Harald G. Jensen HJÆLP – det spøger! Forlaget Angel - Siriusmedia

arnet et blevet besat af sådant et naturvæsen. Vi har da i hvert fald trukket
trolde ud af flere børn.
Naturånder kan blive meget gamle målt i jordisk tid. Nisser kan fortælle, at
de 7-800 år gamle. I øvrigt er de knap en meter høje, og de bærer altid rundt
på en spids tophue. Kun i december måned er huen rød som et tegn på, at de
er i brunst. De lever altid i små familier, og kan kun ses med lukkede øjne, da
de lever i samme dimension som spøgelser.
Som de eneste spøgelseshjælpere her i landet giver vi altid en garanti på
vort arbejde. Når vi har sendt spøgelser op i lyset, garanterer vi for, at hvis
man kan mærke noget til spøgelser i huset indenfor et halvt år efter, at vi har
været der, kommer vi igen og gør vort arbejde om gratis.
Heldigvis udløses denne garanti kun ca. 1 gang for hver 100 opsendelser.
Når det engang imellem alligevel sker, kan vi som regel konstatere, at det
ikke er de spøgelser, som vi en gang har sendt op, for de er jo kommet bag lås
og slå. Det er en eller flere nye sjæle, som er kommet til, fordi de har set
lyskanalen, da vi sidst sendte op, men kom for sent til at være med. Alligevel
sender vi dem op gratis, for beboerne i huset kunne jo tro, at det bare var
noget, vi bildte dem ind.
Vi forsikrer dem om, at når sjælene først er kommet gennem porten, kan de
ikke komme ned igen, fordi der ikke er noget dørhåndtag på indersiden af
den store port. Alligevel er det ikke helt rigtigt, for som jeg indledningen
fortalte er der noget, som hedder ”personrelaterede” spøgelser. Det er afdøde
familiemedlemmer, som er sat i arbejde deroppe med at være vore åndelige
vejledere. Når de ikke kan komme igennem med deres vejledninger og
advarsler, beder de portens vogter, som er Ærkeenglen Gabriel og ikke Sct.
Peder, som nogen tror, om at få lov til at komme kortvarigt herned og
personligt aflevere beskeden eller vejledningen. Det får de så lov til. Ofte må
jeg så træde til, og via min telepatiske opfattelsesevne oversætte hvad
beskeden lyder på. De skal ikke guides op, for de kender jo vejen selv.
Det vigtigt at vi ikke giver slip på sjælene, før vi har set, at de er kommet
gennem porten. Det glemte spøgelsehjælperne i ”Åndernes magt”. En anden
ting de også glemte, var at rense ud i huset efter spøgelserne. Sjælene
efterlader nemlig et psykisk aftryk i vægge og møbler, som kaldes ”skaller”
Det kan bagefter vort besøg føles, som om spøgelserne stadig er der.
Vi har imidlertid fundet frem til vor egen rensemetode, som vi har