Lokalplan nr. 280

Nyt bolig- og erhvervsområde
ved Idrætsparken
Lokalplan nr. 280
Roskilde kommune

J.nr. 01.02.05.P16 Sagsid. 9201092
Roskilde kommune
Teknisk forvaltning
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
Byplanafdelingen
Telefon 42 37 33 00
Indhold
Redegørelse
Bestemmelser
§ 1. Formål.
§ 2. Lokalplanens område og zonestatus.
§ 3. Områdets anvendelse.
§ 4. Udstykninger.
§ 5. Vej- sti- og parkeringsforhold.
§ 6. Bebyggelsens omfang og placering.
§ 7. Bebyggelsens ydre fremtræden.
§ 8. Bevaring af bebyggelse.
§ 9. Ubebyggede arealer.
§ 10. Forudsætninger for ibrugtagning.
§ 11. Grundejerforening.
Lokalplanens retsvirkninger.
Vedtagelsespåtegning
Kortbilag 1-4
Lokalplanforslag 01.07.1994
Høringsrunde 01.07.- 25. 07.1994
Revision 28 07.1994
Udvalgsbehandlet 10.08.1994
Byråd, l.vedtagelse 17.08.1994
Offentlighedsperiode 22.08.-17.10.1994
Borgermøde 15.09. 1994
Forslag revideret 10.11.1994
Udvalgsbehandlet 23.11.1994
Byråd, Z.vedtagelse 30.11.1994

Lokalplanområdets
beliggenhed:
Lokalplanens baggrund:
ROSKILDE KOMMUNE.
Lokalplan nr. 280.
Nyt bolig- og erhvervsområde.
Redegørelse.
Lokalplanområdet ligger syd for Idrætsparken mellem Møllehusvej,
Holbækvej og Ringstedgade.
Området er vist på skitsen ovenfor. Arealet er på ca. 15.400
m 2 og omfatter den gamle spritfabrikgrund og bygninger,
samt et areal på ca. 90 m 2 af naboejendommen Texaco.
Langs ejendommens nordskel ligger foruden Idrætsparken, og
Texaco tanken i Ringstedgade, tillige Roskilde Boldklubs
ejendom på Møllehusvej, samt Ledreborg Tømmerhandel.
Virksomheden er nedlagt og produktionen er flyttet til andre
af De danske Spritfabrikkers virksomheder, og ejendommen
er solgt til andet formål.

Bygningernes opførelsestictspunkt.
Kommunen har fra de nye ejere af ejendommen modtaget
ansøgning om en ændring af ejendommens oprindelige anvendelse,
og det er denne ansøgning der er baggrunden for
lokalplanens udarbejdelse.
Karakteristisk for den eksisterende bebyggelse i området er,
at det historiske forløb er direkte aflæseligt i de forskellige
bygningers arkitektur.
De fredede bygninger fra 1849 med kalkede facader og røde
tegltage.
Industribygningerne fra 1881 og 1906 opført i røde teglstensmure
og med den karakteristiske facade mod gårdspladsen og
tage med forholdsvis lav taghældning, oprindelig beklædt med
tagpap (nu sort eternit).
Industribygningen i nyklassicisistisk stil opført i 1943, i røde
teglstensmure og med fladt tag.
Selve virksomhedens historie skriver sig tilbage til 1878.
Hovedbygningen fra 1849 og sidebygningen var oprindelig
indrettet til hhv. landevejskro "StormøIIekro" og folkestue
karlekamre i forbindelse hermed. Stedet rummede både
gæstgiveri og brændevinsbrænder!, og denne sidste funktion
blev afgørende for områdets fremtid.
Stormøllekro 1859.
11878 ophørte gæstgiveriet mens brændevinsproduktionen
blev drevet videre under navnet Roskilde Spritfabrik. Efter en
brand i 1881 opførtes selve brænderibygningen og omtrent
samtidig overgik ejendommen til det nystiftede aktieselskab
De danske Spritfabrikker. Siden har virksomheden løbende

Lokalplanens formål:
Forhold til anden
planlægning:
undergået mange bygningsmæssige forandringer og udvidelser,
hen mod det bygningskompleks der kendes i dag.
Spritfabrikken 1957
I løbet af foråret 1994 er bygningerne blevet tømt for
produktionsudstyr, maskiner m.v. og de står nu tomme.
Det er lokalplanens formål at fastlægge områdets fremtidige
anvendelse, og planen skal gøre det muligt at anvende de
eksisterende bygninger til nye formål.
I planen skal der træffes bestemmelser om hvilke af de eksisterende
bygninger der skal bevares og hvilke der kan nedrives,
ligesom planen skal regulere opførelsen af nyt byggeri på
ejendommen.
Samtidig er det lokalplanens formål at sikre, at bebyggelsen
fremtræder som en harmonisk helhed og at ny bebyggelse
tilpasses til de fredede og bevaringsværdigc bygninger på
ejendommen.
Lokalplanen skal endvidere sikre indretning af arealer til veje
og stier samt fælles opholds- og parkeringsarealer.
Regionplanen.
I følge regionplan 1993, retningslinier for byudvikling og
lokalisering, kan der overføres arealer fra øvrige byformål til
kontorformål når disse arealer er beliggende inden for 1000 m

fra stationerne. Dog skal hovedparten af byggeriet placeres
inden for 500 m fra stationerne.
Lokalplanområdet ligger ca. l km fra Roskilde station. Der er
i lokalplanen åbnet mulighed for indretning af boligbebyggelse
og i forbindelse hermed indretning af kontorer, liberalt
erhverv og offentligt formål. Der påregnes opført ca. 120 -
130 boliger i området. Den nye erhvervsbygning C2 påregnes
indrettet som restaurant. Anvendelsen af det øvrige etageareal
er endnu ikke fastlagt i detaljer, men det forventes, at det kun
er en meget beskeden del heraf, som vil blive indrettet til
kontorerhverv.
Kommuneplanen.
I kommuneplan 2001 er området udlagt til erhvervsformållager-
og produktionsvirksomhed.
På baggrund af de aktuelle planer er disse bestemmelser
ændret i kommuneplantillæg nr. 10, der fremlægges samtidig
med nærværende lokalplan.
I kommuneplantillæg nr. 10 er der udlagt et nyt enkeltområde
nr. 34 som omfatter lokalplanområdet. Ejendommen er heri
udlagt til boligformål, offentlige formål og erhvervsformål,
som liberalt erhverv service eller lignende.
Det er endvidere fastlagt at erhvervsandelen skal udgøre
mellem 1000 m 2 og halvdelen af bruttoetagearealet.
Bebyggelsesprocenten for området er fastlagt til max. 66, og
der må ikke opføres mere end 4 etager.
Herudover er der truffet bestemme] ser om bygningsbevaring,
og der er fastlagt normer for friarealer og parkering.
I de generelle bestemmelser for bydelen er det endvidere
bestemt, at der ikke må indrettes dagligvarebutikskoncentrationer
på mere end 400 m 2 , og at den enkelte butik ikke må
være på mere end 250 m 2 .
Boligudbygningsplanen.
I kommunens boligudbygningsplari 1994 - 2004 er området
forudsat udbygget i løbet af 1995 og 96 med i alt 125 boliger,
heraf ca. en tredjedel som familieboliger.
Trafik- og miljøhandlingsplanen.
I kommunens trafik- og miljøhandlingsplan fra 1994 er krydset
Holbækvej/Ringstedvej og Ringstedgade/Søndre Ringvej
udpeget som et af de kryds i kommunen der har store trafiksikkerhedsmæssige
og visuelle problemer, og vejdirektoratet
har udpeget stedet som et kryds med mange uheld, (sortplet)
En ombygning er prioriteret forholdsvis højt, men endnu ikke
tidsfastsat, ligesom detailprojekteringen endnu ikke er iværksat.
Støj
Området er belastet af støj fra vej og jernbane. Nybyggeri skal
overholde de i regionplanen fastlagte grænser for vej- og

jernbanstøj. For vej støj er grænseværdien for boligbebyggelse
55 dB (A) og for liberalt erhverv er grænsen 60 dB (A).
For jernbanestøj er de tilsvarende grænseværdier 60 og 65 dB
(A). Generne er størst langs Ringstedgade. Der er der foretaget
en støjberegning i området og det er herigennem påvist, at
støjniveauet på de rekreative arealer ved beboelsesbygninger -
ne ikke overstiger 55 dB (A) samt at alle boligenheder har
eller kan få én ydervæg hvor støjniveauet er under 55 dB(A).
I øvrigt henvises til miljøstyrelsens vejledninger nr. 3/1984 om
"Trafikstøj i boligområder" og nr. 6/1985 om "Støj og vibrationer
fra jernbaner."
Miljøforhold i øvrigt.
Ejendommen har tidligere været anvendt til fremstilling af
sprit m.v. På den baggrund kan det ikke udelukkes, at der er
sket en jordforurening. Opmærksomheden henledes derfor på
affaldsdepotlovens bestemmelser om, at et påbegyndt byggearbejde
kan standses såfremt der konstateres en forurening.
Det anbefales derfor at der foretages en forundersøgelse
(historisk redegørelse) før byggeri påbegyndes.
Varmeplanlægning.
Ejendommen er beliggende i et område der er forsynet med
fjernvarme. Ny bebyggelse er pålagt tilslutningspligt i følge
lov om varmeforsyning.
Kystnærhed.
Lokalplanområdet ligger ikke kystnært, og ny bebyggelse vil
ikke påvirke kysten visuelt.
Anden planlægning.
I forbindelse med udflytning af atletikken til det nye stadion i
Hyrdehøj har Fritids- og Kulturudvalget besluttet, at der efter
følgende skal gennemføres en ombygning af Idrætsparken. I
den sammenhæng vil mulighederne for en stiforbindelse
gennem Idrætsparken fra lokalplanområdet til Kildegården og
Absalons Skole blive nærmere vurderet.
Lokalplanens indhold: Anvendelsen.
Områdets hovedanvendelse fastlægges til blandet bolig- og
erhvervsformål, således at den østligste og mest trafikstøjbelastede
del af området forbeholdes til erhvervsformål.
Der påregnes opført 120 - 130 boliger, af forskellige typer fra
traditionelle familie boliger til mindre ungdoms- og eller
ældreboliger. I en del af de eksisterende bygninger på den
vestlige del af grunden er der endvidere åbnet mulighed for
indretning af visse former for liberale erhverv eller offentlige
formål med henblik på, at imødekomme aktuelle behov i
området.
Erhvervsandelen på arealet nærmest Ringstedgade andrager
ca. 1000 m 2 . Den skitserede nybygning nærmest tankstationen

påregnes indrettet til en Mc. Donald "drive in" restaurant.
Der er endnu ikke konkrete forslag til hvilke erhverv der skal
indrettes i den eksisterende gule sidebygning.
Illustra tionskitse
Bevaring.
Den bevaringsværdige bebyggelse sikres med bestemmelser
om forbud mod nedrivning og med bestemmelser om bebyggelsens
ydre fremtræden.
Ny bebyggelse.
Ny bebyggelse skal medvirke til at styrke områdets helhedsindtryk.
Bebyggelsen kan opføres i et traditionelt materiale med f. eks.
murværk og tegl.
For at muliggøre opførelsen af tidssvarende arkitektur af høj
kvalitet, gives der mulighed for at anvende andre materialer,
såfremt der kan opnås et velmotiveret arkitektonisk udtryk.
På de områder hvor der foreslås opført ny bebyggelse, angiver
lokalplanen et byggefelt inden for hvilket bebyggelsen skal
placeres.
Der er fastlagt en maksimal bebyggelsesprocent for matr. nr.
504 a under ét på 66 %, hvilket svarer til et maksimalt bruttoetageareal
på 10.100 m2.
Dette areal fordeles på de enkelte bygninger / byggefelter ( se
kort 3 ) efter følgende princip:
Byggefelt Al
Byggefelt A2
Byggefelt Cl, C2, og C3 tilsammen
Bygning B3 og B4 tilsammen
Bygning Bl
Bygning B2
ca. 2000 m 2
ca. 1400 m 2
ca. 1000 m 2
ca. 2500 m 2
ca. 700 m 2
ca. 2500 m 2

Tilladelse fra andre
myndigheder:
Fredede bygninger
Der er herudover fastlagt en bestemmelse om at bebyggelsen
ikke må opføres med mere end 4 etager, og med en maximal
bygningshøjde på 15 m.
Det er angivet, at bygningsreglementets bestemmelser om
bebyggelsens højde og og afstandsforhold ikke finder anvendelse
inden for området. Dette vil i forhold til naboejendommene
langs Møllehusvej medføre, at bygningen i
byggefelt Al kan komme til at oveskride højden i forhold til
modstående vejside med ca. 4 m og højden i forhold til naboskel
med ca. 4,75 m.
Det er ved beregningen forudsat at bebyggelsen opføres som
vist på skitsen på side 5 i bestemmelserne og placeres i byggefeltets
nærmeste begrænsninger.
Parkering og friarealer.
Kommuneplantillæggets normer vedrørende parkering og
friarealer er indarbejdet i lokalplanen.
Det er således fastlagt, at der til boligbebyggelsen skal udlægges
l parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal og til erhvervsbebyggelsen
l parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal.
Opholdsarealet skal udgøre minimum 70 % af boligarealet og
10 % af erhvervsarealet.
Fredede bygninger.
Tre af de eksisterende bygninger fra virksomhedens oprindelse
er fredede i henhold til bygningsfredningsloven.
Der må ikke foretages bygningsmæssige ændringer på disse
bygninger uden forudgående indhentet tilladelse fra Skov- og
Naturstyrelsen.
Arkæologiske fund kan efter museumslovens § 26 medføre
krav om øjeblikkelig standsning af et bygge- og anlægsarbejde.
Derfor skal der ske anmeldelse til Roskilde Museum forinden
igangsætning, således at museet kan foretage eventuelle
besigtigelser efter udgravninger i området.

ROSKILDE KOMMUNE
Lokalplan nr. 280.
Nyt bolig- og erhvervsområde.
Bestemmelser.
I medfør af lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 383
af 14 juni 1993) fastsættes følgende bestemmelser for det i
§ 2 nævnte område i Roskilde kommune.
§ 1. Formål
Lokalplanens formål er:
at fastlægge områdets fremtidige anvendelse herunder at
sikre mulighed for opførelse af ny bebyggelse og ombyg-

ning af eksisterende bebyggelse i området, primært til
boligformål, liberalt erhverv, serviceerhverv og evt.
offentlige formål.
at sikre de bevaringsværdige bygninger, belægninger og
større træer på ejendommen gennem bevaringsbestemmelser.
at sikre at ny bebyggelse tilpasses de fredede og bevaringsværdige
bygninger med hensyn til dimensionering, udformning
og materialevalg, således at der opnås en harmonisk
helhedsvirkning.
at sikre at der udlægges arealer til fælles ophold og parkering
at fastlægge områdets adgangsforhold m.v.
at sikre at bebyggelsen placeres og anvendes hensigtsmæssigt
under hensyntagen til trafikstøj m.v.
§ 2. Lokalplanens område og zonestatus*
Lokalplanområdet af grænses som vist på kortbilag nr. l, 2
og 3 og omfatter ejendommen matr. nr. 504 a Roskilde
Bygrunde og del af ejendommen matr. nr. 504 f, samt alle
parceller, der efter d. 10.11.1994 udstykkes fra de nævnte
ejendomme.
Lokalplanområdet er beliggende i byzone.
§ 3. Områdets anvendelse.
Lokalplanområdet udlægges til bolig- og erhvervsformål,
dog således at den østligste del af området under hensyntagen
til trafikstøj forbeholdes til erhvervsformål. Del af
ejendommen matr. nr. 504 f udlægges som fælles vejadgang.
Der kan ikke tillades indrettet butikskoncentrationer større
end 400 m 2 bruttoetageareal og dagligvarebutikker med et
bruttoetageareal ud over 250 m 2 .
På kortbilag nr. 3 er vist hvorledes bebyggelsen må anvendes.
Bygninger mrk. A må kun anvendes til boligformål, samt
funktioner som almindeligvis placeres i tilknytning til
boliger som f. eks. beboerlokaler.

Nye skel
Bygninger mrk. B må anvendes til boligformål, samt
sådanne funktioner som almindeligvis placeres i tilknytning
til boliger f. eks. institutioner og beboerlokaler.
Herudover kan der evt. indrettes kontorer og liberale
erhverv o.lign. såfremt dette kan indpasses i området uden
at medføre gener for boligerne, og behov for parkering ud
over de i § 5 nævnte normer.
Bygninger mrk. C må kun anvendes til erhvervsformål
såsom kontorer, liberale erhverv, serviceerhverv,
restaurations- og cafe virksomhed og lignende. I bygning
Cl må der ikke indrettes erhverv der medfører behov for
parkering ud over de i § 5 nævnte normer.
§ 4. Udstykninger.
Udstykning kan kun finde sted under forudsætning af at de
udlagte fælles adgangs- opholds- og parkeringsarealer ikke
opdeles fysisk idet de skal indgå som en del af et samlet
hele i overensstemmelse med bestemmelserne i § 9 om
ubebyggede arealer.
Udstykning i udbygningsetaper kan ske i princippet som
vist på vignetten.
§ 5. Vej- sti- og parkeringsforhold.
5.1 Vejadgang til bygningerne Al, A2, Bl, B2, B3, B4 og
Cl skal finde sted via en ny adgang fra Møllehusvej, i
princippet som vist på kortbilag nr. 3
5.2 Vejadgangen til bygningerne C2 og C3 skal finde sted
via en ny vejadgang fra Ringstedgade i princippet som vist
på kortbilag nr. 3. Vejadgangen etableres som en fælles
adgang for ejendommene matr. nre. 504 a og 504 f.
5.3 De eksisterende vejadgange til ejendommen fra h.h.v.
Holbækvej og Ringstedgade som vist på kortbilag nr. l
nedlægges.
5.4 Ny veje inden for området udlægges i princippet som
vist på kortbilag nr. 3
Fodnote til § 5.
Der kan evt. blive tale om mindre skelreguleringer i forbindelse med den
forestående regulering af krydset Holbækvej'/Ringstedvej og Ringstedgade/
SøndreRingvej.

Vejene a-b og d-e-f udlægges som lege- og opholdsarealer
("§ 40 veje"), og afsluttes med vendepladser. Vejene a-b
og b-c forbindes med hinanden via et torv eller lign. ved
punkt b.
5.5 Der kan udlægges interne stiforbindelser mellem de
enkelte veje og bygninger.
Veje og stier skal være tilgængelige for offentligheden og
stierne skal såfremt det senere bliver muligt kunne forbindes
med Absalons Skole og Kildegården via evt. ny stiforbindelse
gennem Idrætsparken.
5.6 Der skal udlægges parkeringspladser svarende til min.
l p.-plads pr. 100 m 2 boligbebyggelse, og min. l p.- plads
pr. 50 m 2 erhvervsbebyggelse.
Parkeringspladserne udlægges i princippet som vist på
kortbilag nr. 3 og 4, men således at den nærmere indretning
fastlægges i forbindelse med det under § 9 nævnte projekt
for friarealernes indretning.
§ 6. Bebyggelsens omfang og placering.
6.1 Bebyggelsesprocenten for ejendommen matr. nr. 504 a
under ét må ikke overstige 66 %, svarende til et samlet
bruttoetageareal på 10.100 m 2 .
Ved en etapevis udbygning af området henvises til de i
redegørelsen nævnte omtrentlige bruttoetagearealer for
hver enkelt bygning.
Veje og stier inden for lokalplanområdet skal ikke fragå
ved beregningen af bebyggelsesprocenten.
6.2 Ny bebyggelse i området må kun opføres inden for de
på kortbilag nr. 3 viste byggefelter. Ud over byggefelterne
kan der tillades opført mindre udhuse og lignende. Ved
nybyggeri og ved ombygning af eksisterende bebyggelse
kan der endvidere tillades opførelse af karnapper og lignende
efter byrådets nærmere godkendelse, og under forudsætning
af, at det samlede bruttoetageareal, på 10.100
m 2 ikke overstiges.
Bygning Al og A2 må max. opføres i 4 etager og de må
ikke opføres i større højde end den eksisterende bygning
B2. (ca. 15 m over terræn).
Bygning C2 og C3 må ikke opføres i mere end l etage.
6.3 Bebyggelsen skal placeres og udformes således at den
nuværende udsigt mod Domkirken fra Ringstedvej fastholdes.
6.4 Bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsens

højde- og afstandsforhold finder ikke anvendelse på byggeri
inden for inden for lokalplanområdet. Det er dog en
forudsætning at bebyggelsen ikke medfører uacceptable
indbliksgener og at den i øvrigt kan godkendes ud fra
brandtekniske hensyn.
6.5 De på kortbilag nr. 2 med særlig signatur viste bygninger
skal nedrives.
§ 7. Bebyggelsens ydre fremtræden
7.1 Ved ombygning af de på kortbilag nr. 2 viste bevaringsværdige
bygninger skal den pågældende bygnings særlige
karakter med hensyn til materialevalg, tagformer, vinduesog
dørproportionering m.v. respekteres. Gesimser og
anden udsmykning skal fastholdes.
Nye karnapper, altaner, kviste m.m. samt evt. andre synlige
bygningsændringer kan tillades såfremt det medvirker til en
styrkelse af bebyggelsens helhedsindtryk.
Facade af nye bygninger mod Møllehusvej.
7.2 Ny bebyggelse skal i sin ydre fremtræden og bygningsproportionering
medvirke til at styrke bebyggelsens
helhedsindtryk.
Udformning, og materialevalg skal respektere den stedlige
byggetradition, men skal samtidig gennem sin arkitektoniske
udformning afspejle et nutidigt formsprog.
7.3 Ydervægge skal fremstå som murværk i form af blank
mur, pudset eller vandskuret murværk behandlet med farve
efter nærmere godkendelse. Der kan evt. tillades anvendelse
af andre materialer, såfremt der herved kan opnås et
velmotiveret arkitektonisk udtryk.
Mindre facadepartier og bygningsdele, som f.eks. indgangspartier
karnapper og altaner m.v. samt mindre udhuse
og lignende kan tillades opført af andre materialer.

7.4 Tage skal som hovedregel udformes som symmetriske
saddeltage. Der kan dog i særlige tilfælde godkendes andre
tagformer.
Taghældningen skal være mellem 20 og 45 grader. Mindre
bygninger som udhuse og lignende samt enkelte bygningsdele
kan dog gives en anden hældning.
Den eksisterende bygning langs Holbækvej skal fremstå
med "fladt tag" ( dvs.. at en evt. tagkonstruktion ikke må
være synlig bag gesimsen).
7.5 Tage skal dækkes med røde vingetegl, skifer, eller
tagpap. Der kan herudover tillades anvendelse af andre
materialer som f.eks. zinkplader såfremt det kan medvirke
til at styrke områdets helhedsindtryk. På kviste og andre
mindre bygningsdele kan tillades anvendelse af andre
materialer.
7.6 Der må ikke opføres udvendige trapper.
7.7 Skiltning og reklamering skal i sin udformning og
omfang respektere den pågældende bygnings særlige
karakter.
Fritstående skilte kan evt. tillades i særlige tilfælde.
Byrådet kan gøre en tilladelse til skiltning afhængig af om
den er til ulempe eller virker skasmmende i forhold til
omgivelserne.
7.8 Der må ikke opsættes udvendige antenner (herunder
paraboler) og lignende.
§ 8. Bevaring af bebyggelse.
8.1 De på kortbilag nr. 2 angivne bevaringsværdige bygninger
må ikke nedrives. Ombygning skal ske på grundlag af

et af byrådet godkendt projekt udarbejdet på baggrund af
ovenstående regler.
8.2 De på kortbilag nr. 2 med saglig signatur viste bygninger
er fredede. Bygningerne må ikke ombygges uden
forudgående indhentet tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
§ 9. Ubebyggede arealer.
9.1 De ubebyggede arealer skal indrettes som fælles
adgangs- opholds- og parkeringsarealer. Arealerne skal
fremstå frodigt og give gode opholdsmuligheder for områdets
beboere.
9.2. Arealer til veje stier og parkering skal udlægges efter
de retningslinier der fremgår af § 5 om vejforhold m.v. Der
må ikke etableres gennemkørsel gennem området.
Parkeringspladserne på den vestlige del af ejendommen
(med adgang fra Møllehusvej) udlægges til brug for bygningerne
Al, A2, Bl, B2, B3, B4 og Cl og parkeringspladsen
på den østlige del (med adgang fra Ringstedgade)
udlægges til brug for bygning C2 og C3.
9.3 Der skal udlægges opholdsareal svarende til mindst
70% af boligarealet og 10 % af erhvervsarealet. Altaner og
tagterresser kan efter byrådets godkendelse medregnes til
opholdsarealet.
9.4 Indretning af de ubebyggede arealer skal ske på baggrund
af et projekt der udarbejdes efter de principper der
fremgår afkortbilag nr. 4 (illustrationsplanen).
I projektet, der skal godkendes af byrådet, skal der redegøres
for den detailerede indretning af arealerne ligesom der
skal redegøres for terrænregulering, beplantning, hegning,
belysning, belægninger m.v.
9.5 Bevaringsværdig beplantning. De på kortbilag nr. 2
viste bevaringsværdige lindetræer skal bevares og beskyttes
særligt i byggeperioden. De må kun fældes med byrådets
tilladelse såfremt plantesygdomme eller andre særlige
grunde taler derfor. De eksisterende rønnetræer uden for
byggefelterne Al og A2 bør i videst muligt omfang indpasses
i det under 9.4 nævnte projekt for friarealernes indretning.
9.6 Langs områdets nordskel etableres en plantning som
afgrænsning mod de eksisterende boliger, erhvervsejendomme
og idrætsparken. Plantningen skal hvor det er

muligt, under hensyn til eksisterende bygninger m.v., have
en bredde på min. 1,5 m.
9.7 Den resterende del af den eksisterende have i områdets
sydøstlige del skal fortsat fremstå med karakter af et lukket
haverum. Langs Ringstedgade og langs parkeringspladsen
mod nord etableres en sammenhængende hækplantning.
9.8 Bevaringsværdig belægning. Den på kortbilag nr. 4
viste brostensbelagte plads / gård skal bevares som fælles
opholds- og adgangsareal og den eksisterende belægning
skal fastholdes.
Nye belægninger udføres i vidst muligt omfang i granitmaterialer.
9.9 De nuværende terrænforhold må ikke ændres væsentligt,
dog kan en særlig indretning evt. tale for mindre
terrænreguleringer.
9.10 Lokalplanområdet skal fremtræde som en samlet
enhed og der må som hovedregel ikke foretages egentlig
hegning mellem de enkelte dele af området. Dog kan der
tillades hegning mod de omgivende veje, samt lave hegn
hvis formål er at opdele friarealer i mindre enheder eller
som afskærmning af opholds- og parkeringsarealer m.v.
Hegn skal som hovedregel være levende hegn eller hæk
som mod omgivende veje forsynes med trådhegn.
§ 10. Forudsætninger for ibrugtagning.
10.1 Ny bebyggelse i området skal tilsluttes Roskilde
Fjernvarmeforsyning, og fællesantenneanlæg efter byrådets
nærmere anvisning.
10.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret
det til bebyggelsen knyttede nødvendige fælles adgangsopholds-
og parkeringsareal, eller dette er sikret på anden
måde.
10.3 Ved boligbebyggelse, og bebyggelse til offentlige
formål skal det før ibrugtagen ved beregning eller måling
eftervises, at den døgnækvivalente støjbelastning på mindst
en facade samt på bebyggelsens primære opholdsarealer
ikke overstiger 55 dB(A) for vejtrafikstøj og 60 dB(A) for
togtrafikstøj.
Ved erhvervsbebyggelse skal det tilsvarende sikres, at
støjbelastningen ikke overstiger henholdsvis 60 og 65
dB(A).

§ 11. Grundejerforening.
Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt
for samtlige ejere af de ejendomme inden for lokalplanens
område der ligger vest for bygning C2 og C3. Grundejerforeningen
skal ikke omfatte parkeringspladsen omkring
bygningerne C2 og C3.
Foreningen skal forestå etablering drift og vedligeholdelse
af de i § 5 og 9 nævnte fælles adgangs,- opholds,- og
parkeringsarealer.
Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af byrådet.
Lokalplanens retsvirkninger.
Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må
ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Lov om
planlægning § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt
anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan
fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv
krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige
lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning
af, at dispensationen ikke er i strid med principperne i
planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun
gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Vedtagelsespåtegning.
Således vedtaget af Roskilde Byråd
Roskilde, den 17. august 1994
P.b.v.
Henrik Christiansen
Borgmester
Gert Hovald Petersen
Kommunaldirektør

I henhold til § 27 i Lov om planlægning ved tages foranstående
lokalplan endeligt.
Roskilde Byråd, den 30. november 1994
P.b.v.
Henrik Christiansen
Borgmester
10
Gert Hovald Petersen
Kommunaldirektør