61.årgang nr - Siden med 'knapperne' i den venstre ramme ...

En nulvariant
Tro mig! Noget af det eneste, vi ikke taler
om i DBFs sekretariat, er bridge _ spil, altså.
Med 6_7 bridgespillere på samme kontor
kunne vi ikke tale om andet, hvis vi først
tog fat.
Der er undtagelser, selvom de er sjældne.
En af disse var, da Kristjan Hauksson og
Jakob Søegaard i pokalens 4.runde fejede
et hold med Knut Blakset og Steen Møller
af banen _ en anden, da Steffen Holm Pedersen
i frokostpausen kradsede denne sits
ned på bagsiden af en krøllet guldkupon
(bladets korrekturlæser har forbudt os at
skrive på en krøllet serviet!):
Vest / Alle
#9 2
¤ E 10 9 6 5 2
>6 4
K 8 5 3 µ > E B 9 7 2
E og gode kort efter makkers afslag.
5. Mindst 3 af 5 esser og interesse for storeslem.
6. Renonce.
Alt det var altså set østfra, og af kollegiale
hensyn står det til troende. At Vest havde
en lidt anden mening om meldingernes betydning,
fremgår af hans pas til 6¤.
Øst gik syv ned, hvor man ved det andet
bord meldte og vandt 6# med et overstik.
Spillet er fra en klubaften i One-eyed
Jacks, og ved to andre borde i salen fandt
man pudsigt nok den samme fit:
VEST NORD ØST SYD
1# pas 4¤ pas
pas! pas
„Vi kender alle Moysian-fitten og Norrisfitten,
men hvad hedder den kendte 0_0fit?“,
spurgte webmaster Thorvald Aagaard
på www.netbridge.dk.
Jacob Duschek, der var en af de to 4¤meldere
ovenfor, ramte plet med et forslag
om „Nulvariant“!
Steen Møller afslører, at fitten er set før:
I en pokalkamp for længe siden i Århus _
mod Lauenborgs hold, så vidt jeg husker
_ havnede vore holdmakkere i 1< på
nævnte fit. Imponerende i betragtning af,
at de spillede et stærkt klørsystem.
Vort hold var dengang Stig Werdelin og
mig plus Peter Schaltz_Knud-Aage Boesgaard,
og så havde vi Svend Lundbye med
som reserve. Han blev sat ind, når vi mødte
svage modstandere eller førte så stort, at
kampen var vundet, og på den konto vandt
han faktisk to danmarksmesterskaber.
Kriteriet var dengang, at man skulle have
været inde i mindst fem halvlege i Mesterrækken,
som 1.division hed dengang.
Vi var kommet godt foran mod Lauenborg,
for Svend Lundbye var blevet sat ind
og spillede med Knud-Aage, som havde
åbningshånden, da dette flotte meldeforløb
fremkom: 1< - pas - pas - pas.
Peter Schaltz, som tog sig en blund på
en sofa i lokalet, påstod bagefter, at han
vågnede ved den skurrende lyd af meldeforløbet.
Kontrakten var nu ganske god, for trumferne
sad jævnt imod, og Knud-Aage gik
kun en ned. Det havde været et gevinstspil,
hvis jeg ikke ved det andet bord havde
været så dum at spille klør ud til dobbeltrenonce
mod 7#, som nu kun gik en ned i
stedet for to med et andet udspil.
Det har ikke meget med denne historie
at gøre, men nu vi er i gang med at spille
1