Kommunikationspolitik - Randers Kommune

Verbalsubstantiver og sammensatte ord
Det lyder fint, og de kaldes også for sætningsord,
men vi skal helst undgå dem. Det er dem,
der kommer frem, når vi forsøger at lave et udsagnsord
om til et navneord. De optræder tit
med endelserne: else og ing.
Du skriver måske: ”Vi vil gennemføre en under-
søgelse”. Skriv i stedet: ”Vi vil undersøge”.
Eller: Under henvisning til.... Skriv i stedet: ”Vi
henvender os til dig”.
Eller: ”Vi vil foretage en justering af dine dagpenge”.
Hellere: ”Vi vil justere dine dagpenge”.
Især inden for det offentlige er vi slemme til at
sætte ord sammen i håb om at danne en hel
sætning. Disse ord er svære at læse. Hvad mener
du for eksempel om?
Koordinationsudvalgsmedlem, brugerrepræsentanter,
praktikpladsfordelingsmodel.
Hold øje med dem og del dem i stedet op: Medlem
af koordinationsudvalget, repræsentanter for
brugerne, model til fordeling af praktikpladser.
Forkortelser
Forkortelser er jo egentlig for nemheds skyld.
Alligevel skal vi passe på med dem. Brug kun
de almindeligt kendte: f.eks., o.s.v. og ikke: Jf.,
if., ac.
Så er du i tvivl, om forkortelsen er kendt af din
målgruppe, så skriv ordet fuldt ud.
Side 16
Levende sprog
Gør dit sprog levende og let ved at bruge nutid
og aktive udsagnsord: ”Jeg takker for dit brev
og gør dig opmærksom på, at du skal søge om
hjælp inden....”.
Undgå passiv: ”Idet der henvises til....” eller
”der skal ansøges om hjælp inden....”.
Så hold øje med s i slutningen af ordene. Hvis
det er et udsagnsord, så fjern s`et og brug i stedet
for det udsagnsord, du får.
Brug dagligsprog i stedet for fagsprog. Dagligsproget
bruger vi alle, mens fagsproget er noget
vi har fælles med fagfæller, og det forstås ikke
helt af alle andre.
Dagligsproget er: Enkelt, let, levende, person-
ligt inspireret, rigt på billeder, konkret og dy-
namisk.
Fagsproget er: Indviklet, stift, anonymt, sagligt,
passivt, tungt, abstrakt fattigt på billeder.
Du eller De
Det er ved at være mange år siden, det var almindeligt
at bruge tiltale formen De.
I dag langt de fleste dus – både i tale og skrift.
Faktisk er tiltaleformen De med til at lægge afstand
til den, du henvender dig til. Der findes
dog stadig mennesker, der gerne vil tiltales med
et De, så stik fingeren i jorden. Hvis du selv bliver
tiltalt med et De – mundtligt eller skriftligt – kan
du bruge De. Ellers er hovedreglen, at vi er dus.