Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og teknologi
”Shortly before the Watergate affair, President Richard Nixon proposed the institution in the USA of an
electronic process allowing the television sets of all American citizens to be turned on remotely, by executive
order, for direct alerts. With Ted Turner and his network CNN, it is no longer a matter only alerting the USA but
the world, the citizens of the entire world” 193
Virilio pointerer ligeledes, at med ’den totale krig’ er hastigheden øget mod det absolutte.
Med andre ord er hastigheden overlegen i forhold til bevægelsen og de hastigheder
konventionelle styrker bevæger sig med 194 . En tendens der ses først i krigen, men som ifølge
Virilio bevæger sig ind i, og uløseligt også knytter sig til medierne og deres rolle i krigen.
Vi vil i vores afsluttende perspektivering diskutere vores analytiske iagttagelser af DR’s
dækning af de to ekstraudsendelser med Virilios tanker og begrebet ’den totale krig’.
Den iscenesatte virkelighed
Hvor Virilio ser Golfkrigen og mediedækningen som et eksempel på ’den totale krig’, så
landsmanden Jean Baudrillard Golfkrigen som en film med helte og skurke. Her blev der
iscenesat en fortælling, der søgte at beskrive krigen i en mytologisk matrice. Hvad der her
følger, er således vores indgang til Baudrillards verden, hvor vi fokuserer på hans pointe
med, at krigen bevæger sig ud i stadigt mere abstrakte tegnspil, ’den virtuelle krig’. Vi vil
ligesom med Virilios ’den totale krig’ vende tilbage til og diskutere Baudrillards tanker i
slutningen af specialet.
Baudrillards virkelighed
Baudrillard, der er født i 1929, anses i akademiske kredse for at være en af
postmodernismens 195 bannerførere, og det er i kraft af sin sociologiske tilgang til medier, at
han er relevant at bruge i et speciale som dette.
193 Virilio (2002), s. 57-58
194 Virilio (1994), s. 49
195 Vi vil ikke her gå ind i den komplekse diskussion om, hvad postmodernisme egentlig er. Det ville i sig selv
have krævet en hel afhandling. Blot skal det konstateres, at begrebet både bruges om tressernes arkitektur samt
om forskellige kunstneriske retninger. I dette speciale optræder begrebet, som betegnelse for en akademisk
retning, eller måske rettere nogle forhold, som en række teoretikere beskriver i deres teorier