VVM-redegørelse

More documents

Recommendations

Info

Enge, mens temmelig få fugle blev observeret i området mellem Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn. – De større vadefuglearter som rødben og strandskade var hyppigere på vadefladerne ud for Esbjerg Havn end ved Måde Havnedeponi, mens stor regnspove blev iagttaget langs hele strækningen. – Der blev registreret relativt få andre vandfugle som svømmeænder og gæs, og disse blev primært set ud for Måde Enge. – Ansamlinger af måger blev observeret på hele strækningen mellem Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn. Hættemåge, sølvmåge og svartbag var almindelige og blev ofte iagttaget med en frekvens på over 100 fugle pr. km kyst. – Det viste sig desuden, at vadefuglene næsten udelukkende udnyttede de 500 m af Vadehavet, som er nærmest kysten. På land græsser og raster store mængder af gæs og ænder i perioder på engene langs Vadehavet, blandt andet ved Allerup Enge ca. 5 km sydøst for Måde Havnedeponi. På grund af tilstedeværelsen af Måde Deponi samt enkelte minkfarme er der i området omkring Måde Havnedeponi store daglige træk af måger (primært hætte- og sølvmåger) (Miljøcenter Odense, 2010). Det må forventes, at andre fugle end de ovenfor beskrevne kan benytte området omkring Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn som raste- og fourageringsområde. Det vurderes dog, at de beskrevne fuglearter udgør de fugle, der anvender området i størst udstrækning og de fugle, som er mest følsomme over for påvirkningerne fra projektet. Ynglefugle Ligesom for trækfuglene kortlægger DCE forekomsten af ynglefugle i Vadehavsområdet. Tællingerne foretages hvert 6. år (tidligere hvert 5. år). Tællingerne foretaget i 2001 og 2006 viser, at det kun er strandskade og rødben, der er observeret som ynglende i området omkring Måde Havnedeponi (Måde Enge), mens klyde, havterne og dværgterne har ynglet ved eller på Esbjerg Havn (Grontmij | Carl Bro, 2010a). Dette resultat omfatter dog kun arter, der er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne nr. 51, 53 og 57 (NIRAS, 2013b). Den seneste tælling af ynglefugle blev foretaget i 2012. Ved denne optælling blev der registreret 9 par rødben, 3 par strandskader, 3 par viber og 1 par blåhals i Måde Enge (Data fra DCE, 2013). Lokaliteten ”Måde Enge” bruges her som betegnelse for et ca. 300 ha stort engområde umiddelbart øst for projektområdet (DCE’s optællingsområde FS03). Andre arter, der er registreret som ynglefugle ved eller på Esbjerg Havn er: tårnfalk, rørhøg, agerhøne, lille præstekrave, stor præstekrave og husrødstjert (Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet, 2010). I selve projektområdet blev fuglefaunaen undersøgt i 2005 i forbindelse med VVM-redegørelsen for udvidelse af tørrefelter og etablering af et havnesedimentdepot øst for Måde Deponi (Ribe Amt, 2006). Området indenfor og omkring projektområdet for Måde Havnedeponi består hovedsageligt af fire biotoper: opdyrkede landbrugsarealer, bygninger, havelignende arealer samt kulturstrandenge. De terrestriske fuglearter, som især blev registreret på landbrugsområderne og kulturstrandengen, var kragefugle, stær og engpiber, mens en bred vifte af almindelige småfugle som solsort, musvit og tornirisk blev observeret ved bygninger og havelignende arealer. I Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database er følgende arter registreret som ynglende på lokaliteten Måde Enge siden 2000: engpiber, bynkefugl, rødben, gråkrage og kærsanger (DOFbasen, 2013). Lokaliteten er i DOF’s database placeret ca. 1 km vest for projektområdet, men det må forventes, at de nævnte arter kan yngle på de fleste engarealer i området. Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 133
Der er tilsyneladende i de senere år sket en tilbagegang i antallet af ynglende fugle på Måde Enge. Tilbagegangen skyldes formentlig løse hunde, der færdes i området i fuglenes yngletid samt intensiv landbrugsdrift. Måde Enge har i dag kun mindre betydning for ynglende vadefugle eller andre englevende fugle (Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet, 2010). Tilbagegangen er illustreret i Tabel 20. Art Antal par (1996) Antal par (2012) Rødben 55 9 Vibe 20 3 Strandskade 11 3 Stor præstekrave 8 0 Alm. Ryle 1 0 Blåhals 0 1 Tabel 20: Ynglefugle i optællingsområde FS03 (her også kaldet Måde Enge) (Rasmussen, LM og Thorup, O, 1998) (Data fra DCE, 2013). Beskrivelsen af fuglefaunaen indenfor undersøgelsesområdet for pumpeledningen er foretaget i afsnit 11.1.1.2. 9.1.6 Bundfauna og -vegetation Der er i forbindelse med tidligere projekter foretaget undersøgelser af bundfaunaen eller bundvegetationen i området omkring Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn. Disse undersøgelser gør det muligt at beskrive sammensætningen af bunddyr og –planter i området. Undersøgelserne blev foretaget i 2004 i to transekter ved Esbjerg Havn og i 2005 i et transekt ud for Måde Havnedeponi. I begge tilfælde blev undersøgelserne foretaget om vinteren, hvilket kan have en vis betydning for mængden og sammensætningen af bundfaunaen. Figur 75: Transekter for bundfaunaundersøgelser ved Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn. 134 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse
Page 1 and 2:
Miljøministeriet Naturstyrelsen M
Page 3 and 4:
3.4.2 6. bassin . . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
6.2.2 Støj . . . . . . . . . . . .
Page 7 and 8:
9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 9 and 10:
11.9.1.3 Skydeklubber . . . . . . .
Page 11 and 12:
10 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
Page 13 and 14:
Figur 1: Endelig udformning af depo
Page 15 and 16:
Anlægget etableres med to membrane
Page 17 and 18:
1.4.2 Spildevand og miljøkrav Måd
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Der blev i første omgang udarbejde
Page 25 and 26:
VVM-redegørelsen udføres i henhol
Page 27 and 28:
I fjerde del (kapitel 11) behandles
Page 29 and 30:
Figur 7: Oversigt over Esbjerg Havn
Page 31 and 32:
Herudover aflejres der hvert år me
Page 33 and 34:
Stof gruppe 32 Måde Havnedeponi -
Page 35 and 36:
Det er imidlertid nødvendigt, at d
Page 37 and 38:
I 6. bassin blev der udtaget prøve
Page 39 and 40:
Når det nuværende efterslæb er o
Page 41 and 42:
År Oprensningssted Indhold tørref
Page 43 and 44:
3.6 Forventet TBT masse i slutdepon
Page 45 and 46:
- Vandbehandlingssystem med filtrer
Page 47 and 48:
- God iltning af vand ved riesling
Page 49 and 50:
3 Slutdepotet (S4) på 50.000 m2 an
Page 51 and 52:
Figur 14: Membranens udstrækning.
Page 53 and 54:
4.4.2 Bundmembran Bundmembranen eta
Page 55 and 56:
Driftscyklus for tørrefelt T1 og T
Page 57 and 58:
efelter ved havnen, forbliver ufors
Page 59 and 60:
Figur 16: Driftsfase 1, mellemfasen
Page 61 and 62:
Der har været muligt at sikre, at
Page 63 and 64:
Resten af året skal der alene vær
Page 65 and 66:
For eksempel, hvis en afprøvning v
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Esbjerg Havn meddelte 10. december
Page 71 and 72:
Af ovenstående fremgår, at der ik
Page 73 and 74:
Figur 19: Indvindingsoplande til al
Page 75 and 76:
Forhold Novrup Andrup Måde Nærmes
Page 77 and 78:
Der vil dog fortsat ske overskridel
Page 79 and 80:
Kystdirektoratet opfører et affald
Page 81 and 82:
at der ikke vil være suspenderet m
Page 83 and 84: tivet vil derfor medføre at havneb
Page 85 and 86: På den sidste del af Mådevej vil
Page 87 and 88: Figur 23: Støj fra anlægsaktivite
Page 89 and 90: 88 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
Page 91 and 92: Figur 24: Landskabskort, hvor bakke
Page 93 and 94: Figur 27: Måde Dueslag indhyllet i
Page 95 and 96: Figur 31: Landbrugsjorder på geest
Page 97 and 98: Figur 34: Strandbeskyttelseslinje o
Page 99 and 100: deponeringsområde, dels afgrænser
Page 101 and 102: Ved besigtigelse i 2012 er det kons
Page 103 and 104: Visualiseringerne illustrerer det f
Page 105 and 106: Scenarie b Visualiseringen viser, a
Page 107 and 108: For at dække hele projektområdet
Page 109 and 110: Figur 53: Eksisterende forhold set
Page 111 and 112: Figur 57: Eksisterende forhold set
Page 113 and 114: Figur 61: Skydebaneanlægget vil bl
Page 115 and 116: Figur 64: Endelig udformning af dep
Page 117 and 118: markant som teknisk anlæg i kystla
Page 119 and 120: 7.4.3.2 Måde Dueslag Med det vigen
Page 121 and 122: Klaringsbassinerne og de øvrige te
Page 123 and 124: Figur 72: Endelig udformning af dep
Page 125 and 126: RQ=0,00 betyder, at koncentrationen
Page 127 and 128: • Der er i forbindelse med oprens
Page 129 and 130: lederkrav og miljøkvalitetskrav. D
Page 131 and 132: For at Grådyb tidevandsområde har
Page 133: De eneste bilag IV arter, der må f
Page 137 and 138: 9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 139 and 140: Det kan konstateres, at de marine k
Page 141 and 142: I Natura 2000 vurderingen konkluder
Page 143 and 144: Påvirkningsgraden af ynglefugle i
Page 145 and 146: Figur 76: Kort over projektområdet
Page 147 and 148: Figur 79: Den § 3 beskyttede eng i
Page 149 and 150: Figur 82: Strandvolden er en opskyl
Page 151 and 152: germus kan dog formentlig også ove
Page 153 and 154: Såfremt erstatningsbiotoper etable
Page 155 and 156: af eventuelle yngle- og rasteområd
Page 157 and 158: Omkring den kystnære rørføring u
Page 159 and 160: der kan forekomme spidssnudet frø
Page 161 and 162: • Lokalitet 561-00200 (V2) Lokali
Page 163 and 164: Vejen giver desuden adgang til skyd
Page 165 and 166: R3: Mådevej 120, TDC, erhverv med
Page 167 and 168: På grund af afstanden til beboelse
Page 169 and 170: Der anvendes stål, som er et leger
Page 171 and 172: Trafikkens energiforbrug og det til
Page 173 and 174: Figur 91: De to adgangsveje fra Må
Page 175 and 176: 11.9.1.3 Skydeklubber I udkanten af
Page 177 and 178: 11.9.2.2 Hundetræning Da Esbjergs
Page 179 and 180: Desuden etableres der omkring anlæ
Page 181 and 182: 180 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
Page 183 and 184: Kapitel 10 Naturinteresser på land
Page 185 and 186:
184 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
Page 187 and 188:
186 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
Page 189 and 190:
Miljøkonsekvensvurdering i henhold
Page 191 and 192:
Esbjerg Kommune. (2012b). Ændring
Page 193 and 194:
Ribe Amt. (2004). Basisanalyse I, d
show all

VVM-redegørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?