Harald G. Jensen HJÆLP – det spøger! Forlaget Angel - Siriusmedia

Lige uden for huset, som lå meget tæt på en stor gammel kirkegård, fandt vi
et sort hul. Inden vi gik i gang med at rense hullet, spurgte vi en
repræsentant for sjælene, hvorfor de ikke for længst var gået op. Han
svarede, at de havde haft så mange indremissionske præster i sognet, som
alle havde truet menigheden med helvedes svovlpøl for de mindste
forseelser, så derfor havde de ikke turdet andet end at blive hvor de var. Jeg
fortalte dem naturligvis, at der ikke fandtes noget Helvede oppe i Himlen, og
at alle var garanteret adgang. Så da englene steg ned med deres lyskanal,
kom der rigtigt gang i opstigelserne og i løbet af ingen tid var hullet tømt. Det
blev til 351 sjæle i alt. Tænk hvor mange sjæle disse dommedagspræster både
her og andre steder har forhindret i at komme op, hvor de hører til.
Inde i huset fandt vi en gammel kvinde med hendes handicappede barn,
som hun stadig gik og opvartede uden at opdage, at de for længst var døde
begge to.
I slutningen af september var vi bedt om at komme til en gammel
herregård. Den ejedes nu af en skibsreder fra København. Han boede ikke på
gården, men havde ansat en gartner og hans kone til at passe på huset, og
varte eventuelle gæster op en gang imellem.
Vi fik lov til at komme ind i selve hovedbygningen, hvor vi hurtigt fandt 8
sjæle, som en gammel ejer til herregården havde fået lov til at begrave i et
privat gravsted inde i den skov, der tilhørte gården. Den gamle herremand
fandt en stor glæde ved dagligt i sin kørestol at blive skubbet op til gravene,
for at tilbringe lidt tid sammen med de afdøde slægtninge. Men sjælene ville
hellere begraves i indviet jord på den lokale kirkegård i stedet for ude i
vildnisset. Ellers kom de jo ikke op i Himmelen, havde de fået at vide, mens
de levede.
Oppe på loftet, hvor de gamle tjenestefolks værelser var, fandt vi en
husholderske, som dog gerne ville op nu. Det blev så til 9 sjæle i alt.
I midten af oktober var vi i Grindsted for at besøge en ældre dame. Hun
boede i en bolig i et område, hvor der tidligere havde ligget et kreaturslagteri.
Derfor var der en gammel negativ energi i hele området og masser af
jordstråler. For at pacificere disse jordstråler havde hun opsat nogle kugler,
som var opladet med positiv energi. Men de blev hele tiden ved med at gå i
”udu” – d.v.s. at de blev kraftløse., så jordstrålerne ikke kunne bremses.
Det kunne simpelthen måles med et pendul.