17.07.2013 Views

Acrobat-fil - Kofoeds Skole

Acrobat-fil - Kofoeds Skole

Acrobat-fil - Kofoeds Skole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Årsskrift 2007


<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Årsskrift 2007<br />

Ansvarshavende: Chefkonsulent Ole Meldgaard<br />

Redaktion: Kommunikationskonsulent: Helle Jørler<br />

Forside: Maler-elev Lise Poulsen, har lavet collagen<br />

”Nordisk Tango”, da holdet arbejdede med temaet ”Æbler.”<br />

Hun danser selv argentinsk tango.<br />

Grafisk tilrettelægning dtp, omslag og illustrationer: Shila Heiberg<br />

Tryk: <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Forlag, København<br />

ISSN 0900 - 4203<br />

De enkelte afdelinger og sektioner under <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har bidraget med afsnit til årsskrift 2007.<br />

Forskel i længde og udtryksform er ikke udtryk for forskel i betydning – men derimod for mangfoldighedernes<br />

hus.<br />

Tak til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s maler-elever, som venligt har stillet deres billeder til rådighed for offentliggørelse<br />

i årsskriftet 2007. Malerierne er skabt over temaet ”Forår, mønster natur” og blev udstillet<br />

i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager.<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

Nyrnberggade<br />

2300 København S<br />

Tlf: 32 68 02 00<br />

Fax: 32 95 62 7<br />

www.kofoedsskole.dk


2<br />

Indholdsfortegnelse<br />

Indholdsfortegnelse<br />

Indhold ................................................................. 2<br />

Forstanderens beretning ................................ 3-8<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s udenlandske aktiviteter .. 9- 0<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> - Århus ................................ - 6<br />

Helhed på trods af spredt placering ........ 7-20<br />

Året på Haugegaard ................................... 2 -24<br />

Undervisningsafdelingen...........................25-26<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund ........ 27-30<br />

Vejlednings - og informations sektionen 3 -36<br />

Biblioteket .....................................................37-38<br />

Projekt UNO ................................................39-42<br />

Procesfaglig enhed ......................................43-44<br />

Projekt Jobgaranti .......................................45-46<br />

Psykologisk konsulentordning ..................47-52<br />

Forældrerådgivningen ...............................53-54<br />

Advokatvagten .............................................55-56<br />

Praktisk Teknisk Forvaltning ................... 57-58<br />

Auto og transport .........................................59-60<br />

Café Himmelblå .......................................... 6 -62<br />

Grafisk Workshop ........................................63-66<br />

Serviceafdelingen ........................................67-68<br />

<strong>Kofoeds</strong> Kælder ...........................................69-70<br />

Tøjdepotet ..................................................... 7 -74<br />

Produktionsværkstedet ..............................75-76<br />

Grønlænderhuset ”Qassi” ..........................77-78<br />

Grønlændere i psykoterapi i Sorø ...........79-80<br />

Naapiffik ....................................................... 8 -82<br />

En særlig misbrugsindsats for<br />

udsatte grønlændere ...................................83-84<br />

Nyankomne unge grønlændere ...............85-88<br />

Gode historier om grønlændr....................89-90<br />

Forward ........................................................ 9 -94<br />

Repræsentantskabsmedlemmer .............. 95-96<br />

Bilag ........................................................... 00- 05


Forstanderens beretning<br />

Forstanderens beretning<br />

Af Jens Aage Bjørkøe, forstander<br />

KVANTITET OG KVALITET<br />

<strong>Skole</strong>n er i en vanskelig<br />

økonomisk situation for tiden.<br />

2007 sluttede med et føleligt<br />

underskud, som vi skal hente<br />

hjem i løbet af 2008. Dertil<br />

kommer betragtelige nedskæringer<br />

i tilskuddet fra staten.<br />

Vi strammede tøjlerne ved<br />

at holde stærkt igen med<br />

udgifter. Sidst på året blev der<br />

indført ansættelsesstop for den<br />

del af skolen, der er finansieret<br />

via finansloven.<br />

Ansættelsesstop er meget<br />

effektivt til at spare penge,<br />

men rammer de enkelte<br />

afdelinger hårdt og tilfældigt.<br />

Det er derfor en vigtig ledelsesmæssig<br />

opgave at fordele<br />

ressourcerne ”retfærdigt” og<br />

sagligt ud fra et helhedssyn;<br />

f.eks. svarende til dér, hvor der<br />

er størst behov. Omplaceringsmuligheder<br />

kan især komme<br />

på tale i de fagområder, hvor<br />

flere i én gruppe besidder<br />

samme fagkompetence. Det<br />

er anderledes sårbart, når det<br />

drejer sig om en specialkompetence<br />

knyttet til én enkelt<br />

person. Omplacering må<br />

selvfølgelig også overvejes<br />

dér, hvor f.eks. elevtallet p.t. er<br />

lavest.<br />

På indtægtssiden har<br />

især enkeltkøbsaftalen med<br />

Københavns Kommune angående<br />

aktivering været ganske<br />

svingende og uforudsigelig.<br />

Også indtægterne på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>s Ungdomsboliger har<br />

været skuffende i 2007. På den<br />

ene side er disse to markedsbaserede<br />

indtægtsområder<br />

delvist nye, vanskelige og en<br />

udfordring at håndtere. På den<br />

anden side repræsenterer de<br />

to elementer en årlig merindtægt<br />

på over 0 mio. kr. trods<br />

alle de undertiden ganske<br />

urimelige kvaler, de giver os.<br />

<strong>Skole</strong>ns samlede årsbudget<br />

er omkring 80 mill. kr.<br />

og ca. halvdelen kommer fra<br />

den faste finanslovsbevilling.<br />

Resten er knyttet til midlertidige<br />

bevillinger, projektfinansiering,<br />

salg af elevpladser,<br />

produktionsindtægter og<br />

indsamlede midler, arv, gaver<br />

m.v., der udgør omkring<br />

0%. Den samlede medarbejderskare<br />

er på knap 80,<br />

hvoraf mange er deltisansatte.<br />

Omregnet svarer det til ca. 45<br />

fuldtidsstillinger.<br />

Det EU-finansierede Jobprojektet<br />

UNO’s fremtid har<br />

været en særlig udfordring.<br />

Bevillingen udløb med udgangen<br />

af 2007. Trods yderst<br />

ihærdige anstrengelser har<br />

det ikke været muligt at finde<br />

midler til fortsættelsen. Det er<br />

særlig ærgerligt, fordi UNO<br />

og de mange øvrige især EUfinansierede<br />

projekter, som vi<br />

har haft i mere end 0 år, har<br />

vist nye veje og fremragende<br />

resultater. Lige nu er der to<br />

områder, som er helt eller delvist<br />

finansierede ved satspuljemidler:<br />

Grønlænderarbejdet<br />

og Projekt Forward for misbrugere,<br />

mens Projekt Jobgaranti<br />

udelukkende modtager midler<br />

fra EU.<br />

Egentlige nedskæringsrunder<br />

kan ikke udelukkes, når<br />

alle elementer i situationen<br />

ligger klar i løbet af 2008.<br />

PrAKTIsKE rAmmEr<br />

Den store udflytning af Ungdomsboligerne<br />

vil blive afsluttet<br />

midt i 2008. Købet af den<br />

tredje og sidste villa på Peder<br />

Lykkesvej 33 på Amager til<br />

bofællesskaberne er på plads,<br />

og ejendommen vil blive renoveret<br />

i første halvdel af 2008.<br />

I 2007 tog vi villaen på Thingvalla<br />

Allé i brug - og ejendommen<br />

i Badensgade har været<br />

i drift siden 2005. Dermed er<br />

vi igennem en meget stor og<br />

vigtig udviklings - og moderniseringsplan<br />

for skolens døgnarbejde.<br />

PErsONALE<br />

I 2007 er gennemført en<br />

interessentundersøgelse om<br />

skolens centraladministration.<br />

Store dele af anbefalingerne er<br />

gennemført, og vi vil arbejde<br />

videre med især de langsigtede<br />

perspektiver i 2008.<br />

Et kursusforløb om ”anerkendende<br />

ledelse” er gennemført<br />

for en bred ledelsesgruppe på<br />

en række internatkurser i 2007<br />

i Sorø.<br />

Generelt er der en forskydning<br />

i gang i personalegruppen<br />

i retning af flere<br />

ansættelser med ) vejledningskompetencer<br />

og 2) længerevarende<br />

uddannelser.<br />

PædAGOGIK<br />

I 2005 formulerede vi den<br />

langsigtede strategi for udviklingen<br />

af skolens arbejde i et<br />

3


4<br />

Forstanderens beretning<br />

notat: ”Mangfoldighedernes<br />

Hus.” Et hovedelement er<br />

påpegningen af nødvendigheden<br />

af en flerstrenget strategi<br />

i skolens arbejde. I snæver<br />

forstand kan man pege på de<br />

to ”søjler”<br />

) Den ambitiøse arbejdsmarkedsrettede<br />

del især for de<br />

stærkere elever<br />

2) Indsatser og aktiviteter for<br />

de svagere elever, hvor metoder<br />

og mål især er fokuseret<br />

på forbedret livskvalitet og<br />

empowerment.<br />

I forbindelse hermed har<br />

vi igangsat en udvikling af<br />

skolens metoder, herunder<br />

dokumentation, analyse og<br />

evaluering, vf. læringscirklen i<br />

Den Lærende Organisation og<br />

andre organisationsteorier. Vi<br />

vil gerne indføre elementer af<br />

”laboratoriemetoden” i vores<br />

arbejde, så vi kan udvikle<br />

kvaliteten og matche omverdenens<br />

krav til dokumentation<br />

og evaluering. Vi har følt<br />

behovet for udviklingen af<br />

metoder, aktiviteter og ikke<br />

mindst måle-, og dokumentationsmetoder<br />

mest påtrængende<br />

på området ”differentierede<br />

målsætninger.” Dette har især<br />

relation til den svageste elevgruppe.<br />

OrGANIsATOrIsK LærING<br />

Vi har i 2007 iværksat et stort<br />

struktur- og metodeudviklingsprojekt<br />

m.h.t. de arbejdsmarkedsrettede<br />

tilbud. Det er en<br />

vidtgående reform, der sigter<br />

på en modernisering af værksteds-<br />

og rådgivningsarbejdet<br />

for at drage nytte af de vigtigste<br />

inspirationskilder fra vores<br />

jobprojekter (EU-projekterne<br />

og UNO). Vi har døbt det ”Dobbeltfusionsmodellen.”<br />

I denne<br />

sammenhæng har vi indført<br />

Jobgaranti på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

for ”de elever, som kan og vil.”<br />

Den pragmatiske baggrund<br />

er, at EU’s Socialfond, der i en<br />

årrække har støttet skolens jobprojekter,<br />

løb ud ved udgangen<br />

af 2006. Intet nyt EU-program<br />

var sat i værk. De seneste to<br />

EU-finansierede projekter på<br />

skolen, ”Tempo” og ”I Gang<br />

Igen 2”, sluttede derfor på<br />

dette tidspunkt en kende brat.<br />

Det satte til gengæld skub i<br />

vores længe drøftede reform-og<br />

læringsplaner.<br />

PrOcEsKONsuLENTEr På<br />

VærKsTEdErNE<br />

Omkring 700 elever har siden<br />

99 deltaget i et målrettet<br />

jobprojekt, og cirka 500 af dem<br />

er kommet i arbejde. Det er et<br />

resultat, vi kan være stolte af.<br />

Men vi har ikke været gode<br />

nok til at lære af erfaringerne<br />

fra jobprojekterne. De gode<br />

erfaringer er ikke i tilstrækkelig<br />

grad blevet forankret på<br />

resten af skolen.<br />

Det forsøger vi at råde bod<br />

på. Nogle af projektmedarbejderne<br />

fra de tidligere jobprojekter<br />

er flyttet til skolens<br />

værksteder og er ansat som<br />

proceskonsulenter. I små grupper<br />

arbejder de sammen med<br />

de faglige værkstedsmedarbejdere<br />

om at prøve nogle af metoderne<br />

fra EU-projekterne af.<br />

Det handler blandt andet om<br />

at følge eleverne tæt og have<br />

en løbende dialog om elevens<br />

mål – og de hurdler, der måtte<br />

være undervejs. Omstruktureringen<br />

betyder, at alle funktioner<br />

lægges ud i værkstederne.<br />

Værkstederne skal selv rekruttere<br />

elever, have kontakten til<br />

elevernes sagsbehandlere og<br />

stå for rådgivning og vejledning<br />

af eleverne. Samtidig skal<br />

eleverne mere i praktik uden<br />

for huset. En metode, som<br />

jobprojekterne især har gode<br />

erfaringer med.<br />

Det er ikke planen helt at<br />

afskaffe værkstedsformen,<br />

men at føje et nyt element til<br />

metoden. Det er et forsøg på at<br />

forene det bedste af to verdener.<br />

Det har i 2007 medført<br />

nogle fødselsvanskeligheder<br />

at forene de to typer af medarbejderkulturer.<br />

80 år – 80 sKOLEr I 8<br />

LANdE<br />

Vi kan glæde os over, at<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s idé i disse år<br />

spreder sig med lynets hast.<br />

”80 år – 80 skoler i 8 lande,”<br />

plejer vi med stolthed at<br />

sige: 80 ”knopskydninger” af<br />

vores skole rundt omkring i<br />

verden. Det betyder, at der er<br />

oprettet <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>r eller<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>-inspirerede<br />

projekter i syv lande ud over<br />

Danmark: Polen, Tjekkiet,<br />

Estland, Litauen, Rumænien,<br />

Ukraine og Armenien. Det er<br />

de færreste, om nogen, der<br />

fungerer præcist som skolen<br />

her i København, men ligegyl-


Forstanderens beretning<br />

digt hvilken variant landene<br />

har valgt, er grundlaget for<br />

dem alle de kofoedske tanker.<br />

Deciderede døtreskoler er der<br />

p.t. ca. 7- 8 af i udlandet. Jeg<br />

siger ca., fordi der hele tiden<br />

åbnes nye, og andre er under<br />

forberedelse. Dertil kommer<br />

de såkaldte anden generationsskoler.<br />

Det er projekter<br />

og institutioner, som oprettes<br />

uden vores direkte medvirken,<br />

men med udtrykkelig inspiration<br />

fra vores ideer. I Polen er<br />

der f.eks. gennemført en særlig<br />

lovgivning til formålet og<br />

oprettet omkring 60 af slagsen<br />

under betegnelsen: ”Centre for<br />

Social Integration.”<br />

mArKEdsførING OG NEw<br />

PubLIc mANAGEmENT<br />

Vi har erkendt et klart behov<br />

for at kunne agere i en tiltagende<br />

system-og markedsorienteret<br />

sammenhæng.<br />

Dette medfører behov for en<br />

øget indsats inden for mere<br />

professionelt orienterede og<br />

formelt organiserede arbejdsformer<br />

i relation til de offentlige<br />

myndigheders systemer,<br />

f.eks. i relation til visitationer,<br />

handleplaner, progressionsrapporter,<br />

tilbudsportaler og<br />

meget andet godt. Senest skal<br />

vi kunne håndtere ”Forandringsteorien”,<br />

som kommer<br />

fra Velfærdsministeriet. Og i<br />

en helt anden boldgade skal<br />

vi kunne håndtere markedsføring,<br />

kommunikation og<br />

”salgsarbejde.” Det har derfor<br />

været yderst velkomment, at<br />

skolen har modtaget en bevil-<br />

ling fra EU’s-Socialfond på 2,6<br />

mio. kr. til kampagneprojektet:<br />

”<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> – et sted med<br />

jobgaranti’.”<br />

Samtidig har vi gennemført<br />

en kraftig og flersidig styrkelse<br />

af indsatsen for de svagere<br />

elevgrupper: Opsøgende<br />

arbejde fra <strong>Kofoeds</strong> Kælder,<br />

etableringen af flere åbne<br />

værksteder på hovedskolen og<br />

fornyet misbrugsindsats, f.eks.<br />

er Grønlænderafdelingens nye<br />

arbejdsformer, især Døgnværestedet<br />

på Vesterbro, også af<br />

denne art.<br />

Rådgivnings- og Vejledningsindsatsen<br />

er samtidig<br />

styrket markant i alle led af<br />

skolens arbejde. Dette understøtter<br />

den mere ”systemorienterede”<br />

og arbejdsmarkedsrettede<br />

indsats, herunder den<br />

stigende andel af visiterede<br />

elever. Men også for elevgruppen<br />

med komplekse problemstillinger<br />

er øgningen af disse<br />

ressourcer værdifuld. For<br />

eksempel er der de senere år<br />

oprettet en familierådgivning.<br />

KONKurrENcE OG<br />

LEVErANdørrOLLEN<br />

Markedsmekanismerne indtog<br />

i det offentlige er en ny udvikling,<br />

som vi ikke kan undgå at<br />

forholde os til. De offentlige<br />

myndigheder tvinges i stigende<br />

grad til at sætte dele af<br />

deres virksomhed i udbud til<br />

andre leverandører: Frivillige<br />

organisationer eller firmaer.<br />

Konkurrencesituationen foregår<br />

principielt på markedsvilkår,<br />

hvor elementer som pris<br />

og kvalitet er afgørende. Dette<br />

åbner mange nye muligheder<br />

for de frivillige organisationer.<br />

Men der er ingen tvivl om,<br />

at der også er et stort behov<br />

for at være på vagt. Kritikerne<br />

hæfter sig ved faren for, at<br />

markedskræfterne undergraver<br />

identiteten og værdierne<br />

hos de frivillige organisationer.<br />

Der kan også ske en<br />

instrumentalisering, som går<br />

ud over de særlige værdier og<br />

metoder, vi mener at repræsentere<br />

som f.eks. det helhedsorienterede<br />

og humanistiske<br />

element i indsatsen. Der er<br />

således mange udfordringer<br />

og farer samtidig med en<br />

åbning, som gør det muligt at<br />

vise og dokumentere værdien<br />

af vort arbejde i det offentlige<br />

rum.<br />

At dét vi siger, vi gør så<br />

godt, rent faktisk også holder i<br />

en verden, hvor tingene til en<br />

vis grad kan afprøves empirisk,<br />

både hvad angår pris og<br />

kvalitet. At vi også har et element<br />

i arbejdet, der med rette<br />

kaldes ”added values,” er uden<br />

tvivl en kvalitet som både det<br />

offentlige og klienterne sætter<br />

pris på.<br />

Efter nu i en kortere årrække<br />

at have arbejdet med dette,<br />

er det vores erfaring, at problemet<br />

først og fremmest og<br />

meget føleligt er koncentreret<br />

om den helt uacceptabelt ustabile<br />

og svingende økonomi i<br />

ordningen. Det temmelig velvoksne<br />

bureaukrati omkring<br />

aftalen kan også være en<br />

udfordring. Men ordningen<br />

5


6<br />

Forstanderens beretning<br />

har ikke haft negative virkninger<br />

for vores identitet og<br />

arbejdet med eleverne.<br />

frA bAGsmæK TIL fOrTrOP<br />

Det var en del af 60’er-og<br />

70’erånden at mene, at det<br />

offentlige, og egentlig kun det,<br />

skulle tage sig af mennesker i<br />

sociale vanskeligheder. Den<br />

privat organiserede hjælp blev<br />

opfattet som en rest fra fortiden.<br />

Også <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> kunne<br />

mærke denne udvikling. I<br />

976 kom skolen på Finansloven,<br />

og i 984 indgik vi<br />

driftsoverenskomst med<br />

Socialministeriet. Det medførte<br />

klare signaler fra staten<br />

om, at nu var vi stort set at<br />

betragte som en statsinstitution.<br />

Vores selvejende status<br />

blev nærmest betragtet som<br />

en overgangsform. Når vi<br />

pegede på, at vi var en privat<br />

institution, der nok havde<br />

indgået en omfattende samarbejdsaftale<br />

med staten, men<br />

ikke var ophørt med at have<br />

vores egen identitet, ja, så blev<br />

det ikke taget rigtigt alvorligt<br />

i ministeriet. Vi var lidt irriterende<br />

at høre på, men OK, det<br />

gik vel an, hvis ellers vi fulgte<br />

de statslige standarder, og<br />

der ikke var uro og for meget<br />

vrøvl.<br />

At det ville ende med en<br />

fuldstændig - ikke bare integration,<br />

men assimilation - i<br />

det nye enstrengede offentlige<br />

system lå ligesom i luften.<br />

Men i løbet af 80’erne svingede<br />

pendulet. Det blev klart<br />

for planlæggerne, at det nok<br />

ikke var femårsplaner, som<br />

skabte den bedste dynamik<br />

og udvikling i samfundet. At<br />

centrale monopoler nok kunne<br />

sikre ensartethed, men næppe<br />

kreativitet, kvalitet og valgfrihed.<br />

Det frivillige sociale arbejde<br />

kom kort sagt ind i varmen<br />

igen. Ikke blot som tålte partnere,<br />

arvet fra fortiden, men<br />

nu opfattet som den nødvendige<br />

fornyelses fortrop. Vi sad<br />

nu ikke mere på udviklingens<br />

bagsmæk.<br />

TrE fAsEr I syNsVINKLEN<br />

På dET frIVILLIGE<br />

I <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s tilfælde kan<br />

man i nyere tid få øje på tre<br />

etaper i, hvordan de offentlige<br />

partnere ser vores og andre<br />

aktørers rolle:<br />

1) 1960 - En del af systemet:<br />

Fuld assimilation. Nærmest en<br />

offentlig institution. Det frivillige<br />

element er et fortidslevn,<br />

som snart vil forsvinde. Man<br />

tages med ind i systemet og<br />

”opsluges.”<br />

2) 1980 - Et nødvendigt alternativ:<br />

Udfordrere. Selvstændige<br />

aktører på mikro- og græsrodsniveau.<br />

Generator for fornyelse<br />

og forsøg. Forandringsagenter.<br />

Man accepteres som<br />

det nødvendige civilsamfundselement,<br />

der skal understøttes<br />

og fremmes.<br />

3) 2000 - Et supplement:<br />

Medspillere. Serviceleverandører,<br />

der på markedsvilkår<br />

udfordrer de store offentlige<br />

systemer. Professionel kon-<br />

kurrence på pris og kvalitet.<br />

Man drages ind i systemet,<br />

som nødvendig valgmulighed,<br />

integreret men ikke assimileret.<br />

Denne udviklingstendens<br />

er for ny til, at der er dannet<br />

egentlige, sikre erfaringer vedrørende<br />

virkningerne heraf.<br />

Målgruppen for <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>s arbejde er mennesker i<br />

sociale vanskeligheder. Med<br />

et mere moderne udtryk kan<br />

man sige, at den centrale<br />

målgruppe er de ”socialt ekskluderede”.<br />

En del elever har<br />

mange forskellige ting at slås<br />

med på én gang.<br />

dE ”rIGTIGE” måLGruPPEr<br />

Alt andet lige anses ”svage<br />

elever” som mere rigtige for<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> end ”stærke.”<br />

Dette er ikke begrundet i<br />

hverken skolens <strong>fil</strong>osofi eller<br />

kordegn <strong>Kofoeds</strong> beskrivelser<br />

af skolens arbejde. Imidlertid<br />

er det uden tvivl en udbredt<br />

forståelse af skolens mission i<br />

offentligheden. Det opsøgende<br />

arbejde f.eks. fra <strong>Kofoeds</strong> Kælder<br />

og i grønlænderarbejdet<br />

udfylder i udpræget grad dette<br />

kriterium og påkalder sig stor<br />

bevågenhed f.eks. hos pressen<br />

og nu og da i politiske sammenhænge.<br />

rEsuLTATEr<br />

Et eksempel på resultatdimensionens<br />

betydning er f.eks.<br />

meget flotte og iøjnefaldende<br />

”hårde facts” m.h.t at opnå job<br />

og uddannelse. EU-projekterne<br />

og UNO er her klart inde i<br />

billedet. Men ofte er resultat-


Forstanderens beretning<br />

dimensionen dog reelt uigennemskuelig<br />

og hårdt anfægtet<br />

- ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne”mangfoldighed<br />

i socialt arbejde.”<br />

PArAdIGmEsKIfT<br />

Elevgruppen ændrer sig<br />

dramatisk p.t. i og med<br />

arbejdsmarkedets ændring,<br />

og dermed må vores opfattelse<br />

af arbejdets indhold og mål<br />

også gøres bredere og mere<br />

varieret. Denne udvikling har<br />

været på vej i nogle år, men<br />

de aktuelle udfordringer gør<br />

det måske naturligt at ændre<br />

på balancerne m.h.t. succeskriterierne<br />

i vores forståelse af<br />

skolemodellen.<br />

I de senere år kan man sige,<br />

at modellen vel har været 70%<br />

arbejdsmarkedsfokusering og<br />

30% livskvalitet og empowerment.<br />

Noget tyder på, at disse<br />

tal skal vendes om i den kommende<br />

tid. Det vil aldrig være<br />

et enten-eller i vores arbejde,<br />

men langsomme balanceforskydninger.<br />

bELIGGENhEd OG sTørrELsE<br />

Afstand er en vigtig faktor, når<br />

de svage grupper skal modtage<br />

et hjælpetilbud. <strong>Skole</strong>n<br />

ligger lidt ude på Amager, i<br />

Holmbladsgadekvarteret, og<br />

selv om de offentlig forbindelse<br />

nu er prima, kan det opleves<br />

langt at tage hertil, hvis<br />

man ikke lige bor i nærheden.<br />

Et element er også lokalområdets<br />

karakter. En pæn del af<br />

vore elever kommer fra det ret<br />

nære nabolag. Holmbladsgade<br />

var for få år siden et af de<br />

allermest belastede kvarterer<br />

i Købehavn. Dette kvarter er<br />

under hastig forandring, som<br />

resten af Amager, der er ved<br />

at blive ”hot” og meget mindre<br />

”not.” Det svækker vores<br />

lokale ”kundegrundlag.”<br />

Da <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> flyttede til<br />

Nyrnberggade i 975 var det<br />

allerede en vedtaget sandhed,<br />

at ”small is beautiful,” og<br />

afinstitutionaliseringen fra de<br />

store totalinstitutioner var ved<br />

at skulle gennemføres.<br />

Beliggenhed og størrelse<br />

af skolen var derfor et diskussionsemne<br />

internt på skolen<br />

i forbindelse med beslutningen<br />

om udflytningen. En del<br />

var af den opfattelse, at man<br />

burde dele skolen op i fire-fem<br />

bydelsskoler i stedet for én<br />

stor centralinstitution. Man<br />

valgte som bekendt at holde<br />

skolen samlet.<br />

I de seneste år har vi faktisk<br />

oprettet en hel del aktiviteter,<br />

små enheder, rundt omkring i<br />

Københavnsområdet. De har<br />

primært været rettet mod de<br />

svageste grupper. Så tanken er<br />

os ikke helt fjern.<br />

Hvad angår udvidelse af<br />

aktiviteterne er det gået særdeles<br />

vel i den forstand, at vi<br />

nu arbejder i flere byer uden<br />

for København og i en række<br />

decentrale enheder i Københavnsområdet,<br />

som i alt p.t.<br />

har 4- 5 adresser.<br />

rObådsfLOTILLE ELLEr<br />

hANGArsKIb<br />

En rigtig kampstyrke har som<br />

regel en sammensat flåde af<br />

forskellige slags skibe. De forskellige<br />

enheder har forskellige<br />

styrker og svagheder og<br />

virker bedst, når de supplerer<br />

hinanden.<br />

Imidlertid kan det meget vel<br />

være, at tiden og dens krav<br />

lægger op til en udvikling i<br />

skolens pro<strong>fil</strong>, hvor tendensen<br />

mod decentralisering og oprettelse<br />

af små enheder ude i<br />

byen får langt større vægt end<br />

før.<br />

Om dét kan ske ved udvidelse<br />

og nye bevillinger og<br />

kontrakter, eller om vi må<br />

igennem en egentlig omprioritering<br />

og slankning af Hovedskolen<br />

står p.t. åbent.<br />

7


Forstanderens beretning<br />

dimensionen dog reelt uigennemskuelig<br />

og hårdt anfægtet<br />

- ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne”mangfoldighed<br />

i socialt arbejde.”<br />

PArAdIGmEsKIfT<br />

Elevgruppen ændrer sig<br />

dramatisk p.t. i og med<br />

arbejdsmarkedets ændring,<br />

og dermed må vores opfattelse<br />

af arbejdets indhold og mål<br />

også gøres bredere og mere<br />

varieret. Denne udvikling har<br />

været på vej i nogle år, men<br />

de aktuelle udfordringer gør<br />

det måske naturligt at ændre<br />

på balancerne m.h.t. succeskriterierne<br />

i vores forståelse af<br />

skolemodellen.<br />

I de senere år kan man sige,<br />

at modellen vel har været 70%<br />

arbejdsmarkedsfokusering og<br />

30% livskvalitet og empowerment.<br />

Noget tyder på, at disse<br />

tal skal vendes om i den kommende<br />

tid. Det vil aldrig være<br />

et enten-eller i vores arbejde,<br />

men langsomme balanceforskydninger.<br />

bELIGGENhEd OG sTørrELsE<br />

Afstand er en vigtig faktor, når<br />

de svage grupper skal modtage<br />

et hjælpetilbud. <strong>Skole</strong>n<br />

ligger lidt ude på Amager, i<br />

Holmbladsgadekvarteret, og<br />

selv om de offentlig forbindelse<br />

nu er prima, kan det opleves<br />

langt at tage hertil, hvis<br />

man ikke lige bor i nærheden.<br />

Et element er også lokalområdets<br />

karakter. En pæn del af<br />

vore elever kommer fra det ret<br />

nære nabolag. Holmbladsgade<br />

var for få år siden et af de<br />

allermest belastede kvarterer<br />

i Købehavn. Dette kvarter er<br />

under hastig forandring, som<br />

resten af Amager, der er ved<br />

at blive ”hot” og meget mindre<br />

”not.” Det svækker vores<br />

lokale ”kundegrundlag.”<br />

Da <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> flyttede til<br />

Nyrnberggade i 975 var det<br />

allerede en vedtaget sandhed,<br />

at ”small is beautiful,” og<br />

afinstitutionaliseringen fra de<br />

store totalinstitutioner var ved<br />

at skulle gennemføres.<br />

Beliggenhed og størrelse<br />

af skolen var derfor et diskussionsemne<br />

internt på skolen<br />

i forbindelse med beslutningen<br />

om udflytningen. En del<br />

var af den opfattelse, at man<br />

burde dele skolen op i fire-fem<br />

bydelsskoler i stedet for én<br />

stor centralinstitution. Man<br />

valgte som bekendt at holde<br />

skolen samlet.<br />

I de seneste år har vi faktisk<br />

oprettet en hel del aktiviteter,<br />

små enheder, rundt omkring i<br />

Københavnsområdet. De har<br />

primært været rettet mod de<br />

svageste grupper. Så tanken er<br />

os ikke helt fjern.<br />

Hvad angår udvidelse af<br />

aktiviteterne er det gået særdeles<br />

vel i den forstand, at vi<br />

nu arbejder i flere byer uden<br />

for København og i en række<br />

decentrale enheder i Københavnsområdet,<br />

som i alt p.t.<br />

har 4- 5 adresser.<br />

rObådsfLOTILLE ELLEr<br />

hANGArsKIb<br />

En rigtig kampstyrke har som<br />

regel en sammensat flåde af<br />

forskellige slags skibe. De forskellige<br />

enheder har forskellige<br />

styrker og svagheder og<br />

virker bedst, når de supplerer<br />

hinanden.<br />

Imidlertid kan det meget vel<br />

være, at tiden og dens krav<br />

lægger op til en udvikling i<br />

skolens pro<strong>fil</strong>, hvor tendensen<br />

mod decentralisering og oprettelse<br />

af små enheder ude i<br />

byen får langt større vægt end<br />

før.<br />

Om dét kan ske ved udvidelse<br />

og nye bevillinger og<br />

kontrakter, eller om vi må<br />

igennem en egentlig omprioritering<br />

og slankning af Hovedskolen<br />

står p.t. åbent.<br />

7


<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s udenlandske aktiviteter<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s udenlandske<br />

aktiviteter<br />

Af Ole Meldgaard, chefkonsulent<br />

Antallet af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>r og<br />

samarbejdsprojekter i udlandet<br />

vokser konstant. Der er<br />

nu 8 skoler, i Polen, Tjekkiet,<br />

Estland, Litauen, Ukraine,<br />

Armenien og Rumænien.<br />

Dertil kommer et stort antal<br />

variationer over <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

i Polen i form af aktiveringscentre,<br />

som tilbyder undervisning<br />

til hjemløse og socialt<br />

udstødte. Alle udenlandske<br />

skoler er organiseret som<br />

selvejende institutioner med<br />

egne vedtægter, bestyrelser og<br />

økonomi.<br />

<strong>Skole</strong>n i København har<br />

ikke noget ønske om at lede<br />

de udenlandske skoler. Det er<br />

for det første umuligt på grund<br />

af den geografiske afstand. For<br />

det andet er formålet at gøre<br />

skolerne i stand til at stå på<br />

egne ben og selv udvikle den<br />

sociale indsats, der er behov<br />

for i de pågældende lande.<br />

For det tredje er skolerne<br />

tænkt som lokale civilsamfundsaktører.<br />

Vores indsats<br />

består i at assistere med at<br />

oprette skolerne på baggrund<br />

af et lokalt ønske om en aktiv<br />

socialpolitisk indsats, at overføre<br />

vores erfaringer og metoder,<br />

at hjælpe til med organiseringen<br />

og derefter at vejlede<br />

skolerne.<br />

Vores strategi bygger på, at<br />

der lokalt skal være kræfter<br />

og kompetencer til at opbygge,<br />

opretholde og udvikle<br />

skolerne.<br />

Strategien betyder bl.a., at<br />

skolerne kan udvikle sig forskelligt<br />

alt efter lokale behov,<br />

men altid efter princippet om<br />

hjælp til selvhjælp.<br />

rumæNIEN, uKrAINE<br />

& EsTLANd<br />

Der er i årets løb taget to nye<br />

initiativer i henholdsvis Bukarest<br />

i Rumænien og i Lviv i<br />

Ukraine. <strong>Skole</strong>n i Bukarest<br />

er oprettet i et samarbejde<br />

mellem <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> og en<br />

rumænsk organisation for<br />

uddannelse. Målgruppen<br />

bliver primært misbrugere.<br />

Organisationen samarbejder<br />

med den rumænske stat.<br />

<strong>Skole</strong>n i Lviv er et åbent<br />

center for hjemløse. I sammenhæng<br />

med tilbud om grundlæggende<br />

social service, f.eks.<br />

et bad, rent tøj og et måltid<br />

mad, vil de hjemløse få tilbudt<br />

undervisning og anden hjælp<br />

til at komme videre. Det er dén<br />

model, som Kofoed anvendte<br />

i 928, da han åbnede skolen<br />

i København. Centret bliver<br />

til i samarbejde med en lokal<br />

organisation, som i fem år har<br />

arbejdet med hjemløse.<br />

Vi har besøgt Narva i det<br />

nordlige Estland. Der har<br />

været et møde med byens<br />

socialforvaltning, hvor vi diskuterede,<br />

om <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

model kunne anvendes på et<br />

hjemløseherberg. Herberget<br />

tilbyder kun overnatning. Om<br />

morgenen må de hjemløse<br />

forlade stedet, og de kan først<br />

komme tilbage hen under<br />

aften. I dagtimerne vandrer<br />

de rundt i byen. Det overvejes,<br />

om der til herberget kan knyttes<br />

aktiviteter.<br />

dyNAmIK<br />

De allerede etablerede skoler<br />

udvikler sig tilfredsstillende;<br />

nogle med stor dynamik og<br />

lyst til at tage nye opgaver på<br />

sig. I Tjekkiet er der oprettet<br />

seks skoler, og en syvende er<br />

på vej. <strong>Skole</strong>rne har meget<br />

fine resultater med at få<br />

eleverne i arbejde. I Poznan i<br />

Polen er skolen bl.a. optaget af<br />

polakker, som søger lykken i<br />

store byer i udlandet, men som<br />

ender med at blive arbejdsløse<br />

og hjemløse. Bl.a. er der<br />

mange strandede polakker i<br />

London og i Dublin, og også<br />

en del i København.<br />

En delegation fra Poznan<br />

besøgte skolen i København i<br />

november for at danne sig et<br />

overblik over mulighederne<br />

for at gøre en indsat her for at<br />

hjælpe de strandede polakker<br />

tilbage til Polen.<br />

<strong>Skole</strong>n i Siedlce gør fortsat<br />

en stor indsats for rehabilitering<br />

af tidligere fængselsindsatte,<br />

og de <strong>Kofoeds</strong>ke principper<br />

anvendes ud over landet.<br />

I Warszawa hjælper skolen<br />

mange yngre mennesker, som<br />

kommer ind til hovedstaden i<br />

forsøget på at finde arbejde,<br />

men forgæves, og som derfor<br />

ofte bliver hjemløse.<br />

I Litauen er skolen i Vilnius<br />

blevet suppleret med et<br />

herberg, og dermed er der<br />

oprettet en hel ny institutionsmodel,<br />

som kombinerer<br />

overnatning med undervisning<br />

og social hjælp. Herberget<br />

er blevet opført med bistand<br />

fra den danske fond Fonden<br />

9


0<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s udenlandske aktiviteter<br />

af 7. 2. 98 .En ny skole er<br />

oprettet i nærheden af et stort<br />

fængselskompleks i Litauen<br />

for at rehabilitere fanger, og<br />

det forventes, at skolen i 2008<br />

formelt registreres som en<br />

selvejende institution, så der<br />

bliver to <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>r i landet.<br />

<strong>Skole</strong>n i Tartu i Estland bruger<br />

de kofoedske principper i<br />

arbejdet med unge i en kombination<br />

af undervisning og<br />

socialpædagogisk påvirkning<br />

under hjemlige forhold.<br />

I Chernihiv i Ukraine arbejder<br />

skolen med ledige unge,<br />

som gerne vil integreres på<br />

arbejdsmarkedet. <strong>Skole</strong>n<br />

har et godt samarbejde med<br />

erhvervslivet.<br />

I Armenien har skolen fået<br />

penge fra Fonden af 7. 2. 98<br />

til installering af et varmeanlæg,<br />

så skolen også kan holde<br />

åben om vinteren. <strong>Skole</strong>n har<br />

gjort et stort arbejde for at<br />

hjælpe hjemløse.<br />

Eu-NETVærK<br />

Vi har også været involveret i<br />

socialt arbejde på EU-niveau.<br />

<strong>Skole</strong>n er medlem af forskellige<br />

sociale netværk og repræsenteret<br />

i de styrende organer.<br />

En medarbejder har talt ved<br />

to konferencer arrangeret af<br />

EU-kommissionen og deltaget<br />

i workshops. Der er bidraget<br />

med rapporter om <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> til internationale publikationer<br />

i Spanien og England.<br />

<strong>Skole</strong>n deltager også i et<br />

nordisk projekt om undevisning<br />

af tidligere indsatte,<br />

senest med inddragelse af<br />

skolen i Vilnius.<br />

Vi har haft en række studiebesøg,<br />

bl.a. fra socialforvaltningen<br />

i Skt. Petersborg,<br />

og vi har aftalt, at skolen skal<br />

medvirke ved udvikling af en<br />

hjemløseinstitution i England.<br />

Der har således i 2007 været<br />

et samarbejdsprojekt med<br />

universitetet i Opole i Polen<br />

om studenterpraktik, og et<br />

EU-finansieret projekt har<br />

gjort det muligt for 42 polske<br />

socialarbejdere at komme på<br />

en uges studiebesøg på skolen<br />

i København.


<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Århus<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Århus<br />

Af Michael Alber, forstander<br />

2007 har været et godt og<br />

udviklende år for <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> Århus. Samarbejdet<br />

med Århus kommune har<br />

fungeret rigtigt godt i 2007. Vi<br />

har løbende haft ca. 200 elever<br />

indskrevet på skolen, og samarbejdet<br />

med de forskellige<br />

aktører udvikler sig og bliver<br />

bedre og bedre.<br />

Sammenkøringsprocessen<br />

efter den kommunale strukturreformen<br />

har været og er i<br />

fuld gang, og intentionerne er<br />

mange. Socialafdelingen har<br />

en fornem intention om ”en<br />

grøn bølge,” hvilket betyder, vi<br />

skal understøtte, at de forskellige<br />

aktører også varetager<br />

deres egne opgaver og ikke<br />

bare sender borgeren videre.<br />

En opgave, som vi bruger<br />

nogen tid på, men det er en,<br />

vi gerne påtager os, da vores<br />

elever ikke magter den alene.<br />

Støtten og opbakningen<br />

fra skolens ambassadører,<br />

som er udvalgte mennesker<br />

i Århusområdet, har også<br />

i 2007 været tydelig. Vi er<br />

meget stolte og glade for den<br />

opbakning, som vi oplever fra<br />

ambassadørkredsen. Det er<br />

utrolig vigtigt for skolen, at vi<br />

har et netværk af stærke personligheder.<br />

Vi har arbejdet særdeles<br />

aktivt, men med et særligt<br />

fokus på fire sammenhængende<br />

områder;<br />

. Personaleudvikling<br />

2. Intern kontaktpersonsguide<br />

3. Elevernes udvikling<br />

4. Særligt fokus på udviklingen<br />

hos eleverne med anden<br />

etnisk baggrund<br />

PErsONALEudVIKLING<br />

Vi har arbejdet med personaleudvikling<br />

byggende på en<br />

anerkendende tilgang med<br />

tre hovedelementer: Fællesskab,<br />

ejerskab og gensidig<br />

kendskab. Dette med udgangspunkt<br />

i at hvis vi tager udvikling<br />

og indforståethed for<br />

givet, så kommer vi unægteligt<br />

videre, men sikkert i hver<br />

vores retning.<br />

I Århus arbejder vi derfor<br />

aktivt med synlighed, erfaringsopsamling<br />

og praksisrefleksion.<br />

Vi er meget bevidste<br />

om vigtigheden af hele tiden<br />

at være på forkant med elevernes,<br />

vores egen og skolens<br />

udvikling. Derfor er vi aktive<br />

med vidensdeling og fællesrefleksion,<br />

hvilket i forvejen er<br />

en naturlig del af det pædagogiske<br />

arbejde omkring eleverne<br />

og på vores møder. Vi tror<br />

på, at vi på den måde holder<br />

os ajour og på forkant med<br />

udviklingen i huset, så vi kun<br />

behøver mindre justeringer<br />

for at holde mål og metode. Vi<br />

tror på, at vi ved at forholde os<br />

aktivt til udvikling gør det lettere<br />

at komme tilbage til vores<br />

fælles forståelse og metode.<br />

INTErN KONTAKT-<br />

PErsONGuIdE<br />

Gennem foråret 2007 har<br />

tværfaglige grupper fra undervisningen,<br />

rådgivningen og<br />

værkstederne arbejdet med<br />

udviklingen af skolens nye<br />

interne kontaktpersonsguide.<br />

En guide der understøtter og<br />

styrker den enkelte elevs tid<br />

på skolen gennem vores fælles<br />

metodiske møde- og arbejdsform.<br />

Guiden har også den<br />

sidevirkning, at skolens medarbejdere<br />

får et tættere kendskab<br />

til og en større fælles<br />

forståelse for dét, som foregår<br />

på de andre hold/værksteder.<br />

Medarbejdergruppen fik<br />

udarbejdet et fælles fagligt<br />

projekt: En guide som i dag<br />

danner rammen om den<br />

enkelte elevs færden og forløb.<br />

Fælles forståelsesformer og et<br />

fælles gennemarbejdet sprog<br />

har gjort, at iagttagelserne har<br />

fået et fælles sprog. Iagttagelsernes<br />

vej fra værksteds- og<br />

undervisningssituationer til<br />

rådgivningen er blevet klarere<br />

og tydeligere, både for skolen,<br />

men bestemt også for elevens<br />

møder med rådgivningen og<br />

vejledningen. Rådgivningen<br />

og vejledningen har på den<br />

måde tillige fået et socialfagligt<br />

redskab til den videre formidling<br />

ud til sagsbehandlere<br />

og andre samarbejdspartnere.<br />

ELEVErNEs udVIKLING<br />

Vi har arbejdet på at støtte<br />

elevernes ophold på skolen.<br />

Eleven skal opleve en klar<br />

sammenhæng mellem eget formål<br />

og den indsats der ydes,<br />

både personligt og fra skolens<br />

side. Vi arbejder med rådgivning,<br />

der hele tiden sikrer (- og<br />

justeres sammen med eleven),<br />

at formålet med opholdet på


2<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Århus<br />

skolen matcher tilbuddet.<br />

Rådgivningen og vejledningen<br />

hjælper eleven med at<br />

navigere i de omkringliggende<br />

systemer i forhold til konkrete<br />

individuelle behov.<br />

ANdEN ETNIsK bAGGruNd<br />

Et fokusområde som vi er<br />

særligt opmærksomme på,<br />

er elever med anden etnisk<br />

baggrund. Vi videreudvikler<br />

en metode, der via øget<br />

kendskab til skolens mange<br />

forskellige tilbud, gerne skulle<br />

få eleverne til at bevæge sig<br />

fra en passiv, resigneret rolle<br />

til en tilstand, hvor lyst og<br />

mod på egen udvikling bliver<br />

fremtrædende. Ud over, at de<br />

får en større forståelse for de<br />

enkelte tilbud, er det ligeså<br />

vigtigt med en forståelse af<br />

sammenhænge og fordele ved<br />

at kombinere tilbuddene.<br />

Resultatet bør være øget<br />

selvværd og mod og dermed<br />

at turde gå mere aktivt i gang<br />

med egen udvikling. Selvhjælpen<br />

træder frem.<br />

Disse elever skulle gerne<br />

siden hen blive nye ambassadører<br />

for både de nye og de<br />

gamle tilbud. Enkelte elever<br />

og hele hold har fået prøvetimer<br />

på andre hold. For eksempel<br />

har ”syning og praktisk<br />

dansk” haft prøvetimer på<br />

”gymnastik kun for kvinder,”<br />

hvilket straks udløste en hel<br />

del tilmeldinger til gymnastikholdet.<br />

<strong>Skole</strong>n har præsteret resultatmål<br />

og procesmål som ligger<br />

over succeskriteriet.<br />

rEsuLTATmåLENE<br />

<strong>Skole</strong>n har et resultatmål for<br />

henviste personer fra Århus<br />

Beskæftigelsesforvaltning.<br />

Mindst 30% af eleverne, som<br />

har været tilknyttet skolen i<br />

mindst tre måneder, forlader<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> for at fortsætte<br />

med ordinær erhvervsrettet<br />

aktivering. I 2007 fortsatte<br />

34,4% i ordinær erhvervsrettet<br />

aktivering.<br />

<strong>Skole</strong>ns udslusningsresultater<br />

er et værdifuldt parameter<br />

på hvordan vores elever<br />

har det. I 2007 viste det i<br />

særlig grad, (hvad vi havde<br />

på fornemmelsen), nemlig at<br />

tilstanden hos elevgruppen<br />

generelt er blevet dårligere.<br />

Som eksempel kan nævnes, at<br />

vi i 2007 udskrev 45 af vores<br />

elever på førtidspension til<br />

psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.<br />

I 2006 udskrev vi<br />

”kun” 2 til samme behandlingsformer.<br />

PrOcEsmåL<br />

<strong>Skole</strong>n arbejder med to forskellige<br />

procesmål.<br />

A) Tager udgangspunkt i en<br />

tilfredshedsundersøgelse<br />

blandt eleverne. I denne<br />

undersøgelse er indsat de<br />

sidste års tilbagemeldinger fra<br />

eleverne som sammenligning.<br />

B) Efter tilfredshedsundersøgelsen<br />

følger en beskrivelse af procesmålet<br />

som følger elevernes<br />

fremmødeprocent.<br />

Alle tilstedeværende elever<br />

deltog i spørgeskemaundersøgelsen:<br />

• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).<br />

• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).


2<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Århus<br />

skolen matcher tilbuddet.<br />

Rådgivningen og vejledningen<br />

hjælper eleven med at<br />

navigere i de omkringliggende<br />

systemer i forhold til konkrete<br />

individuelle behov.<br />

ANdEN ETNIsK bAGGruNd<br />

Et fokusområde som vi er<br />

særligt opmærksomme på,<br />

er elever med anden etnisk<br />

baggrund. Vi videreudvikler<br />

en metode, der via øget<br />

kendskab til skolens mange<br />

forskellige tilbud, gerne skulle<br />

få eleverne til at bevæge sig<br />

fra en passiv, resigneret rolle<br />

til en tilstand, hvor lyst og<br />

mod på egen udvikling bliver<br />

fremtrædende. Ud over, at de<br />

får en større forståelse for de<br />

enkelte tilbud, er det ligeså<br />

vigtigt med en forståelse af<br />

sammenhænge og fordele ved<br />

at kombinere tilbuddene.<br />

Resultatet bør være øget<br />

selvværd og mod og dermed<br />

at turde gå mere aktivt i gang<br />

med egen udvikling. Selvhjælpen<br />

træder frem.<br />

Disse elever skulle gerne<br />

siden hen blive nye ambassadører<br />

for både de nye og de<br />

gamle tilbud. Enkelte elever<br />

og hele hold har fået prøvetimer<br />

på andre hold. For eksempel<br />

har ”syning og praktisk<br />

dansk” haft prøvetimer på<br />

”gymnastik kun for kvinder,”<br />

hvilket straks udløste en hel<br />

del tilmeldinger til gymnastikholdet.<br />

<strong>Skole</strong>n har præsteret resultatmål<br />

og procesmål som ligger<br />

over succeskriteriet.<br />

rEsuLTATmåLENE<br />

<strong>Skole</strong>n har et resultatmål for<br />

henviste personer fra Århus<br />

Beskæftigelsesforvaltning.<br />

Mindst 30% af eleverne, som<br />

har været tilknyttet skolen i<br />

mindst tre måneder, forlader<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> for at fortsætte<br />

med ordinær erhvervsrettet<br />

aktivering. I 2007 fortsatte<br />

34,4% i ordinær erhvervsrettet<br />

aktivering.<br />

<strong>Skole</strong>ns udslusningsresultater<br />

er et værdifuldt parameter<br />

på hvordan vores elever<br />

har det. I 2007 viste det i<br />

særlig grad, (hvad vi havde<br />

på fornemmelsen), nemlig at<br />

tilstanden hos elevgruppen<br />

generelt er blevet dårligere.<br />

Som eksempel kan nævnes, at<br />

vi i 2007 udskrev 45 af vores<br />

elever på førtidspension til<br />

psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.<br />

I 2006 udskrev vi<br />

”kun” 2 til samme behandlingsformer.<br />

PrOcEsmåL<br />

<strong>Skole</strong>n arbejder med to forskellige<br />

procesmål.<br />

A) Tager udgangspunkt i en<br />

tilfredshedsundersøgelse<br />

blandt eleverne. I denne<br />

undersøgelse er indsat de<br />

sidste års tilbagemeldinger fra<br />

eleverne som sammenligning.<br />

B) Efter tilfredshedsundersøgelsen<br />

følger en beskrivelse af procesmålet<br />

som følger elevernes<br />

fremmødeprocent.<br />

Alle tilstedeværende elever<br />

deltog i spørgeskemaundersøgelsen:<br />

• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).<br />

• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).


2<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Århus<br />

skolen matcher tilbuddet.<br />

Rådgivningen og vejledningen<br />

hjælper eleven med at<br />

navigere i de omkringliggende<br />

systemer i forhold til konkrete<br />

individuelle behov.<br />

ANdEN ETNIsK bAGGruNd<br />

Et fokusområde som vi er<br />

særligt opmærksomme på,<br />

er elever med anden etnisk<br />

baggrund. Vi videreudvikler<br />

en metode, der via øget<br />

kendskab til skolens mange<br />

forskellige tilbud, gerne skulle<br />

få eleverne til at bevæge sig<br />

fra en passiv, resigneret rolle<br />

til en tilstand, hvor lyst og<br />

mod på egen udvikling bliver<br />

fremtrædende. Ud over, at de<br />

får en større forståelse for de<br />

enkelte tilbud, er det ligeså<br />

vigtigt med en forståelse af<br />

sammenhænge og fordele ved<br />

at kombinere tilbuddene.<br />

Resultatet bør være øget<br />

selvværd og mod og dermed<br />

at turde gå mere aktivt i gang<br />

med egen udvikling. Selvhjælpen<br />

træder frem.<br />

Disse elever skulle gerne<br />

siden hen blive nye ambassadører<br />

for både de nye og de<br />

gamle tilbud. Enkelte elever<br />

og hele hold har fået prøvetimer<br />

på andre hold. For eksempel<br />

har ”syning og praktisk<br />

dansk” haft prøvetimer på<br />

”gymnastik kun for kvinder,”<br />

hvilket straks udløste en hel<br />

del tilmeldinger til gymnastikholdet.<br />

<strong>Skole</strong>n har præsteret resultatmål<br />

og procesmål som ligger<br />

over succeskriteriet.<br />

rEsuLTATmåLENE<br />

<strong>Skole</strong>n har et resultatmål for<br />

henviste personer fra Århus<br />

Beskæftigelsesforvaltning.<br />

Mindst 30% af eleverne, som<br />

har været tilknyttet skolen i<br />

mindst tre måneder, forlader<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> for at fortsætte<br />

med ordinær erhvervsrettet<br />

aktivering. I 2007 fortsatte<br />

34,4% i ordinær erhvervsrettet<br />

aktivering.<br />

<strong>Skole</strong>ns udslusningsresultater<br />

er et værdifuldt parameter<br />

på hvordan vores elever<br />

har det. I 2007 viste det i<br />

særlig grad, (hvad vi havde<br />

på fornemmelsen), nemlig at<br />

tilstanden hos elevgruppen<br />

generelt er blevet dårligere.<br />

Som eksempel kan nævnes, at<br />

vi i 2007 udskrev 45 af vores<br />

elever på førtidspension til<br />

psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.<br />

I 2006 udskrev vi<br />

”kun” 2 til samme behandlingsformer.<br />

PrOcEsmåL<br />

<strong>Skole</strong>n arbejder med to forskellige<br />

procesmål.<br />

A) Tager udgangspunkt i en<br />

tilfredshedsundersøgelse<br />

blandt eleverne. I denne<br />

undersøgelse er indsat de<br />

sidste års tilbagemeldinger fra<br />

eleverne som sammenligning.<br />

B) Efter tilfredshedsundersøgelsen<br />

følger en beskrivelse af procesmålet<br />

som følger elevernes<br />

fremmødeprocent.<br />

Alle tilstedeværende elever<br />

deltog i spørgeskemaundersøgelsen:<br />

• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).<br />

• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).


KONKLUSION


KONKLUSION


Helhed på trods af spredt placering<br />

Helhed på trods af spredt placering<br />

Af Urban Olsen, teamleder og Signe Steensbæk Nielsen, konstitueret afdelingsleder<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Ungdomsboliger<br />

(KSU) har siden 2004<br />

været i gang med en udflytning<br />

af det store boafsnit på<br />

skolen, i alt 25 pladser, til tre<br />

mindre eksterne enheder. Formålet<br />

med denne udflytning er<br />

først og fremmest, at vi ønsker<br />

at opbygge mere ”nære” og<br />

personlige institutioner uden<br />

traditionel døgnbemanding. I<br />

stedet bor der en teamleder i<br />

hver bolig. En proces, der med<br />

andre ord kan beskrives som<br />

en af-institutionalisering af<br />

Ungdomsboligerne.<br />

Status er, at huset i Badensgade,<br />

med plads til 0 unge,<br />

åbnede i 2005, og boligen<br />

Thingvalla, med plads til syv<br />

unge, åbnede i 2007. Den sidste<br />

af de nye eksterne enheder:<br />

boligen på Peder Lykkes<br />

Allé, med plads til otte unge,<br />

forventer vi åbner i slutningen<br />

af 2008.<br />

Alle boligerne er indrettet<br />

i charmerende villaer rundt<br />

omkring på Amager. Udover<br />

de tre ”nye” eksterne enheder<br />

består Ungdomsboligerne af<br />

Holger Nielsens Ungdomsboliger,<br />

der har plads til unge,<br />

samt Haugegård i Nordsjælland,<br />

der har plads til syv unge<br />

med lettere hjerneskader o.l.<br />

og psyko-sociale problemer.<br />

Den overordnede administration<br />

af KSU finder fortsat<br />

sted fra hovedskolen i Nyrnberggade,<br />

hvor afdelingslederen<br />

plus en socialrådgiver og<br />

en sekretær har fast base.<br />

OrGANIsATOrIsKE<br />

udfOrdrINGEr<br />

Den måde, man vælger at<br />

organisere sig på, har altid<br />

både fordele og ulemper.<br />

Udfordringen bliver da at<br />

håndtere de ulemper, som<br />

organiseringen medfører, på<br />

en fornuftig måde.<br />

At dele KSU op i mindre<br />

enheder har allerede medført<br />

en klar forbedring af vores<br />

indsats overfor målgruppen,<br />

hvilket helt tydeligt afspejles<br />

i vores resultater for 2006 og<br />

2007. Men opdelingen i flere<br />

enheder har naturligvis også<br />

medført organisatoriske udfordringer.<br />

Vi vil tilstræbe at skabe<br />

gode forudsætninger for, at<br />

medarbejderne, på trods af<br />

afdelingens geografiske spredning,<br />

fortsat oplever at være<br />

en del af helheden (KSU og<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>).<br />

TVærsmødEr<br />

På den ene side anerkender<br />

vi, at de enkelte boliger ikke<br />

skal være tro kopier af hinanden,<br />

idet vi ønsker at kunne<br />

differentiere indsatsen med<br />

udgangspunkt i målgruppens<br />

behov. På den anden side<br />

ønsker vi at skabe en fælles<br />

kultur og struktur, der kan<br />

understøtte, at vi alle er en del<br />

af den samme arbejdsplads.<br />

På struktursiden har vi derfor<br />

f.eks. oprettet personalemøder<br />

på tværs af boligerne hver 4.<br />

dag, faste ugentlige teamledermøder<br />

med deltagelse af<br />

afdelingsleder og fast måned-<br />

lig gruppesupervision i grupper<br />

dannet på tværs af husene.<br />

Disse ”tværsmøder” afholdes<br />

i et fælles personalerum<br />

på hovedskolen, så afdelingens<br />

tilknytning til hovedskolen<br />

understøttes i kraft af de<br />

fysiske rammer. Desuden nedsætter<br />

vi løbende ad hoc grupper<br />

på tværs af boligerne, hvis<br />

nogle medarbejdere ønsker at<br />

gå sammen om at fordybe sig<br />

i temaer som f.eks. botræning,<br />

misbrug m.v. Den daglige drift<br />

af de enkelte boliger planlægges<br />

på temamøder, som bliver<br />

holdt ude i de enkelte huse.<br />

Vi har også arbejdet indgående<br />

med at kortlægge alle<br />

administrative arbejdsgange<br />

og udarbejde nye funktionsbeskrivelser,<br />

så de nu er tilpasset<br />

vores nye virkelighed.<br />

På kultursiden er målet, at<br />

afdelingens værdi- og metodegrundlag<br />

i højere grad skal<br />

tilpasses vores nye virkelighed:<br />

Hvordan kan vi indenfor<br />

KSU opnå enighed om ”de<br />

store linier” i arbejdet, og<br />

samtidig bevare og anerkende<br />

hinandens forskelligheder?<br />

Vi vil i løbet 2008 fordybe os<br />

meget mere i dette spørgsmål<br />

og særdeles konkret drøfte<br />

temaerne på vores faste møder<br />

og løbende supplere med kompetenceudvikling<br />

og personaletræning.<br />

bruGErGruPPEN I uNGdOmsbOLIGErNE<br />

Af Lone Jensen og Dorte Bundgaard<br />

Poulsen, pædagogiske<br />

medarbejdere på KSU<br />

7


8<br />

Helhed på trods af spredt placering<br />

Året 2007 bragte, som alle<br />

foregående år, sine særlige<br />

udfordringer til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

Ungdomsboliger (KSU);<br />

Bl.a. satte brugergruppen<br />

dagsordnen for fokuseringen<br />

af det pædagogiske arbejde.<br />

Igen i år har vi haft en kompleks<br />

elevgruppe af unge<br />

mennesker med meget forskellige<br />

problemstillinger affødt<br />

af vidt forskellige livshistorier.<br />

I 2007 har tendensen dog<br />

været, at de unge var længere<br />

fra arbejdsmarkedet og har<br />

flere specificerede diagnoser<br />

end tidligere. Det stiller den<br />

udfordring til det pædagogiske<br />

arbejde, at man må<br />

besidde en vis rummelighed<br />

og omstillingsparathed for at<br />

kunne udføre ”dagens dont”<br />

med udgangspunkt i den<br />

enkelte elevs forudsætninger<br />

og behov. Dette er som sådan<br />

ikke noget nyt.<br />

I 2007 har der dog været en<br />

mærkbar forskel i kravet om<br />

forståelsen for ”den enkeltes<br />

forudsætninger og behov” er<br />

kommet til udtryk.<br />

æNdrEdE VILKår fOr Ksu<br />

2007 satte streg under det faktum,<br />

at KSU ikke er en hermetisk<br />

lukket enhed med absolut<br />

mulighed for selv at definere<br />

egne interne arbejdsvilkår.<br />

Tvært om har vi i dette år tydeligere<br />

end nogensinde mærket,<br />

at vores betydning altid<br />

defineres af vekselvirkningen<br />

mellem vores værdier og<br />

visioner, og det behov, vi forventes<br />

at udfylde i forhold til<br />

samfundet som helhed. Dette<br />

beskrives bedst af to faktorer:<br />

Forandringer på arbejdsmarkedet<br />

og en stigende tendens<br />

til specificeret kategorisering<br />

og diagnostisering.<br />

fOrANdrINGEr På<br />

ArbEjdsmArKEdET<br />

Den første faktor forholder sig<br />

til en forandring på arbejdsmarkedet,<br />

og omhandler<br />

manglen på - eller et forøget<br />

behov for - arbejdskraft. I 2007<br />

blev bøtten for alvor vendt, og<br />

vigtigheden af at få alle, også<br />

de knapt så ressourcestærke, i<br />

arbejde blev presserende.<br />

Da KSU’s rolle i forhold til<br />

arbejdsmarkedet kan siges at<br />

være: ”at gribe de unge, der<br />

falder igennem nettet”, har det<br />

- at manglen på arbejdskraft<br />

har gjort arbejdsmarkedets<br />

net mere fintmasket - haft stor<br />

indflydelse på KSU.<br />

Vores ”råmateriale” udgøres<br />

i høj grad af de yngre borgere,<br />

som af den ene eller anden<br />

grund ikke er trivselsdygtige<br />

under arbejdsmarkedets vilkår.<br />

Og i forhold til en årrække,<br />

hvor en overflod af arbejdstagere<br />

tillod arbejdsgivere at<br />

sætte kravene højt, er det nu<br />

kun de allermest udfordrede,<br />

der glider igennem maskerne.<br />

Altså er vores brugergruppe<br />

også mere udsat end tidligere.<br />

mErE sPEcIfIKT<br />

Den anden faktor relaterer sig<br />

til en stadig stigende tendens<br />

til kategorisering eller diagnosticering<br />

baseret på forøget<br />

specialiseret viden. Denne<br />

tendens rummer i sig selv ikke<br />

noget epokegørende nyt og<br />

har efterhånden en del år på<br />

bagen. Men der har i de forgangne<br />

årtier primært været<br />

forsket på børneområdet, hvorfor<br />

KSU, som udelukkende<br />

indskriver myndige unge, først<br />

nu tydeligt mærker resultaterne<br />

af tidligere års forskning.<br />

Det ses oftere og oftere hos os,<br />

at nye beboere allerede ved<br />

den første visitationssamtale<br />

præsenteres som havende<br />

en diagnose. Desuden bliver<br />

kategoriseringer inden for de<br />

enkelte diagnosticeringer stadigt<br />

mere specifikke. Således<br />

rummer KSUs målgruppe;<br />

”unge med psykosociale problemstillinger”,<br />

ikke længere<br />

blot en udefineret masse af<br />

unge.<br />

Tendensen går i retning af,<br />

at beskrivelsen - eller kategorien<br />

af unge med psykosociale<br />

problemstillinger - nu inddeles<br />

i underkategorier, som forholder<br />

sig til den enkelte unges<br />

specifikke problemstilling. Det<br />

være sig unge med ADHD,<br />

spiseforstyrrelser, cuttere, Borderlinere,<br />

Tourette Syndrom,<br />

Asberger Syndrom, krigstraumatiserede,<br />

voldsramte osv.<br />

Mangfoldigheden af diagnoser<br />

har, om noget, synliggjort<br />

den komplekse virkelighed på<br />

KSU.<br />

Specificeringen er naturligvis<br />

en stor hjælp til vores arbejde<br />

på afdelingen. Kendskab<br />

til en diagnose giver større<br />

forståelse for den enkelte


Helhed på trods af spredt placering<br />

unges udviklingsproces, hvilket<br />

muliggør en højere grad af<br />

målretning i arbejdet med den<br />

unge.<br />

Samtidig stiller den forøgede<br />

grad af diagnosticeringer<br />

krav om, at vi som personale<br />

kontinuerligt og til stadighed<br />

indhenter information og<br />

udbygger vores viden. Forståelse<br />

for den specifikke diagnose<br />

og de særlige vanskeligheder,<br />

den giver den unge,<br />

fordrer daglig læring.<br />

Hertil kommer endnu en<br />

udfordring, som måske kan<br />

siges at være den allervigtigste<br />

i vores daglige omgang<br />

med unge på KSU, nemlig dén<br />

at finde mennesket i - og bag<br />

om - diagnosen, for at hjælpe<br />

individet, personen, på vej til<br />

at leve med sine udfordringer<br />

uden at blive identificeret gennem<br />

sin diagnose /misbrug<br />

el.l.<br />

dEN NyE uNGdOmsbOLIG,<br />

ThINGVALLA<br />

Sammendrag af artiklen ” To<br />

lys på et bord er vigtigt” af<br />

Kommunikationskonsulent,<br />

Helle Jørler.<br />

Hele artiklen kan læses i <strong>Kofoeds</strong><br />

Avis nr.4, december 2007.<br />

LEdEr mEd bOPæLsPLIGT<br />

I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen<br />

Tingvalla i en<br />

istandsat villa på Tingvalla<br />

Allé på Amager. Villaen danner<br />

ramme om syv ungdomsboliger.<br />

Lederne, som er<br />

knyttet til ungdomsboligerne,<br />

har bopælspligt på stedet, så<br />

Lotte Keng, socialpædagog<br />

og leder, bor i midten af huset,<br />

hvor der også er kontor. Det<br />

har mange fordele for de<br />

unge, bl.a. at de har en fast<br />

kontaktperson og ikke skal<br />

forholde sig til et helt hold af<br />

skiftende professionelle døgnet<br />

rundt. De får en fornemmelse<br />

af noget, der ligner et<br />

rigtigt hjem, og erfaringen er,<br />

at de unge passer bedre på de<br />

boliger, der fremstår mindst<br />

muligt som en institution.<br />

Lotte Keng fremhæver, at<br />

det også har fordele for lederen:<br />

Jo bedre hun kender de<br />

unge, jo bedre og mere præcist<br />

kan hun rådgive. Det er<br />

desuden et meget selvstændigt<br />

job, hvor hun kan tilrettelægge<br />

sin arbejds-/fritid, som<br />

hun vil.<br />

Ulempen ved at bo på sin<br />

arbejdsplads er naturligvis,<br />

at man altid er ”på”, eller er i<br />

psykisk beredskab til at kunne<br />

komme det hvert øjeblik, døgnet<br />

rundt. Dog deler lederen<br />

sit ansvar med to kolleger, så<br />

hun lejlighedsvist kan være<br />

borte.<br />

bEdrE ENd sIT ryGTE<br />

Ina på 8 er meget glad for at<br />

bo på Tingvalla, selv om hun<br />

og hendes forældre først - ligesom<br />

mange andre - havde et<br />

billede af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> som<br />

fristed for ’sutter og bumser.’<br />

Men hun blev glædeligt overrasket.<br />

Hun boede på et skolehjem<br />

med risiko for at blive<br />

sat på gaden, fordi hun ikke<br />

passede sin skole. Heldigvis<br />

henvendte hun sig til sin kommune<br />

i tide, og blev henvist<br />

til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. ”Nu har jeg<br />

fået lidt ro, så jeg begynder at<br />

kunne koncentrere mig om,<br />

hvordan jeg måske kan nå mit<br />

mål: At blive lærer,” fortæller<br />

hun.<br />

æsTETIKKEN Er VIGTIG<br />

Der er lagt stor vægt på indretning<br />

og hygge i villaen. Ifølge<br />

Lotte Keng betyder æstetikken<br />

rigtig meget. Mange af<br />

de unge er opvokset i hjem,<br />

hvor der ikke har været nogen<br />

forbilleder med hensyn til<br />

at skabe hyggelige rammer.<br />

Eller hvor der har været så<br />

megen uro og misstemning,<br />

at det ikke har kunnet tages<br />

ind. Håbet er, at de unge kan<br />

hente inspiration og støtte fra<br />

Tingvalla, når de engang skal<br />

ud og skabe et hjem og en<br />

tilværelse for sig selv.<br />

9


Helhed på trods af spredt placering<br />

unges udviklingsproces, hvilket<br />

muliggør en højere grad af<br />

målretning i arbejdet med den<br />

unge.<br />

Samtidig stiller den forøgede<br />

grad af diagnosticeringer<br />

krav om, at vi som personale<br />

kontinuerligt og til stadighed<br />

indhenter information og<br />

udbygger vores viden. Forståelse<br />

for den specifikke diagnose<br />

og de særlige vanskeligheder,<br />

den giver den unge,<br />

fordrer daglig læring.<br />

Hertil kommer endnu en<br />

udfordring, som måske kan<br />

siges at være den allervigtigste<br />

i vores daglige omgang<br />

med unge på KSU, nemlig dén<br />

at finde mennesket i - og bag<br />

om - diagnosen, for at hjælpe<br />

individet, personen, på vej til<br />

at leve med sine udfordringer<br />

uden at blive identificeret gennem<br />

sin diagnose /misbrug<br />

el.l.<br />

dEN NyE uNGdOmsbOLIG,<br />

ThINGVALLA<br />

Sammendrag af artiklen ” To<br />

lys på et bord er vigtigt” af<br />

Kommunikationskonsulent,<br />

Helle Jørler.<br />

Hele artiklen kan læses i <strong>Kofoeds</strong><br />

Avis nr.4, december 2007.<br />

LEdEr mEd bOPæLsPLIGT<br />

I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen<br />

Tingvalla i en<br />

istandsat villa på Tingvalla<br />

Allé på Amager. Villaen danner<br />

ramme om syv ungdomsboliger.<br />

Lederne, som er<br />

knyttet til ungdomsboligerne,<br />

har bopælspligt på stedet, så<br />

Lotte Keng, socialpædagog<br />

og leder, bor i midten af huset,<br />

hvor der også er kontor. Det<br />

har mange fordele for de<br />

unge, bl.a. at de har en fast<br />

kontaktperson og ikke skal<br />

forholde sig til et helt hold af<br />

skiftende professionelle døgnet<br />

rundt. De får en fornemmelse<br />

af noget, der ligner et<br />

rigtigt hjem, og erfaringen er,<br />

at de unge passer bedre på de<br />

boliger, der fremstår mindst<br />

muligt som en institution.<br />

Lotte Keng fremhæver, at<br />

det også har fordele for lederen:<br />

Jo bedre hun kender de<br />

unge, jo bedre og mere præcist<br />

kan hun rådgive. Det er<br />

desuden et meget selvstændigt<br />

job, hvor hun kan tilrettelægge<br />

sin arbejds-/fritid, som<br />

hun vil.<br />

Ulempen ved at bo på sin<br />

arbejdsplads er naturligvis,<br />

at man altid er ”på”, eller er i<br />

psykisk beredskab til at kunne<br />

komme det hvert øjeblik, døgnet<br />

rundt. Dog deler lederen<br />

sit ansvar med to kolleger, så<br />

hun lejlighedsvist kan være<br />

borte.<br />

bEdrE ENd sIT ryGTE<br />

Ina på 8 er meget glad for at<br />

bo på Tingvalla, selv om hun<br />

og hendes forældre først - ligesom<br />

mange andre - havde et<br />

billede af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> som<br />

fristed for ’sutter og bumser.’<br />

Men hun blev glædeligt overrasket.<br />

Hun boede på et skolehjem<br />

med risiko for at blive<br />

sat på gaden, fordi hun ikke<br />

passede sin skole. Heldigvis<br />

henvendte hun sig til sin kommune<br />

i tide, og blev henvist<br />

til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. ”Nu har jeg<br />

fået lidt ro, så jeg begynder at<br />

kunne koncentrere mig om,<br />

hvordan jeg måske kan nå mit<br />

mål: At blive lærer,” fortæller<br />

hun.<br />

æsTETIKKEN Er VIGTIG<br />

Der er lagt stor vægt på indretning<br />

og hygge i villaen. Ifølge<br />

Lotte Keng betyder æstetikken<br />

rigtig meget. Mange af<br />

de unge er opvokset i hjem,<br />

hvor der ikke har været nogen<br />

forbilleder med hensyn til<br />

at skabe hyggelige rammer.<br />

Eller hvor der har været så<br />

megen uro og misstemning,<br />

at det ikke har kunnet tages<br />

ind. Håbet er, at de unge kan<br />

hente inspiration og støtte fra<br />

Tingvalla, når de engang skal<br />

ud og skabe et hjem og en<br />

tilværelse for sig selv.<br />

9


Året på Haugegaard<br />

Året på Haugegaard<br />

Af Lederteamet på Haugegaard, Steen Andersen og Àsgeir Gudmundsson<br />

Haugegaard er et botilbud for<br />

unge mellem 8-35 år, der har<br />

lettere hjerneskader, dysfunktioner,<br />

ADHD problematik<br />

og psykosociale problemer.<br />

Vi er en del af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

i København, men bor på et<br />

dejligt landsted i nærheden af<br />

Hørsholm. Haugegaard fungerer<br />

som en døgninstitution, og<br />

har plads til seks beboere.<br />

2007 har været et særdeles<br />

stabilt år for Haugegaard. Vi<br />

lukker året med en belægning<br />

på 6%, og har i over halvdelen<br />

af 2007 kørt med en belægning<br />

på 33%. Vi forventer at<br />

starte det nye år med 00%.<br />

Gennem året har der været<br />

et stabilt antal henvendelser.<br />

Henvendelserne er primært<br />

via kommunerne, men der har<br />

også været tale om pårørende<br />

og enkelte potentielle elever.<br />

Det gennemgående træk har<br />

også her været at henvendelserne<br />

har baggrund i akutte<br />

situationer, idet der ikke har<br />

været relevante tilbud i de<br />

enkelte kommuner.<br />

ELEVErNE<br />

Den aktuelle elevgruppe svarer<br />

ganske godt til vores målgruppebeskrivelse.<br />

Vi har nu<br />

arbejdet med denne gruppe i<br />

ca. et år. To af eleverne har nu<br />

været her over to år, og skal så<br />

småt i gang med at finde ud<br />

af, hvor de skal bo og under<br />

hvilken form.<br />

Samtlige elever har i forløbet<br />

været i kontakt med<br />

psykiatrien, enten i form af<br />

indlæggelser, kontakt med<br />

distriktspsykiatrien – og<br />

fem elever er pt. i medicinsk<br />

behandling.<br />

Alle elever har i større eller<br />

mindre grad været tilknyttet<br />

skolen i Nyrnberggade. Vi har<br />

således været repræsenteret<br />

i: Cafe Himmelblå, Håndværkerhuset<br />

Woody, Miljø og<br />

ejendomsservice, Autoværkstedet,<br />

Miljøpladsen, De åbne<br />

værksteder og Undervisningsafdelingen.<br />

sAmArbEjdE mEd<br />

VærKsTEdErNE På<br />

KOfOEds sKOLE<br />

I 2007 har vi foretaget et<br />

konsekvent valg i forhold til<br />

aktivitets- og beskæftigelsestilbud<br />

til vores elever, og samarbejdet<br />

i lagt højere grad med<br />

skolens værksteder. Dels var<br />

det tvunget af nødvendighed,<br />

idet vi oplevede, at de enkelte<br />

elever var svære at fastholde<br />

på de praktikpladser, vi på<br />

daværende tidspunkt benyttede<br />

os af. Dels oplevede vi,<br />

at de kommunale jobcentre<br />

var fokuserede på kvantitet,<br />

og at der – på trods af at der<br />

lovgivningsmæssigt skulle<br />

afsættes ressourcer til de svageste<br />

grupper - reelt ikke var<br />

ressourcer til at opbygge det<br />

særlige hensynstagende miljø,<br />

som vores elever fordrer.<br />

Haugegaards elever er<br />

særligt sårbare overfor det<br />

sociale miljø omkring dem, og<br />

en succes bygger i høj grad<br />

på de personlige relationer til<br />

aktørerne på arbejdspladsen.<br />

Vores strategi var derfor, at<br />

lade de gode relationer fra<br />

ungdomsboligen følge eleven<br />

ind på skolens værksteder. Vi<br />

har i 2007 løbende forsynet de<br />

enkelt værksteder med personale<br />

fra Haugegaard, og i det<br />

store hele har der været god<br />

plads til vores elever.<br />

Vores tilstedeværelse i<br />

værkstederne har bragt<br />

mulighed for en pædagogisk<br />

og faglig sparring mellem os<br />

og medarbejderne i Nyrnberggade<br />

– ikke kun i forhold til<br />

vores egne elever, men også<br />

eleverne i Nyrnberggade. Vi<br />

har indgået i arbejdet med<br />

eleverne som gruppe, og<br />

har arbejdet med de sociale<br />

forhold eleverne indbyrdes,<br />

og således har vi medvirket<br />

til løsning af større og mindre<br />

tvister eleverne imellem.<br />

Vi kan konstatere, at dette<br />

projekt på nuværende tidspunkt<br />

er en entydig succes.<br />

Vores elever har, sammen<br />

med os, præsteret at fastholde<br />

sig selv i et forløb, som indtil<br />

videre har været det mest stabile<br />

i deres karriere.<br />

Vores kolleger på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> har deltaget i arbejdet<br />

med vores elever med entusiasme<br />

og nysgerrighed, og<br />

har formået at skabe gode og<br />

tillidsfulde relationer til dem.<br />

Vi har samtidigt sat pædagogik<br />

på dagsordenen, en pædagogik<br />

som sagtens kan implementeres<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i<br />

praksis, og via dette har vi fået<br />

kendskab til de øvrige elever<br />

i værkstederne. Herigennem<br />

har vi også opdaget, at en stor<br />

2


22<br />

Året på Haugegaard<br />

del af elevgruppen rummer<br />

samme sammensatte problematikker,<br />

som vi kender fra<br />

Haugegaard.<br />

Projektet og sammenhængen<br />

med <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> er kun<br />

i sin vorden, og der er stadig<br />

områder som skal tilpasses.<br />

Men resultatet indtil videre<br />

viser os, at mangfoldighedernes<br />

hus godt kan praktiseres,<br />

men også at der er brug for<br />

flere hænder til at sikre kvaliteten<br />

i arbejdet.<br />

sAmArbEjdE mEd<br />

KOmmuNEr OG PsyKIATrI<br />

Vi modtager elever fra hele<br />

Nordsjælland. Pga. kommunesammenlægninger<br />

og<br />

omstrukturering af arbejdsgange,<br />

har der været markante<br />

uregelmæssigheder<br />

i forhold til alle aspekter i<br />

sagsbehandlingen. Det har for<br />

vores vedkommende betydet<br />

en ekstra arbejdsbyrde i at<br />

genetablere kontakten til den<br />

enkelte elevs sagsbehandler.<br />

Her mod slutningen af året<br />

er der dog små tegn på, at de<br />

enkelte centre er nået så langt<br />

ned i bunkerne, at vi også har<br />

fået et nummer i køen.<br />

Vi har gennem hele året<br />

også haft et tæt samarbejde<br />

med Hospitalspsykiatrien i<br />

Hillerød, Helsingør og nu<br />

også i Gentofte. Samtidigt har<br />

vi stiftet bekendtskab med<br />

distriktspsykiatrien – og har<br />

haft mulighed for at udvikle<br />

nye samarbejdsformer med<br />

de afsnit, som har udegående<br />

medarbejdere.<br />

Det er dog slående, at der er<br />

store forskelle på ressourcerne<br />

i de enkelte distrikter, og vi<br />

har også mærket, at antallet<br />

af sengepladser er reduceret.<br />

Vi har mødt nye kriterier for,<br />

hvornår en indlæggelse er<br />

berettiget – vi har set nye formuleringer<br />

såsom; ”Er blevet<br />

udskrevet i samme tilstand<br />

som ved indlæggelsen”, og vi<br />

har derfor, som noget nyt, skullet<br />

arbejde med enkelte elever,<br />

som har været psykotiske.<br />

Det har vist sig, at vores<br />

kognitive og pædagogiske<br />

tilgang til arbejdet med denne<br />

type problematikker har været<br />

særdeles virkningsfuld, og<br />

at opgaver, som umiddelbart<br />

syntes håbløse, har kunnet<br />

løses ganske forsvarligt. Dette<br />

har bl.a. været mulig, fordi<br />

vi har haft et tæt samarbejde<br />

med forældrene, det øvrige<br />

netværk og en kommune, som<br />

har været særdeles effektiv<br />

ved at tilføre Haugegaard<br />

ekstra ressourcer i form af en<br />

nattevagt i en periode på ca. 3<br />

måneder.<br />

sAmArbEjdE mEd<br />

fOræLdrENE<br />

Forældregruppen har haft en<br />

afgørende betydning for vores<br />

hverdag. I 2007 har vi i langt<br />

højere grad haft mulighed for<br />

at involvere de pårørende,<br />

både i vores dagligdag, men<br />

også i forbindelse med de<br />

mere overordnede handlingsstrategier,<br />

og særlige behandlingstilbud<br />

i psykiatrien.<br />

Forældregruppen deltager<br />

også i daglige praktiske gøremål<br />

som besøg hos tandlæge,<br />

praktiserende læge mv. – og<br />

er på den måde en særdeles<br />

effektiv ressource, som til tider<br />

er med til at binde en ellers<br />

heftig arbejdsdag sammen.<br />

I den kommende tid vil vi<br />

forsøge at styrke forældresamarbejdet<br />

- netop fordi det er<br />

medvirkende til at styrke og<br />

udvikle et mere forstående<br />

netværk omkring den enkelte<br />

elev. Meget af det primære<br />

konfliktmateriale ligger i de<br />

familiære forhold, der som<br />

oftest i begyndelsen af et<br />

ophold på Haugegaard virker<br />

uopretteligt. Der er ingen tvivl<br />

om, at udvikling i retning af at<br />

få taget fat på kerneopgaverne<br />

hænger nøje sammen med,<br />

om der er overensstemmelse<br />

mellem familien, eleven og<br />

personalet og videre med den<br />

øvrige del af systemet. Vi kan<br />

se her mod slutningen af året,<br />

at der hvor der aktuelt er skabt<br />

sammenhæng mellem disse<br />

aspekter, er også der hvor der<br />

er størst optimisme og virkelyst.<br />

Vores informationsstrategi i<br />

forhold til netværket har samtidigt<br />

bevirket, at mere ressourcestærke<br />

familier er kommet<br />

i kontakt med os, ved at de<br />

selv har fundet frem til vores<br />

tilbud, primært via Internettet.<br />

Det har været med til at styrke<br />

samarbejdet, at vi ikke udelukkende<br />

har udgangspunkt i<br />

”proletariatets børn”; i forældregruppen<br />

har vi aktuelt en


Året på Haugegaard<br />

Overlæge (professor), Rektor,<br />

Direktør for jobcenter, Leder<br />

af PPR. Rengøringsassistent,<br />

Dagplejemor, Skovarbejder,<br />

Socialpædagog, Socialpædagogisk<br />

leder, Apoteksassistent,<br />

Hovmester, Buschauffør<br />

– alt i alt en god blanding, og<br />

en gruppe som både tør og<br />

vil udveksle erfaringer med<br />

hinanden. Det er samtidigt<br />

en gruppe, som er med til at<br />

udvikle kvalitetsstandarder<br />

for arbejdet på Haugegaard.<br />

Og i sidste ende skaber det en<br />

vældig god dynamik og liv på<br />

gården, at de er så markante i<br />

deres tilstedeværelse.<br />

øKONOmI<br />

Økonomien har det godt i år,<br />

og der kom et godt overskud<br />

pga., at der var fuldt hus og<br />

eksterne elever. Udgifter<br />

vedrørende ejendommen har<br />

været holdt nede på minimum,<br />

og vi ser frem til en fest i 2008<br />

hvad istandsættelse angår.<br />

Haugegaard trænger til istandsættelse<br />

af køkken, bade- og<br />

vaskefaciliteter, og stedet<br />

mangler i det hele taget<br />

at være ”op to date” på værelserne<br />

med Internet forbindelser<br />

o. lign.<br />

Vi kunne tænke os, at Haugegaard<br />

kommer på højde med<br />

Ungdomsboligerne Badensgade<br />

og Tingvalla Allè og fortsat<br />

bliver et smukt sted i smukke<br />

omgivelser.<br />

dEN GOdE KVALITET<br />

fOrTsæTTEr<br />

Tempoet har været højt,<br />

resultaterne gode – men vi har<br />

desværre haft et underskud af<br />

personale sidst på året, som<br />

betyder, at vi har mangler på<br />

kvaliteten i forhold til første<br />

del af året.<br />

I slutning af 2007 og i<br />

overgange til det nye år er der<br />

arbejdet hårdt på at få stillinger<br />

besatte, og vi ser frem til<br />

at kunne forhøje kvaliteten og<br />

standarden af Haugegaard, og<br />

af vores arbejde på at få nye<br />

elever til stedet. Personalet<br />

har været åbent og fleksibelt<br />

i sit arbejde, arbejdsopgaver<br />

og med tilrettelæggelse af<br />

arbejdstimerne. På den måde<br />

har vi holdt og kan køre videre<br />

i det nye år med løftet pande.<br />

23


Året på Haugegaard<br />

Overlæge (professor), Rektor,<br />

Direktør for jobcenter, Leder<br />

af PPR. Rengøringsassistent,<br />

Dagplejemor, Skovarbejder,<br />

Socialpædagog, Socialpædagogisk<br />

leder, Apoteksassistent,<br />

Hovmester, Buschauffør<br />

– alt i alt en god blanding, og<br />

en gruppe som både tør og<br />

vil udveksle erfaringer med<br />

hinanden. Det er samtidigt<br />

en gruppe, som er med til at<br />

udvikle kvalitetsstandarder<br />

for arbejdet på Haugegaard.<br />

Og i sidste ende skaber det en<br />

vældig god dynamik og liv på<br />

gården, at de er så markante i<br />

deres tilstedeværelse.<br />

øKONOmI<br />

Økonomien har det godt i år,<br />

og der kom et godt overskud<br />

pga., at der var fuldt hus og<br />

eksterne elever. Udgifter<br />

vedrørende ejendommen har<br />

været holdt nede på minimum,<br />

og vi ser frem til en fest i 2008<br />

hvad istandsættelse angår.<br />

Haugegaard trænger til istandsættelse<br />

af køkken, bade- og<br />

vaskefaciliteter, og stedet<br />

mangler i det hele taget<br />

at være ”op to date” på værelserne<br />

med Internet forbindelser<br />

o. lign.<br />

Vi kunne tænke os, at Haugegaard<br />

kommer på højde med<br />

Ungdomsboligerne Badensgade<br />

og Tingvalla Allè og fortsat<br />

bliver et smukt sted i smukke<br />

omgivelser.<br />

dEN GOdE KVALITET<br />

fOrTsæTTEr<br />

Tempoet har været højt,<br />

resultaterne gode – men vi har<br />

desværre haft et underskud af<br />

personale sidst på året, som<br />

betyder, at vi har mangler på<br />

kvaliteten i forhold til første<br />

del af året.<br />

I slutning af 2007 og i<br />

overgange til det nye år er der<br />

arbejdet hårdt på at få stillinger<br />

besatte, og vi ser frem til<br />

at kunne forhøje kvaliteten og<br />

standarden af Haugegaard, og<br />

af vores arbejde på at få nye<br />

elever til stedet. Personalet<br />

har været åbent og fleksibelt<br />

i sit arbejde, arbejdsopgaver<br />

og med tilrettelæggelse af<br />

arbejdstimerne. På den måde<br />

har vi holdt og kan køre videre<br />

i det nye år med løftet pande.<br />

23


Undervisningsafdelingen<br />

Undervisningsafdelingen<br />

Af Carsten Jensen, afdelingsleder<br />

Ved udgangen af beretningsåret<br />

bestod Undervisningsafdelingen<br />

af følgende:<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund<br />

med ca. 700 elever<br />

og 50 undervisningshold.<br />

30 lærere<br />

2 sektionsledere<br />

sekretariatsleder<br />

sekretær<br />

stedfortræder<br />

skoleleder<br />

Forberedende Voksen<br />

Undervisning - FVU<br />

6 elever på 3 undervis<br />

ningshold<br />

lærer<br />

Vejledningssektion og bibliotek<br />

2 jobkonsulenter<br />

4 vejledere<br />

bibliotekar<br />

Projekt UNO, Satspuljeprojekt.<br />

30 elever<br />

3 projektmedarbejdere<br />

projektleder<br />

Projekt Jobgaranti/Kampagneteamet<br />

4 projektmedarbejdere<br />

projektleder<br />

Indtil først på året 2007<br />

også:<br />

Samarbejde med Køben-<br />

havns Sprogcenter<br />

Ca. 50 elever<br />

5 lærere<br />

sektionsleder<br />

•<br />

•<br />

Projekt TEMPO, EU’s<br />

Socialfond.<br />

Ca. 30 elever<br />

3 projektmedarbejdere<br />

projektleder<br />

Projekt I gang igen EU’s<br />

Socialfond<br />

Ca. 24 elever<br />

2 projektmedarbejdere<br />

projektleder<br />

Samarbejdsprojektet med<br />

Københavns Sprogcenter<br />

ophørte på grund af dårlige<br />

økonomiske vilkår. Sprog-<br />

eleverne skulle indenfor en<br />

stram tidshorisont gennemføre<br />

forskellige tests. I kraft af at<br />

eleverne – som resten af skolens<br />

elever – blev svagere og<br />

svagere mistede flere og flere<br />

taksametertilskuddet.<br />

økonomien hang ikke sammen.<br />

Vi stoppede derfor det<br />

mangeårige samarbejde med<br />

Københavns Sprogcenter.<br />

Projekt TEMPO og Projekt<br />

I gang igen lukkede desværre<br />

også i foråret 2007 på grund<br />

af manglende bevillinger. Alt<br />

i alt mistede skolen ved disse<br />

lukninger mellem 00 og 200<br />

elevpladser om året.<br />

fLErE udfOrdrINGEr I<br />

uNdErVIsNINGs-<br />

AfdELINGEN<br />

Vi havde problemer med et<br />

vigende elevtal generelt samt<br />

fornyelse og kvalitetsforbedringer<br />

i forhold til elevarbejdet.<br />

Hvad gjorde vi? Vi lavede<br />

nye ansøgninger om viderefør-<br />

sel af projekt UNO. Vi søgte<br />

Integrationsministeriet om<br />

midler til et sprogskoleprojekt<br />

tilpasset skolens målgruppe.<br />

Vi fik afslag, men søgte andre<br />

kilder om støtte:<br />

Vi satsede på FVU som<br />

en aktivitet, der kan og skal<br />

markedsføres. Det betød en<br />

fordobling af elevtimetallet<br />

og dermed også en forbedret<br />

økonomi.<br />

Vi fik en særlig bevilling til<br />

et projekt Jobgaranti/Kampagneteam<br />

fra EU’s Socialfond.<br />

Projektet løb fra maj måned<br />

2007 til april 2008. Målet er at<br />

00 flere elever kommer gennem<br />

et forløb, hvor jobgaranti<br />

venter til slut.<br />

Vi intensiverede lokal markedsføring<br />

i form af foredrag<br />

med faglige indhold. Atelieret<br />

udstillede i byen. Musikhold<br />

spillede i fængsler o.s.v.<br />

Vi afholdt kvindefester en<br />

gang om måneden med stor<br />

succes. Både hvad angår antal<br />

deltagere – over 00 hver gang<br />

– og indhold.<br />

Vi fik trykt ca. 0.000<br />

undervisningskataloger to<br />

gange i 2007. Vi forsøgte at<br />

gøre den interne udgivelse<br />

af katalogerne til en begivenhed<br />

med musik og forskellige<br />

events. Studievejledningen<br />

sendte kataloger ud til alle<br />

elever med gyldigt elevkort.<br />

Efterfølgende tilkendegav 55<br />

procent, at de valgte en aktivitet<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> p.g.a de<br />

udsendte kataloger. Ligeledes<br />

blev kataloger, sammen med<br />

andet informationsmateriale<br />

25


PENGE TIL<br />

KVALITETSARBEJDE/FOR-<br />

BEDRINGER<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

MØDEAKTIVITETER


<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund<br />

Af Ellen Thrane, vikarierende sekretariatsleder<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund<br />

(KSO) tilbyder årligt en<br />

bred vifte af arrangementer og<br />

kurser inden for alle aspekter<br />

af alment dannende emner.<br />

KSO spænder lige fra grundlæggende<br />

kurser i edb og tysk<br />

over syning af børnetøj og<br />

cykeltræning til orkestersamspil<br />

og abstrakt maleri. Desuden<br />

gennemfører <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> Forberedende Voksen<br />

Uddannelse (FVU) for dem,<br />

der ikke lige blev verdensmestre<br />

i dansk og matematik i<br />

folkeskolen.<br />

KVINdEfEsTErNE På<br />

KOfOEds sKOLE<br />

Kvindefesterne på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> blev oprindeligt etableret<br />

som en del af Projekt<br />

LIV. Dette projekt havde<br />

som overordnet mål at få<br />

kontakt til såkaldte ”selvforsørgedeflygtninge/indvandrerkvinder,”<br />

dvs. kvinder<br />

som bliver forsørget af deres<br />

mænd og derfor ikke er i<br />

kontakt med det offentlige<br />

Danmark; altså vejlednings-,<br />

aktiverings- og bistandssystemet.<br />

Disse kvinder lever ofte<br />

et isoleret liv, som regel i deres<br />

hjem; til nød i et etnisk parallel-samfund.<br />

Hovedmålet for<br />

Projekt LIV var overhovedet at<br />

få kontakt og få dem af isolationen<br />

og blive en del af det<br />

danske samfund.<br />

Vi ønsker at medvirke til<br />

at danne netværk for disse<br />

kvinder fra mange forskellige<br />

kulturer, så de i fremtiden kan<br />

hjælpe og støtte hinanden (og<br />

deres børn) på deres vej mod<br />

en (højere grad af) integration<br />

i det danske samfund. Hjælp<br />

til selvhjælp, også for denne<br />

gruppe kvinder. Kvindefesterne<br />

er efterhånden blevet<br />

kendt i mange kredse, og<br />

flere andre projekter sender<br />

hold, klasser eller grupper til<br />

festerne med en tovholder, der<br />

samler informationer sammen<br />

og tager med hjem.<br />

KVINdEfEsTErNE<br />

fOrTsæTTEr<br />

Selv om bevillingen til Projekt<br />

LIV er udløbet sommeren<br />

2007, fortsætter kvindefesterne<br />

ca. en gang hver måned. Vi<br />

har kontakt til et netværk af<br />

flygtninge/indvandrerkvinder,<br />

som det ellers kan være meget<br />

vanskeligt at få forbindelse til.<br />

Mange venskaber er blevet<br />

knyttet via festerne, også på<br />

tværs af de forskellige kulturer,<br />

og flere kvinder har fået<br />

afgørende hjælp til at bryde<br />

deres isolation. Hver fest har<br />

resulteret i efterfølgende indmeldelser<br />

til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

Oplysningsforbunds mange<br />

forskellige tilbud. Der har deltaget<br />

ca. 00 kvinder og nogle<br />

få børn hver gang – antallet<br />

har som regel ligget på 00 –<br />

20 med en enkelt atypisk fest<br />

på ca. 65, festen var uheldigvis<br />

blevet lagt i Ramadanen, hvor<br />

mange faster.<br />

KuLTur OG VIdEO<br />

I første halvår 2007 blev der<br />

fokuseret på at få indrettet et<br />

<strong>fil</strong>mstudie og videoværksted<br />

samt at få optaget, redigeret<br />

og udgivet en DVD, der<br />

dokumenterer <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

virksomhed bredt. Der<br />

blev indrettet et egentligt<br />

studie, hvor man kan optage<br />

sekvenser. Vi hængte diverse<br />

afskærmninger op, som i et<br />

vist omfang kan arrangeres<br />

efter behov. Der blev anskaffet<br />

udstyr, dels til selve <strong>fil</strong>moptagelserne,<br />

dels til den<br />

efterfølgende redigering og<br />

udgivelse af produktionerne.<br />

Dvs. ud over selve videokameraerne<br />

blev der anskaffet<br />

computere og programmel til<br />

redigering, design af omslag<br />

osv. og udstyr til brænding<br />

af DVD’er. Alt udstyret kom i<br />

brug til en første produktion:<br />

en DVD, der fortæller om den<br />

mange facetterede virksomhed,<br />

som <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> kan<br />

siges at være. På denne måde<br />

blev udstyret dels prøvet af;<br />

dels blev lærerne fortrolige<br />

med det og - vigtigst af alt - fik<br />

eleverne gjort sig nogle erfaringer<br />

med det. Denne første<br />

produktion blev i øvrigt også<br />

vist i lokal- tv.<br />

I andet halvår 2007 gik<br />

arbejdet videre, nu med større<br />

fokus på elevernes direkte<br />

involvering og engagement i<br />

hele video-optagelses processen<br />

frem for på frembringelsen<br />

af en flot produktion. Ideen<br />

har været, og er, at vi ved<br />

at begynde med optagelser<br />

forskellige steder på skolen<br />

i første omgang kan træne<br />

forskellige sociale kompetencer<br />

i vante omgivelser. Det kan<br />

27


28<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund<br />

f.eks. dreje sig om at kontakte<br />

andre på en måde, så man<br />

kan få deres accept af at <strong>fil</strong>me<br />

dem, eller måske få dem til<br />

at medvirke i en mere aktiv<br />

rolle. Igen en dokumentation<br />

af alle de aktiviteter, der er<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>; men denne<br />

gang ud fra en mere iscenesat<br />

vinkel. Sigtet har også været<br />

at få flere grupper på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> til at medvirke og<br />

arbejde tættere sammen på<br />

tværs af afdelingerne. Og derved<br />

måske inspirere eleverne<br />

til at udnytte flere af skolens<br />

tilbud, end de gør i forvejen.<br />

For eksempel medvirker<br />

musikerne til dramagruppens<br />

forestillinger. Sådanne mere<br />

iscenesatte aktiviteter udløser<br />

også et behov for at lave en<br />

simpel form for drejebog. Og<br />

træne at følge drejebogen og<br />

diskutere den vinkel, man vil<br />

lægge på det, man optager,<br />

hvilket også omfatter opmærksomhed<br />

på virkemidler og valg<br />

af sådanne til egne optagelser.<br />

bG fONdEN<br />

Der er med bevillingen fra<br />

BG fonden skabt et solidt<br />

grundlag for at arbejde med<br />

video på mange niveauer mht.<br />

sværhedsgrad, professionalisme,<br />

muligheder osv., og det<br />

giver adskillige muligheder<br />

for at anvende video til mange<br />

formål. Lige fra udadvendte<br />

præsentationer af <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> til skabelse af præsentationsmateriale<br />

for de enkelte<br />

elever, som de kan tage med<br />

sig som dokumentation af de<br />

forskelligartede kompetencer,<br />

de opnår gennem deres tid på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

LærErNE bEhøVEr TId<br />

For at ruste lærerne så godt<br />

som muligt til at gennemføre<br />

alle disse kurser, har KSO<br />

taget en ny aktivitet op i 2007:<br />

Pædagogiske eftermiddage.<br />

Selv om lærernes faglige kunnen<br />

er meget vigtig – det er<br />

dén, der er grundlaget for at<br />

arbejde med eleverne om ”det<br />

fælles tredje” – så er det ikke<br />

den, der først og fremmest er<br />

udgangspunkt for kommentarer<br />

og ønsker. Det er derimod<br />

lærernes sociale engagement.<br />

Selv om man kan blive meget<br />

inspireret og engageret i at<br />

prøve noget nyt, er der stadig<br />

et spring herfra og til anvendelsen<br />

i hverdagen.<br />

Det kræver tid at få konkretiseret,<br />

hvordan nye metoder<br />

kan anvendes og hvilke<br />

konsekvenser, det får for den<br />

planlagte undervisning. Det<br />

fordrer tid til sparring med og<br />

inspiration fra kolleger.<br />

Hvis man ikke får implementeret<br />

de nye ideer og<br />

metoder kan man dermed<br />

siges at have spildt både tid<br />

og penge på noget, der ikke<br />

fører nogen vegn. Men der er<br />

også en mere alvorlig ulempe.<br />

Jo flere gode ideer, man bliver<br />

præsenteret for, som ikke fører<br />

til noget, jo mindre entusiasme<br />

møder man nye ideer med i<br />

fremtiden. Holdningen bliver<br />

billedlig talt mere tilbagelænet<br />

og afventende. Frustrationer-<br />

ne vokser så over hverdagens<br />

store og små problemer, som<br />

ikke bliver løst på trods af de<br />

gode intentioner om at finde<br />

inspiration til at gøre ting<br />

anderledes. Kravene til den<br />

enkelte lærer føles meget store<br />

som følge af den elevgruppe,<br />

vi har. Som lærer føler man sig<br />

af og til for let påklædt til at<br />

tackle de konkrete problemer,<br />

man oplever i sin undervisning.<br />

Et er at have et engagement<br />

politisk, socialt, menneskeligt<br />

osv.; noget andet er at<br />

kunne håndtere diverse problematiske<br />

situationer tilfredsstillende<br />

og samtidig tage vare<br />

på sig selv. Ingen har gavn af,<br />

at man bliver personligt kørt<br />

ned af problemene.<br />

ENsOm rOLLE<br />

Den traditionelle lærerrolle,<br />

den privatpraktiserende lærer,<br />

er grundlæggende ensom.<br />

Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet<br />

sig ikke fra<br />

lærerjob andre steder i samfundet.<br />

Behovet for at kunne<br />

støtte sig til kolleger, kunne<br />

hente inspiration og konkret<br />

hjælp en gang imellem er ikke<br />

mindre her, tværtimod. Vores<br />

specielle elevgruppe forstærker<br />

kravene til og presset på<br />

den enkelte lærer og understreger<br />

behovet for muligheder<br />

for løbende erfaringsudveksling.<br />

Det giver ønsker om<br />

vedligeholdelse og udvikling<br />

af lærernes faglige kompetencer,<br />

da de er grundlaget for at<br />

kunne arbejde ud fra princippet<br />

om det fælles tredje; dette


28<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund<br />

f.eks. dreje sig om at kontakte<br />

andre på en måde, så man<br />

kan få deres accept af at <strong>fil</strong>me<br />

dem, eller måske få dem til<br />

at medvirke i en mere aktiv<br />

rolle. Igen en dokumentation<br />

af alle de aktiviteter, der er<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>; men denne<br />

gang ud fra en mere iscenesat<br />

vinkel. Sigtet har også været<br />

at få flere grupper på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> til at medvirke og<br />

arbejde tættere sammen på<br />

tværs af afdelingerne. Og derved<br />

måske inspirere eleverne<br />

til at udnytte flere af skolens<br />

tilbud, end de gør i forvejen.<br />

For eksempel medvirker<br />

musikerne til dramagruppens<br />

forestillinger. Sådanne mere<br />

iscenesatte aktiviteter udløser<br />

også et behov for at lave en<br />

simpel form for drejebog. Og<br />

træne at følge drejebogen og<br />

diskutere den vinkel, man vil<br />

lægge på det, man optager,<br />

hvilket også omfatter opmærksomhed<br />

på virkemidler og valg<br />

af sådanne til egne optagelser.<br />

bG fONdEN<br />

Der er med bevillingen fra<br />

BG fonden skabt et solidt<br />

grundlag for at arbejde med<br />

video på mange niveauer mht.<br />

sværhedsgrad, professionalisme,<br />

muligheder osv., og det<br />

giver adskillige muligheder<br />

for at anvende video til mange<br />

formål. Lige fra udadvendte<br />

præsentationer af <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> til skabelse af præsentationsmateriale<br />

for de enkelte<br />

elever, som de kan tage med<br />

sig som dokumentation af de<br />

forskelligartede kompetencer,<br />

de opnår gennem deres tid på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

LærErNE bEhøVEr TId<br />

For at ruste lærerne så godt<br />

som muligt til at gennemføre<br />

alle disse kurser, har KSO<br />

taget en ny aktivitet op i 2007:<br />

Pædagogiske eftermiddage.<br />

Selv om lærernes faglige kunnen<br />

er meget vigtig – det er<br />

dén, der er grundlaget for at<br />

arbejde med eleverne om ”det<br />

fælles tredje” – så er det ikke<br />

den, der først og fremmest er<br />

udgangspunkt for kommentarer<br />

og ønsker. Det er derimod<br />

lærernes sociale engagement.<br />

Selv om man kan blive meget<br />

inspireret og engageret i at<br />

prøve noget nyt, er der stadig<br />

et spring herfra og til anvendelsen<br />

i hverdagen.<br />

Det kræver tid at få konkretiseret,<br />

hvordan nye metoder<br />

kan anvendes og hvilke<br />

konsekvenser, det får for den<br />

planlagte undervisning. Det<br />

fordrer tid til sparring med og<br />

inspiration fra kolleger.<br />

Hvis man ikke får implementeret<br />

de nye ideer og<br />

metoder kan man dermed<br />

siges at have spildt både tid<br />

og penge på noget, der ikke<br />

fører nogen vegn. Men der er<br />

også en mere alvorlig ulempe.<br />

Jo flere gode ideer, man bliver<br />

præsenteret for, som ikke fører<br />

til noget, jo mindre entusiasme<br />

møder man nye ideer med i<br />

fremtiden. Holdningen bliver<br />

billedlig talt mere tilbagelænet<br />

og afventende. Frustrationer-<br />

ne vokser så over hverdagens<br />

store og små problemer, som<br />

ikke bliver løst på trods af de<br />

gode intentioner om at finde<br />

inspiration til at gøre ting<br />

anderledes. Kravene til den<br />

enkelte lærer føles meget store<br />

som følge af den elevgruppe,<br />

vi har. Som lærer føler man sig<br />

af og til for let påklædt til at<br />

tackle de konkrete problemer,<br />

man oplever i sin undervisning.<br />

Et er at have et engagement<br />

politisk, socialt, menneskeligt<br />

osv.; noget andet er at<br />

kunne håndtere diverse problematiske<br />

situationer tilfredsstillende<br />

og samtidig tage vare<br />

på sig selv. Ingen har gavn af,<br />

at man bliver personligt kørt<br />

ned af problemene.<br />

ENsOm rOLLE<br />

Den traditionelle lærerrolle,<br />

den privatpraktiserende lærer,<br />

er grundlæggende ensom.<br />

Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet<br />

sig ikke fra<br />

lærerjob andre steder i samfundet.<br />

Behovet for at kunne<br />

støtte sig til kolleger, kunne<br />

hente inspiration og konkret<br />

hjælp en gang imellem er ikke<br />

mindre her, tværtimod. Vores<br />

specielle elevgruppe forstærker<br />

kravene til og presset på<br />

den enkelte lærer og understreger<br />

behovet for muligheder<br />

for løbende erfaringsudveksling.<br />

Det giver ønsker om<br />

vedligeholdelse og udvikling<br />

af lærernes faglige kompetencer,<br />

da de er grundlaget for at<br />

kunne arbejde ud fra princippet<br />

om det fælles tredje; dette


28<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Oplysningsforbund<br />

f.eks. dreje sig om at kontakte<br />

andre på en måde, så man<br />

kan få deres accept af at <strong>fil</strong>me<br />

dem, eller måske få dem til<br />

at medvirke i en mere aktiv<br />

rolle. Igen en dokumentation<br />

af alle de aktiviteter, der er<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>; men denne<br />

gang ud fra en mere iscenesat<br />

vinkel. Sigtet har også været<br />

at få flere grupper på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> til at medvirke og<br />

arbejde tættere sammen på<br />

tværs af afdelingerne. Og derved<br />

måske inspirere eleverne<br />

til at udnytte flere af skolens<br />

tilbud, end de gør i forvejen.<br />

For eksempel medvirker<br />

musikerne til dramagruppens<br />

forestillinger. Sådanne mere<br />

iscenesatte aktiviteter udløser<br />

også et behov for at lave en<br />

simpel form for drejebog. Og<br />

træne at følge drejebogen og<br />

diskutere den vinkel, man vil<br />

lægge på det, man optager,<br />

hvilket også omfatter opmærksomhed<br />

på virkemidler og valg<br />

af sådanne til egne optagelser.<br />

bG fONdEN<br />

Der er med bevillingen fra<br />

BG fonden skabt et solidt<br />

grundlag for at arbejde med<br />

video på mange niveauer mht.<br />

sværhedsgrad, professionalisme,<br />

muligheder osv., og det<br />

giver adskillige muligheder<br />

for at anvende video til mange<br />

formål. Lige fra udadvendte<br />

præsentationer af <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> til skabelse af præsentationsmateriale<br />

for de enkelte<br />

elever, som de kan tage med<br />

sig som dokumentation af de<br />

forskelligartede kompetencer,<br />

de opnår gennem deres tid på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

LærErNE bEhøVEr TId<br />

For at ruste lærerne så godt<br />

som muligt til at gennemføre<br />

alle disse kurser, har KSO<br />

taget en ny aktivitet op i 2007:<br />

Pædagogiske eftermiddage.<br />

Selv om lærernes faglige kunnen<br />

er meget vigtig – det er<br />

dén, der er grundlaget for at<br />

arbejde med eleverne om ”det<br />

fælles tredje” – så er det ikke<br />

den, der først og fremmest er<br />

udgangspunkt for kommentarer<br />

og ønsker. Det er derimod<br />

lærernes sociale engagement.<br />

Selv om man kan blive meget<br />

inspireret og engageret i at<br />

prøve noget nyt, er der stadig<br />

et spring herfra og til anvendelsen<br />

i hverdagen.<br />

Det kræver tid at få konkretiseret,<br />

hvordan nye metoder<br />

kan anvendes og hvilke<br />

konsekvenser, det får for den<br />

planlagte undervisning. Det<br />

fordrer tid til sparring med og<br />

inspiration fra kolleger.<br />

Hvis man ikke får implementeret<br />

de nye ideer og<br />

metoder kan man dermed<br />

siges at have spildt både tid<br />

og penge på noget, der ikke<br />

fører nogen vegn. Men der er<br />

også en mere alvorlig ulempe.<br />

Jo flere gode ideer, man bliver<br />

præsenteret for, som ikke fører<br />

til noget, jo mindre entusiasme<br />

møder man nye ideer med i<br />

fremtiden. Holdningen bliver<br />

billedlig talt mere tilbagelænet<br />

og afventende. Frustrationer-<br />

ne vokser så over hverdagens<br />

store og små problemer, som<br />

ikke bliver løst på trods af de<br />

gode intentioner om at finde<br />

inspiration til at gøre ting<br />

anderledes. Kravene til den<br />

enkelte lærer føles meget store<br />

som følge af den elevgruppe,<br />

vi har. Som lærer føler man sig<br />

af og til for let påklædt til at<br />

tackle de konkrete problemer,<br />

man oplever i sin undervisning.<br />

Et er at have et engagement<br />

politisk, socialt, menneskeligt<br />

osv.; noget andet er at<br />

kunne håndtere diverse problematiske<br />

situationer tilfredsstillende<br />

og samtidig tage vare<br />

på sig selv. Ingen har gavn af,<br />

at man bliver personligt kørt<br />

ned af problemene.<br />

ENsOm rOLLE<br />

Den traditionelle lærerrolle,<br />

den privatpraktiserende lærer,<br />

er grundlæggende ensom.<br />

Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet<br />

sig ikke fra<br />

lærerjob andre steder i samfundet.<br />

Behovet for at kunne<br />

støtte sig til kolleger, kunne<br />

hente inspiration og konkret<br />

hjælp en gang imellem er ikke<br />

mindre her, tværtimod. Vores<br />

specielle elevgruppe forstærker<br />

kravene til og presset på<br />

den enkelte lærer og understreger<br />

behovet for muligheder<br />

for løbende erfaringsudveksling.<br />

Det giver ønsker om<br />

vedligeholdelse og udvikling<br />

af lærernes faglige kompetencer,<br />

da de er grundlaget for at<br />

kunne arbejde ud fra princippet<br />

om det fælles tredje; dette


Informations - og vejledningssektionen<br />

Informations-og<br />

vejledningssektionen<br />

Af Marianne Bjørkøe, sektionsleder i Studievejledningen<br />

Informations- og vejledningssektionen<br />

består af sektionsleder,<br />

studievejledere, bibliotekar,<br />

jobkonsulent og sekretær,<br />

hvoraf nogle arbejder i kombinationsstillinger.<br />

I alt er vi<br />

syv personer i sektionen. Vi<br />

arbejder på samme etage og<br />

ser meget til hinanden i hverdagen.<br />

Vores arbejde er mangesidigt<br />

og består dels i at tage<br />

imod de nye elever, dels i at<br />

planlægge og revidere forløb<br />

sammen med de elever, der<br />

allerede er her. Desuden i at<br />

være med til at udsluse eleverne<br />

på en god og meningsfuld<br />

måde, f.eks. ved at hjælpe dem<br />

til at få et arbejde og/eller til<br />

at starte på et eksternt uddannelses-<br />

eller kursusforløb.<br />

Kort sagt står vi for indslusnings-,<br />

gennemførsels- og<br />

udslusningsvejledning for<br />

elever i hele undervisningsafdelingen.<br />

Vi har forskellig anciennitet.<br />

Jeg har arbejdet på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> i mere end 25 år. Den<br />

”yngste” i gruppen har været<br />

her i godt et år. Hos os er det<br />

både en kompetence at være<br />

”gammel i gårde” og at være<br />

nyansat og i stand til at kunne<br />

se på arbejdet med nye og<br />

friske øjne.<br />

EmPOwErmENT OG hjæLP<br />

TIL sELVhjæLP<br />

Den altdominerende metode<br />

i vores sektion er empowerment.<br />

Som princip er det ikke<br />

noget nyt på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. I<br />

snart 80 år har vi praktiseret<br />

hjælp til selvhjælp. At hjælpe<br />

med til at tilføre eleven styrke<br />

og ressourcer (empower), så<br />

hun/ han selv bliver ved med<br />

at være ”herre i eget hus”<br />

og eksperten i sit eget liv, er<br />

kernen i vores arbejde. Det<br />

er både vores mål og vores<br />

metode.<br />

Alligevel er der for hvert<br />

år små nuancer, der gør at<br />

arbejdet opleves en anelse<br />

anderledes. Måske bliver<br />

vi som vejledere bedre til<br />

at stille meningsfulde og<br />

effektive spørgsmål. Måske<br />

er det eleverne, der gradvist<br />

ændres – eller måske er det<br />

det omkringliggende samfund.<br />

I hvert fald oplever vi<br />

det, som om det bliver mere<br />

og mere væsentligt at benytte<br />

empowerment i vejledning.<br />

Jo større krav der er til eleven<br />

fra det omkringliggende<br />

samfund, jo vigtigere er det<br />

at hjælpe eleven med at finde<br />

ud af, hvad hun/han selv kan<br />

stå inde for og føler sig i stand<br />

til at gennemføre – at følge<br />

eleven et stykke af vejen, til<br />

hun/han selv tager over.<br />

KrEATIVITETEN åbNEr<br />

Det er vigtigt at være åben for,<br />

at den ”korteste vej til arbejde”<br />

– i hvert fald til et arbejde, der<br />

kan holde i længden – ofte går<br />

over et kreativt undervisningshold.<br />

For mange elever er det<br />

netop disse fag, der kan åbne<br />

op for alle de skjulte ressourcer<br />

og livsenergier. Det er vi<br />

blevet mere og mere klar over<br />

med årene. Flere af lærerne<br />

arbejder nu med portefoliometoden,<br />

hvor eleverne gennem<br />

undervisningen får hjælp til at<br />

fremstille et eget produkt, som<br />

kan vises frem ”ude i verden.”<br />

Det kan f.eks. være en musikcd,<br />

en video <strong>fil</strong>m eller en<br />

samling tegninger/malerier,<br />

der kan bruges ved en udstilling.<br />

Eleverne bliver meget<br />

mere velformulerede, end hvis<br />

de ”kun” skal fortælle med ord<br />

uden disse konkrete produkter<br />

og erfaringer.<br />

En elev, der var sygemeldt<br />

og gået ned med stress og<br />

havde mange psykiske problemer<br />

siger:”Det er et fantastisk<br />

sted. Som et mikadospil,<br />

hvor pindene stikker ud i alle<br />

retninger. Men alle har vi ret<br />

til at være her. Der er så meget<br />

stress og pres overalt i samfundet.<br />

Så man bliver syg af<br />

det. Men her kan man få lov<br />

til at være – til bare at være<br />

og vokse. Det må være nogle<br />

rigtig dygtige pædagoger, der<br />

har udtænkt dét her.”<br />

ANErKENdENdE mETOdE<br />

Tæt op ad empowerment<br />

ligger den anerkendende<br />

metode. For eksempel har<br />

hele ledergruppen været på<br />

flere seminarer i Sorø, og hele<br />

Undervisningsafdelingen har<br />

haft to pædagogiske dage,<br />

hvor anerkendende metode<br />

var på programmet.<br />

I vejledergruppen har vi<br />

taget det anerkendende til os,<br />

både i forhold til hinanden og<br />

i forhold til eleverne. Vi har<br />

sat os for – både mundtligt<br />

3


32<br />

Informations - og vejledningssektionen<br />

og skriftligt – at vi vil huske<br />

at være anerkendende, og<br />

ikke bare tage noget veludført<br />

arbejde som en selvfølge.<br />

Det smitter af, så man også<br />

bedre selv husker at bruge<br />

den anerkende metode. Den<br />

gamle lære om ”bare” at være<br />

over for kollegerne, som man<br />

er over for eleverne, gælder<br />

også her. Og den kommer<br />

tilbage med dobbelt styrke,<br />

for når man selv erfarer det,<br />

husker man det endnu bedre<br />

i elevarbejdet. Det drejer sig<br />

ikke om i misforstået ”godhed”<br />

at rose i tide og utide, men om<br />

at kunne rumme hinanden på<br />

godt og ondt.<br />

TEAmbuILdING OG juNG-<br />

IANsK TyPE INdIKATOr<br />

Vejledergruppen tager hvert<br />

år på seminar i Sorø for at<br />

blive bedre vejledere og kolleger.<br />

I september havde vi<br />

teambuilding på programmet.<br />

Forud for seminaret havde jeg<br />

typebestemt mine kolleger<br />

vha. Jungiansk Type Indikator.<br />

Testen giver fingerpeg om, på<br />

hvilken måde vores grundtemperament<br />

er skruet sammen:<br />

Vi er alle forskellige, nogle er<br />

f.eks. indadvendte, andre er<br />

udadvendte. Nogle er her og<br />

nu orienterede, mens andre<br />

er opfindsomme og iderige og<br />

fokuserer på muligheder og<br />

på fremtiden. Nogle baserer<br />

deres valg og handlinger på<br />

logik og fornuft, hvorimod<br />

andre oftest handler ud fra<br />

grundlæggende værdier og<br />

etik. Endelig er nogle sponta-<br />

ne i deres livsførsel, hvorimod<br />

andre er mere planlæggende<br />

og strategiske. Sammensatte<br />

personligheder med hver<br />

vores særkende er vi, men<br />

det er vigtigt at være bevidst<br />

om hinandens ”særheder” for<br />

at kunne rumme hinanden<br />

med det formål at kunne være<br />

værdsættende og anerkendende.<br />

Vi havde en ekstern konsulent<br />

med den ene dag på seminaret,<br />

så vi kunne blive guidet<br />

igennem processen på bedst<br />

mulig måde. Hun fortalte os<br />

efterfølgende, at vi som gruppe<br />

var usædvanligt empatiske<br />

og indfølende. Vi benytter os<br />

hovedsagelig af vores værdisæt<br />

og af vores etik, når vi<br />

skal træffe afgørelser, konstaterede<br />

hun. Vi var forskellige<br />

på mange andre punkter – og<br />

kunne også netop trække på<br />

hinandens forskelligheder,<br />

men vi var faktisk alle meget<br />

fokuserede på vores etik i<br />

arbejdet.<br />

Jungiansk Type Indikator<br />

bruges også i elevarbejdet.<br />

Men det er ikke så velegnet<br />

i arbejdet med vore mange<br />

udenlandske elever, medmindre<br />

de har et rimeligt danskniveau.<br />

Også de midlertidigt<br />

ansatte i jobtræning har fået<br />

tilbudt en JTI. Den er ydermere<br />

et godt redskab til en<br />

samtale om personlig udvikling<br />

og fremtidige planer.<br />

mETOdEOVErførsEL<br />

I løbet af 2007 har vi medvirket<br />

til metodeoverførsel,<br />

idet <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> f.eks. har<br />

medvirket i et Nordplus Voksen<br />

Program. Det drejer sig<br />

om, hvordan marginalgrupper,<br />

som f.eks. kriminelle kan integreres<br />

tilbage til samfundet.<br />

Nordplus er et nordisk samarbejde,<br />

så vi arbejdede sammen<br />

med Finland, Sverige, Norge<br />

og Island.<br />

Danmark var vært ved ét<br />

af de arbejdsseminarer, vi<br />

holdt, så vi havde to intense<br />

dage her. Jeg holdt oplæg om<br />

empowerment i vejledning<br />

og undervisning, og souschef<br />

i Serviceafdelingen, Karin<br />

Larsen, fortalte om perspektivet<br />

set fra værkstederne på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

Jeg har også medvirket<br />

ved i alt 5 ugekurser for vores<br />

polske kolleger på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>-inspirerede institutioner<br />

i f.eks. Poznan. Det er altid dejligt<br />

at fortælle om empowerment<br />

og vejledning for lydhøre<br />

udenlandske kolleger.<br />

Også kommunale sagsbehandlere<br />

fra Lolland har i to<br />

omgange været på ugekurser<br />

på skolen og er blevet undervist<br />

i f.eks. empowerment. Det<br />

er som regel meget givende<br />

at være underviser på disse<br />

kurser.<br />

Heldigvis går det også tit<br />

den anden vej, som da en af de<br />

lollandske deltagere med overbevisning<br />

i stemmen sagde:<br />

”Det er som om jeg har siddet<br />

oven på kilden og har følt den<br />

risle op mellem tæerne på mig<br />

– så nu er hele mit verdensbillede<br />

ændret for altid.”


Informations - og vejledningssektionen<br />

I oktober deltog jeg bl.a. i en<br />

hjemløsefestival i det sydlige<br />

Polen. Temaet var kreative<br />

fags betydning i arbejdet.<br />

dEN LærENdE<br />

OrGANIsATION<br />

Selvom det efterhånden er<br />

mange år siden, vi var på<br />

de første kurser i DLO, Den<br />

Lærende Organisation, forsøger<br />

vi i vejledningssektionen<br />

at blive ved med at holde<br />

liv i tanken. Vi benytter os<br />

af læringscirklen og holder<br />

f.eks. evalueringer, når vi har<br />

udgivet et nyt undervisningskatalog.<br />

Vi diskuterer, laver<br />

små ændringer og skriver ned,<br />

hvad vi skal huske til næste<br />

gang.<br />

Vi holdt f.eks. et evalueringsmøde<br />

efter vores teambuildingsseminar:<br />

Hvad var<br />

det egentlig, vi havde lært? Vi<br />

diskuterede, aftalte og skrev<br />

ned og tror selv, at vi blev<br />

bedre.<br />

VIdENdELING<br />

I 2007 har studievejlederne<br />

også holdt møde med f.eks.<br />

vores dansklærere. Formålet<br />

er at evaluere vores arbejdsgange,<br />

men også at se fremad<br />

og derved gøre vores arbejde<br />

endnu bedre.<br />

Andre ting, der ligger i<br />

forlængelse af DLO er, at vi,<br />

hvis vi har været på kurser<br />

hver især er forpligtede til at<br />

referere for de andre i sektionen.<br />

På den måde fungerer<br />

vi ofte som hinandens lærere.<br />

Det kan dreje sig om f.eks.<br />

CV-skrivning og gruppedynamisk<br />

læring. Men det kan<br />

også dreje sig om referater fra<br />

konferencer eller fra bøger<br />

eller artikler, man har læst.<br />

En gang ugentlig har vi<br />

”sidemandslæring” ved vores<br />

superbruger i EDB, som så<br />

ihærdigt forsøger at dygtiggøre<br />

os andre inden for Navisions<br />

hemmeligheder o.l.<br />

En gang om året afholdes<br />

MUSK-samtaler, som er Medarbejder<br />

Udviklings Samtaler,<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, med halvanden<br />

time på tomandshånd<br />

med medarbejderene. Det er<br />

et privilegium og ikke noget,<br />

der ellers er tid til i hverdagen.<br />

fOrbErEdENdE VOKsENuddANNELsE,<br />

fVu<br />

Vi har i studievejledningen<br />

i alt visiteret 40 nye elever i<br />

2007. Vi har igen tilbudt vores<br />

elever at tage den Forberedende<br />

Voksenuddannelse, FVU, i<br />

læsning og matematik. 62 elever<br />

deltaget i undervisningen.<br />

Specielt FVU i læsning og<br />

skrivning har været søgt. Ved<br />

hjælp af en interviewguide og<br />

to-tre læsetest holdplacerer<br />

vi eleven. Vi udbyder alle fire<br />

trin inden for FVU-læsning.<br />

Rigtig mange elever med<br />

anden etnisk oprindelse har<br />

søgt ind. Det er relevant, hvis<br />

de er færdige med at gå på<br />

sprogskole. Mange af vores<br />

udenlandske elever har et<br />

stort behov for at forbedre<br />

deres skriftlige dansk, og her<br />

er FVU ofte det helt rigtige<br />

tilbud.<br />

Når eleven er klar er det<br />

også muligt at gå op til en trinprøve.<br />

Vi har holdt trinprøver<br />

fire gange i 2007. Hver gang<br />

er ca. 5 elever tilmeldt. Det er<br />

dog siden sommeren 2007 blevet<br />

langt sværere at bestå, idet<br />

forberedelsestiden er forkortet<br />

mærkbart. Det er ikke mere<br />

muligt at få ekstra tid, hvis<br />

man har anden etnisk oprindelse.<br />

Første gang vi afholdt<br />

trinprøve var der f.eks. 3 elever,<br />

der bestod, hvorimod der<br />

i december kun var fire elever,<br />

der bestod. Heldigvis kan de<br />

gå op flere gange.<br />

En særlig gulerod for de<br />

udenlandske elever - hvis de<br />

består trinprøve 3 - er, at de så<br />

er berettigede til at søge om<br />

dansk statsborgerskab m.h.t.<br />

dansksproglige færdigheder.<br />

Dog skal de også bestå integrationsministerietsindfødsretsprøve<br />

for at få et dansk<br />

statsborgerskab.<br />

Vi har oprettet en forberedelsesklasse,<br />

hvor man øver<br />

sig og samtidig får indblik i<br />

dansk samtidsorientering og<br />

historie. Det er en aktivitet, vi<br />

vil fortsætte med til næste år.<br />

I marts 2007 ophørte vores<br />

fine samarbejde med Københavns<br />

Sprogcenter, idet deres<br />

lille afdeling her på skolen<br />

lukkede af økonomiske årsager.<br />

Heldigvis har vi stadig<br />

mulighed for at tilbyde vores<br />

indvandrer-elever kulturel og<br />

sproglig orientering. Der bruges<br />

både tekster fra tidsskrifter,<br />

offentlige breve, noveller<br />

33


34<br />

Informations - og vejledningssektionen<br />

og lærebøger og vi ser tv-programmer.<br />

Vi har rigtig mange gode<br />

tilbud til vores udenlandske<br />

elever. Ofte er det allerbedste<br />

tilbud dog, at langt de fleste<br />

undervisningshold og værksteder<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> består af<br />

danske og udenlandske elever,<br />

som altså er nødt til at tale<br />

dansk sammen.<br />

LIcITATIONsELEVEr<br />

I 2007 har vi haft et samarbejde<br />

med Københavns<br />

Kommune, idet vi har været<br />

leverandør af tilbud i kommunensbeskæftigelsesfremmende<br />

indsats. Vi har haft<br />

enkeltkøbskontrakter, i daglig<br />

tale kaldet ”licitationselever,”<br />

som er blevet ”sendt” hertil af<br />

kommunen, og som vi altså får<br />

betaling for fra kommunen.<br />

I alt har vi i vejledningssektionen<br />

haft ansvar for at følge<br />

op på 34 licitationselever.<br />

Nogle elever har gået her i<br />

korte vejledningsforløb, men<br />

langt de fleste har haft kombinerede<br />

forløb, hvor de også<br />

har arbejdet i sammensatte<br />

værksteds- og undervisningsforløb.<br />

De elever, der kommer<br />

i disse forløb er af kommunen<br />

matchet til matchgruppe 4 og<br />

5, dvs. at de er temmelig langt<br />

fra arbejdsmarkedet. Alligevel<br />

er målet for rigtig mange fra<br />

kommunens side at afklare og<br />

forberede til arbejdsmarkedet.<br />

Det er ikke altid lige let.<br />

Mange har fysiske og psykiske<br />

skavanker, der gør det uoverskueligt<br />

for dem at skulle<br />

passe et fuldtidsarbejde på<br />

ordinære vilkår.<br />

TO sOLsTråLEr<br />

Men ind imellem lykkes det<br />

alligevel, som for den afrikansk<br />

fødte, enlige mor med<br />

fire børn. Hun havde aldrig<br />

haft arbejde før, men fandt et<br />

rengøringsjob - og fastholdt<br />

det oven i købet. Også for en<br />

anden elev lykkedes det at<br />

få noget godt ud af forløbet<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. Der var<br />

tale om en dansk kvinde, der<br />

havde været uden arbejde i<br />

rigtig mange år. Hun havde<br />

stor glæde af alle de kreative<br />

fag i sit ni måneders forløb.<br />

Det var i rigtig lang tid svært<br />

for hende at formulere, hvad<br />

det var, det hele skulle ende<br />

med, men efter at have fuldført<br />

undervisningen samt været<br />

i praktik, lykkedes det for<br />

hende at blive optaget på et<br />

tre-årigt uddannelsesforløb på<br />

et håndarbejdsseminarium og<br />

at få bevilget en revalidering<br />

af sin sagsbehandler. Hun<br />

kommer ind imellem på besøg<br />

hos os, og glade er vi alle.<br />

PrOGrEssIONsrAPPOrTEr<br />

Hver tredje måned skal vi<br />

som leverandører udfærdige<br />

progressionsrapporter til sagsbehandlerne<br />

i kommunen.<br />

Progressionsrapporterne skal<br />

omhandle de 5 opmærksomhedspunkter,<br />

som elevens eget<br />

arbejdsmarkedsperspektiv,<br />

elevens faglige kvalifikationer,<br />

elevens personlige kompetencer,<br />

elevens økonomi og<br />

netværk samt elevens helbred.<br />

Dertil kommer, at der i progressionsrapporten<br />

f.eks. skal<br />

gøres rede for leverandørens<br />

bemærkninger i forhold til det<br />

samlede beskæftigelsespotentiale<br />

samt videre forløb. Som<br />

oftest udfærdiger jeg progressionsrapporten<br />

sammen med<br />

eleven. Det er en god proces<br />

og et godt udgangspunkt for<br />

fortsat udvikling at skulle<br />

besvare alle disse spørgsmål<br />

sammen.<br />

Også lærerne bidrager som<br />

kontaktpersoner for eleven til<br />

den færdige progressionsrapport.<br />

Allerbedst fungerer det,<br />

hvis vi har afholdt en trekantsamtale<br />

mellem elev, lærer og<br />

vejleder. En trekantsamtale<br />

kan også komme på tale, hvis<br />

vi kan få sagsbehandleren<br />

på besøg. Det er så oftest en<br />

samtale mellem elev, sagsbehandler<br />

og vejleder. De sagsbehandlere,<br />

der har været på<br />

besøg på skolen, får man som<br />

regel efterfølgende et rigtigt<br />

godt samarbejde med.<br />

wOrKING cuLTurEs<br />

Working Cultures var det<br />

danske projekt i et Equal<br />

program, som var finansieret<br />

af Den Europæiske Socialfond<br />

og skulle afprøve og fremme<br />

nye veje i arbejdet med at<br />

mindske diskriminationen på<br />

arbejdsmarkedet. I det danske<br />

projekt deltog ud over <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> bl.a. også EUC Sjælland,<br />

Odsherred Formidlingshus og<br />

Køge Kommune og Handelsskole<br />

(projektansvarlig).


Informations - og vejledningssektionen<br />

Det danske projekt arbejdede<br />

desuden sammen med et hollandsk<br />

projekt og et engelsk.<br />

Navnet på det samlede projekt<br />

var WELCOME.<br />

Working Cultures, der startede<br />

i marts 2005 afsluttedes<br />

to år senere, altså i marts 2007<br />

med en konference i London,<br />

hvor det samlede arbejde bl.a.<br />

i form af værktøjskasser på<br />

de tre sprog blev præsenteret.<br />

Fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> deltog<br />

afdelingsleder Carsten Jensen<br />

i projektets styregruppe. Jeg<br />

deltog i arbejdet i den danske<br />

udviklingsgruppe samt i den<br />

transnationale udviklingsgruppe.<br />

Det var spændende<br />

at være med til, ikke mindst<br />

arbejdet i den transnationale<br />

gruppe, hvor deltagerne havde<br />

meget forskellige nationale og<br />

etniske oprindelser. Både de<br />

engelske og de hollandske deltagere<br />

repræsenterede oversøiske<br />

lande og nationaliteter.<br />

Vi fik fra dansk side fremstillet<br />

et kulturmatchnings-værktøj,<br />

der kan være med til at<br />

matche dén kultur en arbejdssøgende<br />

indvandrer har med<br />

dén kultur en arbejdsgiver og<br />

arbejdsplads har. Formålet var<br />

naturligvis ikke blot at skaffe<br />

et arbejde, men at det bliver et<br />

vedvarende arbejde til flygtninge<br />

og indvandrere. Vores<br />

jobkonsulent deltager i dette<br />

arbejde.<br />

sOmmErLEjrE I sOrø fOr<br />

fOræLdrE OG børN<br />

Studievejledningen har igen<br />

i 2007 været med til at arran-<br />

gere sommerlejre i Sorø for<br />

enlige forældre og deres børn.<br />

Sommerlejrene blev afholdt<br />

i juli måned og var igen i år<br />

finansierede af Arbejdsmarkedets<br />

Feriefond. Det er fjerde<br />

år. Denne gang var vi så heldige,<br />

at vi fik bevilget penge<br />

til to sommerlejre af en uges<br />

varighed hver.<br />

Studievejlederne er dem,<br />

der visiterer til sommerlejrene.<br />

Deltagerne er de af vores<br />

elever, der har børn. Primært<br />

er der tale om enlige forældre,<br />

flest enlige mødre med børn.<br />

I alt deltog 55 personer samt<br />

3 medarbejdere i de to sommerlejre,<br />

eller i alt 9 elever<br />

og deres mange børn - samt et<br />

par bedsteforældre. Eleverne<br />

laver selv mad på skift og<br />

deltager alle i rengøringen af<br />

stedet. Alle har glæde af det<br />

dejlige sted med egne værelser,<br />

frisk luft og mulighed for<br />

lange vandre- og cykelture.<br />

Desværre var vejret ikke det<br />

allerbedste, så det blev ikke til<br />

nogen strandtur i år. Derimod<br />

var der ture til f.eks. Bonbonland<br />

og til Sommerland Sjælland.<br />

Cykelture i omegnen var<br />

også et hit, ligesom boldspil og<br />

leg på den store græsplæne<br />

ved Louisestiftelsen var i høj<br />

kurs.<br />

Men medarbejderne<br />

synes, de har nok at se til,<br />

så i 2007 havde feriefonden<br />

bevilget penge, så der kunne<br />

komme tre medarbejdere af<br />

sted i hver uge.<br />

35


Informations - og vejledningssektionen<br />

Det danske projekt arbejdede<br />

desuden sammen med et hollandsk<br />

projekt og et engelsk.<br />

Navnet på det samlede projekt<br />

var WELCOME.<br />

Working Cultures, der startede<br />

i marts 2005 afsluttedes<br />

to år senere, altså i marts 2007<br />

med en konference i London,<br />

hvor det samlede arbejde bl.a.<br />

i form af værktøjskasser på<br />

de tre sprog blev præsenteret.<br />

Fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> deltog<br />

afdelingsleder Carsten Jensen<br />

i projektets styregruppe. Jeg<br />

deltog i arbejdet i den danske<br />

udviklingsgruppe samt i den<br />

transnationale udviklingsgruppe.<br />

Det var spændende<br />

at være med til, ikke mindst<br />

arbejdet i den transnationale<br />

gruppe, hvor deltagerne havde<br />

meget forskellige nationale og<br />

etniske oprindelser. Både de<br />

engelske og de hollandske deltagere<br />

repræsenterede oversøiske<br />

lande og nationaliteter.<br />

Vi fik fra dansk side fremstillet<br />

et kulturmatchnings-værktøj,<br />

der kan være med til at<br />

matche dén kultur en arbejdssøgende<br />

indvandrer har med<br />

dén kultur en arbejdsgiver og<br />

arbejdsplads har. Formålet var<br />

naturligvis ikke blot at skaffe<br />

et arbejde, men at det bliver et<br />

vedvarende arbejde til flygtninge<br />

og indvandrere. Vores<br />

jobkonsulent deltager i dette<br />

arbejde.<br />

sOmmErLEjrE I sOrø fOr<br />

fOræLdrE OG børN<br />

Studievejledningen har igen<br />

i 2007 været med til at arran-<br />

gere sommerlejre i Sorø for<br />

enlige forældre og deres børn.<br />

Sommerlejrene blev afholdt<br />

i juli måned og var igen i år<br />

finansierede af Arbejdsmarkedets<br />

Feriefond. Det er fjerde<br />

år. Denne gang var vi så heldige,<br />

at vi fik bevilget penge<br />

til to sommerlejre af en uges<br />

varighed hver.<br />

Studievejlederne er dem,<br />

der visiterer til sommerlejrene.<br />

Deltagerne er de af vores<br />

elever, der har børn. Primært<br />

er der tale om enlige forældre,<br />

flest enlige mødre med børn.<br />

I alt deltog 55 personer samt<br />

3 medarbejdere i de to sommerlejre,<br />

eller i alt 9 elever<br />

og deres mange børn - samt et<br />

par bedsteforældre. Eleverne<br />

laver selv mad på skift og<br />

deltager alle i rengøringen af<br />

stedet. Alle har glæde af det<br />

dejlige sted med egne værelser,<br />

frisk luft og mulighed for<br />

lange vandre- og cykelture.<br />

Desværre var vejret ikke det<br />

allerbedste, så det blev ikke til<br />

nogen strandtur i år. Derimod<br />

var der ture til f.eks. Bonbonland<br />

og til Sommerland Sjælland.<br />

Cykelture i omegnen var<br />

også et hit, ligesom boldspil og<br />

leg på den store græsplæne<br />

ved Louisestiftelsen var i høj<br />

kurs.<br />

Men medarbejderne<br />

synes, de har nok at se til,<br />

så i 2007 havde feriefonden<br />

bevilget penge, så der kunne<br />

komme tre medarbejdere af<br />

sted i hver uge.<br />

35


Biblioteket<br />

Biblioteket<br />

Af Tina Jensen, bibliotekar<br />

2007 har været et godt og<br />

dynamisk år for <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>s bibliotek. Vi har fortsat<br />

”trimningen” af bogsamlingen,<br />

fået flyttet og udbygget medarbejderbiblioteket<br />

og fået flere<br />

forskellige slags materialer på<br />

biblioteket. Det har bl.a. medført<br />

en stigning i udlånet.<br />

Bibliotekets fem computere bliver<br />

stadig flittigt benyttet; flere<br />

elever får e-mailadresser, og<br />

mange tjekker dagligt deres<br />

post. Der er også stadig rift om<br />

de daglige aviser, som nu kan<br />

nydes sammen med en kop<br />

kaffe eller te. Vi har nemlig<br />

fået lavet en lille ”kaffebar”,<br />

hvor eleverne kan købe kaffe<br />

(2 kr.) og te ( kr.). Ikke den<br />

store pengemaskine – ikke<br />

alle er lige gode til at huske<br />

at betale – men det bidrager<br />

til hyggen på biblioteket. Og<br />

dét er vigtigt, for der er fortsat<br />

elever, for hvem biblioteket er<br />

et åndehul, et fristed.<br />

For at blive bedre til at betjene<br />

skolens elever, har vi været<br />

på to studiebesøg. Vi har dels<br />

besøgt det lokale folkebibliotek<br />

på Amager, Kvarterhuset,<br />

hvor de har mange lånere med<br />

anden etnisk oprindelse. Dels<br />

har vi besøgt patientbiblioteket<br />

på psykiatrisk afdeling,<br />

Amager Hospital.<br />

KVINdENETVærK<br />

Begge besøg har været meget<br />

oplysende og givende. I Kvarterhuset<br />

blev vi opfordret til<br />

at deltage i et netværk, hvor<br />

forskellige organisationer<br />

arbejder for en bedre integra-<br />

tion af piger og kvinder med<br />

anden etnisk baggrund. Det<br />

er et meget bredt netværk,<br />

som dækker hele Danmark,<br />

dog primært Storkøbenhavn.<br />

I juni måned var vi værter for<br />

netværket ved et heldagsarrangement,<br />

som tillige gav os<br />

mulighed for at præsentere<br />

skolen for deltagerne. Besøget<br />

var en stor succes, og vi har<br />

fået mange gode og nyttige<br />

kontakter der, bl.a. forsyner<br />

os med udenlandske bøger,<br />

tidsskrifter og lydkassetter.<br />

Alt sammen materialer, som<br />

er kasseret af de deltagende<br />

biblioteker, men som giver os<br />

mulighed for at præsentere en<br />

bredere vifte af tilbud for vores<br />

elever.<br />

Det er dog fortsat gennem<br />

donationer, at biblioteket modtager<br />

flest bøger. I år har vi<br />

f.eks. modtager mange bøger<br />

fra Bjørn Wiinblads bibliotek.<br />

Til at hjælpe os i det daglige<br />

har vi i år haft tre personer i<br />

jobtræning. Jobtrænerne har<br />

bl.a. sørget for løbende at lave<br />

udstillinger i biblioteket.<br />

Biblioteket har holdt to<br />

kulturelle arrangementer i<br />

løbet af året. I foråret fortalte<br />

to kvinder om deres rundrejse<br />

blandt Mexicos indianere; og<br />

i efteråret fortalte en elev om<br />

sin pilgrimsfærd mod Santiago<br />

de Compostela.<br />

fLOT GAVE<br />

I 2007 havde vi yderligere den<br />

store glæde at modtage 50.000<br />

kr. fra Frederik og Emma<br />

Kraghs Mindelegat. Pengene<br />

var øremærket til lydbøger,<br />

og via en favorabel pris påbegyndte<br />

vi en rigtig god, om<br />

end lille, samling lydbøger.<br />

Dem får vi mange forespørgsler<br />

på, så det er en fornøjelse<br />

nu at kunne efterkomme nogle<br />

af ønskerne. I december 2006<br />

skrev vi til forskellige forlag<br />

og bad om donationer af<br />

nye bøger. Vi har fået en fin<br />

respons i løbet af 2007, bl.a.<br />

giver forlaget Frydenlund os<br />

nu gratis eksemplarer af deres<br />

udgivelser.<br />

Vanen tro har vi haft en<br />

bogbod både på skolens<br />

Kulturdag i juni måned og på<br />

Julemarkedet. På Kulturdagen<br />

solgte vi bøger i ”lykkeposer,”<br />

mens køberne selv kunne<br />

vælge deres bøger på Julemarkedet.<br />

37


Biblioteket<br />

Biblioteket<br />

Af Tina Jensen, bibliotekar<br />

2007 har været et godt og<br />

dynamisk år for <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>s bibliotek. Vi har fortsat<br />

”trimningen” af bogsamlingen,<br />

fået flyttet og udbygget medarbejderbiblioteket<br />

og fået flere<br />

forskellige slags materialer på<br />

biblioteket. Det har bl.a. medført<br />

en stigning i udlånet.<br />

Bibliotekets fem computere bliver<br />

stadig flittigt benyttet; flere<br />

elever får e-mailadresser, og<br />

mange tjekker dagligt deres<br />

post. Der er også stadig rift om<br />

de daglige aviser, som nu kan<br />

nydes sammen med en kop<br />

kaffe eller te. Vi har nemlig<br />

fået lavet en lille ”kaffebar”,<br />

hvor eleverne kan købe kaffe<br />

(2 kr.) og te ( kr.). Ikke den<br />

store pengemaskine – ikke<br />

alle er lige gode til at huske<br />

at betale – men det bidrager<br />

til hyggen på biblioteket. Og<br />

dét er vigtigt, for der er fortsat<br />

elever, for hvem biblioteket er<br />

et åndehul, et fristed.<br />

For at blive bedre til at betjene<br />

skolens elever, har vi været<br />

på to studiebesøg. Vi har dels<br />

besøgt det lokale folkebibliotek<br />

på Amager, Kvarterhuset,<br />

hvor de har mange lånere med<br />

anden etnisk oprindelse. Dels<br />

har vi besøgt patientbiblioteket<br />

på psykiatrisk afdeling,<br />

Amager Hospital.<br />

KVINdENETVærK<br />

Begge besøg har været meget<br />

oplysende og givende. I Kvarterhuset<br />

blev vi opfordret til<br />

at deltage i et netværk, hvor<br />

forskellige organisationer<br />

arbejder for en bedre integra-<br />

tion af piger og kvinder med<br />

anden etnisk baggrund. Det<br />

er et meget bredt netværk,<br />

som dækker hele Danmark,<br />

dog primært Storkøbenhavn.<br />

I juni måned var vi værter for<br />

netværket ved et heldagsarrangement,<br />

som tillige gav os<br />

mulighed for at præsentere<br />

skolen for deltagerne. Besøget<br />

var en stor succes, og vi har<br />

fået mange gode og nyttige<br />

kontakter der, bl.a. forsyner<br />

os med udenlandske bøger,<br />

tidsskrifter og lydkassetter.<br />

Alt sammen materialer, som<br />

er kasseret af de deltagende<br />

biblioteker, men som giver os<br />

mulighed for at præsentere en<br />

bredere vifte af tilbud for vores<br />

elever.<br />

Det er dog fortsat gennem<br />

donationer, at biblioteket modtager<br />

flest bøger. I år har vi<br />

f.eks. modtager mange bøger<br />

fra Bjørn Wiinblads bibliotek.<br />

Til at hjælpe os i det daglige<br />

har vi i år haft tre personer i<br />

jobtræning. Jobtrænerne har<br />

bl.a. sørget for løbende at lave<br />

udstillinger i biblioteket.<br />

Biblioteket har holdt to<br />

kulturelle arrangementer i<br />

løbet af året. I foråret fortalte<br />

to kvinder om deres rundrejse<br />

blandt Mexicos indianere; og<br />

i efteråret fortalte en elev om<br />

sin pilgrimsfærd mod Santiago<br />

de Compostela.<br />

fLOT GAVE<br />

I 2007 havde vi yderligere den<br />

store glæde at modtage 50.000<br />

kr. fra Frederik og Emma<br />

Kraghs Mindelegat. Pengene<br />

var øremærket til lydbøger,<br />

og via en favorabel pris påbegyndte<br />

vi en rigtig god, om<br />

end lille, samling lydbøger.<br />

Dem får vi mange forespørgsler<br />

på, så det er en fornøjelse<br />

nu at kunne efterkomme nogle<br />

af ønskerne. I december 2006<br />

skrev vi til forskellige forlag<br />

og bad om donationer af<br />

nye bøger. Vi har fået en fin<br />

respons i løbet af 2007, bl.a.<br />

giver forlaget Frydenlund os<br />

nu gratis eksemplarer af deres<br />

udgivelser.<br />

Vanen tro har vi haft en<br />

bogbod både på skolens<br />

Kulturdag i juni måned og på<br />

Julemarkedet. På Kulturdagen<br />

solgte vi bøger i ”lykkeposer,”<br />

mens køberne selv kunne<br />

vælge deres bøger på Julemarkedet.<br />

37


Projekt UNO<br />

Projekt UNO<br />

Af Helle Mors, projektleder<br />

UNO betyder én, men i Projekt<br />

UNO er der aldrig kun én<br />

måde at gøre tingene på, og<br />

der er aldrig to elever, der er<br />

ens. For at behandle alle lige,<br />

skal de behandles forskelligt.<br />

Rammerne og værdigrundlaget<br />

er de samme, uanset hvem<br />

eleven er, og uanset hvem vejlederen<br />

er. Det sker ved hjælp<br />

af de metoder, som Projekt<br />

UNO har anvendt og udviklet<br />

siden starten i 2005.<br />

Teamet arbejder ud fra<br />

et fundament af metodiske<br />

elementer, hvor hvert enkelt<br />

element tilrettes den enkelte<br />

elev og ’farves’ af den enkelte<br />

projektmedarbejders faglighed,<br />

erfaring, personlighed og<br />

intuition. Elementerne udgør<br />

et hele, som teammedarbejderne<br />

bruger til at konstruere en<br />

relevant ’virkelighed’ om den<br />

enkelte elev. Helhedsorienteringen<br />

er forudsætningen for,<br />

at der kan skabes så megen<br />

motivation, at eleverne kommer<br />

i job eller i uddannelse<br />

- vel at mærke i det tempo og<br />

med præcis den støtte, der<br />

passer den enkelte elev. Erfaringen<br />

er, at dét giver langtidsholdbare<br />

løsninger. Det handler<br />

om at give eleven ejerskab<br />

til egen jobfremtid.<br />

dET dAGLIGE ArbEjdE<br />

Som medarbejder i Projekt<br />

UNO skal man helst være<br />

en innovativ, blækspruttelignende<br />

teamplayer. Der skal<br />

undervises og vejledes, udvikles<br />

og planlægges samtidig<br />

med, at en sagsbehandler eller<br />

arbejdsgiver ringer. Der skal<br />

kontaktes firmaer om praktik<br />

eller løntilskud samtidig<br />

med, at der lige skal holdes<br />

et møde, og at der skal skrives<br />

logbog, progressionsrapport<br />

eller ressourcepro<strong>fil</strong>. Og<br />

meget, meget mere. Det er<br />

udfordrende, spændende og<br />

givende at arbejde i Projekt<br />

UNO.<br />

TId, rummELIGhEd OG<br />

LIGEVærdIGhEd<br />

Projektmedarbejderne bruger<br />

et minimum af tid på administration.<br />

Tiden bruges primært<br />

på og sammen med eleverne<br />

– i en blanding af undervisning,<br />

gruppevejledning og<br />

individuel vejledning.<br />

Tidsforbruget er variabelt;<br />

projektet er normeret til 32<br />

uger – men varigheden kan<br />

svinge mellem seks uger og<br />

op til 25 måneder. Eleverne i<br />

UNO er vidt forskellige. Højt<br />

uddannede, uden uddannelse,<br />

dansk oprindelse, udenlandsk<br />

oprindelse, mænd og kvinder<br />

i alderen 25-62 år. Fælles for<br />

dem er, at de har mange andre<br />

problemer end ledighed, og<br />

at de har ledighed på mellem<br />

ét og 8 år. De har alle et<br />

ønske om at komme tilbage på<br />

arbejdsmarkedet.<br />

Mødet med eleverne sker<br />

i øjenhøjde; opgaven er fælles<br />

- men ansvaret er elevens.<br />

Teammedarbejderne har ikke<br />

udøvende myndighedsopgaver.<br />

Dette har en afgørende<br />

betydning for at relationen<br />

- trods de indlysende forskelle<br />

i livssituation - opleves som<br />

ligeværdigt – og det resulterer<br />

i en åbenhed, der kvalificerer<br />

afklaringsprocessen i bred<br />

forstand.<br />

VIrKsOmhEdsbEsøG,<br />

NETVærK OG INTuITION<br />

Lang ledighed kan slide på<br />

netværket, så derfor ”låner”<br />

eleverne vores, både det<br />

virksomhedsnetværk, der er<br />

etableret i projektets levetid<br />

men også det netværk, der<br />

dukker op i vejlederens tanker<br />

under samtalen eller ved teamets<br />

ugentlige teammøder, hvor<br />

elevernes planer diskuteres.<br />

UNO tager en eller flere<br />

gange om ugen på besøg hos<br />

virksomheder; formålet er at<br />

høre om jobmuligheder og<br />

få en oplevelse af, hvordan<br />

tilgangen til et job på netop<br />

denne virksomhed kan se ud.<br />

Mange fordomme omkring<br />

forventninger og krav til nyansatte<br />

manes i jorden i forbindelse<br />

med disse besøg. UNO<br />

har ikke på forhånd indgået et<br />

fast samarbejde med bestemte<br />

virksomheder, men finder den<br />

’rigtige’ virksomhed ud fra elevernes<br />

ønskes og vejlederens<br />

intuition.<br />

PLAN A, b OG c<br />

I opgangstider som nu er det<br />

lettere at finde sit drømmejob.<br />

Men at undersøge jobdrømmen<br />

har også i tider, hvor<br />

efterspørgslen efter arbejdskraft<br />

ikke er så stor som nu,<br />

resulteret i at søgningen<br />

bringer eleverne i job. Job der<br />

39


40<br />

Projekt UNO<br />

enten er drømmen eller ligger<br />

tæt på drømmen.<br />

Der arbejdes også med<br />

en plan B og nogen gange<br />

en plan C. Det handler nemlig<br />

ikke kun om at drømme.<br />

Drømmen skal kunne realiseres.<br />

Det handler om at komme<br />

i et job, som eleven trives i og<br />

bliver i, så tilværelsen forandres<br />

og eleven får den succes,<br />

han/hun gerne vil have. Varigheden<br />

af drømmen eller jobbet<br />

sikres bl.a. ved, at der tilbydes<br />

opfølgning i den første praktik-<br />

eller ansættelsesperiode og af<br />

et smidigt samarbejde med de<br />

kommunale jobkonsulenter og<br />

sagsbehandlere.<br />

TEAmOrGANIsErING<br />

Vejlederen indgår i et team<br />

på fire, og eleven indgår i et<br />

team/et undervisningshold på<br />

6-20 personer. Denne teamorganisering<br />

har vist sig at have<br />

indlysende fordele: medarbejderne<br />

deler al viden om<br />

eleverne og kan derfor sparre<br />

med hinanden, så de forslag<br />

og idéer, eleverne præsenteres<br />

for, er udviklet af flere end én<br />

vejleder. Det giver en bredde<br />

og nuancering i de planer, der<br />

udvikles for og sammen med<br />

den enkelte elev. Eleverne<br />

giver ligeledes hinanden<br />

sparring på jobsøgningen; det<br />

er ofte lettere at se kvalifikationer<br />

hos og jobåbninger for<br />

andre end sig selv!<br />

Elevforslag til både undervisning<br />

og virksomhedsbesøg<br />

er en vigtig ting. Det er vigtigt<br />

at eleverne oplever, at de kan<br />

gøre deres indflydelse gældende,<br />

og at projektmedarbejderne<br />

lytter og så vidt det er<br />

muligt følger forslagene.<br />

EN ELEVhIsTOrIE<br />

Ole er 52 år. Uddannet Multimediedesigner<br />

hos Space<br />

Invaders i 2000. Har arbejdet<br />

som lydtekniker i 20 år<br />

i den danske teaterverden,<br />

men måtte forlade branchen<br />

pga. dårlig ryg. Har desuden<br />

undervist bl.a. på Det Rytmiske<br />

Konservatorium. Lidt af en<br />

web-nørd og meget vidende<br />

om alt mellem himmel og jord<br />

– også udenfor it-verdenen.<br />

Meget humoristisk og en absolut<br />

gevinst for såvel projektets<br />

øvrige kursister som medarbejdere<br />

på projektet og på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>. Meget motiveret for<br />

at komme på arbejdsmarkedet,<br />

men noget ’slidt’ af en del<br />

modvind på det private plan.<br />

Plan A: programmør. Tid i<br />

Projekt UNO: 6 måneder.<br />

Fraveg efter nogen tid og en<br />

del skuffelser i forhold til troen<br />

på en fremtid på arbejdsmarkedet<br />

drømmen om at arbejde<br />

som programmør. Er nu ansat<br />

på Københavns Tekniske<br />

<strong>Skole</strong> som underviser i webdesign<br />

og fører – med styrket<br />

selvværd – elever til afgangseksamen<br />

med topkarakterer.<br />

Drømmen om at arbejde som<br />

programmør er pt. lagt på hylden,<br />

men vil blive genoptaget<br />

evt. parallelt med undervisningsjob<br />

og egen forfattervirksomhed.<br />

Om LIGEVærd sOm mETOdE<br />

”I systemet bliver man til tider<br />

talt ned til, og man bliver ofte<br />

nedgraderet til den genstand,<br />

hvorved systemets folk tjener<br />

deres penge. Den tankegang<br />

har jeg aldrig oplevet på UNO.<br />

Du er aldrig klient, du bliver<br />

taget seriøst og indbudt til at<br />

indgå i et samarbejde i øjenhøjde,<br />

fortæller Ole. ”<br />

”Elever og vejledere er i en<br />

gensidig proces. For I kan jo<br />

også lære af os og det viser I.<br />

Vi er sammen i en professionel<br />

situation, men I giver samtidig<br />

mulighed for at opleve, at man<br />

har en personlig relation, et<br />

personligt kendskab til hver<br />

enkelt af jer.”<br />

Om TId<br />

Det er meget forskelligt, hvor<br />

folk er, når de begynder i<br />

projekter, og de kommer af<br />

mange forskellige årsager og<br />

med forskellig bagage. Derfor<br />

er det vigtigt, at der er tid til,<br />

at man kan lande, kan få vendt<br />

tingene – og hvis det er det,<br />

der er behov for, kan blive pakket<br />

lidt ind i vat.<br />

”Jeg burde sagtens selv ku’<br />

ha’ rykket, men jeg var bare<br />

ikke i stand til det. Efter nogen<br />

tid fandt jeg dog selv jobbet.<br />

Jeg blev gjort klar til jobbet,<br />

klar til selv at gribe ud efter<br />

det. Motivationen fik tid til at<br />

indfinde sig, og for mit vedkommende<br />

skulle en depression<br />

desuden ud af mit system – og<br />

det tog sin tid. Jeg har oplevet,<br />

at der er en stor forskel på at<br />

ku’ sige: ”Min depression har


Projekt UNO<br />

forladt mig– og at sige: Jeg har<br />

forladt min depression. Det er<br />

vigtigt, at fokus ikke kun har<br />

været på at finde et job; et rent,<br />

konstant fokus på ét punkt gør<br />

at man overser meget og ikke<br />

oplever alt det andet, der er i<br />

spil i processen.<br />

Jeg har ikke været her for<br />

længe, men behageligt længe<br />

– og så længe som det var<br />

nødvendigt. Jeg har fået lige<br />

den tid, der sku’ til for at få en<br />

robust start på en ansættelse.”<br />

Om PLAN A-c<br />

”Jeg havde selektiv hørelse i<br />

starten. Jeg havde en plan A,<br />

en plan A og en plan A. Jeg<br />

ville være programmør/webdesigner<br />

– og intet andet. Godt, at<br />

jeg ikke kom ud i sådan et job<br />

efter en måned. Jeg sku’ igennem<br />

et par op- og nedture først<br />

– og så var der jo alle de praktiske<br />

problemer – økonomi,<br />

bolig, osv. Jeg sku’ ha styr på<br />

mit indre pindsvin, og det har<br />

jeg fået. Jeg er pænere indeni<br />

nu, piggene har lagt sig!<br />

Om TEAmOrGANIsErING<br />

”Jeg ved jo ikke, hvordan I<br />

har organiseret jer, men det,<br />

at man har én kontaktperson<br />

i starten giver ro og tryghed.<br />

At I så alle virker engagerede<br />

og interesserede i den enkeltes<br />

forhold giver en meget<br />

ressourcestærk vejledning.<br />

Det virker, som om I vælger<br />

at bruge en bred vifte af jeres<br />

ressourcer i projektet, og det<br />

giver en mulighed for at give<br />

folk det, de beder om.<br />

Det er stærkt, at man, hvis ens<br />

kontaktperson ikke lige er til<br />

stede, kan få assistance af en<br />

af de andre – her og nu. Det er<br />

vigtigt, at man i starten har en<br />

vejleder, der er ens egen, men<br />

når man så har været her ”nogle<br />

år”, ja så har man hånds- og<br />

halsret over hele teamet – hæ!”<br />

OPføLGNING OG<br />

sAmArbEjdE mEd sysTEmET<br />

”At tage et vikariat viste sig<br />

at være et sandt mareridt af<br />

papirarbejde, ventetid og økonomiske<br />

bekymringer. Kontanthjælpen<br />

bliver tilbageholdt<br />

i det øjeblik, man starter i et<br />

job – og frigives først, når der<br />

foreligger lønsedler. Jeg ventede<br />

12 dage på at ku’ betale<br />

husleje og andre faste udgifter<br />

– og det stressede mig og fik<br />

mig næsten ned med flaget.<br />

At det ikke gik værre end som<br />

så skyldes, at jeg er så heldig<br />

at have en meget kompetent<br />

jobkonsulent, der samarbejder<br />

med UNO om at få hele processen<br />

til at glide hensigtsmæssigt.<br />

Systemet lægger mange sten<br />

på vejen retur til arbejdsmarkedet:<br />

Opfølgningsbreve,<br />

lønsedler, tilbageholdelse<br />

af kontanthjælp. Læg dertil<br />

kommunikationskulturen i<br />

systemet, som er formynderisk,<br />

nedladende, mistænksom …<br />

Der kan ske ubodelig skade<br />

på motivationen. Der er jo som<br />

regel andre grunde end ledighed<br />

til, at man er uden arbejde,<br />

og selv kort ledighed slider på<br />

økonomien, selvværdet, netværket<br />

og garderoben.”<br />

Om Nu - OG frEmTIdEN<br />

”Jeg drømmer om at ku’ genoptage<br />

min oprindelige plan A<br />

evt. alternerende med underviserjobbet.<br />

Jeg har gang i<br />

mange ting: skriver for PROSA,<br />

er ved at skrive en bog om<br />

programmeringsteknikken<br />

AJAX. Jeg drømmer da også<br />

om at vende tilbage til programmeringen,<br />

men først skal<br />

jeg have varigheden helt ind<br />

under huden og lande rigtigt i<br />

arbejdslivet.<br />

Tænk at kunne give gaver<br />

igen, tænk at have tøj at vælge<br />

mellem, når man kigger ind i<br />

garderobeskabet – før var der<br />

måske to par bukser, og valget<br />

stod mellem dirty og dirty but<br />

wearable!”<br />

4


Projekt UNO<br />

forladt mig– og at sige: Jeg har<br />

forladt min depression. Det er<br />

vigtigt, at fokus ikke kun har<br />

været på at finde et job; et rent,<br />

konstant fokus på ét punkt gør<br />

at man overser meget og ikke<br />

oplever alt det andet, der er i<br />

spil i processen.<br />

Jeg har ikke været her for<br />

længe, men behageligt længe<br />

– og så længe som det var<br />

nødvendigt. Jeg har fået lige<br />

den tid, der sku’ til for at få en<br />

robust start på en ansættelse.”<br />

Om PLAN A-c<br />

”Jeg havde selektiv hørelse i<br />

starten. Jeg havde en plan A,<br />

en plan A og en plan A. Jeg<br />

ville være programmør/webdesigner<br />

– og intet andet. Godt, at<br />

jeg ikke kom ud i sådan et job<br />

efter en måned. Jeg sku’ igennem<br />

et par op- og nedture først<br />

– og så var der jo alle de praktiske<br />

problemer – økonomi,<br />

bolig, osv. Jeg sku’ ha styr på<br />

mit indre pindsvin, og det har<br />

jeg fået. Jeg er pænere indeni<br />

nu, piggene har lagt sig!<br />

Om TEAmOrGANIsErING<br />

”Jeg ved jo ikke, hvordan I<br />

har organiseret jer, men det,<br />

at man har én kontaktperson<br />

i starten giver ro og tryghed.<br />

At I så alle virker engagerede<br />

og interesserede i den enkeltes<br />

forhold giver en meget<br />

ressourcestærk vejledning.<br />

Det virker, som om I vælger<br />

at bruge en bred vifte af jeres<br />

ressourcer i projektet, og det<br />

giver en mulighed for at give<br />

folk det, de beder om.<br />

Det er stærkt, at man, hvis ens<br />

kontaktperson ikke lige er til<br />

stede, kan få assistance af en<br />

af de andre – her og nu. Det er<br />

vigtigt, at man i starten har en<br />

vejleder, der er ens egen, men<br />

når man så har været her ”nogle<br />

år”, ja så har man hånds- og<br />

halsret over hele teamet – hæ!”<br />

OPføLGNING OG<br />

sAmArbEjdE mEd sysTEmET<br />

”At tage et vikariat viste sig<br />

at være et sandt mareridt af<br />

papirarbejde, ventetid og økonomiske<br />

bekymringer. Kontanthjælpen<br />

bliver tilbageholdt<br />

i det øjeblik, man starter i et<br />

job – og frigives først, når der<br />

foreligger lønsedler. Jeg ventede<br />

12 dage på at ku’ betale<br />

husleje og andre faste udgifter<br />

– og det stressede mig og fik<br />

mig næsten ned med flaget.<br />

At det ikke gik værre end som<br />

så skyldes, at jeg er så heldig<br />

at have en meget kompetent<br />

jobkonsulent, der samarbejder<br />

med UNO om at få hele processen<br />

til at glide hensigtsmæssigt.<br />

Systemet lægger mange sten<br />

på vejen retur til arbejdsmarkedet:<br />

Opfølgningsbreve,<br />

lønsedler, tilbageholdelse<br />

af kontanthjælp. Læg dertil<br />

kommunikationskulturen i<br />

systemet, som er formynderisk,<br />

nedladende, mistænksom …<br />

Der kan ske ubodelig skade<br />

på motivationen. Der er jo som<br />

regel andre grunde end ledighed<br />

til, at man er uden arbejde,<br />

og selv kort ledighed slider på<br />

økonomien, selvværdet, netværket<br />

og garderoben.”<br />

Om Nu - OG frEmTIdEN<br />

”Jeg drømmer om at ku’ genoptage<br />

min oprindelige plan A<br />

evt. alternerende med underviserjobbet.<br />

Jeg har gang i<br />

mange ting: skriver for PROSA,<br />

er ved at skrive en bog om<br />

programmeringsteknikken<br />

AJAX. Jeg drømmer da også<br />

om at vende tilbage til programmeringen,<br />

men først skal<br />

jeg have varigheden helt ind<br />

under huden og lande rigtigt i<br />

arbejdslivet.<br />

Tænk at kunne give gaver<br />

igen, tænk at have tøj at vælge<br />

mellem, når man kigger ind i<br />

garderobeskabet – før var der<br />

måske to par bukser, og valget<br />

stod mellem dirty og dirty but<br />

wearable!”<br />

4


Procesfaglig Enhed<br />

Procesfaglig Enhed<br />

Af Ellen Christensen, afdelingsleder<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Rådgivningsafdeling<br />

har i 2007 skiftet navn<br />

til Procesfaglig Enhed. Samtidig<br />

har vi fået nye medarbejdere<br />

med andre kompetencer,<br />

og vi har ændret opgavefordelingen<br />

mellem værksteder og<br />

socialrådgivere.<br />

PrOcEsKONsuLENTEr<br />

Målet for værkstedsreformen<br />

er at lære af skolens vellykkede<br />

EU projekter. Og erfaringer<br />

med udslusningsresultater<br />

og rekruttering af elever. Det<br />

drejer sig dels om en anden<br />

struktur, dels om nogle andre<br />

metoder. Alle funktioner i forhold<br />

til den enkelte elev skulle<br />

nu samles i det enkelte værksted.<br />

De funktioner, der tidligere<br />

blev varetaget af socialrådgivere<br />

og jobkonsulenter,<br />

(rekruttering og indslusning af<br />

elever, opfølgning på elevens<br />

plan, samtaler, vurderinger og<br />

rapporteringer til kommunale<br />

sagsbehandlere, samt udslusning<br />

til praktik, job, behandling<br />

eller anden aktivering)<br />

skal nu varetages af medarbejdere<br />

i det enkelte værksted. To<br />

tidligere EU projektmedarbejdere<br />

blev flyttet til henholdsvis<br />

Auto og transport og Miljø- og<br />

Ejendom og som proceskonsulenter.<br />

Desuden blev en<br />

socialrådgiver overflyttet til<br />

Håndværkerhuset Woody, og<br />

fra UNO flyttes en proceskonsulent<br />

til Grafisk Workshop.<br />

Strukturen kræver yderligere,<br />

at medarbejderne<br />

fungerer som et tværfagligt<br />

team, hvor den pædagogiske<br />

kompetence er til stede hos<br />

alle medarbejdere. Samtidig<br />

kan håndværksmæssige og<br />

procesfaglige kompetencer<br />

være spidskompetencer hos<br />

den enkelte. Der blev derfor<br />

fra begyndelsen af februar<br />

iværksat et teambuildingsforløb<br />

for medarbejderne i de fire<br />

nævnte værksteder.<br />

NyE PædAGOGIsKE<br />

mETOdEr<br />

En anden vigtig del af værkstedsreformen<br />

er at udvikle<br />

værkstedernes pædagogiske<br />

metoder. Atter var målet<br />

at lære af EU projekternes<br />

erfaring med fokus på udvikling<br />

af elevernes personlige<br />

og sociale kompetencer. ”Det<br />

fælles tredje” vil stadig bestå<br />

som bagvedliggende lærings<strong>fil</strong>osofi,<br />

men målet er at tilføre<br />

et nyt element i form af holdbaserede<br />

pædagogiske udviklingsmetoder.<br />

Til dette er der<br />

blevet indrettet nogle såkaldte<br />

multirum i de enkelte værksteder<br />

med pc’ere.<br />

IKKE bArE LIGE…<br />

Værkstedsreformen er stadig i<br />

opbyggelsesfasen. Den nødvendige<br />

kompetenceudvikling<br />

af medarbejderne har taget<br />

og tager stadig tid. Proceskonsulenterne<br />

har fra EU projekterne<br />

været vant til mere<br />

afgrænsede og mere arbejdsparate<br />

målgrupper og har<br />

derfor skullet tilegne sig stor<br />

viden omkring socialfaglige<br />

metoder. For eksempel arbejdet<br />

med den Rammeaftale om<br />

”aktivering af ikke arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere,”<br />

som skolen har<br />

indgået med Københavns kommune.<br />

De har skullet oplæres<br />

i afrapportering til kommunen<br />

og i at foretage socialfaglige<br />

vurderinger af eleverne. <strong>Skole</strong>ns<br />

socialrådgivere har stået<br />

for oplæringen. Desuden har<br />

proceskonsulenterne skullet<br />

tilegne sig en basisviden om<br />

det håndværksmæssige i det<br />

pågældende værksted. De<br />

varetager den daglige drift<br />

som sektionsledere i to af<br />

værkstederne. Der har været<br />

nogen udskiftning blandt<br />

værkstedsassistenterne, for de<br />

har også skullet vænne sig til<br />

en ny måde at arbejde på. Og<br />

nogle er mere enige i reformen<br />

og parate til omstillingen<br />

end andre.<br />

Ledelsesmæssigt er proceskonsulenterne<br />

underlagt<br />

en dobbelt struktur. På det<br />

driftsmæssige og pædagogiske<br />

optræningsarbejde er de<br />

tilknyttet afdelingslederen for<br />

PTF, og for det socialfaglige<br />

arbejdsområde er de tilknyttet<br />

Procesfaglig Enhed.<br />

TrE sOcIALrådGIVErE<br />

I Procesfaglig Enhed er der nu<br />

tre socialrådgivere. De varetager<br />

opgaver som værkstedssocialrådgivere<br />

for de åbne<br />

værksteder og for de optræningsværksteder,<br />

der (endnu)<br />

ikke har en proceskonsulent i<br />

værkstedet. Socialrådgiverne<br />

er skolens eksperter på social<br />

lovgivning og aktiv beskæfti-<br />

43


44<br />

Procesfaglig Enhed<br />

gelsespolitik og har en vigtig<br />

funktion som sparringspartnere<br />

for skolens øvrige medarbejdere.<br />

Desuden yder de<br />

faglig bistand til alle skolens<br />

elever og sørger for indskrivning<br />

og udskrivning af elever.<br />

De støtter og bistår eleverne i<br />

spørgsmål af bredere karakter,<br />

hjælper med ansøgninger om<br />

ydelser, informerer om rettigheder<br />

og pligter.<br />

<strong>Skole</strong>ns psykologiske<br />

konsulent, familierådgiver og<br />

Retshjælp er også tilknyttet<br />

Procesfaglig Enhed.<br />

rEKruTTErING Af ELEVEr<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> oplever i disse<br />

år, at stadig større grupper<br />

af kontanthjælpsmodtagere<br />

bliver underlagt den statslige<br />

beskæftigelsespolitik. Den<br />

ledige kan ikke i så høj grad<br />

som tidligere selv indskrive sig<br />

som elev på skolen, derimod<br />

kræver det ofte en aftale med<br />

et Jobcenter. <strong>Skole</strong>n er især<br />

på de deciderede arbejdsmarkedsrettede<br />

forløb afhængige<br />

af Jobcentrets kapacitet til<br />

at henvise elever til os. Samt<br />

naturligvis af Jobcentermedarbejdernes<br />

kendskab til skolens<br />

tilbud.<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har hos<br />

Jobcentrene status som<br />

”anden aktør” og leverer ydelser<br />

til ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere<br />

(matchgruppe 4 og 5) fra<br />

Københavns kommune under<br />

Rammeaftalen. Vi er p.t. i<br />

konkurrence med andre aktører,<br />

som alle tilbyder samme<br />

type ydelser. Men <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> har et godt aktiv i og<br />

med vores værkstedsforløb<br />

og vores muligheder for at<br />

kombinere optræning her med<br />

kurser i Undervisningsafdelingen.<br />

OPTræNING<br />

Mange ledige er ikke parate<br />

til med det samme at komme<br />

i virksomhedspraktik. Virksomhederne<br />

er ikke gearet<br />

til at tage sig af dem, og en<br />

mentorordning er ikke nok.<br />

Arbejdspladserne forventer, at<br />

vi kan tilføre eleven sociale og<br />

personlige kompetencer, f.eks.<br />

mødestabilitet, samarbejdsevne<br />

og personlig fremtræden.<br />

Opgaven med at optræne<br />

faglige kompetencer vil virksomhederne<br />

derimod gerne<br />

varetage helt eller delvist selv.<br />

årETs GANG<br />

Indslusning af nye elever har<br />

gennem 2007 været præget<br />

af, at de nye Jobcentre, der<br />

sammenlægger den statslige<br />

(tidl. Arbejdsformidlingen)<br />

og den kommunale beskæftigelsesindsats<br />

i et énstrenget<br />

system, blev etableret fra .<br />

januar 2007, og har haft visse<br />

”fødselsveer.”<br />

I maj fik vi henvist en gruppe<br />

ledige til arbejdsprøvningsforløb.<br />

Det var ledige, som<br />

tidligere var blevet godkendt<br />

til fleksjob, men det var ikke<br />

lykkedes kommunen at anvise<br />

dem et sådant. Nu skulle deres<br />

sag vurderes igen, og vores<br />

opgave blev at vurdere og rap-<br />

portere om deres arbejdsevne,<br />

så kommunen kunne afgøre<br />

om fleksjob stadig var den<br />

rigtige løsning.<br />

I juni deltog rådgiverne i<br />

henvisning af ledige til <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> i forbindelse med<br />

den kommunale indsats ”Ny<br />

Chance,” rettet mod langvarigt<br />

ledige kontanthjælpsmodtagere,<br />

der ikke havde modtaget<br />

noget aktiveringstilbud inden<br />

for det sidste år. Henvisningerne<br />

foregik i en samarbejde<br />

med Københavns Jobcenter<br />

Skelbækgade og fandt sted<br />

i Jobcentret. Efterfølgende<br />

gjorde vi en stor indsats for at<br />

sikre, at de ledige begyndte i<br />

forløb hos os.<br />

Samlet set har der hele året<br />

været ledig kapacitet i værkstederne,<br />

og først ved 2007’s<br />

slutning er belægningen ved<br />

at være på niveau med tidligere<br />

års. Manglen på elever har<br />

heller ikke gjort indføringen<br />

af nye metoder nemmere. Det<br />

kan være svært at påbegynde<br />

forløb med meget små hold.<br />

Det er også en udfordring for<br />

værkstedsreformen, at mange<br />

elever er meget langt væk fra<br />

arbejdsmarkedet. Mange har<br />

brug for – i hvert fald i begyndelsen<br />

–en mere individuelt<br />

tilrettelagt indsats, hvor dét at<br />

skulle være sammen med og<br />

fungere sammen med andre i<br />

et arbejds- og indlæringsfællesskab<br />

kan være første skridt<br />

på en til tider lang vej mod<br />

afklaring af muligheder på<br />

arbejdsmarkedet.


Projekt Jobgaranti<br />

Projekt Jobgaranti<br />

Af Trine Tange, Nanna Mølbak Hansen og Malene Aexandersson, projektmedarbejdere<br />

Maj 2007 gik startskuddet for<br />

Projekt Jobgaranti på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>. Projektet løber frem til<br />

udgangen af april i 2008.<br />

fOrmåL<br />

Som følge af udviklingen<br />

inden for det socialpolitiske<br />

område gennem de seneste år<br />

oplever <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i dag en<br />

hårdere kamp om ”kunderne”.<br />

Elevtallet har været faldende<br />

over en årrække. <strong>Skole</strong>n står<br />

derfor over for et stigende krav<br />

om at markedsføre sig selv<br />

og dokumentere resultater i<br />

forhold til elevernes arbejdsmarkedstilknytning.Problemstillingen<br />

er, at <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

forud for Projekt Jobgarantis<br />

start ikke var tilstrækkeligt<br />

rustet til disse ændrede forhold,<br />

og det udmønter sig i et<br />

konkret behov for optimering<br />

af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s markedsføring<br />

og jobgarantiordning.<br />

Projekt Jobgarantis overordnede<br />

formål er derfor gennem<br />

markedsføring at synliggøre<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> som et sted, der<br />

gør en forskel for den enkelte<br />

elev, og som fører eleverne<br />

tilbage til arbejdsmarkedet<br />

gennem en jobgarantiordning,<br />

hvor dette overhovedet er<br />

muligt.<br />

Det overordnede formål<br />

indeholder derfor to særskilte<br />

fokusområder:<br />

A. Markedsføring<br />

B. Jobgarantiordning<br />

INdsATs OG mETOdEr VEdr.<br />

mArKEdsførING<br />

I projektets opstart blev<br />

erfaringerne fra analyser om<br />

markedsføringsbehov opsamlet<br />

gennem rapporter og<br />

kontakt med skolens medarbejdere.<br />

På den baggrund blev<br />

en markedsføringskampagne<br />

udviklet. Den løber over hele<br />

projektperioden. Denne kampagne<br />

er inddelt i fire hovedområder:Informationsmateriale<br />

pressekontakt, annoncering<br />

og arrangementer. De skal alle<br />

bidrage til at tiltrække flere<br />

elever til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, og at<br />

udbrede kendskabet til <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>. Inden for alle områderne<br />

er der i 2007 iværksat<br />

en række aktiviteter, som er<br />

beskrevet i det følgende.<br />

INfOrmATIONsmATErIALE<br />

Sagsbehandlerne på job- og<br />

socialcentre i København og<br />

omegn er en vigtig kilde til<br />

nye elever på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

Ligeledes er tidligere indskrevne<br />

elever også potentielle<br />

elever. Vi har derfor udviklet<br />

informationsmateriale, som<br />

retter sig til begge målgrupper.<br />

Vi har bl.a. udarbejdet<br />

infoark om skolens værksteder,<br />

projekter og undervisning<br />

samt lavet en flyer om jobgarantiordningen.<br />

Derudover har<br />

vi ført direct marketing i form<br />

af nyhedsmails og telefonopkald<br />

til sagsbehandlerne. I<br />

informationsmaterialet har vi<br />

indarbejdet en ny designlinie,<br />

som går igen i alle vores trykte<br />

og digitale materialer.<br />

PrEssEKONTAKT<br />

Kontakt til pressen er dels vigtig<br />

mhp. skolens image og dels<br />

en måde at skabe opmærksomhed<br />

på over for potentielle<br />

elever. Derfor har vi løbende<br />

skrevet pressemeddelelser<br />

i forbindelse med events,<br />

nyheder og succeshistorier på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. Vi har primært<br />

satset på lokalaviser, da en<br />

stor gruppe (potentielle) elever<br />

kommer fra lokalområdet.<br />

Endvidere har nogle af skolens<br />

medarbejdere modtaget pressetræning<br />

med det specifikke<br />

formål at sælge skolens jobgarantiordning<br />

over for pressen.<br />

Heri ligger der et stort potentiale<br />

mhp. aktiv og løbende<br />

kontakt til pressen.<br />

ArrANGEmENTEr<br />

Inden for events har vi både<br />

været involveret i arrangementer<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> og<br />

i opsøgende markedsføring.<br />

Vi har f.eks. deltaget med en<br />

stand på en jobmesse for unge<br />

mennesker på Amager, hvor<br />

der var 900 besøgende. Ydermere<br />

har vi koordineret en<br />

socialfaglig konference med<br />

temaet ”Fra misbruger til medarbejder”<br />

for godt 200 samarbejdspartnere<br />

og medarbejdere.<br />

Derudover har vi afholdt<br />

fire kvindefester på skolen for<br />

godt 00 kvinder pr. gang. Vi<br />

har også besøgt 7 jobcentre<br />

i København og omegn for at<br />

promovere skolen og vores<br />

nye informationsmateriale,<br />

ligesom vi har etableret og<br />

koordineret et socialfagligt<br />

45


46<br />

Projekt Jobgaranti<br />

korps blandt skolens medarbejdere,<br />

som har specialiseret<br />

sig i at sælge skolens tilbud til<br />

samarbejdspartnere. Alle disse<br />

events er blevet vurderet som<br />

meget værdifulde for skolen<br />

og en fortsættelse af lignende<br />

arrangementer anbefales.<br />

OGså På bussErNE<br />

Annoncering er det sidste indsatsområde.<br />

Vi har bl.a. haft<br />

annoncer i fagblade i forbindelse<br />

med skolens konference,<br />

og vi har annonceret skolens<br />

årlige julemarked i lokalaviserne<br />

og på en plakat. I skrivende<br />

stund er en større annoncekampagne<br />

i det offentlige<br />

rum planlagt, og de sidste<br />

hænder er ved at blive lagt på<br />

udformningen. Det omfatter<br />

bl.a. streamers og skilte til 54<br />

busser i Københavnsområdet,<br />

annoncering i trafikaviser og<br />

på jobsider på Internettet samt<br />

banner på skolens facade.<br />

Annonceringen henvender sig<br />

dermed både lokalt og nationalt.<br />

INdsATs OG mETOdEr I<br />

jObGArANTIOrdNINGEN<br />

I forbindelse med projektet<br />

er jobgaranti lanceret som et<br />

nyt redskab i <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

arbejde med eleverne. I praksis<br />

fungerer jobgarantiordningen<br />

som en del af <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>s tilbud, primært i optræningsværkstederne<br />

og projekterne,<br />

men også i de åbne<br />

værksteder og Undervisningsafdelingen.<br />

Tilbuddet er en del af skolens<br />

arbejdsmarkedsrettede forløb,<br />

og hensigten er at synliggøre<br />

målet med forløbet for eleven.<br />

Desuden indebærer jobgarantien<br />

en forpligtigelse for såvel<br />

elev som medarbejder.<br />

Jobgaranti er muligt pga.<br />

den særdeles gode beskæftigelsessituation.<br />

Det betyder,<br />

at det er muligt for skolen at<br />

hjælpe eleverne i job, når de<br />

er parate til det. Vores indsats<br />

sammen med eleverne<br />

vil ofte fokusere på afklaring<br />

af arbejdsevne, vejledning i<br />

forhold til arbejdsmarkedets<br />

krav og forventninger samt<br />

træning af personlige, sociale<br />

og faglige kompetencer.<br />

Det centrale arbejdsredskab<br />

for samarbejdet mellem<br />

elev og medarbejder er<br />

elevens handleplan. Når en<br />

elev begynder på skolen, får<br />

han/hun lagt en plan, der<br />

beskriver formål og mål med<br />

forløbet på skolen. Det handler<br />

ikke altid om job. Ofte er målet<br />

med planen at afklare elevens<br />

kompetencer og erhvervsevne.<br />

Mange har været uden<br />

for arbejdsmarkedet i en lang<br />

årrække eller har aldrig været<br />

i arbejde. Det vil fremgå af<br />

handleplanen, om eleven er<br />

omfattet af jobgarantiordningen.<br />

mødEsTAbILITET<br />

En personlig kompetence som<br />

mødestabilitet er afgørende<br />

for arbejdsgiverne, ligesom en<br />

acceptabel personlig fremtræden<br />

og en hensigtsmæssig livsstil<br />

også er det. Hertil kommer<br />

samarbejdsevne og konflikthåndtering.<br />

Disse kompetencer<br />

har altid været centrale<br />

i <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s arbejde, og<br />

jobgarantiordningen er derfor<br />

en videreførelse af skolens<br />

arbejde. Det nye er, at vi har<br />

forpligtet os til at støtte eleven<br />

i et forløb mod et meget konkret<br />

mål, nemlig job.<br />

hOLdbArE LøsNINGEr<br />

Mange arbejder sammen<br />

om jobgarantiordningen:<br />

værkstedsmedarbejdere,<br />

proceskonsulenter, socialrådgivere,<br />

studievejledere, jobkonsulenter<br />

og elever.<br />

Arbejdet med et koncept<br />

som jobgaranti kræver en vis<br />

efteruddannelse af medarbejderne<br />

med henblik på at styrke<br />

vurderingen af, hvad der i<br />

den enkelte elevs tilfælde vil<br />

være en hensigtsmæssig plan.<br />

I 2007 er denne proces igangsat.<br />

Derudover har vi opbygget<br />

et dokumentationssystem<br />

for jobgarantiordningen. Det<br />

er hensigten, at vi inden for<br />

projektperioden opbygger<br />

erfaringer for, hvilken effekt<br />

en aftale om jobgaranti har for<br />

den enkelte elevs motivation.<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> sigter i dette<br />

arbejde mod langtidsholdbare<br />

løsninger, dvs. at eleverne er<br />

i stand til at få fodfæste på<br />

arbejdsmarkedet og fastholde<br />

hel eller delvis selvforsørgelse.


Psykologisk konsulent<br />

Psykologisk konsulent<br />

Af Benedicte Schilling, psykologisk konsulent<br />

Siden 997 har <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

haft en psykolog ansat. Jeg<br />

har konsultation på skolen 6<br />

timer månedlig med åbningstid<br />

hovedsagligt hver tirsdag.<br />

Psykologen deler kontor<br />

med advokaten og familierådgiveren.<br />

Vi kan tilbyde<br />

stabile og hyggelige rammer<br />

for eleverne, når de møder til<br />

samtalerne. Udgangspunktet<br />

er, at <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> ikke<br />

kunne eller skulle tilbyde<br />

decideret psykologbehandling<br />

til skolens elever. Dette ville<br />

ikke passe i skolens øvrige<br />

pro<strong>fil</strong>. Tilbuddet peger mod at<br />

yde elever og ansatte rådgivning<br />

og støtte til afklaring,<br />

og at være behjælpelig med<br />

videre henvisning til relevante<br />

behandlingsmuligheder i det<br />

etablerede behandlingssystem.<br />

I det følgende beskrives den<br />

måde, hvorpå ordningen gennem<br />

2007 er blevet anvendt,<br />

hvordan den har hjulpet og<br />

hvilke problemstillinger, der<br />

kendetegner elevgruppen,<br />

som har benyttet den.<br />

rådGIVNINGsTILbud<br />

Ordningen med psykolog på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har ved udgangen<br />

af 2007 eksisteret i år.<br />

Den er synlig og kendt af hele<br />

skolen som et tilbud. Det har<br />

stor betydning for eleverne,<br />

at psykologen har fuld tavshedspligt<br />

og har en lidt perifer<br />

tilknytning i hverdagen.<br />

Ordningen fungerer som et<br />

rådgivningstilbud med hensyn<br />

til at få hjælp til at komme<br />

videre i behandlingssystemet<br />

og ikke som egentligt psykologisk<br />

behandlingstilbud. En<br />

mindre del af de elever, der<br />

bruger ordningen lever af<br />

førtidspension. De kan ikke få<br />

noget behandlingstilbud i det<br />

etablerede system f.eks. via<br />

deres Socialcentre. Endelig<br />

er mange elever i kortere tid<br />

på skolen, hvilket indebærer<br />

behov for hurtigere afklaring<br />

og plan for løsning af psykiske<br />

vanskeligheder, som indebærer<br />

oplevelsen af nedsat<br />

erhvervskompetence.<br />

Tid er blevet en vigtig faktor<br />

gennem dette år: Der skal nås<br />

meget på mindre tid og eleverne<br />

mærker dette pres på<br />

dem alle vegne fra. For nogle<br />

forsøger jeg ekstern henvisning,<br />

og jeg møder en positiv<br />

tendens til, at eleverne får<br />

alternative behandlingstilbud<br />

især fra arbejdsmarkeds-afsnit<br />

og Jobcentre som led i en plan<br />

om hurtigt at komme i selvforsørgelse.<br />

<strong>Kofoeds</strong> skoles<br />

psykologordning er for mange<br />

elever dog stadig den eneste<br />

mulighed for at få psykologisk<br />

kvalificeret hjælp til at komme<br />

videre i deres liv.<br />

sTATIsTIK mEd<br />

KOmmENTArEr<br />

I 2007 har der været 44 konsultationer<br />

fordelt på 30 elever<br />

og 7 ansatte. Desuden har<br />

psykologen siden 999 opretholdt<br />

traditionen med møder<br />

med socialrådgiverne og holdt<br />

supervisioner med teams.<br />

Det har været utrolig givende<br />

for os alle. De elever, jeg har<br />

betjent, repræsenterer følgende<br />

afdelinger på skolen:<br />

4 elever (46%) fra Undervisningsafdelingen.<br />

6 elever<br />

(53%) fra værkstederne/aktivering.<br />

elev (3%) fra skolens projekter.<br />

<strong>Skole</strong>ns Boafdelinger henviser<br />

kun sporadisk elever til<br />

psykologisk konsulent, og projekterne<br />

har heller ikke sendt<br />

elever i 2007. Det er tydeligt,<br />

at graden af kendskab til psykologordningen<br />

medfører øget<br />

henvisning af elever.<br />

I 2007 har tendensen været<br />

et langsommere flow af elever.<br />

30 elever har således anvendt<br />

ordningen gennemsnitligt 3,4<br />

gange. Dette dækker over, at<br />

en gruppe på 9 elever i konsultationen<br />

(omkring 30%) har<br />

været yderst vanskelige at få<br />

videre i systemet uden for skolen<br />

til relevante behandlingsmuligheder<br />

eller anden form<br />

for afklaring via Jobcentre,<br />

socialcentrene m.v.<br />

Min fornemmelse fra de<br />

seneste år er stadig, at det på<br />

trods af et meget tæt, effektivt<br />

og struktureret samarbejde<br />

er blevet vanskeligere at få eleverne<br />

videre til andet relevant<br />

hjælpetilbud via deres kommune.<br />

Den tendens fortsætter og<br />

synes lettere forværret i 2007.<br />

Det betyder, at elever med<br />

meget alvorlige problemstillinger<br />

”hænger fast i venteposition.”<br />

Det er desværre endnu<br />

ikke blevet nemmere med den<br />

47


48<br />

Psykologisk konsulent<br />

nye Jobcenterstruktur, der<br />

trådte i kraft i sommeren 2006.<br />

VENTETId<br />

Særligt synligt er det blevet<br />

ved, at ventetiden for psykologisk<br />

konsulent i år eksploderede,<br />

således at der reelt<br />

måtte lukkes for tilgang af<br />

nye elever i et par måneder i<br />

foråret og igen et par måneder<br />

i efteråret. Ventetiden var<br />

på dette tidspunkt oppe over<br />

tre måneder. Min kollega,<br />

familiepsykologen Charlotte<br />

Clemmensen, har i årets løb<br />

taget imod mange nye henvendelser<br />

og således været en<br />

uvurderlig støtte, så eleverne<br />

har kunnet komme til samtale<br />

der i stedet for hos mig. En del<br />

første-gangs elever bestilte før<br />

dette tid til samtale, men p.g.a.<br />

ventetiden endte de med at<br />

finde andre muligheder eller<br />

glemte deres tid – det kan<br />

være meget svært når man<br />

skal huske en tid to-tre måneder<br />

frem i tiden. I år bestilte<br />

3 elever således tid uden at<br />

de siden hen dukkede op hos<br />

psykologisk konsulent.<br />

fOrEbyGGELsE<br />

Der har i 2007 også været<br />

behov for 7 konsultationer<br />

med skolens lærere/socialrådgivere<br />

for supervision i konkrete<br />

elevproblematikker eller for<br />

en mere personlig-professionel<br />

samtale om generel metode,<br />

almene problemstillinger som<br />

presser sig på i hverdagen ude<br />

i huset samt anden ”forebyggende”<br />

og ”kvalificerende”<br />

anvendelse af psykologens<br />

tilgang og tilstedeværelse.<br />

I årets løb har jeg anvendt<br />

mere tid end før på at coache<br />

samlede teams bl.a. fra Team<br />

Rent & Pænt m.h.p. elevsituation<br />

og teamorganisation.<br />

Dette for at samle ressourcerne<br />

og arbejde mere gruppeorienteret,<br />

hvilket var et mål,<br />

jeg satte mig for 2007. Der har<br />

været 9 af den slags møder.<br />

<strong>Skole</strong>ns psykologordning<br />

er blevet kendt og populær,<br />

men vi har næsten undgået at<br />

modtage henvisninger udefra,<br />

hvor eleven ikke er indskrevet<br />

som elev på skolen. Informationsvirksomheden<br />

ud af huset<br />

til samarbejdspartnere m.v.<br />

har vist sig at have den effekt,<br />

som vi håbede.<br />

PrObLEmsTILLINGEr<br />

Overordnet tegner billedet sig<br />

af en gruppe elever, som er<br />

middelsvært belastet, gennemsnitligt<br />

med 6, psyko-sociale<br />

vanskeligheder. Der er tale om<br />

en lille stigning i problemfelter.<br />

Problemerne kan ses som<br />

psyko-sociale symptomer på<br />

en belastet livssituation, der<br />

for manges vedkommende er<br />

begyndt allerede i deres barneår.<br />

3 ud af 30 elever (43%)<br />

har været udsat for en eller<br />

flere former for omsorgssvigt,<br />

herunder 3 elever ( 0%), der<br />

har overlevet en barndom præget<br />

af forældrenes “tørre tæsk”<br />

som primært opdragelsesmiddel,<br />

mens 4 elever ( 3%) har<br />

berettet om seksuelle overgreb<br />

i eller udenfor familien, hvilket<br />

svarer til, hvad vi har set de<br />

øvrige år. Opvæksten har for<br />

alle disse elever medført, at<br />

de i dag kæmper med mange<br />

psykiske, følelsesmæssige og<br />

identitetsmæssige problemer:<br />

Lav selvværdsfølelse, manglende<br />

selvtillid og selvrespekt,<br />

identitetsproblemer, kriser i<br />

forbindelse med udvikling og<br />

forandring hos sig selv eller i<br />

omgivelserne, følelsesmæssige<br />

og kontaktmæssige problemer,<br />

svært ved at forholde sig som<br />

aktør til sin egen livssituation,<br />

herunder svært ved at fastholde<br />

positive udviklingsplaner<br />

for sig selv, koncentrations- og<br />

indlæringsproblemer.<br />

Mere end halvdelen af alle<br />

elever, nemlig 6 ud af 30<br />

(53%), bakser med alvorlige<br />

familieproblemer og knas<br />

i de nære, følelsesmæssigt<br />

betydningsfulde forhold. For<br />

3 elever (43%) indebærer<br />

forholdene store problemer i<br />

forholdet til egne (mindreårige<br />

eller nu voksne) børn. Ligesom<br />

tendensen har været de seneste<br />

fire år, har der gennem år<br />

2007 været et markant antal<br />

henvendelser fra elever med<br />

egentlige psykiatriske problemstillinger,<br />

der plager dem<br />

og forstyrrer deres koncentration<br />

og overskud til undervisningen<br />

på skolen, nemlig hele<br />

7 ud af 30 elever svarende til<br />

56%.<br />

Der har i år været en lille<br />

stigning i antal elever, der<br />

har henvendt sig med selvmordstanker<br />

nemlig to elever<br />

(svarende til 6%). Dette tal er


Psykologisk konsulent<br />

faldet fra de senere år og kan<br />

tyde på, at flere elever er i<br />

medicinsk behandling og har<br />

fået tilbudt hjælp i det psykiatriske<br />

system, som de ikke har<br />

fået tidligere. Især gruppen<br />

af elever med almene udviklingsforstyrrelser<br />

og generelle<br />

indlæringsvanskeligheder<br />

(sen udvikling) fylder i hverdagen.<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har dermed<br />

bevist, at man også i visse<br />

tilfælde kan tage udfordringen<br />

op og tilbyde en hverdag med<br />

aktivitet, menneskelig omsorg<br />

og samvær samt arbejdstræning<br />

til mennesker, som der<br />

ikke er plads til at hjælpe<br />

de fleste andre steder. Stor<br />

respekt for alle, som har medvirket<br />

hertil – herunder elever,<br />

som hver på deres måde har<br />

skabt hygge, omsorg og givet<br />

plads til de andre elever, som<br />

havde endnu mere behov<br />

for tålmodighed og lærernes<br />

opmærksomhed end de selv.<br />

Et dejligt eksempel på, hvordan<br />

vi ved fælles indsats kan<br />

opnå vigtige menneskelige og<br />

kompetencestyrkende resultater.<br />

symPTOmEr<br />

Problemerne gør det vanskeligt<br />

for langt størstedelen af<br />

eleverne at finde ud af almindelige,<br />

sociale samspilsformer.<br />

Samlet må jeg også i år fremhæve,<br />

at eleverne har præsenteret<br />

problemstillinger, der har<br />

en klar livskvalitetsforringende<br />

konsekvens. I 2007 har 5<br />

ud af 30 elever (50%) opsøgt<br />

psykologen p.g.a. massiv<br />

følelse af ensomhed og social<br />

isolation i hverdagen. Ensomhed<br />

og isolation er noget<br />

mange flere elever kender<br />

til som livsødelæggere, men<br />

eleverne bruger <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

som et aktivt sted at bekæmpe<br />

en ellers truende ensomhed<br />

på. De oplever, at ensomheden<br />

forsvinder her.<br />

Det er måske ikke så overraskende,<br />

når man sammenstiller<br />

tallene med, hvordan<br />

56% af eleverne i år har præsenteret<br />

egentlige psykiatriske<br />

problemstillinger, hvor en stor<br />

del modtager pension/venter<br />

på afklaring m.h.p. at opnå<br />

førtidspension, men også, at<br />

en stor del af eleverne er ”dobbelt-udstødt”<br />

fra samfundet:<br />

Foruden den udstødningsmekanisme,<br />

der ofte træder<br />

i kraft, når mennesker rammes<br />

af psykiske sygdomme,<br />

så har en stigende gruppe af<br />

eleverne samtidig en fysisk/<br />

somatisk nedslidning/lidelse,<br />

nemlig otte elever svarende til<br />

26%<br />

0 elever (33%) befinder sig<br />

primært i en marginaliseret<br />

position fra arbejdsmarkedet<br />

på grund af somatisk/organiske<br />

lidelser kombineret med<br />

psyko-sociale problemstillinger.<br />

Dette indebærer for de<br />

fleste en begrænsning ikke<br />

alene i erhvervsevnen, men<br />

også i overskuddet til at opretholde<br />

eller skabe et socialt<br />

liv uden for egen bolig. Den<br />

samfundsmæssige tendens,<br />

hvor mennesker med kombi-<br />

nerede somatiske og psykiskpsykiatriskeproblemstillinger<br />

sendes i aktivering eller<br />

arbejdsprøvningsforløb m.v.<br />

på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, synes at slå<br />

stabilt igennem de seneste år<br />

i henvendelserne til skolens<br />

psykolog, hvor eleverne typisk<br />

beskriver de vanskeligheder,<br />

som det indebærer for dem at<br />

skulle passe en hverdag med<br />

faste mødetider, forholden<br />

sig til sociale sammenhænge<br />

(andre elever/lærere), skulle<br />

leve op til krav fra andre m.v.<br />

og som typisk indebærer nye<br />

kriser, stresssymptomer og<br />

oftest også vanskeligheder i<br />

elevens private familieliv/parforhold<br />

m.v.<br />

Eleverne har efter mange år<br />

på passiv forsørgelse naturligt<br />

ikke udviklet en identitet som<br />

”aktive på arbejdsmarkedet”<br />

i hverdagen, men har oftest i<br />

op til 5-20 år ”fået lov at passe<br />

sig selv,” inden de (typisk i<br />

45-55 års alderen) oplever, at<br />

deres sag ”pludseligt” er hevet<br />

frem fra en skuffe i socialforvaltningen<br />

– og så skal de bare<br />

”i gang med noget.” Eleverne<br />

tror grundlæggende ikke på,<br />

at nogen ”kan bruge” dem på<br />

arbejdsmarkedet og forstår<br />

dermed ikke, hvad al den<br />

aktivitet pludseligt ”skal til<br />

for.” Mange ønsker grundlæggende<br />

bare at få lov til at være<br />

i fred.<br />

TENdENsEr<br />

Ser jeg nærmere på tallene og<br />

de historier, som eleverne har<br />

fortalt mig i 2007, viser det sig<br />

49


50<br />

Psykologisk konsulent<br />

også, at eleverne igen i år har<br />

valgt det perspektiv, at de selv<br />

vurderer deres opvækstvilkår<br />

som lidt mindre belastede og<br />

mindre som kilden til problemerne<br />

end tidligere. Ja, ofte<br />

fremstår ”den trygge familie,”<br />

som den kerne de trods alt<br />

har, og som er ”uforanderlig”<br />

i en verden af omstillingskrav<br />

og forventninger, som de ikke<br />

af vane kan honorere. Den<br />

enkelte påtager sig selv alene<br />

ansvaret for deres livssituation.<br />

Dette er en tendens, vi har<br />

set generelt siden årtusindskiftet,<br />

hvor det er blevet<br />

”moderne” at mene, at enhver<br />

er sin egen lykkes (eller ulykkes)<br />

smed. Man er sig selv<br />

nok, og ser sig ikke som del<br />

af et liv eller livsforløb skabt i<br />

fællesskab med andre mennesker.<br />

Det er blevet moderne at<br />

”optræde lykkelig og positiv”<br />

og er blevet sværere at udtrykke,<br />

vinde gehør eller blive<br />

bemærket for sin ensomhed,<br />

angst, afmagt og sorg.<br />

Årets fokusfelter har atter<br />

været præget af, at vi lever<br />

i en tid, hvor mobile sociale<br />

kompetencer og evnen til at<br />

kunne omstille sig og kunne<br />

zappe sig navigerende frem<br />

i en bevægelig verden er i<br />

fokus. Vi skal kunne mestre,<br />

at mening med livet, sociale<br />

relationer, med beslutninger,<br />

med planer o.s.v. kommer og<br />

går, og at der ingen større,<br />

længevarende mening eller<br />

kontinuitet er med noget. En<br />

realitet, hvor vi ikke kan holde<br />

os til noget, blive trygge og<br />

bekendte med noget, blive<br />

vante med noget, fordi alt hele<br />

tiden forandres.<br />

Mange elever (og i øvrigt<br />

ansatte på skolen) oplever<br />

netop dette som et stort pres<br />

i dagligdagen. De har brug<br />

for gentagelsen, rutinen, det<br />

faste tilhørsforhold i tilværelsen.<br />

Det får de på skolen i<br />

hverdagen. Eleverne har det<br />

meget svært med tidens ydre<br />

og flertydige forventninger<br />

fra ”det store system,” d.v.s.<br />

samfundet. De synes, at det<br />

er blevet vanskeligere at opnå<br />

og vedligeholde en kontakt<br />

med andre mennesker (”dem”<br />

i systemet), som de er afhængige<br />

af og som kender og forstår<br />

dem for at kunne række dem<br />

en hjælpende hånd.<br />

Eleverne har i år også udvist<br />

meget stor tålmodighed.<br />

Ventetid er blevet en tilstand,<br />

en kompetence, et forhold,<br />

som skal mestres, som de nu<br />

reflekterer over: Ventetiden<br />

og mig. Hvordan udholder jeg<br />

ventetid på afklaring af min<br />

sag? Hvilke kompetencer kan<br />

jeg benytte mig af, så jeg ikke<br />

bliver mere deprimeret og<br />

giver op i ventetiden, som ikke<br />

synes at have nogen ende?,<br />

spørger de. Nogle elever har<br />

ventet på afklaring af deres<br />

sager i måneder og for en stor<br />

dels vedkommende i flere år:<br />

Selvstændig forsørgelse og<br />

fast arbejde eller førtidspension?<br />

Aktivering? Skånejob?<br />

Hvad med enkeltydelser som<br />

f.eks. psykologbehandling?<br />

Tandlægehjælp? Hjælp til mit<br />

barn?<br />

Vi mennesker er dygtige til<br />

at tilpasse os og forandre os<br />

med vores livsvilkår; meget<br />

dygtige faktisk. Vi kan udfolde<br />

stor evne til tålmodighed, når<br />

det virkelig gælder, og kan<br />

udfolde fine og helt ukendte<br />

ressourcer, som vi ikke vidste,<br />

at vi havde, til at klare ventetiden.<br />

Eleverne har i årets løb<br />

lært sig at positionere sig til<br />

ventetid.<br />

OVErGANGE<br />

Året har budt på udfordringer<br />

for eleverne, hvor den nye<br />

Jobcenter-struktur for alvor<br />

har vist sig ved andre indsatser<br />

over for eleverne. Eleverne<br />

har lært, hvor de hører til, og<br />

er bevidste om, at der bliver<br />

stillet krav til dem på en ny<br />

måde end tidligere. Nogle elever<br />

føler, at tiden pludselig er<br />

blevet knap, at alting pludselig<br />

skal gå meget hurtigt, mens<br />

andre har oplevet, at tiden er<br />

gået helt i stå. Den er blevet<br />

en del af hverdagens virkelighed,<br />

som eleverne mentalt,<br />

følelsesmæssigt og alment<br />

psykologisk skal udfolde sig i<br />

samspil med.<br />

Der er ingen tvivl om, at den<br />

liberale tendens i det politiske<br />

liv har og får afgørende sociale<br />

konsekvenser for eleverne,<br />

som ikke synes, at de bliver<br />

”mødt” m.h.t. deres særlige<br />

problemer og livsvilkår eller<br />

taget alvorlig af de politiske<br />

beslutningstagere. De oplever,<br />

at de må klare sig selv på bed


Psykologisk konsulent<br />

ste vis. Året har været kendetegnet<br />

ved, at eleverne gør en<br />

ihærdig indsats for at tænke<br />

over og finde frem til, hvilke<br />

ressourcer de har, som gør, at<br />

de kan fungere på arbejdsmarkedet.<br />

Ellers venter en meget<br />

skidt fremtid, som for nogle<br />

elever betyder egentlig økonomisk<br />

fattigdom. Derfor gør<br />

de alt for at prøve at tilpasse<br />

sig krav og forventninger i<br />

den arbejdsmarkeds-politiske<br />

virkelighed, men det slider på<br />

det almene overskud både psykisk<br />

og fysisk. Mange elever<br />

har også i år haft svært ved at<br />

se en vej frem for deres fortsatte<br />

liv. De tør ikke tænke på<br />

fremtiden, tør ikke have håb<br />

for sig selv og deres nærmeste.<br />

Det er overgangen – fra det<br />

kendte til det ukendte – der<br />

klart er den vanskeligste fase.<br />

førTIdsPENsIONIsTEr<br />

En del elever lever af førtidspension<br />

og er udstødte på alle<br />

niveauer fra samfundet. Ingen<br />

regner med dem, ingen forventer<br />

noget af dem (med følgende<br />

eskalerende dårligt selvværd,<br />

selvtillid, selvrespekt og<br />

depressioner) og ingen ønsker<br />

at investere energi og kræfter<br />

i dem. Disse elever er dobbelt<br />

ramt, fordi de fundamentalt<br />

har størst behov for intensiv<br />

behandling, for en dels vedkommende<br />

bl.a. langvarig<br />

psyko-social støtte, men i og<br />

med deres status som pensionister,<br />

afvises de ikke alene i<br />

Socialcentrene, men også hyp-<br />

pigt i Distriktspsykiatrien og i<br />

andre behandlingsregi.<br />

LIVsPrObLEmEr<br />

Eleverne håndterer den store<br />

belastningsgrad overvejende<br />

uden at forfalde til misbrug<br />

af alkohol eller stoffer. Dog<br />

har 5 af eleverne ( 6%) været<br />

præget af alkoholmisbrug,<br />

mens 6 elever (20%) har haft<br />

problemer med et dagligt<br />

hashforbrug. Der er tale om en<br />

tendens gennem de seneste<br />

par år til stigning i elever med<br />

et vedvarende hashmisbrug,<br />

hvilket er værd at bemærke.<br />

Andre selvdestruktive reaktionsformer<br />

findes også, hvor<br />

2 elever (6%) har forsøgt eller<br />

alvorligt påtænker at begå<br />

selvmord. Omkring 26 lider<br />

af vedvarende opgivenhed/<br />

depressioner, mens kun 3%<br />

har alvorlige spiseproblemer.<br />

Der er tale om et vedvarende<br />

fald fra niveauet fra tidligere<br />

år. 3 elever (43%) kæmper<br />

med omfattende koncentrations-<br />

og indlæringsproblemer,<br />

hvilket er et lille fald fra de<br />

seneste år. Dette er et vigtigt<br />

tal, idet disse symptomer har<br />

betydning for deres evne til<br />

at gennemføre de daglige<br />

(indlærings- undervisnings- og<br />

arbejds)krav på skolen, fordi<br />

tankerne (for 56% af eleverne)<br />

er mere optaget af livsproblemer<br />

end af dét, de skal<br />

forandre i eget liv. Der er her<br />

tale om en bemærkelsesværdig<br />

stor gruppe for femte år i<br />

træk, som til dels kan forklare,<br />

hvorfor lærerne i år har søgt<br />

megen hjælp hos psykologen.<br />

hVILKEN hjæLP Er GIVET?<br />

Det er min opfattelse, at eleverne<br />

også i 2007 har anvendt<br />

ordningen for at få aflastning,<br />

inspiration og værktøjer i en<br />

situation, hvor de personlige<br />

og sociale problemer er blevet<br />

for forstyrrende for det daglige<br />

liv, herunder, i et stigende<br />

antal tilfælde, forstyrrende for<br />

deres aktiviteter ved skolen.<br />

En stadigt mindre del af eleverne<br />

har ikke søgt hjælp og<br />

er ej heller i behandling andre<br />

steder for deres symptomer,<br />

når de kommer hos mig. Mange<br />

er nu i kontakt andre steder<br />

i systemet på en eller anden<br />

måde, hvilket er positivt. Den<br />

gruppe elever, som ikke får<br />

hjælp andre steder udtrykker,<br />

at det er muligheden for at<br />

kunne få hjælp på den skole,<br />

hvor de føler sig godt tilpas,<br />

respektfuldt behandlet og forstået<br />

i hverdagen, der betyder,<br />

at de tør tage imod den. Og at<br />

jeg har tavshedspligt og ikke<br />

er en del af “lærergruppen”.<br />

Mange elever er henvist fra<br />

den socialrådgiver, som de er<br />

tilknyttet som elever, men en<br />

stigende gruppe angiver også,<br />

at det var deres lærer eller<br />

andre elever, som anbefalede<br />

dem at tage kontakt. Det er en<br />

fin udvikling, fordi det fortæller<br />

historien om, at eleverne<br />

har tillid til og god kontakt til<br />

de lærere, som de har i hverdagen.<br />

5


52<br />

Psykologisk konsulent<br />

Der gøres et kæmpestort<br />

stykke dagligt arbejde fra<br />

lærernes side for at støtte op<br />

om elevernes ”psykiske liv.”<br />

Uden den daglige ekstraindsats<br />

ville elevernes situation<br />

formentlig blive endnu mere<br />

anspændt, end den fremstår<br />

nu. Det har især været svært<br />

at få elever videre til psykiatrisk<br />

behandling og afklaret<br />

i forhold til arbejdsmarkedet<br />

(nogle elever har nu ventet på<br />

afgørelse i førtidspensioner i<br />

både 2 og 3 år). Og det er belastende<br />

at gå og vente i uvished<br />

måned efter måned. Mange<br />

elever som er forsøgt sendt i<br />

psykiatrisk behandling i årets<br />

løb er blevet afvist herfra.<br />

Samme tendens gælder, når<br />

eleverne har søgt psykologbevilling<br />

i Socialcentrene, hvor<br />

langt de fleste bliver afvist.<br />

Psykiatri og socialvæsen har<br />

tendens til at ”returnere”<br />

elever frem og tilbage mellem<br />

sig i et langvarigt pendulmønster<br />

(”det er ikke vores opgave<br />

– det er de andre, der skal tage<br />

sig af dig” - begrundelser) som<br />

indebærer, at eleverne aldrig<br />

inviteres indenfor til behandling<br />

nogle steder. Eleverne<br />

betaler en høj pris for denne<br />

system-situation, som de ingen<br />

indflydelse har på.<br />

Også i 2007 har praktiserende<br />

læger ydet en særlig<br />

stor indsats for at forsøge at<br />

afklare og hjælpe elevernes<br />

videre i arbejds- og behandlingssystemet.<br />

Givet elevernes<br />

problemstillinger har fokus for<br />

den psykologiske konsulent<br />

i 2007 ikke alene været en<br />

socialpsykologisk indfaldsvinkel,<br />

men også en klinisk<br />

psykologisk. Fokus har været<br />

at give eleverne værktøjer<br />

til at håndtere forstyrrende<br />

tanker og følelser mens de<br />

venter eller som forberedelse<br />

til, at de er på vej tilbage til<br />

arbejdsmarkedet. Desuden har<br />

fokus været at tage fat om og<br />

opmuntre elevernes evne og<br />

tillid til at magte at begå sig<br />

i sociale samspil og sammenhænge,<br />

herunder at kunne<br />

fungere hensigtsmæssigt i en<br />

social gruppe som f.eks. på et<br />

undervisningshold eller i en<br />

arbejdssituation.<br />

Metoden er typisk meget<br />

konkret, praktisk og handleorienteret,<br />

skabt i samspil med<br />

den enkelte elev.<br />

Den primære årsag til, at<br />

lærere og socialrådgivere har<br />

henvist elever til psykolog er<br />

en bekymring og omsorg for<br />

elevens problemer med at<br />

begå sig i de sociale sammenhænge<br />

og sociale krav-situationer,<br />

som findes i hverdagens<br />

rutine på skolen, og som bliver<br />

et problem for elevens tilbagevenden<br />

til arbejdsmarkedet.<br />

Endelig er der vanskeligheder<br />

med indlæring og generelt<br />

manglende fremskridt i forhold<br />

til handleplaner, som<br />

medfører henvisning til psykologisk<br />

konsulent. Desuden<br />

er den anden hovedårsag,<br />

at de er så tyngede af psykiske/psykiatriske<br />

problemer<br />

og symptomer, at der måtte<br />

suppleres med et psykologisk<br />

perspektiv/indfaldsvinkel for<br />

at komme videre med igangværende<br />

forløb på skolen og<br />

videre erhvervsplacering. Ofte<br />

har socialrådgiverne sammen<br />

med eleven først forsøgt at<br />

løse problemerne selv og har<br />

efterfølgende anvendt megen<br />

tid på at motivere eleven til<br />

ttage imod tilbud om samtale<br />

hos psykologisk konsulent.<br />

dE ANsATTEs bruG Af<br />

PsyKOLOGEN<br />

De ansatte ved skolen har i<br />

dette år anvendt ordningen<br />

intensivt. Psykologen har i år<br />

deltaget i fire arrangementer<br />

af forskellig kollegial/tværfaglig<br />

art. Undervisning eller<br />

metodeudvikling har oftest<br />

været i fokus. Desuden er<br />

gennemført 27 sessioner med<br />

supervision af en eller flere<br />

medarbejdere.


Forældrerådgivningen<br />

Forældrerådgivningen<br />

Af Charlotte Clemmensen, konsulent cand.pæd.psyk., socialpædagog<br />

Siden 2005 har Kofoed <strong>Skole</strong>s<br />

psykologiske rådgivning også<br />

omfattet en særlig familierådgivning,<br />

som jeg forestår.<br />

Vi to psykologer har til huse<br />

i samme lokale som advokatkonsulenten.<br />

Familierådgivningen har<br />

åbent onsdage 9- 2. Eleverne<br />

bestiller tid i skolens reception<br />

eller ved personlig kontakt.<br />

Der har i nødsfald i enkelte<br />

tilfælde været rådgivning ud<br />

over åbningstid.<br />

måLGruPPE<br />

Målgruppen er de af skolens<br />

elever, der har børn, som de<br />

oplever problemer med, eller<br />

hvis de har et uafklaret, uforløst<br />

forhold omkring omsorgssvigt,<br />

skyldsfølelser og manglende<br />

evner og formåen til<br />

at påtage sig forældrerollen.<br />

For elevforældre med anden<br />

etnisk baggrund kan kulturforskelle<br />

give anledning til familieproblemer.<br />

I målgruppen<br />

kan ligeledes være elever, der<br />

bor i parforhold uden børn,<br />

som gerne vil drøfte deres<br />

samlivsproblemer med familierådgiveren.<br />

OPGAVErNE<br />

Familierådgiverens opgave er<br />

at kortlægge og problemformulere<br />

på en sådan måde at<br />

elevforældrene opnår større<br />

klarhed over, hvordan de bedst<br />

hjælper sig selv og deres børn<br />

i en positiv udvikling som<br />

familie.<br />

Ved svære og komplekse<br />

problemstillinger, hvor et<br />

længerevarende terapeutisk<br />

forløb skønnes nødvendigt,<br />

er I min opgave at henvise til<br />

relevante behandlingsmuligheder<br />

i det etablerede system<br />

uden for skolen.<br />

sVær OPVæKsT<br />

Overordnet tegner der sig<br />

et billede af de, som søger<br />

familierådgivningen, som en<br />

gruppe, der er belastet på<br />

flere områder, og som selv har<br />

haft en svær opvækst.<br />

I 2007 har der været flere<br />

elever med psykiatriske diagnoser,<br />

og elever hvis partner<br />

har en psykiatrisk diagnose,<br />

hvilket giver vanskeligheder<br />

og store belastninger for deres<br />

børn. Mange elever står meget<br />

alene i dagligdagen, og er<br />

alene om at klare de opdragelses-<br />

og omsorgsmæssige<br />

opgaver.<br />

Mange har desuden ingen<br />

kontakt, eller et belastet<br />

forhold, til deres øvrige familie.<br />

Forholdet er ofte præget<br />

af alvorlige problemer, som<br />

medvirker til at skabe problemer<br />

i forholdet til deres egne<br />

børn. Nogle elever beskriver<br />

oplevelser fra egen barndom,<br />

indeholdende seksuelle<br />

overgreb, vold i familien og<br />

omsorgssvigt på anden vis.<br />

Der er også forældre, hvis<br />

børn er anbragt uden for<br />

hjemmet. De søger hjælp til at<br />

forholde sig til denne situation.<br />

Ud over at kæmpe med<br />

forældrerollen, kæmper de<br />

også selv med psykologiske,<br />

følelsesmæssige og identitets-<br />

mæssige problemer i deres liv<br />

og hverdag.<br />

sAmArbEjdE<br />

Jeg har ydet jeg-støttende samtaler<br />

til forældre, overvåget<br />

samvær med anbragte børn og<br />

i forbindelse med samarbejde<br />

med daginstitution, skole,<br />

socialpædagogiske behandlingssteder<br />

og børnepsykiatrien.<br />

Elev forældrene nærer et<br />

stort ønske om, at samarbejdet<br />

omkring deres barn skal være<br />

godt.<br />

De ønsker råd om, hvordan<br />

de kan få sagt eller spurgt<br />

til de ting, de er optaget af i<br />

forhold til barnets hverdag i<br />

institutionerne. Rådgivningen<br />

har vist sig at have positiv<br />

indflydelse på, hvordan eleven<br />

har kunnet kommunikere med<br />

daginstitutioner, skole, fritidshjem<br />

og plejeforældre om<br />

deres barn. Mange fortæller,<br />

hvordan det efter vores samtaler<br />

er lykkedes at få en god<br />

snak med enten lærere eller<br />

pædagoger.<br />

øNsKE Om fOrANdrINGEr<br />

Der er fokus på, hvordan<br />

eleverne føler og klarer forældreskabet,<br />

hvordan de forholder<br />

sig til deres børn, hvordan<br />

deres tilstand og handlemåder<br />

påvirker forholdet til børnene,<br />

partneren og den nærmeste<br />

familie og andre forhold, der<br />

har betydning for eleverne.<br />

Disse elevforældre har et<br />

ønske om at skabe forandring<br />

i deres situation, men de føler<br />

53


54<br />

Forældrerådgivningen<br />

sig ofte magtesløse over for,<br />

hvordan det er muligt for dem.<br />

mErE OPmærKsOmmE På<br />

rEssOurcEr<br />

I rådgivningen har jeg haft<br />

mulighed for at tage større<br />

børn med til samtalerne, hvis<br />

eleven har skønnet, at dette<br />

kunne være en hjælp. I de<br />

allerfleste tilfælde har eleverne<br />

dog valgt at komme<br />

uden børn i rådgivningen, og<br />

er gået herfra med ”redskaber,”<br />

som de har kunnet bruge<br />

efterfølgende.<br />

Det står helt klart, at hvis<br />

man griber positivt ind på ét<br />

niveau påvirker det de andre<br />

niveauer for eleven. Både i<br />

forældre-barn forholdet og<br />

forholdet til familien i øvrigt.<br />

Indsatsen på dette område<br />

forplanter sig videre i elevens<br />

øvrige sfærer. Det er mit klare<br />

indtryk, at forældrene har<br />

gavn af rådgivningen, og at de<br />

som forældre er blevet mere<br />

opmærksomme på egne ressourcer<br />

og kompetencer.<br />

rEsuLTATEr<br />

Der har været ydet rådgivning<br />

til samtlige grupper inden for<br />

målgruppen. Elevernes børn<br />

har været fra fem år til voksne<br />

børn med egne børn.<br />

Derudover har jeg haft børnesamtaler<br />

med enkelte børn,<br />

og enkelte parsamtaler med<br />

forældre.<br />

Jeg har desuden superviseret<br />

enkelte af skolens øvrige<br />

personale.<br />

Der har været åbent for rådgivning<br />

46 gange i 2007.<br />

Der har været bestilt ca. 30<br />

samtaler i rådgivningen fordelt<br />

over ca. 70 elever. Samtaleforløbene<br />

fordeler sig fra en til et<br />

forløb på op til seks samtaler.<br />

Jeg har informeret værksteder<br />

og projekter om familierådgivningen.<br />

Min opfattelse er, at mange<br />

elever har svært ved at turde<br />

henvende sig i familierådgivningen<br />

p.g.a. dårlige<br />

erfaringer med ”systemet.”<br />

Forældrene har en bekymring<br />

for, hvilke konsekvenser det<br />

kan have at fortælle om sine<br />

vanskeligheder med børn;<br />

altså angst for at de skal blive<br />

fjernet.<br />

Elevforældrene er lettede<br />

over at erfare, at de ikke skal<br />

omkring sagsbehandler i<br />

kommunen for at benytte sig<br />

af tilbuddet, ligesom det har<br />

betydning for dem, at psykologen<br />

har tavshedspligt, med<br />

mindre der aftales andet.


Advokatvagten<br />

Advokatvagten<br />

Af Susanne Borch, advokat<br />

I 2007 har Advokatvagten haft<br />

åbent 45 gange om torsdagen<br />

fra kl. 9- . Som en forsøgsordning<br />

har vi åbnet tidligere på<br />

dagen end før, og det har vist<br />

sig at være meget populært.<br />

Samtidig har vi besluttet,<br />

at hastesager kan ekspederes<br />

indimellem de tidsbestillinger,<br />

der er, og også denne ordning<br />

har medvirket til et stadigt<br />

stigende antal rådssøgende.<br />

Advokatvagten var lukket<br />

fire gange i juli, på helligdage<br />

og skolens øvrige lukkedage.<br />

De gange der i øvrigt har<br />

været lukket en torsdag, har<br />

der i ugerne omkring været<br />

udvidet åbningstid, så der<br />

ikke opstår problemer for de<br />

enkelte, som har behov for<br />

råd.<br />

Der har været mellem 2<br />

og 6 konsultationer pr. gang.<br />

Heraf har ca. halvdelen været<br />

elever på skolen eller tilknyttet<br />

skolen på anden vis. De rådssøgende<br />

kommer ofte igen én<br />

eller flere gange både i samme<br />

sag og i nye sager, der opstår. I<br />

gennemsnit er der pr. gang entre<br />

”gengangere” i sager, der<br />

behandles gennem et forløb.<br />

55


Advokatvagten<br />

Advokatvagten<br />

Af Susanne Borch, advokat<br />

I 2007 har Advokatvagten haft<br />

åbent 45 gange om torsdagen<br />

fra kl. 9- . Som en forsøgsordning<br />

har vi åbnet tidligere på<br />

dagen end før, og det har vist<br />

sig at være meget populært.<br />

Samtidig har vi besluttet,<br />

at hastesager kan ekspederes<br />

indimellem de tidsbestillinger,<br />

der er, og også denne ordning<br />

har medvirket til et stadigt<br />

stigende antal rådssøgende.<br />

Advokatvagten var lukket<br />

fire gange i juli, på helligdage<br />

og skolens øvrige lukkedage.<br />

De gange der i øvrigt har<br />

været lukket en torsdag, har<br />

der i ugerne omkring været<br />

udvidet åbningstid, så der<br />

ikke opstår problemer for de<br />

enkelte, som har behov for<br />

råd.<br />

Der har været mellem 2<br />

og 6 konsultationer pr. gang.<br />

Heraf har ca. halvdelen været<br />

elever på skolen eller tilknyttet<br />

skolen på anden vis. De rådssøgende<br />

kommer ofte igen én<br />

eller flere gange både i samme<br />

sag og i nye sager, der opstår. I<br />

gennemsnit er der pr. gang entre<br />

”gengangere” i sager, der<br />

behandles gennem et forløb.<br />

55


Praktisk Teknisk Forvaltning<br />

Værstedsfornyelse i<br />

Praktisk Teknisk Forvaltning<br />

Af Hans V. Jensen, afdelingsleder<br />

2007 har stået i fornyelsens<br />

tegn for optræningsværkstederne<br />

under Praktisk Teknisk<br />

Forvaltning (PTF) og værkstederne<br />

Café Himmelblå, Miljø<br />

og Ejendom, Håndværkerhuset<br />

Woody, Auto-Transport og<br />

Grafisk Workshop.<br />

Den gode beskæftigelsessituation<br />

på det danske<br />

arbejdsmarked har givet nye<br />

udfordringer til skolens optræningsværksteder.<br />

Det blev i<br />

slutningen af 2006 besluttet, at<br />

en del af skolens optræningsværksteder,<br />

Grafisk Workshop,<br />

Auto-Transport, Miljø og<br />

Ejendom og Håndværkerhuset<br />

Woody, skulle undergå en<br />

større strukturel og metodemæssig<br />

tilpasning til de behov,<br />

vi ser hos den nuværende<br />

målgruppe.<br />

Værkstederne har tidligere<br />

været meget fokuserede<br />

på især faglige opgaver og<br />

arbejdspladstræning, men den<br />

gode beskæftigelsessituation<br />

har givet arbejde til de elever,<br />

hvor sociale kompetencer<br />

/adfærd kan rummes inden<br />

for en normal standardarbejdsplads.<br />

Værkstederne har derfor<br />

måttet omstille sig til en langt<br />

bredere og dårligere fungerende<br />

målgruppe, hvor systematisk<br />

afklaring af arbejdsevne<br />

og arbejdsparathed er nødvendig,<br />

og hvor realistiske handleplaner<br />

må udarbejdes.<br />

Til at styrke disse områder<br />

og imødekomme efterspørgslen,<br />

som passer ind på<br />

arbejdsmarkedet i dag, har<br />

værkstederne fået nye medarbejdere,<br />

som kan indgå i<br />

mere tværfaglige hold. Nogle<br />

af disse var tidligere ansat i<br />

EU-støttede projekter på skolen.<br />

De har stor erfaring med<br />

processtøtte til elever i den<br />

mere personlige afklaring og<br />

udvikling af kompetencer.<br />

Værksteds-medarbejderne<br />

i PTF har i kraft af deres store<br />

håndsværksfaglige viden og<br />

værkstedernes funktion som<br />

rigtige arbejdspladser, varetaget<br />

store driftsopgaver på<br />

skolens mange ejendomme.<br />

De opgaver er meget velegnede<br />

til at skabe en meningsfuld<br />

arbejdsdag for eleverne, der i<br />

samarbejde med værkstedsassistenterne<br />

inviteres med på<br />

opgaver, hvor vi kan sikre, at<br />

eleverne altid får en succesoplevelse.<br />

Også kaldet ”det<br />

fælles tredje.” I en arbejdssituation<br />

kan eleverne bedre løsne<br />

op for de vanskeligheder, de<br />

har for at kunne opfylde deres<br />

drømme om et liv, som de selv<br />

er herrer over.<br />

KArrIErE hjørNET<br />

Derfor har vi i PTF diskuteret,<br />

om vi skal skære ned på de<br />

driftmæssige opgaver og inddrage<br />

eksterne håndsværksfirmaer<br />

til opgaver, hvor vi ikke<br />

kan inddrage elever.<br />

Samtidig opprioriteres<br />

afklarings- og vejledningsdelen<br />

i værkstedmiljøerne<br />

med udgangspunkt i håndens<br />

arbejde. For at sikre kvaliteten<br />

i denne ændring er undervisning<br />

i mere bløde og sociale<br />

kompetencer blevet indført. I<br />

Grafisk Workshop har der i de<br />

senere år været en fast praksis<br />

med korte to timers undervisningsforløb<br />

i dette et par<br />

gange om ugen som tilbud for<br />

værkstedernes elever. Stedet<br />

kaldes Karriere hjørnet. Det er<br />

tanken at alle værksteder skal<br />

tilbyde sådanne forløb i de<br />

nyindrettede multirum på de<br />

enkelte værksteder.<br />

For at sikre sammenhængen<br />

i projektværkstederne er alle<br />

disse værksteder blevet samlet<br />

i Praktisk Teknisk Forvaltning.<br />

Auto-Transport er flyttet fra<br />

Serviceafdelingen til PTF, og<br />

Produktionsværkstedet (montage<br />

- og pedelarbejde), som er<br />

et åbent elevtilbud, er flyttet til<br />

Serviceafdelingen.<br />

EN sVær fødsEL<br />

Dannelsen af tværfaglige<br />

værksteds-teams i projektværkstederne<br />

har haft en svær<br />

fødsel. Ikke alle medarbejdere<br />

har ønsket denne udvikling,<br />

og fire er enten blevet overflyttet<br />

til andet arbejde eller har<br />

forladt skolen.<br />

Samarbejdet mellem PTF og<br />

Procesfaglig Enhed er blevet<br />

udvidet kraftigt med definering<br />

af ansvarsfordeling, fælles<br />

prioriteringer, planlægning<br />

og afholdelse af møder. Det<br />

har styrket den socialfaglige<br />

kvalitet i og med sektionslederne<br />

(også kaldet proceskonsulenter)<br />

i langt højere grad<br />

end tidligere går i dybden med<br />

bl.a metode-problematikker.<br />

To værksteder, der ikke oprin-<br />

57


58<br />

Praktisk Teknisk Forvaltning<br />

deligt var med i værkstedsreformen,<br />

har valgt at lade sig<br />

inspirere af visse elementer til<br />

deres værksteder: Café Himmelblå’s<br />

leder og sektionslederen<br />

fra Team Rent og Pænt<br />

indgår i de fælles drøftelser og<br />

erfaringsudvekslinger.<br />

ærGErLIGT<br />

Grundet en vis træghed i<br />

Københavns Kommune og<br />

Jobcentrenes formidling af<br />

elever til skolen har enkelte<br />

værksteder ikke haft den<br />

belægning, som der er kapacitet<br />

til. En af konsekvenserne<br />

er, at ledige stillinger ikke er<br />

blevet genbesat.<br />

I slutningen af 2007 har<br />

skolen desværre pga. et generelt<br />

ansættelses-stop ikke haft<br />

mulighed for at genbesætte<br />

ledige stillinger på værksteder,<br />

der ellers er normeret<br />

til to medarbejdere, god<br />

belægning af elever og god<br />

progression i metodeudviklingen.<br />

Situationen er blevet løst<br />

ved en meget stor indsats af<br />

medarbejderne, hvor megen<br />

ansvarlighed, opfindsomhed<br />

og kreativitet er blevet lagt<br />

for dagen. Eleverne kommer<br />

derfor heldigvis ikke til at lide<br />

under den lidt svære overgang.<br />

sTOr byGGEsAG<br />

Især en stor byggesag i<br />

2007 har taget megen tid<br />

og opmærksomhed fra PTF<br />

kontorets side. Jeg tænker<br />

på købet af ejendommen på<br />

Thingvalla Allé 2 med det<br />

formål at blive til bofællesskab<br />

for skolens ungdomsafdeling<br />

(KSU). Ejendommen er på tre<br />

etager med tre lejligheder. For<br />

at gøre denne ejendom anvendelig<br />

til bolig med otte værelser<br />

og en tjenestebolig, var<br />

en meget stor og krævende<br />

ombygning nødvendig. Entreprenørfirmaet<br />

Fejersen A/S<br />

forestod dette.<br />

I efteråret 2007 kunne KSU<br />

så flytte ind i en gennem<br />

istandsat ejendom, hvor hele<br />

kælderen er ombygget og<br />

indrettet til fællesarealer med<br />

køkken-, spise-, vaske- og fjernsynsrum.<br />

<strong>Skole</strong>n optræningsværksteder<br />

deltog dog i enkelte af<br />

opgaverne, bl.a. klargøringen<br />

af etagen under taget og hele<br />

det udvendige anlægsarbejde,<br />

med beplantning, fliser og<br />

cykelskur mv.<br />

udsTyr TIL sKOLEN<br />

I ArmENIEN<br />

PTF har forestået en indsamling<br />

af mange gode og brugbare<br />

ting, som den armenske<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> havde behov<br />

for. Tingene har vi fået af<br />

givere udefra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

Århus, og vi har samlet ind på<br />

skolen i København. Alt fra<br />

undervisningsmøbler til motionsudstyr,<br />

tøj, hårde hvidevarer,<br />

cykler, værkstedsmaskiner<br />

og meget mere.<br />

En bevilling fra Udenrigsministeriets<br />

/Danidas transportstøtteordning<br />

har finansieret<br />

indkøb af en 20” container og<br />

transportudgifterne fra Køben-<br />

havn til Yeravan i Armenien.<br />

Da jeg besøgte Armenien i<br />

april 2007 kunne jeg se, at<br />

tingene var vel modtaget og<br />

taget godt i brug.<br />

ryGEPOLITIK<br />

Ny lovgivning fra 5. august<br />

2007 om skærpede krav til<br />

rygepolitik i det offentlige rum<br />

bevirkede, at sikkerhedsorganisationen<br />

har gennemgået<br />

skolen og fået opbakning til<br />

ændringer af reglerne. Der er<br />

indrettet to ekstra rygerum, så<br />

der er fire i alt. Således er alle<br />

andre områder i dag røgfrie.<br />

Det er glædeligt, at skolens<br />

medarbejdere positivt medvirker<br />

til, at vi kan leve op til<br />

lovgivningen. Det er noget af<br />

en udfordring, da vi jo ved,<br />

at i institutioner og miljøer<br />

for socialt udsatte er en langt<br />

højere procentdel rygere end i<br />

samfundet generelt, og det er<br />

ikke altid er rygning, der står<br />

øverst på listen af problemer.<br />

PTF kontoret har efter halvandet<br />

år uden sekretær fået en<br />

fast afdelingssekretær og har<br />

siden juli måned igen kunnet<br />

levere hurtig og god service til<br />

huset.


Auto-Transport<br />

Nye udfordringer i Auto-Transport<br />

Af Claus Clausen, sektionsleder og proceskonsulent<br />

Fra februar 2007 skulle Dobbelt<br />

Fusions Modellen se ordliste<br />

indføres i Auto-Transport.<br />

Første skridt var at placere en<br />

tidligere projektmedarbejder<br />

som erstatning for en manglende<br />

mekaniker på autoværkstedet.<br />

Ideen var at tilføre hele<br />

sektionen nye kompetencer,<br />

specielt via de erfaringer<br />

vi har fået gennem skolens<br />

afsluttede EU-projekter.<br />

Først fra august 2007 var<br />

det i dag muligt at begynde at<br />

ændre i de tidligere arbejdsgange<br />

i forhold til det metodiske<br />

arbejde med eleverne.<br />

I løbet af august og september<br />

indførte vi så et ugeskema<br />

(med generelle oplysninger).<br />

Alle elever får en plan A og<br />

B. Fra september indføres en<br />

ugentlig undervisningsdag for<br />

eleverne. Der opstår imidlertid<br />

forskellige problemer, som<br />

betyder, at der skal tænkes<br />

anderledes; Lokalerne er ikke<br />

velegnede. IT-udstyret er ikke<br />

velegnet til den type undervisning,<br />

vi vil lave o.s.v.<br />

Vi aftaler med de andre projekter<br />

i DFM (Woody, Miljøpladsen<br />

og Grafisk Workshop)<br />

at gennemføre fælles undervisning<br />

i andre lokaler med<br />

mere velegnede faciliteter.<br />

Denne model er undervejs. En<br />

del af undervisningsplanerne<br />

vil også indeholde tilbud om<br />

virksomhedsbesøg og besøg<br />

med kulturelt indhold. Det er<br />

vigtigt, at der kommer en bred<br />

vifte af tilbud, som kan øge<br />

elevernes almenviden.<br />

NyE ELEVTyPEr<br />

Elevgruppen er også anderledes<br />

end elevgruppen i de<br />

tidligere EU-projekter. De kom<br />

fra matchgrupperne 2–3<br />

(i få tilfælde matchgruppe 4).<br />

Alle var over 25 år, og flere<br />

havde en uddannelse bag sig.<br />

Omkring halvdelen havde<br />

været væk fra arbejdsmarkedet<br />

i mere end fem år, og<br />

nogle få havde aldrig været<br />

tilknyttet arbejdsmarkedet.<br />

Elevgruppen i de nye projekter<br />

tilhører for de flestes<br />

vedkommende matchgrupperne<br />

4–5. De fleste har aldrig<br />

haft tilknytning til arbejdsmarkedet,<br />

flere er under 25 år, og<br />

nogle har psykiatriske diagnoser.<br />

Det medfører, at en del af<br />

arbejdsformen, som fandtes i<br />

de tidligere EU-projekter, ikke<br />

direkte kan overføres hertil.<br />

Bl.a er traditionel ”klasseundervisning”<br />

næppe mulig.<br />

sTOrTEAm<br />

At elevgruppen adskiller sig<br />

fra de tidligere EU-projekter<br />

betyder også, at det er blevet<br />

nødvendigt at se på medarbejdernes<br />

kompetencer. Når<br />

medarbejderkompetencerne i<br />

de nye projekter er kortlagt og<br />

forstået, vil det blive muligt at<br />

se, hvorledes de bedst finder<br />

anvendelse i forhold til elevernes<br />

behov. Det kan betyde, at<br />

der i løbet af 2008 kan blive<br />

et betydeligt samarbejde på<br />

tværs af de forskellige projekter.<br />

En mulighed kunne være,<br />

at elever - i forhold til bestemte<br />

behov og de enkelte medarbejderes<br />

kompetencer - i en<br />

periode kunne flyttes fra et<br />

projekt til et andet. En udfordring<br />

bliver altså at ”matche”<br />

medarbejderkompetencer og<br />

elevernes behov. Dette kunne<br />

meget vel tænkes virkeliggjort<br />

gennem et ”storteam.”<br />

mENTOr<br />

2008 bliver således et år med<br />

mange udfordringer både<br />

i forhold til at gennemføre<br />

ideerne i DMF og i forhold til<br />

vore samarbejdspartnere. Vi<br />

skal forholde os til nye tilbud<br />

i de kommuner, vi arbejder<br />

med. Bl.a. afklaringsforløb af<br />

fire ugers varighed.<br />

I Auto-Transport vil vi prøve<br />

med en anderledes struktur i<br />

forhold til den måde, eleverne<br />

arbejder på. Eksempelvis<br />

kunne man tænke sig, at en<br />

ældre og mere rutineret elev<br />

får et ”føl,” som i en periode er<br />

dennes ”ansvar.”<br />

Udfordringen bliver naturligvis<br />

at få ”parret” elevgruppen<br />

i Auto-Transport med<br />

den rette balance i forhold til<br />

driftsdelen, så denne sektion<br />

fungerer som en lille og driftig<br />

virksomhed.<br />

59


Auto-Transport<br />

Nye udfordringer i Auto-Transport<br />

Af Claus Clausen, sektionsleder og proceskonsulent<br />

Fra februar 2007 skulle Dobbelt<br />

Fusions Modellen se ordliste<br />

indføres i Auto-Transport.<br />

Første skridt var at placere en<br />

tidligere projektmedarbejder<br />

som erstatning for en manglende<br />

mekaniker på autoværkstedet.<br />

Ideen var at tilføre hele<br />

sektionen nye kompetencer,<br />

specielt via de erfaringer<br />

vi har fået gennem skolens<br />

afsluttede EU-projekter.<br />

Først fra august 2007 var<br />

det i dag muligt at begynde at<br />

ændre i de tidligere arbejdsgange<br />

i forhold til det metodiske<br />

arbejde med eleverne.<br />

I løbet af august og september<br />

indførte vi så et ugeskema<br />

(med generelle oplysninger).<br />

Alle elever får en plan A og<br />

B. Fra september indføres en<br />

ugentlig undervisningsdag for<br />

eleverne. Der opstår imidlertid<br />

forskellige problemer, som<br />

betyder, at der skal tænkes<br />

anderledes; Lokalerne er ikke<br />

velegnede. IT-udstyret er ikke<br />

velegnet til den type undervisning,<br />

vi vil lave o.s.v.<br />

Vi aftaler med de andre projekter<br />

i DFM (Woody, Miljøpladsen<br />

og Grafisk Workshop)<br />

at gennemføre fælles undervisning<br />

i andre lokaler med<br />

mere velegnede faciliteter.<br />

Denne model er undervejs. En<br />

del af undervisningsplanerne<br />

vil også indeholde tilbud om<br />

virksomhedsbesøg og besøg<br />

med kulturelt indhold. Det er<br />

vigtigt, at der kommer en bred<br />

vifte af tilbud, som kan øge<br />

elevernes almenviden.<br />

NyE ELEVTyPEr<br />

Elevgruppen er også anderledes<br />

end elevgruppen i de<br />

tidligere EU-projekter. De kom<br />

fra matchgrupperne 2–3<br />

(i få tilfælde matchgruppe 4).<br />

Alle var over 25 år, og flere<br />

havde en uddannelse bag sig.<br />

Omkring halvdelen havde<br />

været væk fra arbejdsmarkedet<br />

i mere end fem år, og<br />

nogle få havde aldrig været<br />

tilknyttet arbejdsmarkedet.<br />

Elevgruppen i de nye projekter<br />

tilhører for de flestes<br />

vedkommende matchgrupperne<br />

4–5. De fleste har aldrig<br />

haft tilknytning til arbejdsmarkedet,<br />

flere er under 25 år, og<br />

nogle har psykiatriske diagnoser.<br />

Det medfører, at en del af<br />

arbejdsformen, som fandtes i<br />

de tidligere EU-projekter, ikke<br />

direkte kan overføres hertil.<br />

Bl.a er traditionel ”klasseundervisning”<br />

næppe mulig.<br />

sTOrTEAm<br />

At elevgruppen adskiller sig<br />

fra de tidligere EU-projekter<br />

betyder også, at det er blevet<br />

nødvendigt at se på medarbejdernes<br />

kompetencer. Når<br />

medarbejderkompetencerne i<br />

de nye projekter er kortlagt og<br />

forstået, vil det blive muligt at<br />

se, hvorledes de bedst finder<br />

anvendelse i forhold til elevernes<br />

behov. Det kan betyde, at<br />

der i løbet af 2008 kan blive<br />

et betydeligt samarbejde på<br />

tværs af de forskellige projekter.<br />

En mulighed kunne være,<br />

at elever - i forhold til bestemte<br />

behov og de enkelte medarbejderes<br />

kompetencer - i en<br />

periode kunne flyttes fra et<br />

projekt til et andet. En udfordring<br />

bliver altså at ”matche”<br />

medarbejderkompetencer og<br />

elevernes behov. Dette kunne<br />

meget vel tænkes virkeliggjort<br />

gennem et ”storteam.”<br />

mENTOr<br />

2008 bliver således et år med<br />

mange udfordringer både<br />

i forhold til at gennemføre<br />

ideerne i DMF og i forhold til<br />

vore samarbejdspartnere. Vi<br />

skal forholde os til nye tilbud<br />

i de kommuner, vi arbejder<br />

med. Bl.a. afklaringsforløb af<br />

fire ugers varighed.<br />

I Auto-Transport vil vi prøve<br />

med en anderledes struktur i<br />

forhold til den måde, eleverne<br />

arbejder på. Eksempelvis<br />

kunne man tænke sig, at en<br />

ældre og mere rutineret elev<br />

får et ”føl,” som i en periode er<br />

dennes ”ansvar.”<br />

Udfordringen bliver naturligvis<br />

at få ”parret” elevgruppen<br />

i Auto-Transport med<br />

den rette balance i forhold til<br />

driftsdelen, så denne sektion<br />

fungerer som en lille og driftig<br />

virksomhed.<br />

59


Køkken<br />

Café Himmelblå<br />

Af Morten H. Christensen, køkkenchef<br />

2007 blev igen præget af<br />

travlhed. Det skyldes kombinationen<br />

af færre elever og flere<br />

langtidssyge i afdelingen. Få<br />

elever giver mere arbejdspres i<br />

køkkenet. Mens mange elever<br />

til gengæld giver mere pres på<br />

”kontoret”, da der hele tiden er<br />

stor opfølgning på eleverne.<br />

I februar var vi på en tur<br />

til, Bella Center, hvor der var<br />

fødevaremesse. Hver andet<br />

år slår B.C. dørene op for en<br />

kæmpe messe med alt, hvad<br />

der rører sig i både gryder og<br />

på pander. Det er et godt sted<br />

at få sat ansigter på leverandører,<br />

få set alle de nye produkter<br />

og taget for sig af de<br />

mange smagsprøver. Helt mæt<br />

kan man dog ikke blive kun<br />

af smagsprøver, så heldigvis<br />

kunne vi sætte os til bords og<br />

nyde restaurantens frokost<br />

lækkerier. Skønt at vi bare<br />

kunne sidde og nyde det og<br />

tilmed ikke skulle tænke på<br />

opvasken.<br />

hårdT rAmT<br />

Der har været meget fokus på<br />

den daglige drift. Det vil sige,<br />

at meget af tiden er blevet<br />

brugt på servicering af skolens<br />

elever og personale. Vi<br />

må erkende, at vi ikke i alle<br />

situationer har haft ressourcer,<br />

til altid at være til stede hos<br />

eleverne, når det behøvedes.<br />

Især har eleverne i flere perioder<br />

måttet klare bl.a smørrebrød<br />

alene. Nogle gange har<br />

de også måttet introducere<br />

nye elever i arbejdet, og i det<br />

hele taget klare lidt for mange<br />

opgaver alene. Det bliver<br />

forhåbentlig bedre, når alle<br />

medarbejdere er tilbage på<br />

arbejdet og vi igen får fuld<br />

normering. Men trods alt har<br />

cafeen fået den tredje ”smiley”<br />

i træk af Sundhedsstyrelsen.<br />

Sommermarkedet gik fint.<br />

Dejligt at være udendørs.<br />

Godt med noget forandring.<br />

Grillen var tændt, og på grund<br />

af den stærke blæst bølgede<br />

røgen ned gennem kvarteret.<br />

Da 2007 gik på hæld, så det<br />

ud som om bunken af uafsluttede<br />

sager var på retur. Vi er<br />

igen kommet i gang med vurderingsnøglen,<br />

og logbogen<br />

er blevet genåbnet. Da vi har<br />

mange elever for øjeblikket er<br />

det vigtigt, at vi fuldstændigt<br />

har styr på disse to vigtige redskaber.<br />

Det har høj prioritet<br />

for os.<br />

En medarbejder har i øvrigt<br />

været på voksenvejlederkursus.<br />

Kurset bestod af fem<br />

perioder à to dage, og har<br />

givet kollegaen nye indfaldsvinkler<br />

til elevarbejdet.<br />

EN dEjLIG udGANG På årET<br />

Caféen var ikke med på selve<br />

julemarkedet i år. Vi plejer<br />

ellers at deltage med hjemmelavede<br />

lækkerier, men sådan<br />

skulle det ikke være i år. Café<br />

Himmelblå bød så til gengæld<br />

på traditionsrige juleretter<br />

samme dag. Vi havde en utrolig<br />

velbesøgt dag her i vores<br />

smukt pyntede sal. Der var<br />

ingen problemer for udefra<br />

kommende gæster med at<br />

inde herop, efter at de havde<br />

besøgt markedet i Multihallen.<br />

Årets store finale, juleaften,<br />

gik som smurt. Vi havde<br />

hjælp udefra af en kok, da<br />

vi ikke selv kunne stille med<br />

det nødvendige personale.<br />

Selv kaffebakkerne så ud til<br />

at være lavet rigtigt. Det gik<br />

ud over stepperne med fyldte<br />

fade med andesteg, varm sovs<br />

og tilbehør. En aften, hvor alle<br />

var tilfredse med veludført<br />

arbejde, og så ved ti-tiden<br />

kunne alle gå hjem og sige tak<br />

for året, der gik.<br />

6


Køkken<br />

Café Himmelblå<br />

Af Morten H. Christensen, køkkenchef<br />

2007 blev igen præget af<br />

travlhed. Det skyldes kombinationen<br />

af færre elever og flere<br />

langtidssyge i afdelingen. Få<br />

elever giver mere arbejdspres i<br />

køkkenet. Mens mange elever<br />

til gengæld giver mere pres på<br />

”kontoret”, da der hele tiden er<br />

stor opfølgning på eleverne.<br />

I februar var vi på en tur<br />

til, Bella Center, hvor der var<br />

fødevaremesse. Hver andet<br />

år slår B.C. dørene op for en<br />

kæmpe messe med alt, hvad<br />

der rører sig i både gryder og<br />

på pander. Det er et godt sted<br />

at få sat ansigter på leverandører,<br />

få set alle de nye produkter<br />

og taget for sig af de<br />

mange smagsprøver. Helt mæt<br />

kan man dog ikke blive kun<br />

af smagsprøver, så heldigvis<br />

kunne vi sætte os til bords og<br />

nyde restaurantens frokost<br />

lækkerier. Skønt at vi bare<br />

kunne sidde og nyde det og<br />

tilmed ikke skulle tænke på<br />

opvasken.<br />

hårdT rAmT<br />

Der har været meget fokus på<br />

den daglige drift. Det vil sige,<br />

at meget af tiden er blevet<br />

brugt på servicering af skolens<br />

elever og personale. Vi<br />

må erkende, at vi ikke i alle<br />

situationer har haft ressourcer,<br />

til altid at være til stede hos<br />

eleverne, når det behøvedes.<br />

Især har eleverne i flere perioder<br />

måttet klare bl.a smørrebrød<br />

alene. Nogle gange har<br />

de også måttet introducere<br />

nye elever i arbejdet, og i det<br />

hele taget klare lidt for mange<br />

opgaver alene. Det bliver<br />

forhåbentlig bedre, når alle<br />

medarbejdere er tilbage på<br />

arbejdet og vi igen får fuld<br />

normering. Men trods alt har<br />

cafeen fået den tredje ”smiley”<br />

i træk af Sundhedsstyrelsen.<br />

Sommermarkedet gik fint.<br />

Dejligt at være udendørs.<br />

Godt med noget forandring.<br />

Grillen var tændt, og på grund<br />

af den stærke blæst bølgede<br />

røgen ned gennem kvarteret.<br />

Da 2007 gik på hæld, så det<br />

ud som om bunken af uafsluttede<br />

sager var på retur. Vi er<br />

igen kommet i gang med vurderingsnøglen,<br />

og logbogen<br />

er blevet genåbnet. Da vi har<br />

mange elever for øjeblikket er<br />

det vigtigt, at vi fuldstændigt<br />

har styr på disse to vigtige redskaber.<br />

Det har høj prioritet<br />

for os.<br />

En medarbejder har i øvrigt<br />

været på voksenvejlederkursus.<br />

Kurset bestod af fem<br />

perioder à to dage, og har<br />

givet kollegaen nye indfaldsvinkler<br />

til elevarbejdet.<br />

EN dEjLIG udGANG På årET<br />

Caféen var ikke med på selve<br />

julemarkedet i år. Vi plejer<br />

ellers at deltage med hjemmelavede<br />

lækkerier, men sådan<br />

skulle det ikke være i år. Café<br />

Himmelblå bød så til gengæld<br />

på traditionsrige juleretter<br />

samme dag. Vi havde en utrolig<br />

velbesøgt dag her i vores<br />

smukt pyntede sal. Der var<br />

ingen problemer for udefra<br />

kommende gæster med at<br />

inde herop, efter at de havde<br />

besøgt markedet i Multihallen.<br />

Årets store finale, juleaften,<br />

gik som smurt. Vi havde<br />

hjælp udefra af en kok, da<br />

vi ikke selv kunne stille med<br />

det nødvendige personale.<br />

Selv kaffebakkerne så ud til<br />

at være lavet rigtigt. Det gik<br />

ud over stepperne med fyldte<br />

fade med andesteg, varm sovs<br />

og tilbehør. En aften, hvor alle<br />

var tilfredse med veludført<br />

arbejde, og så ved ti-tiden<br />

kunne alle gå hjem og sige tak<br />

for året, der gik.<br />

6


Køkken<br />

Café Himmelblå<br />

Af Morten H. Christensen, køkkenchef<br />

2007 blev igen præget af<br />

travlhed. Det skyldes kombinationen<br />

af færre elever og flere<br />

langtidssyge i afdelingen. Få<br />

elever giver mere arbejdspres i<br />

køkkenet. Mens mange elever<br />

til gengæld giver mere pres på<br />

”kontoret”, da der hele tiden er<br />

stor opfølgning på eleverne.<br />

I februar var vi på en tur<br />

til, Bella Center, hvor der var<br />

fødevaremesse. Hver andet<br />

år slår B.C. dørene op for en<br />

kæmpe messe med alt, hvad<br />

der rører sig i både gryder og<br />

på pander. Det er et godt sted<br />

at få sat ansigter på leverandører,<br />

få set alle de nye produkter<br />

og taget for sig af de<br />

mange smagsprøver. Helt mæt<br />

kan man dog ikke blive kun<br />

af smagsprøver, så heldigvis<br />

kunne vi sætte os til bords og<br />

nyde restaurantens frokost<br />

lækkerier. Skønt at vi bare<br />

kunne sidde og nyde det og<br />

tilmed ikke skulle tænke på<br />

opvasken.<br />

hårdT rAmT<br />

Der har været meget fokus på<br />

den daglige drift. Det vil sige,<br />

at meget af tiden er blevet<br />

brugt på servicering af skolens<br />

elever og personale. Vi<br />

må erkende, at vi ikke i alle<br />

situationer har haft ressourcer,<br />

til altid at være til stede hos<br />

eleverne, når det behøvedes.<br />

Især har eleverne i flere perioder<br />

måttet klare bl.a smørrebrød<br />

alene. Nogle gange har<br />

de også måttet introducere<br />

nye elever i arbejdet, og i det<br />

hele taget klare lidt for mange<br />

opgaver alene. Det bliver<br />

forhåbentlig bedre, når alle<br />

medarbejdere er tilbage på<br />

arbejdet og vi igen får fuld<br />

normering. Men trods alt har<br />

cafeen fået den tredje ”smiley”<br />

i træk af Sundhedsstyrelsen.<br />

Sommermarkedet gik fint.<br />

Dejligt at være udendørs.<br />

Godt med noget forandring.<br />

Grillen var tændt, og på grund<br />

af den stærke blæst bølgede<br />

røgen ned gennem kvarteret.<br />

Da 2007 gik på hæld, så det<br />

ud som om bunken af uafsluttede<br />

sager var på retur. Vi er<br />

igen kommet i gang med vurderingsnøglen,<br />

og logbogen<br />

er blevet genåbnet. Da vi har<br />

mange elever for øjeblikket er<br />

det vigtigt, at vi fuldstændigt<br />

har styr på disse to vigtige redskaber.<br />

Det har høj prioritet<br />

for os.<br />

En medarbejder har i øvrigt<br />

været på voksenvejlederkursus.<br />

Kurset bestod af fem<br />

perioder à to dage, og har<br />

givet kollegaen nye indfaldsvinkler<br />

til elevarbejdet.<br />

EN dEjLIG udGANG På årET<br />

Caféen var ikke med på selve<br />

julemarkedet i år. Vi plejer<br />

ellers at deltage med hjemmelavede<br />

lækkerier, men sådan<br />

skulle det ikke være i år. Café<br />

Himmelblå bød så til gengæld<br />

på traditionsrige juleretter<br />

samme dag. Vi havde en utrolig<br />

velbesøgt dag her i vores<br />

smukt pyntede sal. Der var<br />

ingen problemer for udefra<br />

kommende gæster med at<br />

inde herop, efter at de havde<br />

besøgt markedet i Multihallen.<br />

Årets store finale, juleaften,<br />

gik som smurt. Vi havde<br />

hjælp udefra af en kok, da<br />

vi ikke selv kunne stille med<br />

det nødvendige personale.<br />

Selv kaffebakkerne så ud til<br />

at være lavet rigtigt. Det gik<br />

ud over stepperne med fyldte<br />

fade med andesteg, varm sovs<br />

og tilbehør. En aften, hvor alle<br />

var tilfredse med veludført<br />

arbejde, og så ved ti-tiden<br />

kunne alle gå hjem og sige tak<br />

for året, der gik.<br />

6


64<br />

Grafisk Workshop<br />

Eleverne som har deltaget på<br />

”Introduktion til PC” i 2007<br />

er ikke registreret i forhold<br />

til arbejde/uddannelse eller<br />

andet.<br />

Søgningen til Trykkeriet har<br />

i 2007 været yderst tilfredsstillende<br />

til DTP-afdelingen samt<br />

lager/kontor; og på baggrund<br />

af manglende elevtilgang til<br />

trykteknisk afdeling frasolgte<br />

vi trykmaskinerne og dertil<br />

hørende udstyr i januar 2007<br />

– samtidig skiftede værkstedet<br />

navn til Grafisk Workshop.<br />

Vore lokaler blev renoveret<br />

således at vi kunne fokusere<br />

på den personlige vejledning,<br />

den faglige optræning ved<br />

arbejdet på computer – både<br />

grafisk og administrativt samt<br />

aktiv jobsøgning. Herudover<br />

forberedte vi overgangen<br />

fra offsettryk til printbaseret<br />

mangfoldiggørelse samt<br />

indgåelse af trykaftaler med<br />

eksterne trykkerier. I renoveringsperioden<br />

arbejdede<br />

vi i lokaler på 3 etager for at<br />

kunne indfri vores pladsbehov<br />

samt adgang til elektronisk<br />

udstyr. Renoveringen stod på i<br />

cirka 8 måneder.<br />

Fællestræk ved visitationen af<br />

nye elever:<br />

Langvarig ledighed<br />

Erhvervserfaring af ældre dato<br />

Deltagere uden faglig uddannelse<br />

– 59%<br />

En del som aldrig har haft<br />

arbejde – 4 %<br />

Lav reel motivation, handlekraft<br />

og selvværd til at søge<br />

praktikplads eller arbejde<br />

Stor skuffelse over ”systemets”<br />

manglende indsats<br />

Har tidligere har haft længerevarende<br />

arbejdsforhold – 59%<br />

Eleverne arbejder med<br />

deres fremtidshåb i et vakuum<br />

mellem motivation/selvværd<br />

for reelt at ændre deres tilværelse<br />

og et arbejdsmarked med<br />

helt konkrete krav til kommende<br />

medarbejderes faglige<br />

og især sociale kvalifikationer.<br />

I Grafisk Workshop arbejder<br />

langt de fleste elever ihærdigt<br />

med faglig opkvalificering;<br />

men det er en voldsom opgave<br />

for en del af eleverne, at se<br />

meningen med at udvikle<br />

den del af de sociale kvalifikationer,<br />

der handler om at<br />

acceptere de krav der stilles til<br />

at indgå i et dynamisk arbejdsmarked,<br />

hvor beslutningerne<br />

træffes hurtigt, hvor den enkelte<br />

medarbejders mening skal<br />

formuleres hurtigt, præcist,<br />

forståeligt og hvor den enkelte<br />

medarbejder selv skal tage<br />

initiativ og ansvar.<br />

Især i starten af et samarbejde<br />

observeres dette tydeligst<br />

ved en tilbageholdenhed i den<br />

aktive praktikplads- og jobsøgning.<br />

I bund og grund handler<br />

det om tidligere skuffelser,<br />

frygt, lav selvtillid samt for<br />

enkelte et for højt ambitionsniveau.<br />

Også på denne baggrund er<br />

det afgørende at vi i Grafisk<br />

Workshop fokuserer på udvikling<br />

af de personlige færdigheder.<br />

I Grafisk Workshop har vi<br />

siden august 2005 arbejdet<br />

med personlig udvikling i<br />

KARRIEREHJØRNET med<br />

fokus koncentreret på elevernes<br />

visitering, afklaring af<br />

personlige, sociale og faglige<br />

færdigheder, fremmøde (med<br />

fokus på den reelle tilstedeværelse<br />

og aktivitet), kvalificering,<br />

udslusning og evaluering<br />

af forløbet (som en genvej<br />

tilbage til arbejdsmarkedet/<br />

uddannelse). Ambitionen er at<br />

være et erhvervsoptræningsværksted,<br />

som tilbyder målrettet<br />

optræning og afklaring<br />

til mennesker, som har været<br />

væk fra arbejdsmarkedet i<br />

lang tid – med opmærksomhed<br />

på både de sociale og<br />

faglige færdigheder – som<br />

vejen tilbage til arbejdsmarkedet<br />

(eller til uddannelse) enten<br />

ordinært eller i fleks-/skånejob.<br />

For nogle elever vil indsatsen<br />

efter den erhvervsfaglige<br />

afklaring være koncentreret<br />

om at forbedre livssituationen.<br />

EVNEN TIL AT ErfArE<br />

I Grafisk Workshop er det<br />

vigtigste arbejde sammen med<br />

eleverne at udvikle de personlige<br />

og faglige færdigheder,<br />

således at eleverne bliver selvstændige,<br />

handlende mennesker<br />

samt at de udvikler evnen<br />

til at erfare, hvad de kan,<br />

og til hvordan de kan bruge<br />

denne viden (både socialt og<br />

erhvervsmæssigt).


Grafisk Workshop<br />

Visitationen, afklaringen,<br />

udviklingen, rutine, kompetenceudviklingen<br />

samt udslusningen<br />

tager via statussamtalerne<br />

udgangspunkt i fire hovedområder:<br />

De faglige kompetencer:<br />

Fokus er på elevens fortælling<br />

hvad hun/han kan og vil,<br />

og hvilke faglige motiver og<br />

ønsker der ligger til grund for<br />

hende/ham.<br />

De sociale/personlige kompetencer:<br />

Der fokuseres på, hvordan eleven<br />

oplever sine sociale/personlige<br />

kompetencer tidligere,<br />

nu og fremover.<br />

Stabilitet:<br />

Der er opmærksomhed på et<br />

eventuelt sygdomsbillede og<br />

fravær samt elevens holdning<br />

til dette. Fokus er på at sammenligne<br />

med det acceptabele<br />

fravær på en ordinær arbejdsplads.<br />

Fremtid:<br />

Eleven formulerer sine bevæggrunde<br />

for at deltage i et<br />

samarbejde i Grafisk Workshop<br />

– sat i forhold til fremtidsønsker<br />

samt personlige bud<br />

på, hvad hun/han beskæftiger<br />

sig med et års tid frem i tiden<br />

(End in View).<br />

PErsONALErEssOurcEr<br />

OG OrGANIsErING På<br />

KOfOEds sKOLE<br />

Siden marts 2007 trådte en<br />

ny organisering i kraft kaldet<br />

Dobbelfusionsmodellen – forkorte<br />

DFM.<br />

4 Værksteder herunder Grafisk<br />

Workshop etableredes<br />

med 2 opgaver: Udvikling og<br />

modernisering af den kendte<br />

værkstedsmodel og læring<br />

fra de mangeårige gennemførte<br />

EU-projekter på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>.<br />

Spændende, afgørende vigtigt<br />

og svært. På Grafisk Workshop<br />

betød det tilførsel af<br />

medarbejderressource som<br />

proceskonsulent. Den . april<br />

startede den nye medarbejder<br />

med stor viden og energi,<br />

hvilket var afgørende for at<br />

Grafisk Workshop placerede<br />

sig med god kvalitet i ”skolebilledet”.<br />

Desværre måtte<br />

vi allerede . september sige<br />

farvel til kollegaen, og der<br />

var medarbejder til at varetage<br />

produktion, pædagogisk<br />

arbejde og vejledning samt<br />

rådgivning med til tider 25 elever.<br />

Dette betød en nødvendig<br />

prioritering af arbejdsopgaverne<br />

med fokus på elevernes<br />

individuelle aftaler.<br />

65


Grafisk Workshop<br />

Visitationen, afklaringen,<br />

udviklingen, rutine, kompetenceudviklingen<br />

samt udslusningen<br />

tager via statussamtalerne<br />

udgangspunkt i fire hovedområder:<br />

De faglige kompetencer:<br />

Fokus er på elevens fortælling<br />

hvad hun/han kan og vil,<br />

og hvilke faglige motiver og<br />

ønsker der ligger til grund for<br />

hende/ham.<br />

De sociale/personlige kompetencer:<br />

Der fokuseres på, hvordan eleven<br />

oplever sine sociale/personlige<br />

kompetencer tidligere,<br />

nu og fremover.<br />

Stabilitet:<br />

Der er opmærksomhed på et<br />

eventuelt sygdomsbillede og<br />

fravær samt elevens holdning<br />

til dette. Fokus er på at sammenligne<br />

med det acceptabele<br />

fravær på en ordinær arbejdsplads.<br />

Fremtid:<br />

Eleven formulerer sine bevæggrunde<br />

for at deltage i et<br />

samarbejde i Grafisk Workshop<br />

– sat i forhold til fremtidsønsker<br />

samt personlige bud<br />

på, hvad hun/han beskæftiger<br />

sig med et års tid frem i tiden<br />

(End in View).<br />

PErsONALErEssOurcEr<br />

OG OrGANIsErING På<br />

KOfOEds sKOLE<br />

Siden marts 2007 trådte en<br />

ny organisering i kraft kaldet<br />

Dobbelfusionsmodellen – forkorte<br />

DFM.<br />

4 Værksteder herunder Grafisk<br />

Workshop etableredes<br />

med 2 opgaver: Udvikling og<br />

modernisering af den kendte<br />

værkstedsmodel og læring<br />

fra de mangeårige gennemførte<br />

EU-projekter på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>.<br />

Spændende, afgørende vigtigt<br />

og svært. På Grafisk Workshop<br />

betød det tilførsel af<br />

medarbejderressource som<br />

proceskonsulent. Den . april<br />

startede den nye medarbejder<br />

med stor viden og energi,<br />

hvilket var afgørende for at<br />

Grafisk Workshop placerede<br />

sig med god kvalitet i ”skolebilledet”.<br />

Desværre måtte<br />

vi allerede . september sige<br />

farvel til kollegaen, og der<br />

var medarbejder til at varetage<br />

produktion, pædagogisk<br />

arbejde og vejledning samt<br />

rådgivning med til tider 25 elever.<br />

Dette betød en nødvendig<br />

prioritering af arbejdsopgaverne<br />

med fokus på elevernes<br />

individuelle aftaler.<br />

65


Serviceafdelingen<br />

Serviceafdelingen<br />

Af Henrik Juhl, afdelingsleder og Karin Larsen, souschef<br />

I de 2 år, Serviceafdelingen<br />

har eksisteret, har vi praktiseret<br />

teamledelse som den eneste<br />

afdeling på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

Modellen opstod spontant,<br />

men har vist sig at have store<br />

fordele. Vi, afdelingsleder<br />

Henrik Juhl og stedfortræder<br />

Karin Larsen, kører afdelingen<br />

”på tandem.”<br />

Modellen forudsætter tillid,<br />

gensidig respekt, og et højt<br />

kommunikationsniveau. Da vi<br />

er to mennesker med vidt forskellige<br />

gemytter og lederstil,<br />

får vi forærende et bredere<br />

grundlag at træffe beslutningerne<br />

på.<br />

Visionen er at give plads<br />

til de samme forskelligheder<br />

i sektionerne, og inspirere til<br />

frihed under ansvar. Dynamiske<br />

medarbejdere får rum til at<br />

afprøve nye ideer og tiltag.<br />

Den flade ledelsesstruktur<br />

fører til samarbejde mellem<br />

sektionerne. F. eks. står afdelingslederen<br />

ofte i Receptionen,<br />

medarbejderen fra Tøjdepotet<br />

underviser i Team Rent<br />

& Pænt, og de tre kreative<br />

værksteder arbejder tæt sammen.<br />

Der praktiseres fælles<br />

metoder omkring eleverne,<br />

som føler sig som en del af<br />

helheden og ikke kun knyttet<br />

til ét værksted. Resultatet er<br />

en afdeling i konstant udvikling<br />

til glæde for alle på hele<br />

skolen.<br />

Serviceafdelingen består af:<br />

• Produktionsværkstedet, som<br />

i 2007 blev overført til os.<br />

(Omvendt blev Transportaf-<br />

•<br />

delingen overført fra os til<br />

PTF.)<br />

Tøjdepotet<br />

De tre kreative værksteder:<br />

• Det åbne Værksted<br />

• Gør-det selv–værkstedet<br />

• Natur og Miljø<br />

•<br />

•<br />

<strong>Kofoeds</strong> Kælder (gadear<br />

bejdet i Københavns indre<br />

by)<br />

Nødherberg i Sofiegade på<br />

Christianshavn.<br />

Eleverne kan bruge disse<br />

værksteder efter behov; det<br />

vil sige, at det ikke er målrettet<br />

optræning eller undervisning.<br />

Til at begynde med kommer<br />

mange for at (turde) møde<br />

andre mennesker, og bliver<br />

måske inspirerede af aktiviteterne<br />

til at komme videre med<br />

deres liv.<br />

På Det åbne Værksted<br />

er der symaskiner, computere<br />

og værktøj. Der bliver syet en<br />

del patchwork, og eleverne<br />

kan tage deres gamle, nedslidte<br />

møbler med hjemmefra<br />

og få hjælp og vejledning til<br />

at få sat dem i stand. Indimellem<br />

bliver der lavet trælegetøj,<br />

lysestager og syet toilettasker<br />

af gamle cykelslanger o.l.<br />

På Gør-det-selv-værkstedet<br />

har man specialiseret sig i<br />

glas. Eleverne begynder med<br />

at lave halssmykker og kan så<br />

gå videre med fyrfadslysestager<br />

eller frugtfade. Der kan<br />

også laves metalarbejde, og<br />

eleverne kan reparere deres<br />

cykler. En specialitet er indianske<br />

drømmefangere.<br />

I Natur & Miljø Værkstedet<br />

er der mulighed for at deltage<br />

i udflugter, lære at <strong>fil</strong>te og<br />

flette kurve, og om sommeren<br />

dyrker elevene blomster og<br />

grøntsager i eget drivhus.<br />

Team Rent & Pænt<br />

består af Bad, Vaskeri, Rengøring<br />

og Reception. Vaskeriet er<br />

et topmoderne industrivaskeri,<br />

som betjener alle vores værksteder,<br />

eleverne og eksterne<br />

kunder. Hvis man arbejder en<br />

ekstra time på Produktionsværkstedet,<br />

kan man enten få<br />

vasket 0 stk tøj, eller købe et<br />

badekort med 9 x brusebad.<br />

I forbindelse med Rengøringen<br />

har vi i 2007 indledt<br />

et samarbejde med et stort rengøringsfirma,<br />

Elite Miljø, hvor<br />

Team Rent & Pænt oplærer<br />

eleverne i professionel rengøring,<br />

og træner mødestabilitet,<br />

tempo og sociale færdigheder.<br />

Til gengæld garanterer firmaet<br />

arbejde til de elever, som<br />

har gennemført forløbet.<br />

LOuIsEsTIfTELsEN<br />

Sidste brik i Serviceafdelingen<br />

er Louisestiftelsen i Sorø.<br />

Huset bliver brugt af hele<br />

skolen som sommerlejr for<br />

værkstederne, workshops for<br />

Undervisningsafdelingen, terapiforløb<br />

for Grønlændersektionen<br />

og kompetenceudvikling<br />

og seminarer for medarbejdere<br />

og ledere.<br />

67


Serviceafdelingen<br />

Serviceafdelingen<br />

Af Henrik Juhl, afdelingsleder og Karin Larsen, souschef<br />

I de 2 år, Serviceafdelingen<br />

har eksisteret, har vi praktiseret<br />

teamledelse som den eneste<br />

afdeling på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

Modellen opstod spontant,<br />

men har vist sig at have store<br />

fordele. Vi, afdelingsleder<br />

Henrik Juhl og stedfortræder<br />

Karin Larsen, kører afdelingen<br />

”på tandem.”<br />

Modellen forudsætter tillid,<br />

gensidig respekt, og et højt<br />

kommunikationsniveau. Da vi<br />

er to mennesker med vidt forskellige<br />

gemytter og lederstil,<br />

får vi forærende et bredere<br />

grundlag at træffe beslutningerne<br />

på.<br />

Visionen er at give plads<br />

til de samme forskelligheder<br />

i sektionerne, og inspirere til<br />

frihed under ansvar. Dynamiske<br />

medarbejdere får rum til at<br />

afprøve nye ideer og tiltag.<br />

Den flade ledelsesstruktur<br />

fører til samarbejde mellem<br />

sektionerne. F. eks. står afdelingslederen<br />

ofte i Receptionen,<br />

medarbejderen fra Tøjdepotet<br />

underviser i Team Rent<br />

& Pænt, og de tre kreative<br />

værksteder arbejder tæt sammen.<br />

Der praktiseres fælles<br />

metoder omkring eleverne,<br />

som føler sig som en del af<br />

helheden og ikke kun knyttet<br />

til ét værksted. Resultatet er<br />

en afdeling i konstant udvikling<br />

til glæde for alle på hele<br />

skolen.<br />

Serviceafdelingen består af:<br />

• Produktionsværkstedet, som<br />

i 2007 blev overført til os.<br />

(Omvendt blev Transportaf-<br />

•<br />

delingen overført fra os til<br />

PTF.)<br />

Tøjdepotet<br />

De tre kreative værksteder:<br />

• Det åbne Værksted<br />

• Gør-det selv–værkstedet<br />

• Natur og Miljø<br />

•<br />

•<br />

<strong>Kofoeds</strong> Kælder (gadear<br />

bejdet i Københavns indre<br />

by)<br />

Nødherberg i Sofiegade på<br />

Christianshavn.<br />

Eleverne kan bruge disse<br />

værksteder efter behov; det<br />

vil sige, at det ikke er målrettet<br />

optræning eller undervisning.<br />

Til at begynde med kommer<br />

mange for at (turde) møde<br />

andre mennesker, og bliver<br />

måske inspirerede af aktiviteterne<br />

til at komme videre med<br />

deres liv.<br />

På Det åbne Værksted<br />

er der symaskiner, computere<br />

og værktøj. Der bliver syet en<br />

del patchwork, og eleverne<br />

kan tage deres gamle, nedslidte<br />

møbler med hjemmefra<br />

og få hjælp og vejledning til<br />

at få sat dem i stand. Indimellem<br />

bliver der lavet trælegetøj,<br />

lysestager og syet toilettasker<br />

af gamle cykelslanger o.l.<br />

På Gør-det-selv-værkstedet<br />

har man specialiseret sig i<br />

glas. Eleverne begynder med<br />

at lave halssmykker og kan så<br />

gå videre med fyrfadslysestager<br />

eller frugtfade. Der kan<br />

også laves metalarbejde, og<br />

eleverne kan reparere deres<br />

cykler. En specialitet er indianske<br />

drømmefangere.<br />

I Natur & Miljø Værkstedet<br />

er der mulighed for at deltage<br />

i udflugter, lære at <strong>fil</strong>te og<br />

flette kurve, og om sommeren<br />

dyrker elevene blomster og<br />

grøntsager i eget drivhus.<br />

Team Rent & Pænt<br />

består af Bad, Vaskeri, Rengøring<br />

og Reception. Vaskeriet er<br />

et topmoderne industrivaskeri,<br />

som betjener alle vores værksteder,<br />

eleverne og eksterne<br />

kunder. Hvis man arbejder en<br />

ekstra time på Produktionsværkstedet,<br />

kan man enten få<br />

vasket 0 stk tøj, eller købe et<br />

badekort med 9 x brusebad.<br />

I forbindelse med Rengøringen<br />

har vi i 2007 indledt<br />

et samarbejde med et stort rengøringsfirma,<br />

Elite Miljø, hvor<br />

Team Rent & Pænt oplærer<br />

eleverne i professionel rengøring,<br />

og træner mødestabilitet,<br />

tempo og sociale færdigheder.<br />

Til gengæld garanterer firmaet<br />

arbejde til de elever, som<br />

har gennemført forløbet.<br />

LOuIsEsTIfTELsEN<br />

Sidste brik i Serviceafdelingen<br />

er Louisestiftelsen i Sorø.<br />

Huset bliver brugt af hele<br />

skolen som sommerlejr for<br />

værkstederne, workshops for<br />

Undervisningsafdelingen, terapiforløb<br />

for Grønlændersektionen<br />

og kompetenceudvikling<br />

og seminarer for medarbejdere<br />

og ledere.<br />

67


<strong>Kofoeds</strong> Kælder<br />

<strong>Kofoeds</strong> Kælder<br />

Af Kim Clemen, leder og Ingelise Bang, medarbejder<br />

<strong>Kofoeds</strong> Kælder er placeret i<br />

en baggård i Frederiksborggade,<br />

lige ved Kultorvet i<br />

Københavns centrum. <strong>Kofoeds</strong><br />

Kælder har i 2007 fortsat som<br />

kontaktsted for hjemløse og<br />

socialt udsatte. Kælderen har<br />

åbent dagligt kl. 8-9, hvor der<br />

er mulighed for at få en kop<br />

kaffe og læse avisen. Bare lidt<br />

fred og ro om det runde bord<br />

før dagens stress. Desuden er<br />

der mulighed for at få et bad<br />

og noget rent tøj. Man kan<br />

låne telefonen, og der er personale,<br />

som kan hjælpe med at<br />

få kontakt til sociale myndigheder,<br />

banker, tandlæger m.fl.<br />

NyTårsKur<br />

I januar måned holdt vi nytårskur<br />

for anden gang. Efter<br />

spisning fik alle de fremmødte<br />

gaver bestående af et sæt<br />

vandrertøj og et par støvler.<br />

Medlem af Kofoed <strong>Skole</strong>s<br />

bestyrelse og formand for<br />

repræsentantskabet, Palle<br />

Simonsen, og kontorchef i<br />

Socialministeriet, Peter Juul,<br />

holdt taler.<br />

KæLdErEN sOm PrAKTIKsTEd<br />

Kælderen har været praktik-<br />

sted for pædagogstuderende<br />

fra flere seminarier. I forbindelse<br />

med besøg fra <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> i Polen har kælderen<br />

været praktiksted for flere<br />

hold studerende. Vi har desuden<br />

ofte besøg af skoleelever<br />

og andre, som skal skaffe sig<br />

viden om hjemløse i forbindelse<br />

med opgaveskrivning.<br />

Vi er naturligvis opmærksomme<br />

på, at brugerne ikke bliver<br />

”udstillet”, men at de bidrager<br />

med tilstedeværelse og deres<br />

historier på en værdig måde,<br />

så besøget bliver en god oplevelse<br />

for begge parter. De studerende<br />

er gode til at sende et<br />

eksemplar af deres opgaver,<br />

og vi kan tit hente inspiration<br />

derfra.<br />

cyKLErNE<br />

Kælderen har to ladcykler<br />

som bliver flittigt brugt til<br />

gadearbejdet. Cyklerne er<br />

en god måde at få kontakt til<br />

”nye” hjemløse på, da de er<br />

letgenkendelige. Gamle kendinge<br />

kommer også tit forbi<br />

vognen til en snak om løst og<br />

fast, og får ofte også hjælp til<br />

mere alvorlige sager. Der kan<br />

f.eks. laves aftaler med sundhedsteamet<br />

eller andre samarbejdspartnere.<br />

Cyklerne er<br />

også med til at gøre <strong>Kofoeds</strong><br />

Kælder kendt blandt ”almindelige”<br />

mennesker.<br />

KONTAKTEN TIL dE<br />

hjEmLøsE<br />

Cyklerne er et pædagogisk<br />

redskab, hvorfra vi f.eks. kan<br />

tilbyde en kop kaffe eller<br />

suppe og af og til tøj og fodtøj.<br />

Her kan snakken begynde.<br />

Først er det om vind og vejr,<br />

men med tiden - gennem<br />

tålmodighed - og frem for alt<br />

respekten for, at man træder<br />

ind i ”de hjemløses dagligstue,”<br />

kan samtalen få et andet<br />

fokus. Når vi møder et nyt<br />

menneske på gaden er der<br />

forskellige måder at gå frem<br />

på. Nogle viser tydeligt, at de<br />

kan klare den umiddelbare<br />

kontakt, mens andre gennem<br />

lang tid bare skal have et blik<br />

eller nik, der tilkendegiver, at<br />

man har set ham/hende. Det<br />

er vigtigt, at vi bevarer folks<br />

værdighed og respektfuldt<br />

overholder deres grænser.<br />

dEN dAGLIGE ruTE<br />

Vi bevæger os dagligt i en fast<br />

rute fra Kultorvet, ad Købmagergade,<br />

ned ad hele Strøget<br />

med sidegader og ud til<br />

Vesterbro. Andre gange er det<br />

Østerbro og området omkring<br />

Nørreport Station.<br />

NyE INITIATIVEr<br />

Efter at der har været en del<br />

problemer med ophold og støj,<br />

samt sovende gæster i vores<br />

baggård, er der blevet udarbejdet<br />

en bruger-kontrakt, hvor<br />

brugerne skriver under på, at<br />

de vil behandle kælderen og<br />

området godt; f.eks. ikke råbe,<br />

svine til og drikke i området.<br />

Det har da også haft en virkning.<br />

Samtidig har ejendommen<br />

investeret i en aflåst<br />

gitterport med porttelefon.<br />

En ugentlig <strong>fil</strong>mdag er det<br />

også blevet til i 2007. Der er<br />

blevet vist danske <strong>fil</strong>m med<br />

en tår kaffe til. Formålet med<br />

denne aktivitet er at bruge et<br />

par timer væk fra gader og<br />

stræder, og sammen få nogle<br />

gode oplevelser, der ikke har<br />

fokus på gadelivet. Filmene<br />

kan måske også få gamle,<br />

gode minder frem. Efter <strong>fil</strong>men<br />

69


STATISTIK<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

HERFRA OG VIDERE


VÆRDIER OG ORD<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

MOTIVATION<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

OFTE KOMBI


VÆRDIER OG ORD<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

MOTIVATION<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

OFTE KOMBI


VÆRDIER OG ORD<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

MOTIVATION<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

OFTE KOMBI


VÆRDIER OG ORD<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

MOTIVATION<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

OFTE KOMBI


Produktionsværkstedet<br />

Produktionsvœrkstedet<br />

Af Ib Jensen, konstitueret sektionsleder<br />

Produktionsværkstedet er et<br />

åbent værksted, hvor vi laver<br />

lettere montagearbejde for<br />

virksomheder i Danmark og<br />

pedelarbejde for <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

Åbent betyder at eleverne<br />

kan komme-og-gå-frit. Der er<br />

plads til 25 personer på hvert<br />

af de tre værksteder, som<br />

Produktionsværkstedet består<br />

af. Arbejdet er, som på resten<br />

af skolen, bygget op omkring<br />

<strong>Kofoeds</strong> pædagogiske grundtanke:<br />

Hjælp til selvhjælp.<br />

Gennem det praktiske<br />

arbejde og sociale fællesskab,<br />

oplever eleverne en umiddelbar<br />

fysisk og psykisk forbedring<br />

af deres levevilkår.<br />

Der kommer flere kategorier<br />

elever her:<br />

. Akut-elever, som har behov<br />

for hjælp her og nu<br />

2. Jobtrænere<br />

3. Aktiverede elever på kontanthjælp<br />

via Jobcentrene<br />

4. Licitations-elever via<br />

Jobcentrene<br />

Den største gruppe er akut-elever.<br />

Nogle gange kommer de<br />

direkte fra gaden. Akut-elever<br />

har ofte fysiske-, psykiske- eller<br />

misbrugsproblemer. Og ofte<br />

en kombination af disse. Her<br />

er formålet at vise eleverne en<br />

anden verden uden misbrug.<br />

De kan her få et fast holdepunkt<br />

i tilværelsen og dermed<br />

et øget selvværd. Et af incitamenterne<br />

er også, at man<br />

kan arbejde op til tre timer<br />

dagligt. Den første time er til<br />

et måltid mad (en spisebillet),<br />

de efterfølgende to timer får<br />

man 9 Kofoed-dollar pr. time<br />

(eller som en af vore fremmedsprogede<br />

elever siger ”kokodollars”).<br />

Ovennævnte dollars<br />

kan bruges ved yderligere køb<br />

i cafeteriet, kiosken og receptionen.<br />

Eller de kan spares op<br />

på en konto til senere brug i<br />

form af varige forbrugsgoder<br />

”ude i verden.”<br />

Jobtrænere, aktiverede og<br />

licitations-elever: Hovemålet<br />

for jobtrænere er, at opkvalificeres<br />

til arbejdsmarkedet. De<br />

betragtes som vores medarbejdere<br />

på Produktionsværkstedet,<br />

da de, i det omfang de<br />

formår det, viser akuteleverne<br />

til rette og hjælper de faste<br />

medarbejdere i den daglige tilrettelæggelse<br />

og planlægning<br />

af arbejdet på værkstederne.<br />

VurdErINGsNøGLE<br />

Vi anvender bl.a en vurderingsnøgle,<br />

som er et redskab,<br />

hvor vi fokuserer på den<br />

enkelte elevs svage og stærke<br />

sider. Den bruges til at konkretisere<br />

og identificere de fokuspunkter,<br />

hvor vi skal sætte ind<br />

i samarbejde med eleven, så<br />

vi kan styrke vedkommende<br />

i det videre forløb frem mod<br />

arbejdsmarked og/eller en<br />

bedre livskvalitet.<br />

Vi har også rigtigt gode<br />

erfaringer med samtaler. Ikke<br />

kun de planlagte; faktisk især<br />

de spontane, hvor vi ofte opnår<br />

en fortrolighed, som vi normalt<br />

ikke opnår via de planlagte<br />

samtaler. Det er særligt vores<br />

akut-elever, som er glade for<br />

de spontane samtaler. På den<br />

måde forsøger vi at gøre elevens<br />

gode perioder så lange<br />

som muligt, og de dårlige så<br />

korte som muligt.<br />

ELEVbIsTANd<br />

En kvinde i 50-års alderen<br />

begyndte på Produktionsværkstedet<br />

som licitations-elev.<br />

Hun var meget genert og tilbagetrukket<br />

og havde i begyndelsen<br />

en del sygefravær<br />

Det kom da frem under vores<br />

samtaler, især de spontane, at<br />

hun var flov over sit udseende,<br />

fordi hun trængte, men ikke<br />

havde råd, til at gå til tandlæge<br />

eller til at købe nye briller<br />

Vi sendte hende til skolens<br />

socialrådgiver, for hvem det<br />

lykkedes at skaffe både tandlægebesøg<br />

og nye briller uden<br />

omkostninger for eleven. Dette<br />

medførte, at hun lige pludselig<br />

blev en mere udadvendt og<br />

meget glad kvinde, som kunne<br />

være med til at lede og tilrettelægge<br />

det daglige arbejde<br />

for de andre elever. Senere<br />

viste det sig, at hun ville falde<br />

for 300 timers reglen, når hun<br />

skulle holde op her på skolen.<br />

Men med en stor indsats fra<br />

vores socialrådgiver, lykkedes<br />

det at skaffe kvinden et midlertidigt<br />

job, så hun ikke mister<br />

sin kontanthjælp.<br />

75


76<br />

Produktionsværkstedet<br />

NyT INITIATIV<br />

Som noget nyt er Produktionsværkstedet<br />

begyndt at bruge<br />

Karrierehjørnet i Grafisk<br />

Workshop meget. Især de elever,<br />

der kommer via Jobcentrene,<br />

har meget stor glæde af<br />

det, fordi de er blevet pålagt<br />

at søge op til fire stillinger om<br />

ugen. Karrierehjørnet er en<br />

meget stor hjælp, da mange af<br />

vores elever ikke er fortrolige<br />

med en computer og ikke har<br />

en til rådighed hjemme. Ikke<br />

mindst vores fremmedsprogede<br />

elever, som ikke kan så<br />

meget dansk, har glæde af<br />

Karrierehjørnet.


Grønlændere<br />

København: Grønlænderhuset ”Qassi”<br />

Af Karo Olsen-Jensen, daglig leder af Qassi<br />

2007 har været begivenhedsrigt<br />

på mange måder. Efter<br />

lang tid uden sektionsleder<br />

blev undertegnede, tidligere<br />

projektkoordinator, i februar<br />

udnævnt til daglig leder og<br />

efter lidt tilvænningstid synes<br />

vi selv, det går rigtig godt.<br />

Elevtallet har været noget<br />

svingende. Især kunne det<br />

mærkes, at Københavns Kommune<br />

i september lukkede for<br />

kassen.<br />

I foråret fik vi med lodder og<br />

trisser tilladelse fra kommunen<br />

til at sende tre mandlige<br />

elever på Landtransportskolen<br />

i ”Grundlæggende lagerarbejde<br />

m. truckcertifikat”. Forsøget<br />

faldt desværre på gulvet.<br />

Eleverne var slet ikke mentalt<br />

gearet til at deltage. Det fik os<br />

til at erindre, at arbejdet med<br />

misbrugere ikke bare tager tre<br />

måneder.<br />

Vi har i adskillige år drømt<br />

om at få et tættere samarbejde<br />

med de andre afdelinger her<br />

på selve skolen, f.eks. misbrugsprojektet<br />

Forward. Det<br />

er lykkedes, og samarbejdet<br />

vokser nu støt og roligt. Vi har<br />

bl.a. afholdt et fællesseminar.<br />

I store træk handler det om,<br />

at vores afdeling kan indkaldes<br />

til møder med de enkelte<br />

elever ved behov, f.eks. ved<br />

sproglige problemer, og at<br />

anbefale, at de deltager i vore<br />

ture til Sorø og andre tilbud<br />

som psykoterapi via kvindehjemmet<br />

”Miteq,” kontakt til<br />

”Frederiksbergcentret,” deltagelse<br />

i vore mandagsmøder<br />

og torsdagsklub, opsøgende<br />

arbejde ved længere tids<br />

fravær osv.. Det vil sige, at vi<br />

er en form for støtte-kontaktpersoner<br />

omkring sprog- og<br />

kulturbarrierer udover, at vi<br />

udgør den sociale kontakt.<br />

Vi har selvfølgelig også et<br />

samarbejde med de andre<br />

afdelinger under Grønlænderafdelingen<br />

som Døgnværestedet<br />

”Naapiffik” på<br />

Vesterbro og kvindehjemmet<br />

”Miteq” i Valby, udover ”Neriusaaq”,<br />

afdelingen i Ålborg og<br />

”Oqqumut” i Esbjerg.<br />

Yderligere har vi et landsdækkende<br />

samarbejde med<br />

andre samarbejdspartnere<br />

omkring socialt udsatte grønlændere<br />

via SUS (Socialt<br />

Udviklingscenter) og mødes<br />

to gange årligt i Middelfart.<br />

Derudover har vi et regionalt<br />

netværk, hvor vi mødes ca. en<br />

gang i kvartalet; ofte i <strong>Kofoeds</strong><br />

Kælder. Andre samarbejdspartnere<br />

er især Københavns<br />

Kommune og Grønlændernes<br />

Hus i Løvstræde.<br />

KuLTurdAG<br />

I forbindelsen med Kulturdagen/Sommermarkedet<br />

d. 2 /6<br />

i Nyrnberggade, fejrede vi den<br />

grønlandske nationaldag, hvor<br />

julemanden himself kom forbi.<br />

En elev lavede trommedans,<br />

en anden optrådte med maskedans.<br />

Vi fik grillet moskus- og<br />

rensdyrkød og hyggede os<br />

sammen med alle, som kiggede<br />

forbi. Kendetegnende for<br />

disse arrangementer hos os er,<br />

at aktørerne stiller deres kunnen<br />

til rådighed gratis.<br />

Ved KNI-butikkens åbning af<br />

nye lokaler på Nordatlantisk<br />

Brygge i København i juni,<br />

lavede vi opvisning i kajak-og<br />

konebåd. KNI-butikken har<br />

endvider haft en af vore elever<br />

i praktik. Vi har haft stor<br />

glæde af dette samarbejde.<br />

Butikken leverede grønlandsk<br />

proviant til vores fællesspisninger<br />

i torsdagsklubben. Grønlands<br />

Hjemmestyre har nu lukket<br />

butikken til stor ængstelse<br />

for alle os, der gerne vil have<br />

lov til at smage på og bevare<br />

kendskabet til vort fædrelands<br />

specialiteter. Nu har en privat<br />

butikskæde overtaget, og vi<br />

håber at få et samarbejde op at<br />

stå igen.<br />

Også ”Qassi” har stor glæde<br />

af skolens refugium, Louisestiftelsen<br />

i Sorø. I august<br />

troede vi, vi havde en aftale<br />

om et femdøgns ophold. Vi<br />

ville bruge anledningen til at<br />

introducere vores allerførste<br />

praktikant fra Socialpædagogseminariet<br />

i Ilulissat/Grønland<br />

til arbejdet. Hun var hos os i<br />

et halvt år. Gode råd var dyre,<br />

da vi fandt ud af, at bookingen<br />

ikke var i orden. Resolut fandt<br />

vores afdelingsleder Kurt<br />

Olsen i stedet Skælskør Vandrehjem,<br />

hvor vi tilbragte fem<br />

regnfulde, men dejlige dage.<br />

Vi fik bl.a. besøg af to grønlandske<br />

alkologer fra Frederiksbergcentret.<br />

Sorø bruger<br />

vi også til at forberede de to<br />

årlige <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> markeder<br />

sommer og vinter på<br />

arbejdende værksteder, hvor<br />

kvinderne fra skindsystuen syr<br />

77


BESØG I ÅLBORG


Grønlændere<br />

Grønlændere i psykoterapi i Sorø<br />

Af Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt, medarbejdere<br />

Elever fra Qassi, grønlænderhuset<br />

i Nyrnberggade, og vi<br />

tager ca. en gang om måneden<br />

til Louisestiftelsen, skolens<br />

refugium i Sorø. Her laver vi<br />

psykoterapi for udsatte grønlændere,<br />

fra torsdag til søndag.<br />

I 2007 var vi af sted otte<br />

gange med i gennemsnit fem<br />

personer.<br />

Onsdagen før samles vi med<br />

gruppen og har en samtale<br />

med de grønlændere, vi ikke<br />

kender i forvejen, for at se om<br />

de passer til den eksisterende<br />

gruppe, og om opholdet er<br />

noget for dem. De skal være<br />

ædru og ikke påvirkede af<br />

hash eller andre stoffer. Det<br />

kan være meget svært i sig<br />

selv - da det ellers er umuligt<br />

at lave terapi.<br />

Efter ankomsten arbejder vi<br />

psykoterapeutisk med deres<br />

problemer i det tempo og på<br />

den måde, de er parate til. Det<br />

er vigtigt at give plads og tid.<br />

Nogle har prøvet det før og er<br />

vældig parate. Men for andre<br />

er det første gang, og de er<br />

måske lidt generte, bange og<br />

usikre på, hvad der skal ske.<br />

Vi forsøger at skabe så tryg en<br />

atmosfære som muligt. Man<br />

lærer bedst, når angst-niveauet<br />

er så lille som muligt.<br />

Nogle af de primære problemstillinger<br />

for disse mennesker<br />

er:<br />

•<br />

•<br />

•<br />

Misbrug (hash, alkohol, piller<br />

og hårdere stoffer)<br />

Overgreb (vold, fysisk og<br />

psykisk, seksuelt misbrug)<br />

Meget vanskelige familieforhold<br />

og dødsfald (blandt<br />

venner og bekendte)<br />

Vi arbejder med kropsbevidsthed,<br />

kropsterapi, samtale,<br />

snak om misbrug og konsekvenser,<br />

chok- og traumeterapi<br />

og gestaltterapi. Vi er<br />

også meget lydhøre overfor<br />

elevernes ønsker om motion<br />

eller f.eks. trommedans eller<br />

brug af naturen på forskellig<br />

vis. Ind imellem, når de trænger<br />

til en pause, går vi f.eks.<br />

tur omkring søen i Sorø; det<br />

giver lidt luft og plads til noget<br />

andet inde i hovederne.<br />

Mange af vores brugere kommer<br />

flere gange og bliver<br />

derved bedre og bedre rustet<br />

til livet i hverdagen. Nogle<br />

få får arbejde, nogle kommer<br />

tættere på at komme i misbrugsbehandling,<br />

andre igen<br />

har glæde af at komme flere<br />

gange, selvom de går ud og<br />

drikker efterfølgende.<br />

Inden vi tager af sted fra<br />

Sorø søndag formiddag, laver<br />

vi en plan for hver enkelt, som<br />

typisk rækker 4 dage - til en<br />

måned frem.<br />

79


Grønlændere<br />

Grønlændere i psykoterapi i Sorø<br />

Af Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt, medarbejdere<br />

Elever fra Qassi, grønlænderhuset<br />

i Nyrnberggade, og vi<br />

tager ca. en gang om måneden<br />

til Louisestiftelsen, skolens<br />

refugium i Sorø. Her laver vi<br />

psykoterapi for udsatte grønlændere,<br />

fra torsdag til søndag.<br />

I 2007 var vi af sted otte<br />

gange med i gennemsnit fem<br />

personer.<br />

Onsdagen før samles vi med<br />

gruppen og har en samtale<br />

med de grønlændere, vi ikke<br />

kender i forvejen, for at se om<br />

de passer til den eksisterende<br />

gruppe, og om opholdet er<br />

noget for dem. De skal være<br />

ædru og ikke påvirkede af<br />

hash eller andre stoffer. Det<br />

kan være meget svært i sig<br />

selv - da det ellers er umuligt<br />

at lave terapi.<br />

Efter ankomsten arbejder vi<br />

psykoterapeutisk med deres<br />

problemer i det tempo og på<br />

den måde, de er parate til. Det<br />

er vigtigt at give plads og tid.<br />

Nogle har prøvet det før og er<br />

vældig parate. Men for andre<br />

er det første gang, og de er<br />

måske lidt generte, bange og<br />

usikre på, hvad der skal ske.<br />

Vi forsøger at skabe så tryg en<br />

atmosfære som muligt. Man<br />

lærer bedst, når angst-niveauet<br />

er så lille som muligt.<br />

Nogle af de primære problemstillinger<br />

for disse mennesker<br />

er:<br />

•<br />

•<br />

•<br />

Misbrug (hash, alkohol, piller<br />

og hårdere stoffer)<br />

Overgreb (vold, fysisk og<br />

psykisk, seksuelt misbrug)<br />

Meget vanskelige familieforhold<br />

og dødsfald (blandt<br />

venner og bekendte)<br />

Vi arbejder med kropsbevidsthed,<br />

kropsterapi, samtale,<br />

snak om misbrug og konsekvenser,<br />

chok- og traumeterapi<br />

og gestaltterapi. Vi er<br />

også meget lydhøre overfor<br />

elevernes ønsker om motion<br />

eller f.eks. trommedans eller<br />

brug af naturen på forskellig<br />

vis. Ind imellem, når de trænger<br />

til en pause, går vi f.eks.<br />

tur omkring søen i Sorø; det<br />

giver lidt luft og plads til noget<br />

andet inde i hovederne.<br />

Mange af vores brugere kommer<br />

flere gange og bliver<br />

derved bedre og bedre rustet<br />

til livet i hverdagen. Nogle<br />

få får arbejde, nogle kommer<br />

tættere på at komme i misbrugsbehandling,<br />

andre igen<br />

har glæde af at komme flere<br />

gange, selvom de går ud og<br />

drikker efterfølgende.<br />

Inden vi tager af sted fra<br />

Sorø søndag formiddag, laver<br />

vi en plan for hver enkelt, som<br />

typisk rækker 4 dage - til en<br />

måned frem.<br />

79


Grønlændere<br />

Naapiffik<br />

Af Karen Møller Hegelund, socialrådgiver<br />

Overordnet har 2007 været et<br />

turbulent år i Naapiffik, som er<br />

et værested for grønlændere<br />

på Vesterbro i København. Der<br />

har været mange ansættelser.<br />

Vi er flyttet til andre lokaler,<br />

men det holdt ikke i det lange<br />

løb. Det var derfor en fornøjelse<br />

at flytte ”hjem” igen. Vi<br />

kunne igen sætte gang i vores<br />

aktiviteter samtidig med, at vi<br />

levede op til begrebet værested.<br />

Det er ikke alle brugere,<br />

som har lyst til absolut at<br />

skulle lave en masse aktiviteter;<br />

i hvert fald ikke hele tiden.<br />

dAGLIGdAGEN<br />

I det daglige arbejde er det<br />

vigtigt med tillidsopbygning.<br />

En af måderne er at bruge<br />

ansvarliggørelse. For eksempel,<br />

at det er i orden med brød<br />

og pålæg, men det kræver, at<br />

en af brugerne køber ind, eller<br />

hvis der skal laves mad, så skal<br />

der være nogen til indkøb,<br />

nogen til at lave mad, nogen til<br />

at vaske op bagefter.<br />

INddrAGELsE<br />

Hele processen med at bygge<br />

det nye Naapiffik op har taget<br />

udgangspunkt i inddragelse<br />

af brugerne, så det forbliver<br />

deres værested. De har været<br />

inddraget i opbygning af køkkenet<br />

med stor hjælp fra Qassi<br />

i Nyrnberggade. Opsætning<br />

af gulv, maling o.s.v. har været<br />

med brugerinddragelse i<br />

større eller mindre grad.<br />

Aktiviteterne tager tit<br />

udgangspunkt i vores vitale<br />

mandagsmøde, hvor alle<br />

brugere, personale og andre<br />

aktører har mulighed for at<br />

sætte deres præg på dagligdagen.<br />

Det er her, at aktiviteter<br />

kan tages op og føres ud i livet<br />

senere. Ikke kun aktiviteter<br />

som svømning, trommedans,<br />

personlig udvikling, museumsture,<br />

tegne- og malekurser,<br />

for at nævne nogle få af de<br />

aktiviteter, vi har haft i 2007,<br />

men også fælles rengøring og<br />

diskussioner om, hvordan vi<br />

gerne vil have det i Naapiffik.<br />

hANdLEPLANEr<br />

Vi er blevet gode til at lave<br />

aftaler med brugere om små,<br />

korte handleplaner på dags/<br />

ugebasis. Vi har inviteret forskellige<br />

samarbejdspartnere<br />

til at holde oplæg: Hvidovre<br />

Hospitals turberkulose-afdeling<br />

fortalte om vigtigheden af<br />

hygiejne, når så mange mennesker<br />

er samlet et sted.<br />

Vi har haft forskellige<br />

åbningstider i 2007. Det har<br />

været vigtigt for os, at der var<br />

åbent alle dage, selv i weekenderne,<br />

da det netop er dér<br />

behovet for et misbrugsfrit<br />

sted er størst. I december har<br />

vi sørget for at skabe rammer<br />

for at tage brodden af julemåneden,<br />

som for mange af vores<br />

brugere er den værste periode<br />

overhovedet, og som følelsesmæssigt<br />

tærer på kræfterne.<br />

Vi har haft åbent alle juledage,<br />

alle dage mellem jul og nytår,<br />

nytårsaften og nytårsdag, hvor<br />

der nogle af dagene blev lavet<br />

julemad og hygget, til stor<br />

glæde for vores målgruppe.<br />

INTErNATTurE<br />

Sorø-turene er et kapitel for<br />

sig. Vi har i 2007 haft fem<br />

Sorø-ture, hvor de tre første<br />

var de sædvanlige afrusnings-/<br />

forholden sig til misbrugsture.<br />

Vi havde gæster f.eks. fra Frederiksbergcenteret.<br />

Der har<br />

været en stor respekt for de<br />

regler, som vi har, når vi tager<br />

på ture, nemlig at man hverken<br />

ryger hash eller drikker<br />

alkohol, og at man for egen<br />

regning bliver sendt hjem, hvis<br />

man bliver truffet i påvirket<br />

tilstand. Men det er vigtigt, at<br />

man er åben omkring abstinenser,<br />

både før og efter turen.<br />

På turene var der kurser i<br />

personlig udvikling, foredrag<br />

og masser af fælles aktiviteter<br />

udenfor, når vejret var til det.<br />

De to andre ture var lidt anderledes,<br />

vi havde således givet<br />

vores samarbejdspartnere<br />

mulighed for at bruge ugen til<br />

vores fælles brugere og nogle<br />

brugere, som ville kunne have<br />

glæde af at lære os at kende.<br />

Det lykkedes dog ikke, hvorfor<br />

en ansat i Naapiffik tog<br />

afsted med seks mænd fra<br />

Kollegiet for hjemløse på Gl.<br />

Køge Landevej. Der blev lavet<br />

sociale handleplaner, som for<br />

nogles vedkommende har ført<br />

til øget livskvalitet. Vi er dog<br />

underlagt behandlingstider og<br />

økonomi i de offentlige systemer,<br />

så det er ikke alt, som er<br />

blevet realiseret. Dog er det<br />

lykkedes at få de respektive<br />

instanser til at tage stilling til<br />

de enkeltes behov og ønsker.<br />

Den sidste Sorø-tur valgte<br />

8


82<br />

Grønlændere<br />

vi at bruge på at få en bedre<br />

kontakt til vores brugere: Ikke<br />

så mange kurser og foredrag,<br />

men til gengæld fik vi en<br />

dirigent ud, som ledte os igennem<br />

en dag fyldt med musik.<br />

Det er mundet ud i en fornem<br />

CD, som alle deltagere får en<br />

kopi af. Det er virkelig noget,<br />

som har rykket positivt ved<br />

forholdet mellem brugerne og<br />

personalet.<br />

På alle Sorø-ture har der<br />

været mulighed for at tage<br />

til fælles bowling, hvilket har<br />

givet både brugere og personale<br />

nogle fælles oplevelser<br />

og skabt rum for ”et fælles<br />

tredje,” som kan bruges, når vi<br />

kommer hjem igen.<br />

TurE ud Af husET<br />

I 2007 har vi været på mange<br />

andre ture ud af huset. For<br />

eksempel det årlige ”Brugernes<br />

Bazar” i Odense, strandture,<br />

Fakse Klint, DSB-døgnet,<br />

hvor vi rejste i det meste af<br />

Skåne og Kullen, Tivoli, Bakken,<br />

Dyrehaven, Lejre forsøgsstation,<br />

Roskilde, fisketure,<br />

udstillinger i Avedøre bibliotek,<br />

kulturstuer, Avedøre<br />

kirke. Desuden svømmehal,<br />

gymnastiksal og så har vi<br />

været nogle gange på den<br />

grønlandske kirkegård.<br />

PErsONALET<br />

Vi har det første år brugt<br />

tid på at finde den enkeltes<br />

kompetencer og få disse i<br />

spil i forhold til brugerne. Vi<br />

tager som bisiddere, f.eks. hos<br />

kommunen, med brugere, som<br />

ønsker det. Vi har på forhånd<br />

gjort klart, hvad vi forventer,<br />

og hvad de kan forvente af os.<br />

Vi laver ofte en social handleplan<br />

i en sådan situation.<br />

Vi har fordelt nogle af<br />

opgaverne blandt personalet,<br />

så der er nogen, som tager sig<br />

af køkkenet. Én tager sig af<br />

musik og sport. Én har speciel<br />

viden om muligheder for<br />

behandling, én underviser<br />

i personlig udvikling. Én er<br />

god til den direkte kontakt til<br />

brugeren og har kontakten til<br />

Kollegiet på Gl. Køge Landevej.<br />

Nært tilknyttet har vi den<br />

opsøgende medarbejder. En<br />

af os har fået mulighed for at<br />

bruge <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s både, så<br />

der er mulighed for at tage på<br />

fisketure o.s.v.<br />

sAmArbEjdsPArTNErE<br />

Det er dejligt, at vi i løbet af<br />

2007 har fået udbygget kredsen<br />

af samarbejdspartnere<br />

og har fået samarbejdet lagt i<br />

mere faste rammer, således at<br />

Frederiksbergcenteret er blevet<br />

en mere eller mindre integreret<br />

del af vore Sorø-ture.<br />

Lokalcentret i Matthæusgade<br />

har vi et rigtigt godt<br />

samarbejde med; især den<br />

medarbejder som koordinerer<br />

grønlænderarbejdet, har sin<br />

faste gang i Naapiffik. Især i<br />

sommerperioden har vi haft<br />

et meget tæt samarbejde med<br />

Grønlændernes Hus i Løvstræde.<br />

I Naapiffik vil vi gerne fremhæve<br />

det nære og tætte samarbejde<br />

med Gentofte Sygehus<br />

turberkulose-afdeling, hvor<br />

vi kører ud med brugere og<br />

personale for at teste for tuberkulose,<br />

hvis der er en risiko for<br />

smitte.<br />

Gadeplan-sygeplejerskerne<br />

og sygeplejersker og læger på<br />

Mændenes Hjem i Istedgade<br />

er også en del af vores vigtige<br />

netværk.


Ålborg: En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere<br />

Ålborg: En særlig misbrugsindsats for<br />

udsatte grønlændere<br />

Af Helle Rønn, socialrådgiver<br />

I 2006 indledte <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i<br />

Ålborg et samarbejde med det<br />

daværende Foldbjergcenter,<br />

som tilbød ambulant<br />

misbrugsbehandling til<br />

alkoholikere i Ålborg Kommune.<br />

Vi begyndte sammen<br />

på at udvikle et særligt tilbud<br />

om misbrugsbehandling til<br />

grønlændere i Ålborg.<br />

Baggrunden var bl.a., at<br />

alle vores elever på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> - nogle i perioder andre<br />

konstant - havde et misbrug af<br />

alkohol og hash. De fleste har<br />

på et tidspunkt ytret ønske om<br />

at ændre på dette misbrug.<br />

Nogle få af eleverne har<br />

forsøgt at få hjælp fra det etablerede<br />

behandlingssystem,<br />

Bixen fra Ålborg Kommune og<br />

Foldbjergcentret fra Nordjyllands<br />

Amt. Ingen af de elever<br />

har gennemført et forløb, men<br />

holdt op meget hurtigt. Andre<br />

har i perioder selv forsøgt at<br />

stoppe, nedbringe eller kontrollere<br />

misbruget. Af mange<br />

forskellige grunde er målet<br />

ikke nået.<br />

Følgende problematikker er<br />

et udsnit af dem, som gør det<br />

vanskeligt/umuligt at holde<br />

op med misbruget:<br />

• Netværket er først og fremmest<br />

centreret i et fællesskab<br />

omkring misbruget.<br />

Derfor bliver ensomhed og<br />

udstødelse konsekvensen<br />

for den enkelte, som vælger<br />

at holde op.<br />

• De fleste kommer fra familier,<br />

hvor størsteparten<br />

drikker. Det er vanskeligt at<br />

finde rollemodeller for et liv,<br />

uden alkohol. Kan det overhovedet<br />

lade sig gøre at leve<br />

et liv med kontrol af alkohol<br />

og hvordan?<br />

• Misbruget virker ofte som<br />

”en selvmedicinering” på<br />

traumer og mange dårlige<br />

erfaringer, som i længden<br />

gør for ondt at leve med i<br />

ædru og ikke-bearbejdet<br />

tilstand.<br />

• I behandlingen har eleven<br />

ikke følt sig rigtig forstået<br />

og oplevet systemets metoder<br />

som underlige og som<br />

noget, der skulle ske for<br />

behandlerens skyld.<br />

• Motivationen for at få kontrol<br />

over misbruget indeholder<br />

følgende emner:<br />

• At have flere penge til rådighed<br />

til andet end ”misbrug.”<br />

• Få det bedre med sig selv<br />

fysisk og psykisk.<br />

• Undgå konflikter med venner<br />

og familie, som netop<br />

sker i påvirket tilstand.<br />

• Generelt at opnå de ting,<br />

som man gerne vil have i sit<br />

liv.<br />

Vi i personalet havde overvejelser<br />

om muligheden for at<br />

få tilknyttet psykologbistand,<br />

som vi vurderede som særdeles<br />

væsentligt.<br />

mIsbruGsKONsuLENT<br />

EN GANG Om uGEN<br />

Fra d. . november 2007 har en<br />

misbrugskonsulent fra Ålborg<br />

Kommune besøgt skolen hver<br />

torsdag fra kl. 9.00- 2.00.<br />

Det oplevedes som meget<br />

nemt at etablere kontakten til<br />

den enkelte på de forskellige<br />

værksteder. Snakken henover<br />

aktiviteten ”det fælles tredje”<br />

bliver tryg, ligeværdig og tillidsopbyggende.<br />

Indholdet i samtalerne på<br />

værkstederne begrænser sig<br />

dog til at være generelle og<br />

”ufarlige” emner. Derfor udviklede<br />

der sig hurtigt et behov<br />

for ligeledes at kunne trække<br />

sig ind på et kontor, hvor den<br />

individuelle, personlige samtale<br />

om misbrug kunne finde<br />

sted. Vi er i øjeblikket i gang<br />

med at indrette et kontor bl.a.<br />

til dette brug. Vi har ligeledes<br />

erfaret værdien i samarbejdet<br />

imellem misbrugskonsulenten<br />

og vores medarbejdere. I<br />

løbet af ugen vil vi på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> kunne gøre nogle elever<br />

klar til en samtale med konsulenten<br />

og derefter levere<br />

den opbyggede tillid og viden<br />

videre til en konstruktiv samtale.<br />

Det giver god gavn og<br />

mening at have et misbrugstilbud<br />

så tæt på i hverdagen<br />

for denne gruppe af socialt<br />

udsatte. Tilbudet bliver mere<br />

tilgængeligt, når man i forvejen<br />

kender misbrugskonsulenten,<br />

og man ikke først skal ind<br />

af en fremmed dør igennem<br />

flere samtaler med visitation<br />

og udredning, før hjælpen sætter<br />

ind.<br />

TILsKyNdELsE TIL AT PrøVE<br />

I 2007 har to misbrugskonsulenter<br />

udenfor <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

bl.a. givet information om,<br />

hvad alkohol er, og hvad det<br />

gør ved kroppen. Der blev<br />

83


84<br />

Ålborg: En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere<br />

diskuteret følgevirkninger/<br />

konsekvenser ved at have et<br />

misbrug fysisk, psykisk og<br />

socialt. Der blev diskuteret og<br />

præsenteret forskellige hjælpemuligheder.<br />

Formålet var :<br />

* at få gruppen til at forholde<br />

sig til deres eget indtag af<br />

rusmidler<br />

• at sætte en proces i gang for<br />

den enkelte i gruppen<br />

• og i første omgang at arbejde<br />

ud fra ideen om at nedbringe<br />

skaderne og, evt. for<br />

nogle, en egentlig misbrugsbehandling<br />

på længere sigt.<br />

• Eleverne udtrykte stor interesse<br />

og fik en del ny viden.<br />

Flere elever begyndte igen<br />

selv at forsøge at stoppe<br />

eller holde pauser, hvilket<br />

igen medførte flere individuelle<br />

behov for svar og støtte<br />

til at holde fast i ønsket.<br />

Udbyttet var derudover, at<br />

flere generelt begyndte at<br />

forholde sig til deres liv med<br />

misbrug, at tage ansvar for<br />

egen sundhedstilstand og<br />

trivsel. Tidligere var det<br />

blot en selvfølge, at man var<br />

”med i festen” og misbruget,<br />

fordi man aldrig havde lært<br />

at gøre andet, når smerterne<br />

eller ensomheden blev for<br />

stor.<br />

På nuværende tidspunkt<br />

indeholder opgaven følgende<br />

delelementer:<br />

• Oplysning og motivation via<br />

generel information til den<br />

samlede gruppe. Dette kan<br />

ske udenfor huset i ca. to<br />

gange 40 minutter og/eller<br />

indledningsvist på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> i ca. 20 min. før aktiviteterne<br />

sættes i gang og de<br />

individuelle samtaler påbegyndes.<br />

• Kontaktetablering og tillidsopbygning<br />

hen over<br />

aktiviteterne, som foregår<br />

på værkstederne i <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong>. Individuelle samtaler<br />

om misbrug i et samtalerum.<br />

• Indimellem kan der opstå<br />

homogene grupper, som vil<br />

kunne profitere af et gruppetilbud<br />

med samtale om<br />

misbrug.<br />

• Tæt samarbejde imellem<br />

misbrugskonsulenten og<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s daglige medarbejdere.<br />

• Generelt har tilbuddet<br />

forbedret kvaliteten i den<br />

samlede indsats, som vi<br />

tilbyder. Ved at yde en<br />

sådan helhedsindsats kan vi<br />

se, at målgruppens samlede<br />

livssituation forbedrer sig<br />

væsentligt.<br />

Sundhedstilstanden er bedret<br />

i en grad, der gør, at knapt så<br />

mange dør i en ung alder.<br />

Fra at leve ud fra ren ”overlevelsestrategi”<br />

fra dag til dag<br />

har de fleste elever nu længerevarende<br />

forløb, hvor der<br />

sættes mål og tages ansvar for<br />

eget liv og indhold, og hvor<br />

misbruget altid er en afgørende<br />

faktor.


Grønlændere<br />

Ålborg: Nyankomne unge grønlændere<br />

Af Helle Rønn, socialrådgiver<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i Ålborg har<br />

ydet støtte til socialt belastede<br />

grønlændere siden 2000.<br />

Efterhånden er skolen blevet<br />

velkendt i det grønlandske netværk.<br />

Vores centrale beliggenhed<br />

i Ålborg midtby gør det<br />

nemt at kontakte målgruppen.<br />

Når vi har etableret kontakt<br />

afklarer vi af den enkeltes<br />

sociale situation, vejledning<br />

og udarbejdning af handleplaner<br />

og aktiviteter på skolens<br />

værksteder.<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i Ålborg<br />

har i 2007 haft kontakt til 75<br />

grønlændere, som er hjemløse,<br />

socialt belastede eller socialt<br />

truede. Af dem var de 35 nye<br />

tilflyttere fra Grønland. 9 af<br />

dem er unge under 25 år. De<br />

er kommet direkte fra Grønland<br />

til Ålborg og omegn.<br />

mANGE GruNdE<br />

De kommer til Danmark af vidt<br />

forskellige grunde. Nogle er<br />

bare blevet ”hængende” efter<br />

den sidste familiefest eller den<br />

sidste orlov fra ansættelsen på<br />

en fiskekutter. Andre, især de<br />

unge, har typisk en ambition<br />

om at få en uddannelse eller et<br />

arbejde. Alle bærer adskillige<br />

traumatiske oplevelser med<br />

sig.<br />

Især den store unge gruppe<br />

giver god grund til bekymring.<br />

I 2006 havde vi kontakt til 2<br />

unge mellem 8-25 år. I 2007<br />

er det 30. De fleste unge fra<br />

Grønland har 9- 0 års skolegang;<br />

nogle uden afgangseksamen.<br />

Mange af dem er<br />

begyndt på en videregående<br />

uddannelse i deres egen eller<br />

i den nærmeste bygd, men er<br />

holdt op før tid. Deres samlede<br />

skolegang i Grønland har<br />

oftest været præget af en del<br />

fravær, manglende koncentration<br />

og dermed manglende<br />

udbytte af den faglige undervisning.<br />

I de små bygde samfund,<br />

hvor de og deres familie kommer<br />

fra, har de alle haft nemt<br />

ved at få forskellige jobs: rengøring,<br />

fabriksarbejde, flytninger,<br />

gå-til-hånde-opgaver m.v.<br />

Deres oplevelse er derfor, at<br />

de nemt vil kunne gøre det<br />

samme i Danmark. Dét, de<br />

ikke forstår, er, at normerne<br />

på det danske arbejdsmarked<br />

er meget anderledes. De<br />

mangler ”Det arbejdende familienetværk,”<br />

som kan skaffe<br />

og støtte dem i jobs. De ved<br />

ikke, at man eksempelvis ikke<br />

bare bliver væk uden at give<br />

besked en dag, hvor familien<br />

er på besøg og, at man derefter<br />

kan regne med, at jobbet<br />

fortsat er der.<br />

ALLErEdE AfhæNGIGE<br />

De kommer fra familier, hvor<br />

skilsmisse og misbrug af hash<br />

og alkohol har ført mange<br />

traumatiske oplevelser, overgreb<br />

og svigt med sig. Fra<br />

Grønland har de også selv<br />

gjort deres erfaringer med<br />

misbrug af hash og alkohol og<br />

dertil hørende kriminalitet.<br />

De har allerede skabt sig en<br />

afhængighed, som de tager<br />

med sig til Danmark. De fleste<br />

har et ønske om her at kunne<br />

begynde på et nyt liv gerne<br />

med uddannelse eller job.<br />

Andre flytter hertil bare for at<br />

komme væk fra ”et dårligt liv”<br />

på Grønland.<br />

De flytter først ind hos et<br />

andet grønlandsk familiemedlem,<br />

f.eks. mor, far, farmor,<br />

onkel eller hos grønlandske<br />

venner/bekendte. I alle tilfælde<br />

har det inden for ca. en<br />

måned udviklet sig problemfyldt.<br />

Den unge/nytilflyttede<br />

er blevet smidt ud til overlevelse<br />

på byens varmestuer, på<br />

gaden, hos kammerater o.a.<br />

uden bolig, penge, mad, tøj og<br />

andre basale ting.<br />

Oftest har der også i de<br />

nytilflyttede grønlandske familier<br />

været et misbrug og en<br />

dertil hørende turbulent tilværelse.<br />

I denne sammenhæng<br />

har det ikke været muligt at<br />

etablere en kontakt til uddannelse<br />

eller jobmuligheder.<br />

fEjLbEdømmEs<br />

I de grønlandske familier er<br />

man vant til at klare sig selv<br />

og hjælpe hinanden. Man går<br />

helst ikke til offentlige instanser.<br />

Derfor går der nemt lang<br />

tid, og konsekvenserne bliver<br />

alt for store, før denne gruppe<br />

dukker op i kommunens etablerede<br />

hjælpesystemer.<br />

Ved det første møde i kontanthjælpssystemet<br />

er deres<br />

problematiske baggrund og<br />

manglende erfaringer med det<br />

danske system ikke umiddelbart<br />

synlige. De virker velfungerende,<br />

taler nogenlunde<br />

dansk og har haft arbejde i<br />

85


86<br />

Grønlændere<br />

Grønland. Derfor vurderes<br />

de ofte til ikke at have andre<br />

problemer udover ledighed,<br />

og bliver derfor henvist til en<br />

erhvervsrettet aktivering.<br />

bALANcEGANG<br />

Men der er god grund til at<br />

træde varsomt, når Jobcentrene<br />

matcher grønlandske<br />

kontanthjælpsmodtagere: At<br />

matche for højt giver bagslag<br />

og har en masse omkostninger<br />

– menneskeligt såvel som<br />

økonomisk. Misforståelser og<br />

fejlvisitering til et ordinært<br />

arbejde eller aktiveringstilbud<br />

kan få lange eller vedvarende<br />

følger. Det kan nemlig betyde,<br />

at grønlænderen udebliver,<br />

måske fordi han/hun ikke kunne<br />

finde vej til arbejdspladsen,<br />

eller fordi han/hun er usikker<br />

på, hvad jobbet indebærer,<br />

eller måske af en helt anden<br />

grund, som ingen udenforstående<br />

rigtigt kan finde ud af.<br />

For nogles vedkommende<br />

tager det to-tre måneder, før<br />

den sociale nedtur er åbenlys.<br />

Kontanthjælpen bliver mindre<br />

pga. ulovligt fravær og holder<br />

til sidst endeligt op. Brevene<br />

fra socialforvaltningen bliver<br />

ikke åbnet eller når aldrig<br />

frem, hvis der da findes en<br />

adresse. Livet for den unge<br />

udvikler sig til at blive mere<br />

og mere kaotisk og misbrugspræget.<br />

bør IKKE Gå LIGEsådAN<br />

En anden problematik har<br />

de, som er etableret på eget<br />

værelse og er begyndt på en<br />

videregående uddannelse i<br />

Danmark, men er holdt op<br />

eller har været fraværende i<br />

længere tid. De har brug for<br />

støtte til at komme i gang igen,<br />

så vi forhindrer en ond cirkel,<br />

hvor misbrug og hjemløshed<br />

får overtaget.<br />

På lidt forskellige tidspunkter<br />

i ovennævnte forløb hører<br />

den nytilflyttede/unge grønlænder<br />

om <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />

Efter at være blevet smidt på<br />

gaden i Danmark, er der en<br />

“læretid”, hvor de er blevet<br />

bekendt med de ældre grønlændere,<br />

som igennem flere<br />

år har overlevet i Danmark i<br />

grupper, hvor de ofte bor hos<br />

hinanden eller på varmestuerne<br />

i et liv med hash og alkohol.<br />

De ældre kom til Danmark på<br />

samme måde, men de fik ikke<br />

nogle realistiske tilbud om<br />

integration og aktivering, som<br />

kunne bringe dem til selvforsørgelse.<br />

Vi er derfor meget optaget af<br />

nu at gøre en indsats for at<br />

stoppe den negative udvikling,<br />

så de unge i dag ikke ender på<br />

samme måde.<br />

mAssIV sTøTTE NødVENdIG<br />

Seks af de unge, som kom til<br />

Danmark i maj-oktober 2006,<br />

blev frem til begyndelsen af<br />

2007 aktiveret i én klasse på<br />

”Afdelingen for unge tosprogede”<br />

i Ålborg i et undervisnings-<br />

og integrationsforløb.<br />

Sammen med andre nationaliteter<br />

modtog de her undervisning<br />

i dansk, samfundsfag<br />

og andre skolefag, som fagligt<br />

ville kunne forberede dem til<br />

at kunne klare sig i de danske<br />

uddannelsesinstitutioner. Når<br />

de er klar til at komme i praktik,<br />

kan de også komme videre<br />

ud på det danske arbejdsmarked.<br />

Det var ”learning by<br />

doing,” idet behovet for hjælp<br />

til mange praktiske dagligdags<br />

opgaver er stort. For eksempel:<br />

hvordan fungerer kommunen,<br />

tandlægen, banken m.v.<br />

Afdelingen for unge tosprogede<br />

dækkede nogle af de unges<br />

behov, men langt fra dem alle.<br />

Uden for skolen har de unge<br />

et liv med mange opgaver,<br />

som de ikke selv magter, idet<br />

de aldrig har lært det, så som:<br />

bo på eget værelse, klare egen<br />

økonomi, få et godt netværk<br />

med bl.a. fritidsinteresser og<br />

ikke mindst at kunne administrere<br />

et forbrug af hash og<br />

alkohol.<br />

Da de seks unge kom til<br />

Danmark blev de enkeltvis, fra<br />

det daværende AF (Arbejdsformidlingen),<br />

visiteret til<br />

forskellige aktiveringsprojekter<br />

for arbejdsmarkedsparate,<br />

som de udeblev fra. Da denne<br />

ungegruppe blev samlet i et<br />

realistisk aktiverings /undervisningsforløb,<br />

støttede de<br />

hinanden og kunne bedre<br />

fastholde et stabilt fremmøde.<br />

Via enkeltbevillinger fra<br />

Ålborg Kommune til tre af<br />

eleverne blev der iværksat en<br />

ekstra indsats. Den ekstra indsats<br />

kunne Ålborg Kommune<br />

kun bevilge pr. person og med<br />

tre måneders interval, hvilket<br />

var for skrøbeligt til at fasthol


Grønlændere<br />

de én person til den samlede<br />

indsats til gruppen.<br />

Efterhånden som den støttende<br />

indsats forsvandt med<br />

det svingende timeantal, forsvandt<br />

elevgruppen ligeledes<br />

fra Afdelingen for unge tosprogede.<br />

De kunne ikke længere<br />

fastholdes i aktiveringen, men<br />

kom i stedet efter behov på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, som er en frivillig<br />

social aktivering. Dvs. ca.<br />

35 forskellige unge har vi på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> kontakt til.<br />

Igennem hele 2007 har de<br />

unge forsøgt sig med uddannelsesstart<br />

på Handelsskolen,<br />

VUC og Teknisk <strong>Skole</strong>. Vi har<br />

forsøgt at drage nytte af støtte,<br />

studievejledning, mentorordning<br />

m.v. i det etablerede<br />

uddannelsessystem, men<br />

stadig med det samme resultat:<br />

Ingen af vores ”svage”<br />

grønlandske studerende har<br />

kunnet fastholdes i en uddannelse.<br />

Under et samarbejdsmøde<br />

med kommunen i Det grønlandske<br />

hus i Ålborg blev<br />

det konstateret, at antallet af<br />

grønlandske studerende, som<br />

huset har kontakt til, (typisk<br />

bedre fungerende universitetsstuderende)<br />

er det samme, (35)<br />

som vores antal af dårligt fungerende,<br />

som generelt søger<br />

mellemuddannelserne.<br />

I slutningen af 2007 aftalte<br />

vi med Det grønlandske hus<br />

at indkalde til et samarbejdsmøde<br />

med de ansvarlige på<br />

unge-området for uddannelse<br />

og sociale indsatser i Ålborg<br />

Kommune i håb om at kunne<br />

skabe nye tilbud og arbejdsgange.<br />

Mødet er sat til marts<br />

2008.<br />

Vi vil tilstræbe at få tag i<br />

målgruppen, før de kommer<br />

”i lære” hos de ældre udsatte<br />

grønlændere. For at dét skal<br />

lykkes, vil der være en opgave<br />

i at etablere en tillidsskabende<br />

kontakt, som skal ligge til<br />

grund for det individuelle<br />

og, udviklingsarbejde. Det<br />

vil kunne opbygges ved at<br />

arbejde ud fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>,<br />

dens praksis og medarbejdere,<br />

som allerede er ”godkendt” i<br />

netværket af de udsatte grønlændere.<br />

Først derefter kan indsatsen<br />

sættes i gang med bl.a. ansøgning<br />

om kontanthjælp, installering<br />

på eget værelse for<br />

første gang i deres liv, botræning<br />

og undervejs løbende<br />

råd og vejledning omkring<br />

forståelsen af og kravene fra<br />

det danske system, som de har<br />

svært ved at følge. Indsatsen<br />

skal ske i et samarbejde med<br />

de andre muligheder, der i<br />

forvejen er på området: aktivering/job/uddannelse,fritidstilbud,sundhedsvæsen/behandlingstilbud,<br />

varmestuerne m.v.<br />

Indsatsen skal hjælpe de unge<br />

til at sætte ord på en handleplan.<br />

Den skal opøve den<br />

enkeltes vilje til selv at tage<br />

ansvar for deres liv, dvs. sætte<br />

sig mål, tilrettelægge forløb og<br />

virkeliggøre beslutninger.<br />

87


Grønlændere<br />

de én person til den samlede<br />

indsats til gruppen.<br />

Efterhånden som den støttende<br />

indsats forsvandt med<br />

det svingende timeantal, forsvandt<br />

elevgruppen ligeledes<br />

fra Afdelingen for unge tosprogede.<br />

De kunne ikke længere<br />

fastholdes i aktiveringen, men<br />

kom i stedet efter behov på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, som er en frivillig<br />

social aktivering. Dvs. ca.<br />

35 forskellige unge har vi på<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> kontakt til.<br />

Igennem hele 2007 har de<br />

unge forsøgt sig med uddannelsesstart<br />

på Handelsskolen,<br />

VUC og Teknisk <strong>Skole</strong>. Vi har<br />

forsøgt at drage nytte af støtte,<br />

studievejledning, mentorordning<br />

m.v. i det etablerede<br />

uddannelsessystem, men<br />

stadig med det samme resultat:<br />

Ingen af vores ”svage”<br />

grønlandske studerende har<br />

kunnet fastholdes i en uddannelse.<br />

Under et samarbejdsmøde<br />

med kommunen i Det grønlandske<br />

hus i Ålborg blev<br />

det konstateret, at antallet af<br />

grønlandske studerende, som<br />

huset har kontakt til, (typisk<br />

bedre fungerende universitetsstuderende)<br />

er det samme, (35)<br />

som vores antal af dårligt fungerende,<br />

som generelt søger<br />

mellemuddannelserne.<br />

I slutningen af 2007 aftalte<br />

vi med Det grønlandske hus<br />

at indkalde til et samarbejdsmøde<br />

med de ansvarlige på<br />

unge-området for uddannelse<br />

og sociale indsatser i Ålborg<br />

Kommune i håb om at kunne<br />

skabe nye tilbud og arbejdsgange.<br />

Mødet er sat til marts<br />

2008.<br />

Vi vil tilstræbe at få tag i<br />

målgruppen, før de kommer<br />

”i lære” hos de ældre udsatte<br />

grønlændere. For at dét skal<br />

lykkes, vil der være en opgave<br />

i at etablere en tillidsskabende<br />

kontakt, som skal ligge til<br />

grund for det individuelle<br />

og, udviklingsarbejde. Det<br />

vil kunne opbygges ved at<br />

arbejde ud fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>,<br />

dens praksis og medarbejdere,<br />

som allerede er ”godkendt” i<br />

netværket af de udsatte grønlændere.<br />

Først derefter kan indsatsen<br />

sættes i gang med bl.a. ansøgning<br />

om kontanthjælp, installering<br />

på eget værelse for<br />

første gang i deres liv, botræning<br />

og undervejs løbende<br />

råd og vejledning omkring<br />

forståelsen af og kravene fra<br />

det danske system, som de har<br />

svært ved at følge. Indsatsen<br />

skal ske i et samarbejde med<br />

de andre muligheder, der i<br />

forvejen er på området: aktivering/job/uddannelse,fritidstilbud,sundhedsvæsen/behandlingstilbud,<br />

varmestuerne m.v.<br />

Indsatsen skal hjælpe de unge<br />

til at sætte ord på en handleplan.<br />

Den skal opøve den<br />

enkeltes vilje til selv at tage<br />

ansvar for deres liv, dvs. sætte<br />

sig mål, tilrettelægge forløb og<br />

virkeliggøre beslutninger.<br />

87


Esbjerg: Gode historier om grønlændere<br />

Esbjerg: Gode historier om grønlændre<br />

Af Britta Gjelstrup, projektleder Oqqumut, Esbjerg<br />

Det begyndte med et opfølgningsmøde<br />

i Oqqumut i 2007<br />

for tre af vore grønlandske<br />

mænd. En rådgiver fortalte om<br />

et informationsmøde på slagteriet<br />

i Brørup i et samarbejde<br />

med AOF, Esbjerg. Mødet<br />

skulle afholdes næste dag.<br />

Derpå fyldte en medarbejder<br />

vores bus med seks<br />

mænd. Fem blev antaget til<br />

kurset under AOF. Den sjette<br />

person kunne ikke nok dansk.<br />

To personer gennemførte og<br />

blev fastansat på slagteriet.<br />

Den ene er nu flyttet til Brørup<br />

i egen lejlighed. En anden<br />

person fik hyre på en trawler<br />

for tredje gang. Altså almindeligt<br />

arbejde. En person fik en<br />

arbejdsskade på kurset, som<br />

betød, at han sluttede. Den<br />

femte magtede ikke at følge<br />

det p.g.a. massive misbrug og<br />

psykiske problemer.<br />

VæKKE-OG KAffEsErVIcE<br />

For at dette lille projekt skulle<br />

lykkes, var vi klar over, at der<br />

skulle megen støtte til. Under<br />

hele forløbet ringede vi og<br />

vækkede eleverne om morgenen.<br />

Da slagterne skal møde<br />

kl. 6.30 i Brørup, lavede vi en<br />

runde blandt personalet. Vi<br />

stod op kl. 4. 5 for at vække<br />

den første kl. 4.20, så de kunne<br />

nå toget til Brørup. Dette<br />

gjorde vi i fire uger.<br />

Vi besluttede, at de mødtes<br />

her i huset om morgenen<br />

inden afgang. Igen fyldte vi<br />

vores bus og kørte dem til<br />

Brørup og hentede dem igen<br />

om eftermiddagen. Ugen efter<br />

havde de fået månedskort til<br />

DSB. Da blev de modtaget af<br />

medarbejder på Banegården<br />

om morgenen med to kander<br />

kaffe. Om eftermiddagen stod<br />

samme medarbejder atter klar<br />

med kaffen, og man fik lige<br />

talt dagen igennem. Efter en<br />

uge på denne måde skulle de<br />

selv tage af sted om morgenen,<br />

og vi tog ikke imod om<br />

eftermiddagen. Men vi gav<br />

kaffe og lagkage hver torsdag<br />

i Oqqumut, når de kom fra<br />

arbejde kl. 6. Her fik vi så<br />

samtidig ordnet de breve, som<br />

de ikke forstod. Vi var på Rådhuset<br />

og fik lavet skattekort,<br />

og mange andre problemer<br />

blev talt igennem.<br />

hVOrdAN Er dET EGENTLIG?<br />

Samtidig gav det anledning til<br />

en masse snak blandt brugerne<br />

i Oqqumut, om dét at<br />

komme i arbejde. Det var en<br />

fornøjelse at se slagterne, når<br />

de kom i huset. Ryggen var<br />

rank, og de var meget glade;<br />

stoltheden lyste ud af dem.<br />

Og da så slagteriet i selve<br />

Esbjerg søgte folk, henvendte<br />

nogle få fra huset sig selv for<br />

at søge arbejde. Forløbet fra<br />

Brørup spredte ringe i vandet<br />

på den gode måde. Det kunne<br />

faktisk lykkes for nogle.<br />

Vi har et eksempel på en<br />

elev, som er kommet i gang<br />

også med støtte fra de to i Brørup.<br />

Vedkommende er tilflyttet<br />

fra en anden kommune i 2007.<br />

Der har været mange problemer<br />

i den tidligere kommune.<br />

Men denne gang går det. Der<br />

er store roser til ham fra AOF<br />

og slagteriet. Han begynder i<br />

almindeligt arbejde på slagteriet<br />

på aftenholdet.<br />

Desuden har jeg kendskab til<br />

personer, som er begyndt<br />

på slagteriet i Esbjerg. De fem<br />

bliver nu fastansat. Andre seks<br />

har desværre været syge, er<br />

mødt i meget beskidt tøj, har<br />

ikke fået ringet afbud o.l.<br />

Ud af de i alt 6 grønlændere,<br />

som kom i kontakt med<br />

Brørup og Esbjerg slagterier,<br />

er syv nu i gang med arbejdet.<br />

Så sig ikke, at det ikke kan lykkes,<br />

selv om der er mange og<br />

store problemer, ikke mindst<br />

misbrug.<br />

89


Esbjerg: Gode historier om grønlændere<br />

Esbjerg: Gode historier om grønlændre<br />

Af Britta Gjelstrup, projektleder Oqqumut, Esbjerg<br />

Det begyndte med et opfølgningsmøde<br />

i Oqqumut i 2007<br />

for tre af vore grønlandske<br />

mænd. En rådgiver fortalte om<br />

et informationsmøde på slagteriet<br />

i Brørup i et samarbejde<br />

med AOF, Esbjerg. Mødet<br />

skulle afholdes næste dag.<br />

Derpå fyldte en medarbejder<br />

vores bus med seks<br />

mænd. Fem blev antaget til<br />

kurset under AOF. Den sjette<br />

person kunne ikke nok dansk.<br />

To personer gennemførte og<br />

blev fastansat på slagteriet.<br />

Den ene er nu flyttet til Brørup<br />

i egen lejlighed. En anden<br />

person fik hyre på en trawler<br />

for tredje gang. Altså almindeligt<br />

arbejde. En person fik en<br />

arbejdsskade på kurset, som<br />

betød, at han sluttede. Den<br />

femte magtede ikke at følge<br />

det p.g.a. massive misbrug og<br />

psykiske problemer.<br />

VæKKE-OG KAffEsErVIcE<br />

For at dette lille projekt skulle<br />

lykkes, var vi klar over, at der<br />

skulle megen støtte til. Under<br />

hele forløbet ringede vi og<br />

vækkede eleverne om morgenen.<br />

Da slagterne skal møde<br />

kl. 6.30 i Brørup, lavede vi en<br />

runde blandt personalet. Vi<br />

stod op kl. 4. 5 for at vække<br />

den første kl. 4.20, så de kunne<br />

nå toget til Brørup. Dette<br />

gjorde vi i fire uger.<br />

Vi besluttede, at de mødtes<br />

her i huset om morgenen<br />

inden afgang. Igen fyldte vi<br />

vores bus og kørte dem til<br />

Brørup og hentede dem igen<br />

om eftermiddagen. Ugen efter<br />

havde de fået månedskort til<br />

DSB. Da blev de modtaget af<br />

medarbejder på Banegården<br />

om morgenen med to kander<br />

kaffe. Om eftermiddagen stod<br />

samme medarbejder atter klar<br />

med kaffen, og man fik lige<br />

talt dagen igennem. Efter en<br />

uge på denne måde skulle de<br />

selv tage af sted om morgenen,<br />

og vi tog ikke imod om<br />

eftermiddagen. Men vi gav<br />

kaffe og lagkage hver torsdag<br />

i Oqqumut, når de kom fra<br />

arbejde kl. 6. Her fik vi så<br />

samtidig ordnet de breve, som<br />

de ikke forstod. Vi var på Rådhuset<br />

og fik lavet skattekort,<br />

og mange andre problemer<br />

blev talt igennem.<br />

hVOrdAN Er dET EGENTLIG?<br />

Samtidig gav det anledning til<br />

en masse snak blandt brugerne<br />

i Oqqumut, om dét at<br />

komme i arbejde. Det var en<br />

fornøjelse at se slagterne, når<br />

de kom i huset. Ryggen var<br />

rank, og de var meget glade;<br />

stoltheden lyste ud af dem.<br />

Og da så slagteriet i selve<br />

Esbjerg søgte folk, henvendte<br />

nogle få fra huset sig selv for<br />

at søge arbejde. Forløbet fra<br />

Brørup spredte ringe i vandet<br />

på den gode måde. Det kunne<br />

faktisk lykkes for nogle.<br />

Vi har et eksempel på en<br />

elev, som er kommet i gang<br />

også med støtte fra de to i Brørup.<br />

Vedkommende er tilflyttet<br />

fra en anden kommune i 2007.<br />

Der har været mange problemer<br />

i den tidligere kommune.<br />

Men denne gang går det. Der<br />

er store roser til ham fra AOF<br />

og slagteriet. Han begynder i<br />

almindeligt arbejde på slagteriet<br />

på aftenholdet.<br />

Desuden har jeg kendskab til<br />

personer, som er begyndt<br />

på slagteriet i Esbjerg. De fem<br />

bliver nu fastansat. Andre seks<br />

har desværre været syge, er<br />

mødt i meget beskidt tøj, har<br />

ikke fået ringet afbud o.l.<br />

Ud af de i alt 6 grønlændere,<br />

som kom i kontakt med<br />

Brørup og Esbjerg slagterier,<br />

er syv nu i gang med arbejdet.<br />

Så sig ikke, at det ikke kan lykkes,<br />

selv om der er mange og<br />

store problemer, ikke mindst<br />

misbrug.<br />

89


Forward<br />

Forward<br />

Af Steffen Ipland, projektleder<br />

Projekt Forward på <strong>Kofoeds</strong><br />

<strong>Skole</strong> er et tilbud til stoffri<br />

misbrugere og ædru alkoholikere,<br />

som har brug for at finde<br />

mening med og muligheder i<br />

deres liv. Projektet blev igangsat<br />

i 2004 ud fra målsætningen<br />

om at følge op på mennesker,<br />

der har været igennem en<br />

misbrugsbehandling. Mennesker<br />

som har et ønske om at<br />

komme i beskæftigelse, men<br />

som mangler erhvervsmæssig<br />

afklaring eller ikke har<br />

fået uddannelse. Intentionen<br />

er at bakke op om de eksisterende<br />

behandlingsindsatser<br />

(dag/døgnbehandling), så der<br />

skabes en sammenhængende<br />

indsats for det enkelte individ,<br />

og samtidig bidrages til<br />

skabelsen af en helhed i den<br />

generelle behandling af målgruppen.<br />

Erfaring fra de første<br />

tre år har vist, at der er et stort<br />

behov for et erhvervsrettet<br />

afklaringsforløb til mennesker<br />

med problemer, der er relateret<br />

til misbrug.<br />

Forward er et dagtilbud,<br />

hvor der tilbydes daglig<br />

undervisning, oplæg til refleksion<br />

og fortløbende, personlig<br />

vejledning med mulighed for<br />

akutsamtaler i selve projektet.<br />

Derudover tilbydes værkstedsaktiviteter<br />

og faglig- og kreativ<br />

undervisning på skolen.<br />

Forwards forståelse af<br />

”hjælp til selvhjælpsmetoden”<br />

er, at hvis man er interesseret<br />

i det, vi har at tilbyde og er<br />

villig til at gøre en indsats for<br />

at få det, er man godt på vej og<br />

meget velkommen.<br />

Målsætningen er at holde deltagerne<br />

stoffri/ædru og give<br />

dem en indholdsrig tilværelse<br />

at stå op til - og på længere<br />

sigt få dem i gang med praktik/arbejde<br />

eller i uddannelse.<br />

Projektet skal dertil skabe en<br />

forbindelse mellem den enkelte<br />

bruger og de forskellige<br />

andre indsatser, der er i kommunen<br />

og supplere andre dele<br />

af systemet med en forståelse<br />

for den enkelte deltagers flow<br />

gennem de forskellige faser<br />

efter et behandlingsforløb.<br />

Projektets forandringsteorier:<br />

Alt for mange misbrugere<br />

falder tilbage i misbrug<br />

efter behandling. Derfor er<br />

der behov for at følge op på<br />

behandlingen med programmer<br />

for udvikling af sociale<br />

kompetencer og livsstilsforbedringer.<br />

Der skal skabes et<br />

sammenhængende, flerstrenget<br />

aktiverings- og uddannelsestilbud,<br />

som forbinder<br />

behandling og udslusning til<br />

arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet,<br />

for at flere<br />

misbrugere kan komme videre<br />

i livet. Flere misbrugere vil<br />

ved aktivering og uddannelse<br />

få øget deres personlige, sociale<br />

og faglige kompetencer. Flere<br />

misbrugere vil få øget deres<br />

erhvervs- og indlæringsevne.<br />

Flere misbrugere vil kunne<br />

integreres på arbejdsmarkedet<br />

og i uddannelsessystemet eller<br />

i andre samfundsrelaterede<br />

aktiviteter.<br />

Forwards metode og projektets<br />

metodeelementer er<br />

udviklet over en treårig peri-<br />

ode, hvor der løbende er gjort<br />

praktiske erfaringer og foretaget<br />

korrektioner.<br />

Der har til dato ( 6. .2007)<br />

været 79 elever tilknyttet Forward.<br />

Heraf er elever stadig<br />

indskrevet.<br />

Af de udskrevne elever er<br />

45 kommet videre til enten<br />

arbejde eller uddannelse<br />

(66,2 %). 3 er kommet i et<br />

længerevarende behandlingsforløb,<br />

som en vej videre mod<br />

arbejdsmarkedet ( 9, %).<br />

Det vil sige, at 85,3% er<br />

kommet i gang med arbejde,<br />

uddannelse eller behandling.<br />

0 elever har vi mistet kontakten<br />

til.<br />

Ny bEVILLING<br />

I sommeren 2007 fik vi bevilget<br />

8.3 mill. kr. over fire år til<br />

fortsættelse af det allerede<br />

eksisterende arbejde, til en<br />

udvidelse af projekt Forward<br />

og til ansættelse af to nye medarbejdere.<br />

Projektets resultatmål<br />

i bevillingsperioden er:<br />

• 75 personer gennemfører<br />

i projektperioden forløbet<br />

helt eller delvist<br />

• Gennemsnitligt 30 deltagere<br />

er til stadighed optaget i<br />

projektet<br />

• 85% af deltagerne i motivationsgruppen<br />

får lagt en<br />

handlingsplan inden tre<br />

måneder efter optagelse<br />

• Gennemsnitlig opholdstid i<br />

cleangruppen otte- ti måneder<br />

9


92<br />

Forward<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

2/3 af deltagerne udskrives<br />

efter behandling og ophold<br />

i cleangruppen til beskæftigelse,<br />

uddannelse, erhvervsrettet<br />

aktivering eller frivilligt<br />

arbejde<br />

Kvalitetsindikatorer:<br />

Der måles på deltagernes<br />

generelle tilfredshed med<br />

projektet, oplevelsen af livskvalitetsforbedring<br />

og oplevelse<br />

af forbedringer af kompetencer.<br />

Der måles på en<br />

femtrins skala med følgende<br />

succeskriterier: tilfredshed<br />

(mindst 80% voterer i de to<br />

højeste kategorier), livskvalitetsforbedring<br />

(mindst<br />

75% voterer i de to højeste<br />

kategorier), kompetenceudvikling<br />

(mindst 70% voterer i<br />

de to højeste kategorier)<br />

Projektet samler op måned<br />

for måned ) antal deltagere,<br />

2) fremmøde, 3) antal<br />

udskrivninger og resultater,<br />

4) antal indskrivninger<br />

Strategiske foci for projektet<br />

Der er fokus på misbrugerens<br />

plan for personlig og faglig<br />

udvikling. Der er fokus på<br />

deltagerens ejerskab til sin<br />

plan og personlige involvering<br />

i forløbet. Der er fokus på projektets<br />

samarbejde med andre<br />

institutioner og arbejdsmarkedet.<br />

Der er fokus på metodekvalitet<br />

NyT TILbud<br />

Med en fire-årig bevilling<br />

fra Socialministeriets Fælles<br />

Ansvar II pulje, som er regeringens<br />

nye handlingsprogram<br />

for de svageste grupper i<br />

samfundet (match 4 og 5), har<br />

vi som noget nyt etableret et<br />

hold som vi kalder ”Workshoppen.”<br />

Tilbudet henvender sig<br />

til aktive misbrugere, som kan<br />

komme fra kommunens job/<br />

socialcenter, fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />

eller fra gaden. Der undervises<br />

bl.a. i misbrugets afhængighed,<br />

mønstre, forsvarsmekanismer<br />

osv. som er en del af<br />

misbrugsproblematikken. Når<br />

og hvis eleverne fra workshoppen<br />

ytrer ønsker om behandling,<br />

bliver de indskrevet i<br />

motivationsgruppen.<br />

mOTIVATIONsGruPPEN<br />

Denne gruppe består af elever,<br />

som har et ønske om hjælp,<br />

men som endnu ikke føler sig<br />

motiverede til at gøre noget<br />

ved misbruget. Når eleven<br />

indskrives tages kontakt til<br />

den respektive visitationsmyndighed.<br />

Projektets medarbejdere<br />

mødes med eleverne til fælles<br />

undervisning mindst en<br />

gang om ugen. Derudover har<br />

medarbejderne en-tre individuelle<br />

samtaler pr. uge med<br />

eleverne efter behov. I fokus<br />

for arbejdet er spørgsmål om<br />

afhængighed, benægtelse og<br />

ansvaret for eget liv.<br />

Kontakten med denne<br />

elevgruppe medfører et tæt<br />

samarbejde med kommune,<br />

misbrugscenter og sagsbehandlere,<br />

når der skal presses<br />

på for at få en behandling<br />

igangsat. I nogle situationer<br />

går det hurtigt, andre gange<br />

mere langsomt, f.eks. når der<br />

skal igangsættes en længerevarende<br />

stoffri døgnbehandling.<br />

Udfordringen er<br />

imidlertid at sætte den rigtige<br />

behandling ind og at gøre det<br />

hurtigt, når den enkelte er<br />

motiveret og parat.<br />

I 2007 kunne seks af vore<br />

elever fra motivationsgruppen<br />

helt ekstraordinært komme i<br />

døgnbehandling idet Indenrigs-<br />

og Sundhedsministeriet<br />

dækkede udgiften til såkaldte<br />

fripladsordninger. Det var via<br />

satspuljemidler, som i 2006 og<br />

2007 blev fordelt til en række<br />

private behandlingsinstitutioner.<br />

Denne ordning håber vi<br />

naturligvis gennemføres igen i<br />

år.<br />

cLEANGruPPEN<br />

I denne gruppe arbejdes fortsat<br />

med metoder og udvikling.<br />

Der arbejdes på såvel de ydre<br />

som de indre linjer i den takt<br />

eleven magter det:<br />

• Eleven afklarer sig i forhold<br />

til sine ønsker og muligheder<br />

vedrørende arbejde<br />

og/eller uddannelse<br />

• Eleven skærper sin realitetssans<br />

• Eleven lærer at hægte<br />

struktur på det, han/hun er i<br />

gang med<br />

• Eleven lærer at være ærlig<br />

om sig selv, overfor sig selv<br />

og andre<br />

• Eleven lærer tålmodighed<br />

• Eleven lærer at opfatte<br />

situationer og fænomener<br />

mere nuanceret


Forward<br />

• Eleven lærer at samarbejde<br />

– også med myndighedspersoner<br />

• Eleven tilegner sig en mere<br />

positiv selvopfattelse.<br />

• Eleven øger sit selvværd,<br />

skaber netværk og forbedrer<br />

sociale kontakter.<br />

Selvforsørgelse og fortsat stoffrihed<br />

er målet, og det tager<br />

tid.<br />

NA KONVENT bOrNhOLm I<br />

AuGusT<br />

Projekt Forwards cleangruppe<br />

var igen i 2007 deltagere<br />

ved NA Konvent Bornholm i<br />

august. elever og to medarbejdere<br />

drog afsted til Bornholm,<br />

og flere elever har efterfølgende<br />

sagt ”at det var den<br />

bedste sommerferie, de nogensinde<br />

havde haft.” I fem dage<br />

var vi tæt sammen, og ikke en<br />

eneste gang opstod der uoverensstemmelser.<br />

Det er stort,<br />

når man sammenholder dette<br />

med, at enkelte af vores elever<br />

lider af sociale fobier, og at vi i<br />

tre ud af fem dage tilbragte en<br />

stor del af tiden med ca. 400<br />

mennesker fra dette skæbnefællesskab.<br />

mIsbruGsKONfErENcEN<br />

Årets sidste store begivenhed<br />

var konferencen ”Fra misbruger<br />

til medarbejder.” Der var<br />

2 2 gæster til konferencen,<br />

82 udefra og 30 medarbejdere<br />

fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. Den<br />

meget positive respons, vi<br />

efterfølgende har modtaget,<br />

deler vi med de ca. 60 hårdt<br />

arbejdende medarbejdere og<br />

elever, der stod for opgaverne<br />

op til og under afviklingen af<br />

konferencen. På alle områder<br />

var det en stor succes.<br />

Der var rigtig mange gode<br />

oplæg. To af disse oplæg skal<br />

fremhæves. Det ene er Anne<br />

Grethe Nyeng fra kursus<br />

og behandlingsinstitution<br />

Cenaps, som ridsede de stressfaktorer<br />

op, som er kendetegnende<br />

for misbrugere i fasen<br />

efter behandlingsforløbet.<br />

Stressfaktorer som betyder, at<br />

det er vigtigt ikke at forhaste<br />

sig, når man har med misbrugere<br />

at gøre, det er vigtigt, at<br />

misbrugeren kommer igennem<br />

de personlige udviklingsfaser,<br />

som den enkelte har<br />

behov for, inden han/hun er<br />

klar til arbejdsmarkedet, hvis<br />

misbrugeren ikke skal tage<br />

tilbagefald.<br />

Det andet eksempel kom<br />

fra idræts- og kulturdirektør<br />

i DGI-byen, Poul Henning<br />

Jørgensen. Idræts-med-megetmere<br />

stedet ved Københavns<br />

Hovedbanengård, der tager<br />

misbrugere og andre udsatte i<br />

forskellige former for jobs/jobtræning:<br />

”Det er vores måde<br />

at erkende, at vi befinder os<br />

på Vesterbro i København – og<br />

gøre en indsats for lokalområdet,”<br />

sagde han.<br />

Ordene tid og tålmodighed<br />

løb som en af de tykkeste,<br />

røde tråde gennem oplægsholdernes<br />

erfaringer med misbrugeres<br />

vej tilbage til arbejdsmarkedet.<br />

Andre røde tråde<br />

gennem konferencen var:<br />

1. At det er vigtigt med én kontaktperson<br />

til en misbruger i<br />

behandling. Kontaktpersonen<br />

må varetage den langsommelige<br />

og svært gennemskuelige<br />

sagsgang med mange involverede<br />

forvaltninger<br />

2. At de involverede forvaltninger<br />

bør arbejde sammen i helhedsorienterede<br />

grupper om<br />

den enkelte klient, så sagsgangen<br />

ikke forhales eller vanskeliggøres<br />

unødigt – med eventuelt<br />

tilbagefald som risiko, hvis<br />

borgeren bliver sendt rundt i<br />

forvaltnings-manegen<br />

3. At det er vigtigt at være<br />

opmærksom på, at misbrugere<br />

er lige så forskellige som<br />

andre, og at der er nødt til at<br />

være både ”runde og trekantede”<br />

huller i de ”kasser,” samfundet<br />

gerne vil placere folk i<br />

4. At det er nødvendigt at<br />

slippe berøringsangsten for at<br />

kræve:<br />

a. Indhold i og kvalitetskontrol<br />

med behandlingsgarantien for<br />

misbrugere<br />

b. Uddannelse til terapeuterne:<br />

Vi bør indse, at det ikke<br />

er en kvalifikation i sig selv for<br />

en behandler, udelukkende at<br />

være ex-misbruger<br />

c.Et alternativt arbejdsmarked<br />

for dem, som vi må se i øjnene<br />

ikke kan klare ordinært arbejde.<br />

”Kontantjobs” benævnte<br />

Mette Frederiksen (S) det.<br />

De kunne være kendetegnet<br />

ved, at det ville være i orden<br />

at tjene lidt, f.eks. i lokalområdet,<br />

uden at den udsatte bliver<br />

trukket i ydelser og beskattet.<br />

93


94<br />

Forward<br />

Et mantra fra dagen er også<br />

efterværn, så risikoen for tilbagefald<br />

til stofmisbrug minimeres.<br />

Og naturligvis forebyggelse<br />

for at undgå misbrugets<br />

smertelige oplevelser, personligt<br />

såvel som samfundsmæssigt.<br />

øVrIGE bEmærKELsEsVærdIGE<br />

TING frA årET<br />

I begyndelsen af året blev<br />

medarbejderne i Forward<br />

udsat for et dybdegående<br />

interview af en medarbejder<br />

fra Strategisk Netværk - resultatet<br />

på 0 tæt beskrevne A4<br />

sider uddeler vi til alle, som<br />

ønsker at vide mere om projektet.<br />

Vi har haft mange nysgerrige<br />

besøgende, skoleklasser<br />

og unge socialpædagogstuderende.<br />

Vi har haft faggrupper<br />

fra forskellige kommuner på<br />

læringsbesøg, og især har<br />

vi med glæde haft besøg af<br />

medarbejdere fra udenlandske<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>r.<br />

I løbet af året har vi haft<br />

flere møder med en af hjemløsetandplejens<br />

stiftere omkring<br />

vores ønsker om at få etableret<br />

en tandklinik her på skolen.<br />

Belært af erfaring havde<br />

vi i år kun én praktikant fra<br />

DAC/behandleruddannelsen<br />

til forskel fra året før, hvor<br />

vi havde to praktikanter fra<br />

Frederiksbergscenteret og<br />

to belgiske praktikanter på<br />

samme tid, hvilket vi iøvrigt<br />

fik fire tilfredse praktikanter<br />

ud af.


Repræsentantskabsmedlemmer<br />

Repræsentantskabsmedlemmer<br />

Maj 2008, Bestyrelsen<br />

rEPræsENTANTsKAbsmEdLEmmEr<br />

Fhv. minister Yvonne Herløv<br />

Andersen<br />

Socialrådgiver Gunvor Auken<br />

Erhvervsvejleder Lars Thorkild<br />

Bjørn<br />

Sociolog, lic.soc.<br />

Merete Watt Boolsen<br />

Vicedirektør Inger Marie<br />

Bruun-Vierø<br />

Landsdommer Hans H. Brydensholt<br />

Værkstedsleder Falk Bærentzen,<br />

(medab.valgt medlem)<br />

Fhv. Generalsekretær<br />

Arne Piel Christensen<br />

Programleder Else Christensen<br />

Afdelingsleder Jørgen Christensen<br />

Konsulent Kirsten Dahl-Sørensen<br />

Fhv. rektor Walter Dalland<br />

<strong>Skole</strong>leder Hüseyin Duygu<br />

Direktør Uffe Elbæk<br />

2. viceborgmester Willy R.<br />

Eliasen<br />

Fhv. socialudvalgsformand<br />

Kirsten Feld<br />

Adm. direktør Jesper Fisker<br />

Direktør, cand. polit.,<br />

Christian Frigast<br />

Forstander Bent Friis-Jeppesen<br />

Fhv. direktør Kaj Ginge-Nielsen<br />

Seniorforsker Ulla Habermann<br />

Lektor, cand. mag. Birgitte<br />

Hamborg<br />

Advokat, cand. jur. Jørgen<br />

Hertling<br />

Handelsoverlærer Anders<br />

Hjorth<br />

Direktør Per Holm<br />

Fhv. lærer Karen Brøns Horsten<br />

Sognepræst Kim Jacobsen<br />

Inspektør Fin Ortved Jørgensen<br />

Fhv. Chefredaktør Bent A.<br />

Koch<br />

Fhv. minister, Flemming<br />

Kofod-Svendsen<br />

Adm. direktør Ole Krog<br />

Formand for Dansk Musiker<br />

Forbund Anders Laursen<br />

Lektor, cand. psyk. Susanne<br />

Lunn<br />

Speciallæge Inge Lynge<br />

Overlæge<br />

Jørgen Due Madsen<br />

Professor, dr. med. Mogens<br />

Mellergaard<br />

Direktør Inge Mærkedahl<br />

Fhv. minister Aase Olesen<br />

Sognepræst Flemming Pless<br />

Fhv. minister Torben<br />

Rechendorff<br />

Direktør William Rentzmann<br />

Advokat Lennart Ricard<br />

Fondsråd Ragnhild Riis<br />

Fhv. minister Palle Simonsen<br />

Fhv. minister Jann Sjursen<br />

Biskop Erik Norman Svendsen<br />

Socialrådgiver Kirsten Thyregod<br />

Amtssocialdirektør Jette Pio<br />

Trampe<br />

Direktør Vibe Klarup Voetmann<br />

Æresmedlem cand.jur. Henning<br />

Palludan<br />

bEsTyrELsEN<br />

Socialrådgiver Gunvor Auken<br />

Værkstedsleder Falk Bærentzen,<br />

(medab.valgt medlem)<br />

Adm. direktør Jesper Fisker<br />

Lektor, cand. mag. Birgitte<br />

Hamborg<br />

Direktør Per Holm<br />

Fhv. minister Aase Olesen<br />

(Formand for bestyrelsen)<br />

Advokat Lennart Ricard<br />

Fhv. minister Palle Simonsen<br />

(Formand for repræsentantskabet)<br />

Fhv. minister Jann Sjursen<br />

95


Repræsentantskabsmedlemmer<br />

Repræsentantskabsmedlemmer<br />

Maj 2008, Bestyrelsen<br />

rEPræsENTANTsKAbsmEdLEmmEr<br />

Fhv. minister Yvonne Herløv<br />

Andersen<br />

Socialrådgiver Gunvor Auken<br />

Erhvervsvejleder Lars Thorkild<br />

Bjørn<br />

Sociolog, lic.soc.<br />

Merete Watt Boolsen<br />

Vicedirektør Inger Marie<br />

Bruun-Vierø<br />

Landsdommer Hans H. Brydensholt<br />

Værkstedsleder Falk Bærentzen,<br />

(medab.valgt medlem)<br />

Fhv. Generalsekretær<br />

Arne Piel Christensen<br />

Programleder Else Christensen<br />

Afdelingsleder Jørgen Christensen<br />

Konsulent Kirsten Dahl-Sørensen<br />

Fhv. rektor Walter Dalland<br />

<strong>Skole</strong>leder Hüseyin Duygu<br />

Direktør Uffe Elbæk<br />

2. viceborgmester Willy R.<br />

Eliasen<br />

Fhv. socialudvalgsformand<br />

Kirsten Feld<br />

Adm. direktør Jesper Fisker<br />

Direktør, cand. polit.,<br />

Christian Frigast<br />

Forstander Bent Friis-Jeppesen<br />

Fhv. direktør Kaj Ginge-Nielsen<br />

Seniorforsker Ulla Habermann<br />

Lektor, cand. mag. Birgitte<br />

Hamborg<br />

Advokat, cand. jur. Jørgen<br />

Hertling<br />

Handelsoverlærer Anders<br />

Hjorth<br />

Direktør Per Holm<br />

Fhv. lærer Karen Brøns Horsten<br />

Sognepræst Kim Jacobsen<br />

Inspektør Fin Ortved Jørgensen<br />

Fhv. Chefredaktør Bent A.<br />

Koch<br />

Fhv. minister, Flemming<br />

Kofod-Svendsen<br />

Adm. direktør Ole Krog<br />

Formand for Dansk Musiker<br />

Forbund Anders Laursen<br />

Lektor, cand. psyk. Susanne<br />

Lunn<br />

Speciallæge Inge Lynge<br />

Overlæge<br />

Jørgen Due Madsen<br />

Professor, dr. med. Mogens<br />

Mellergaard<br />

Direktør Inge Mærkedahl<br />

Fhv. minister Aase Olesen<br />

Sognepræst Flemming Pless<br />

Fhv. minister Torben<br />

Rechendorff<br />

Direktør William Rentzmann<br />

Advokat Lennart Ricard<br />

Fondsråd Ragnhild Riis<br />

Fhv. minister Palle Simonsen<br />

Fhv. minister Jann Sjursen<br />

Biskop Erik Norman Svendsen<br />

Socialrådgiver Kirsten Thyregod<br />

Amtssocialdirektør Jette Pio<br />

Trampe<br />

Direktør Vibe Klarup Voetmann<br />

Æresmedlem cand.jur. Henning<br />

Palludan<br />

bEsTyrELsEN<br />

Socialrådgiver Gunvor Auken<br />

Værkstedsleder Falk Bærentzen,<br />

(medab.valgt medlem)<br />

Adm. direktør Jesper Fisker<br />

Lektor, cand. mag. Birgitte<br />

Hamborg<br />

Direktør Per Holm<br />

Fhv. minister Aase Olesen<br />

(Formand for bestyrelsen)<br />

Advokat Lennart Ricard<br />

Fhv. minister Palle Simonsen<br />

(Formand for repræsentantskabet)<br />

Fhv. minister Jann Sjursen<br />

95


Statestik 2007 af Ole Meldgaard, Chefkonsulent<br />

Statestik 2007 af Ole Meldgaard, Chefkonsulent<br />

<strong>Skole</strong>n har i 2007 haft 3.840<br />

elever indskrevet mod 3.9 2<br />

i 2006. Det er en tilbagegang<br />

på ,8%. 777 elever er indskrevet<br />

på skolen for første gang i<br />

2007, svarende til 20,2%.<br />

44,5%. af eleverne er mænd,<br />

55,5%. er kvinder. 72, %. lever<br />

alene.<br />

46, %. er på kontanthjælp,<br />

32,4%. er på førtidspension og<br />

,7%. er på dagpenge. Resten<br />

er på efterløn, folkepension<br />

eller andet. 0,7%. opgiver at<br />

være uden forsørgelse.<br />

66,2%. har været ledige i<br />

syv år eller mere eller slet ikke<br />

været på arbejdsmarkedet<br />

mod 6 ,9%. i 2006.<br />

5 ,6%. er fra Danmark.<br />

7, % er fra Mellemøsten og<br />

Nordafrika. 8,0% er grønlændere.<br />

58,7% er mellem 8 og<br />

49 år. 27,0% er i 50erne.<br />

83,2%. bor i lejlighed, 7,0%.<br />

bor på værelse mens resten<br />

– 9,8%. - bor på forsorgshjem,<br />

herberg, <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, Christiania<br />

eller er uden fast bolig<br />

(2,8%). 46,0%. har kun folkeskolens<br />

afgangsprøve eller<br />

mindre end ni års skolegang.<br />

Ved udgangen af året var<br />

der .994 indskrevne elever på<br />

skolen. Heraf er 27,0%. indskrevet<br />

første gang i 2007 og<br />

29,0% indskrevet første gang<br />

mellem 2004 og 2006. 3,7%.<br />

er indskrevet første gang for<br />

mere end ti år siden.<br />

Det gennemsnitlige daglige<br />

elevtal for alle skolens afdelinger<br />

i Danmark var 582 mod<br />

677 i 2006. Det er et fald på<br />

4%. På hovedskolen var elev-<br />

tallet i gennemsnit 399 pr. dag<br />

mod 0 i 2006 Det er et fald på<br />

20%.<br />

.846 elever er udskrevet i<br />

2007. Heraf er 2,2%. udskrevet<br />

til arbejde og uddannelse,<br />

29,0% er udskrevet til aktivitet<br />

med handleplan. 5.0% er<br />

udskrevet uden fortsat handleplan.<br />

53,8%. er udskrevet<br />

uden at det har været mulig<br />

at indhente oplysninger om,<br />

hvad de er udskrevet til. Fra<br />

optræningsværkstederne er<br />

54 elever udskrevet, heraf 40<br />

elever udskrevet til arbejde<br />

eller uddannelse (26%). 42,2%.<br />

er udskrevet til behandling,<br />

pensionsansøgning eller<br />

andre aktiviteter med handleplan.<br />

32%. er udskrevet til fortsat<br />

ledighed uden handleplan<br />

<strong>Skole</strong>ns boafdelinger har<br />

haft i alt 55 elever boende.<br />

Heraf er 29 udskrevet. 20<br />

er udskrevet til egen bolig<br />

(69%), 2 er udskrevet til andet<br />

botilbud (7 procent). Øvrige<br />

er udskrevet til behandling,<br />

familie eller er uoplyst. 62%.<br />

er udskrevet til arbejde,<br />

uddannelse eller praktik.<br />

0%. er udskrevet til behandling.<br />

Øvrige er udskrevet til<br />

behandling eller uoplyst.<br />

Gennemsnitligt 756 elever<br />

har deltaget i skolens undervisning<br />

pr. måned, i alt .525<br />

for året. 553 elever er udskrevet<br />

fra undervisning under<br />

folkeoplysningsloven, heraf<br />

2,7%. til arbejde eller uddannelse.<br />

Et særligt tilrettelagt<br />

arbejdsmarkedsrettet projekt<br />

i undervisningsafdelingen<br />

har udskrivning til arbejde og<br />

uddannelse på 86%.<br />

<strong>Skole</strong>ns oplysningsforbund<br />

har i 2006 indgået driftsoverenskomst<br />

med Københavns<br />

Kommune om Forberedende<br />

Voksenundervisning i dansk<br />

og matematik. I 2007 har<br />

gennemsnitlig godt 50 elever<br />

deltaget i undervisningen.<br />

<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i Århus har<br />

haft 3 3 elever mod 267 elever<br />

i 2006 og et dagligt fremmøde<br />

af 50-60 elever. 48 er<br />

udskrevet. 3,5%. er udskrevet<br />

til arbejde, uddannelse eller<br />

erhvervsrettet aktivering. 5 %<br />

er udskrevet til behandling for<br />

misbrug eller fysiske og psykiske<br />

lidelser.<br />

Der er produceret 623.664<br />

elevtimer i de pædagogiske<br />

og elevrettede afdelinger mod<br />

648.487 elevtimer i 2006. Elevtimerne<br />

er produceret på 424<br />

aktiviteter mod 4 6 aktiviteter<br />

i 2006. Aktiviteterne er skolens<br />

samlede udbud til eleverne af<br />

undervisning, værkstedsforløb,<br />

vejledning, botræning og<br />

opsøgende virksomhed.<br />

<strong>Skole</strong>ns psykologiske rådgivning<br />

har gennemført 44<br />

konsultationer fordelt på 47<br />

personer. Advokatvagten har<br />

haft åben 45 gange med mellem<br />

2 og 6 henvendelser pr.<br />

åbningsdag. Familierådgiveren<br />

har haft 30 konsultationer<br />

fordelt på 70 elever.<br />

<strong>Skole</strong>ns opsøgende gademedarbejdere<br />

i det indre af<br />

København har daglig kontakt<br />

med 25-30 hjemløse. Størstede-<br />

97


98<br />

Bilag<br />

len er mænd i alderen 35-55 år.<br />

De opsøgende gademedarbejdere<br />

har formidlet lejligheder<br />

til seks hjemløse og plejehjemspladser<br />

til to hjemløse.<br />

Gennemsnitlig 43 elever<br />

benytter dagligt skolens<br />

interne møntsystem, på årsbasis<br />

264 elever. Gennem en<br />

arbejdsindsats optjener de<br />

”Kofoed-dollars” til køb af bl.a.<br />

mad. I alt er der gennemført<br />

63.677 elevtimer med dollarindtjening.<br />

<strong>Skole</strong>ns grønlænderafdeling<br />

har i 2007 haft 300 registrerede<br />

grønlændere. Derudover<br />

har der været kontakter til et<br />

stort antal ikke-registrerede<br />

grønlændere på gadeplan og i<br />

væresteder.<br />

972 elever har fået udleveret<br />

tøj på skolen. 349 elever<br />

har fået udleveret møbler. 57<br />

procent af eleverne i skolens<br />

depoter har en udenlandsk<br />

baggrund. Der har været elever<br />

fra 67 forskellige nationer.<br />

<strong>Skole</strong>n har i 2007 indgået<br />

375 kontrakter med Københavns<br />

Kommune efter lov om<br />

aktiv beskæftigelsesindsats<br />

fordelt på 53 elever. 78 kontrakter<br />

er gennemførte, 6 er<br />

afsluttede før tiden og 8 er<br />

aktive ved årets udgang.<br />

Der er gennemført 65 rundvisninger<br />

på skolen for 844<br />

deltagere fra pædagogiske og<br />

sociale institutioner og andre<br />

interesserede i skolens arbejde.<br />

Dertil kommer en række<br />

foredrag uden for skolen om<br />

sociale spørgsmål. <strong>Skole</strong>n har<br />

superviseret 8 <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>r<br />

i udlandet samt en række projekter.<br />

Vi har desuden deltaget<br />

i en række internationale<br />

netværk om sociale spørgsmål.


økonomi<br />

Sociologiske data for elever på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> 1999 - 2007<br />

Civilstand (%)<br />

999<br />

2000<br />

200<br />

Gift 30, 3 , 3 ,5 3 ,4 28,9 26,5 26,5 25,9 25,3<br />

Samboende 4,3 3,8 4, 3,8 3,7 4,8 4,7 4,4 3,9<br />

Ugift 38,7 38, 36 37 40,4 43, 43,0 43,0 44,5<br />

Enke - kvinde/mand ,6 2 2,3 2,5 ,8 2,0 2,3 2,3<br />

Separeret ,7 ,9 ,7 2,2 2,2 2, 2,7 3,<br />

Fraskilt 26,9 23,7 24,5 23,8 22,3 2 ,6 2 ,7 2 ,6 20,8<br />

Afgået ved døden 0,3<br />

Boligforhold (%)<br />

999<br />

2000<br />

200<br />

Lejlighed incl. andels 77,3 77,3 79,9 78,0 76,6 76,8 78,7 78,9 77,7<br />

Ejerbolig 6, 6,3 6, 5,4 6,4 5,6 4,3 4 5,5<br />

Værelse 0,4 9,5 9,8 8,9 8,6 8,3 7,6 7,3 7<br />

Christiania ,0 0,9 0,7 0,7 0,9 0,6 0,5 0,7<br />

Kofoed <strong>Skole</strong> 0,8 0,7 0,4 0,4 0,8 ,6<br />

Andet 3, 2,4 0,3 2,3 2,2 2,7 3,2 3 2,4<br />

Uden fast bopæl 0,8 ,4 ,8 3,2 3,5 3, 3,3 2,8<br />

Herberg og forsorghjem 2,3<br />

Herberg 2, 2,8 2,4 ,9 ,5 ,5 ,5 ,5<br />

Forsorgshjem 0, 0,2 0, 0,2 0,6 0,7<br />

2002<br />

2002<br />

2003<br />

2003<br />

Boligforhold på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> 1999 - 2007<br />

Fødested<br />

Fødested (%)<br />

999<br />

2000<br />

200<br />

Danmark og Færøerne 6 ,0 57,2 56, 55, 57,5 54,6 53,7 5 ,3 5 ,6<br />

Grønland 3,0 3,8 3,7 3,7 4,8 8,4 8,2 8,7 8,0<br />

Øvrige Norden 2, ,7 ,8 ,5 ,5 ,5 ,2 ,5 ,5<br />

EU 2, 2,0 ,9 ,8 2,0 ,8 2,2 2,4 2,6<br />

Øvrige Europa 5,2 5,5 5,4 4,5 3, 2,8 3,2 3,0 2,5<br />

Tyrkiet 2, 2,3 2,3 2,8 2,2 2,9 3,2 3, 3,<br />

Mellemøsten og Nordafrika 9,4 0,7 2,4 4, 3,7 3,7 4, 6,2 7,<br />

Afrika 8,6 9, 8,3 7,8 6,8 5,9 6,8 6,6 6,3<br />

Asien og Australien 4, 5,3 6, 6,4 6,5 6,6 5,7 5,4 5,3<br />

Nord- og Mellemamerika 0,2 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7<br />

Sydamerika , , , ,2 , , 0,9 ,0 ,0<br />

Andet , 0,7 0,3 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2<br />

2002<br />

2003<br />

2004<br />

2004<br />

2004<br />

2005<br />

2005<br />

2005<br />

2006<br />

2006<br />

2006<br />

2007<br />

2007<br />

2007<br />

99


00<br />

økonomi<br />

Uddannelse<br />

Uddannelse (%)<br />

2000<br />

Folkeskolens afgangsprøve 25,5 25,2 25,4<br />

Mindre end 9 års skolegang 24,5 24,0 23,5<br />

Gymnasium 0,4 0,0 0,6<br />

Uddannelse af 0-2 års varighed 7,9 7,8 7,2<br />

Praktisk uddannelse af 0-2 års varighed 6,2 6,8 7,2 8,4 7,7 6,2 6,3 6,0<br />

Teoretisk uddannelse af 2-4 års varighed 0,4 ,7 ,6 2,5 ,6 9,9 0,2 0,6<br />

Uddannelse af mindst 4 års varighed 3,8 3,6 3,7 3,8 3,4 3,5 3,6 3,4<br />

Ingen uddannelse ,6 2,6 2, 2,7<br />

Erhvervsuddannelse 0,8<br />

Faglig uddannelse ,0<br />

Specialarbejder 0,2<br />

Mellemlang eller videregående uddannelse 0,8<br />

Andet 2,7<br />

,3 0,9 0,8 ,0 3,4 4,5 4,6<br />

Ledighedslængde<br />

Ledighedslængde (%)<br />

2000<br />

200<br />

2002<br />

< 3 måneder 0,8 0, 0, 0, 0,4 0,3 0,4 0,4<br />

3 - 6 måneder ,0 0,8 0,4 0,8 0,5 0,5 0,5 0,8<br />

6 - 9 måneder ,2 ,3 0,9 ,0 0,7 0,8 0,9 0,7<br />

9 - 2 måneder ,9 ,5 ,0 ,3 ,6 0,9 , 0,7<br />

2 - 5 måneder 2,3 2,4 ,5 2,5 2,0 ,5 ,3 ,5<br />

5 - 8 måneder ,9 2,4 2,2 2,4 ,8 ,4 ,2 ,3<br />

8 - 2 måneder 2,8 2, 2,0 ,9 2,2 ,4 ,3 ,2<br />

2 - 24 måneder 2,4 2,5 ,8 2, 2,6 2,4 ,2 0,5<br />

2 - 3 år 23,5 7,8 8, 7,0 8,9 7,3 6,9 5,0<br />

3 - 4 år 3,3 6,0 6,0 7,2 6,0 7,5 6,2 5,5<br />

4 - 5 år ,2 2,0 4,0 5,0 6,3 5,4 6,2 5,8<br />

5 - 6 år 9,3 0,5 0,7 2,3 5,5 6,4 5,5 5,<br />

6 - 7 år 7,7 9,7 0,6 0,0 0, 5,4 5,5 5,4<br />

7 - 0 år 2,8 7, 23, 23,3 23,8 2,8 20,9 8,<br />

> 0 år 7,9 3,8 7,6 23, 27,5 46,0 40,9 48,<br />

2003<br />

200<br />

2004<br />

2002<br />

2005<br />

2003<br />

2006<br />

2004<br />

2007<br />

2005<br />

2006<br />

2007


økonomi<br />

Forsørgelse<br />

Forsørgelse (%)<br />

999<br />

2000<br />

200<br />

Arbejdsløshedsdagpenge 6,7 4,2 2,2 ,7 3,4 3,2 ,7 9,8 9,<br />

Kontanthjælp 45,8 46,9 45,8 47,3 46,8 49, 49, 47,6 46,<br />

Førtidspension 22,9 23,0 24,3 24,7 27,8 29,4 29,4 3 ,2 32,4<br />

Efterløn 5,2 6,7 7,2 6,2 3,9 ,0 ,6 ,3 ,7<br />

Folkepension 2, 2,0 3,4 3,4 ,9 0,6 2,5 2,8 2,9<br />

Sygedagpenge 3, 2,2 2,3 ,9 2,5 2,5 2,2 2,7 3,3<br />

Andet 4,2 4, 4,4 4,5 3,3 3,6 3,2 4,2 0,2<br />

Forsørges af samlever 3,7<br />

Uden forsørgelse 0,9 0,4 0,3 0,4 0,5 0,4 0,4 0,7<br />

2002<br />

økonomi - Her kommer pengene fra<br />

<br />

<br />

<br />

2003<br />

2004<br />

2005<br />

2006<br />

2007<br />

0


02<br />

Bilag<br />

Hvor tilfreds er du med det du er igang med på skolen?<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

Jun-02<br />

0<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

Jun-02<br />

Jun-02<br />

Sep-02<br />

Sep-02<br />

Sep-02<br />

Dec-02<br />

Dec-02<br />

Dec-02<br />

Mar-03<br />

Mar-03<br />

Mar-03<br />

Jun-03<br />

Jun-03<br />

Jun-03<br />

Sep-03<br />

Sep-03<br />

Sep-03<br />

Dec-03<br />

Dec-03<br />

Dec-03<br />

Mar-04<br />

Mar-04<br />

Mar-04<br />

Jun-04<br />

Jun-04<br />

Jun-04<br />

Sep-04<br />

Sep-04<br />

Sep-04<br />

Dec-04<br />

Dec-04<br />

Dec-04<br />

Mar-05<br />

Mar-05<br />

Mar-05<br />

Jun-05<br />

Jun-05<br />

Jun-05<br />

Sep-05<br />

Sep-05<br />

Sep-05<br />

Dec-05<br />

Dec-05<br />

Dec-05<br />

Mar-06<br />

Mar-06<br />

Mar-06<br />

Jun-06<br />

Jun-06<br />

Jun-06<br />

Sep-06<br />

Sep-06<br />

Sep-06<br />

Dec-06<br />

Dec-06<br />

Dec-06<br />

Mar-07<br />

Mar-07<br />

Mar-07<br />

Jun-07<br />

Jun-07<br />

Jun-07<br />

Sep-07<br />

Sep-07<br />

Sep-07<br />

Meget tilfreds<br />

Overvejende tilfreds<br />

Rimelig tilfreds<br />

Overvejen utilfreds<br />

Meget utilfreds<br />

Ubesvaret/ugyldig<br />

Klart forbedret<br />

Noget forbedret<br />

Ikke forandret<br />

Noget forringet<br />

Klart forringe<br />

Ubesvaret/ugyldigt<br />

Klart forbedret<br />

Noget forbedret<br />

Ikke forandret<br />

Noget forringet<br />

Klart forringet<br />

Ubesvaret/ugyldig


02<br />

Bilag<br />

Hvor tilfreds er du med det du er igang med på skolen?<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

Jun-02<br />

0<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

Jun-02<br />

Jun-02<br />

Sep-02<br />

Sep-02<br />

Sep-02<br />

Dec-02<br />

Dec-02<br />

Dec-02<br />

Mar-03<br />

Mar-03<br />

Mar-03<br />

Jun-03<br />

Jun-03<br />

Jun-03<br />

Sep-03<br />

Sep-03<br />

Sep-03<br />

Dec-03<br />

Dec-03<br />

Dec-03<br />

Mar-04<br />

Mar-04<br />

Mar-04<br />

Jun-04<br />

Jun-04<br />

Jun-04<br />

Sep-04<br />

Sep-04<br />

Sep-04<br />

Dec-04<br />

Dec-04<br />

Dec-04<br />

Mar-05<br />

Mar-05<br />

Mar-05<br />

Jun-05<br />

Jun-05<br />

Jun-05<br />

Sep-05<br />

Sep-05<br />

Sep-05<br />

Dec-05<br />

Dec-05<br />

Dec-05<br />

Mar-06<br />

Mar-06<br />

Mar-06<br />

Jun-06<br />

Jun-06<br />

Jun-06<br />

Sep-06<br />

Sep-06<br />

Sep-06<br />

Dec-06<br />

Dec-06<br />

Dec-06<br />

Mar-07<br />

Mar-07<br />

Mar-07<br />

Jun-07<br />

Jun-07<br />

Jun-07<br />

Sep-07<br />

Sep-07<br />

Sep-07<br />

Meget tilfreds<br />

Overvejende tilfreds<br />

Rimelig tilfreds<br />

Overvejen utilfreds<br />

Meget utilfreds<br />

Ubesvaret/ugyldig<br />

Klart forbedret<br />

Noget forbedret<br />

Ikke forandret<br />

Noget forringet<br />

Klart forringe<br />

Ubesvaret/ugyldigt<br />

Klart forbedret<br />

Noget forbedret<br />

Ikke forandret<br />

Noget forringet<br />

Klart forringet<br />

Ubesvaret/ugyldig


04<br />

Bilag<br />

Hoveddørstælling 1987 - 2007 = gennemsnitligt dagligt elevtal<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Elevers Flow<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

2006 2007<br />

Ind og udskrivning af elever 2.296 2.092<br />

Indskrevne i årets løb .663 .574<br />

Heraf indskrevne første gang 832 777<br />

I alt elever i årets løb 3.9 2 3.840<br />

Udskrevne elever i årets løb .82 .846<br />

Aktuelle elever ved årsslut 2.092 .994<br />

Dagligt elevtal 677 582<br />

= gennemsnitligt dagligt elevtal


Bilag<br />

KSU - antal indskrevne og udskrevne elever, 2007<br />

H.N.‘s ungdomsboliger Nürnberggade Badensgade Sofiegade Møntmestergade I alt<br />

Indskrevne 5 23 3 3 55<br />

Indskrevne 9 8 8 0 26<br />

Antal døgn 9 9 0 30<br />

Udskrevne 6 5 5 3 0 29<br />

H.N.‘s ungdomsboliger Nürnberggade Badensgade Sofiegade Møntmestergade I alt<br />

Egen bolig 4 2 3 20<br />

Andet botilbud 2<br />

Behandling 2<br />

Uoplyst: 0 3<br />

Familie: 2 2<br />

Ialt 29<br />

Ordinær beskæftgelse 2 4 2 8<br />

Uddannelse 2 4 7<br />

Aktivering 2 2<br />

Praktik<br />

Behandling 3<br />

Ingen beskæftigelse 4 6<br />

Andet<br />

Uoplyst<br />

I alt 29<br />

05


<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | 32680200 | www.kofoedsskole.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!