Harald G. Jensen HJÆLP – det spøger! Forlaget Angel - Siriusmedia

men ved hjælp af et par stærke mandlige engle fik vi ham lodset op. Jeg
kunne dog fornemme, hvordan han skældte dem ud hele vejen op.
Vi gik derefter ud i haven, og fandt der en sjæl af en mand, som havde levet
i det sekstende århundrede. Han præsenterede sig selv som: Niels
Våbensmed, og han fortalte, at han havde lavet og solgt våben især til søfolk i
Ebeltoft havn. Det havde han naturligvis tjent godt på, men der var nogen,
som misundte ham hans penge, så en mørk aften slog de ham ihjel netop i
denne have, og tog alle hans penge, som han altid gik med i en stor
skindpose inde på kroppen. Han ville godt have de formastelige røvere
straffet, men det måtte jeg forklare ham lå uden for min kompetence. Han
indvilligede så i at komme op, mens han mumlede:” Penge er kun til
fordærv”.
Efter godt overstået ferie kom vi på arbejde igen i august i den lille by
Sminge udenfor Silkeborg. Der var sommetider en uro om natten, så både
manden og konen ikke kunne få deres nattesøvn i ro. Det var som om nogen
sloges og skød på hinanden, men om morgenen var der ingen lig at finde.
Vi undersøgte først huset og fandt her den første ejer af huset og hans kone.
Manden var løbet ind i nogle økonomiske problemer, og havde i sin
fortvivlelse hængt sig oppe på et gammelt høloft. Konen var nedenunder i
garagen. Her fandt vi også to trolde, som vi fik ekspederet bort af to engle.
Men ved at søge videre fandt vi i et mørkt hjørne et sort hul, og vi blev klar
over, at det var her de natlige lyde stammede fra. Det viste sig nemlig, at det
var en hel røverbande, som havde hærget Midtjylland i 1700- tallet. De var
alle blevet fanget og hængt i samlet trop, men var bange for at komme op, for
de vidste jo godt, at de havde slået mange mennesker ihjel. Det lykkedes os at
overtale dem til at komme op i lyset, idet jeg fortalte dem, at de ikke kom i
helvede, for der havde de jo allerede været i alle de mange år siden de døde.
I september var vi på besøg hos en ældre dame i Skanderborg, som var en
meget ihærdig slægtsforsker. Hun fortalte os, at hun havde boet i U.S.A.
næsten hele sit liv og at hun stadig havde god forbindelse med sin slægt, idet
hun også havde en søn derovre. Hun viste os sin slægtsbog og spurgte om
det muligvis var nogen af hendes afdøde slægtninge, som var spøgelser hos
hende.
Det viste sig så, at hun havde en kusine, som var hos hende som
personrelateret spøgelse, fordi hun havde en meget vigtig besked til hende.