Harald G. Jensen HJÆLP – det spøger! Forlaget Angel - Siriusmedia

De unge datter i huset, som selv havde visse evner, tog os med ned på sin
arbejdsplads, som var byens kro, hvor hun gjorde rent på værelserne. Hun
havde tit oplevet at blive overvåget af nogle usynlige væsener, når hun
gjorde rent. Og selv om der ikke havde været overnattende gæster, var
toiletkummerne fyldt op med ubrugt papir på alle kroens 8 værelser.
Da vi undersøgte sagen nærmere fandt vi sjælen af en tidligere stuepige,
som havde begået selvmord på grund af kærestesorg, samt sjælen af en
gammel oldfrue på kroen, som ville holde øje med, om der nu blev gjort
ordentligt rent af den unge pige. Der var også en gammel krofatter og en
kromutter, som også gik rundt om natten og holdt øje med kroen. Desuden
fandt vi et par gamle drankere, en staldkarl samt en ølkusk, så det blev til
ikke mindre end 8 individuelle opsendelser bare dette sted.
Til sidst blev vi ledt hen til en anden familie, som havde udbedt sig vores
assistance. De boede i et meget gammelt hus, hvor der engang var sket en
familietragedie, fandt vi ud af. Det handlede atter om en incestforbrydelse,
som medfødte en graviditet hos familiens datter på 13 år med efterfølgende
barnemord. Den unge pige havde derefter begået selvmord Man havde
dækket så godt over historien, at den ikke var sluppet ud, men nu havde
skæbnen altså indhentet dem, så de måtte op i lyset for at stå skoleret. Vi var
ret trætte, da vi endelig kunne køre hjem.
Nogen tid senere var vi tilkaldt til et gammelt hus i landsbyen Laurbjerg.
Familiens lille dreng på 2½ år ville ikke sove på sit værelse på første sal, da
han sagde, at han ikke kunne lide de mennesker, der boede deroppe. Vi fik at
vide, at huset under Anden verdenskrig havde været delvist okkuperet af
tyskerne, som havde et par soldater boede på 1. sal. I stuen havde man
indrettet en lille kiosk, hvor de tyske soldater kunne købe små daglige
fornødenheder, og den blev betjent af en ung soldat. Han var efter sin død i
1945 vendt tilbage til huset, som havde givet ham tryghed under krigen. Den
tyske oberst og hans oppasser, som boede ovenpå, havde vist nok begået
nogle grimme forbrydelser i Rusland, og de var, som så mange andre bange
for at komme op, hvis de nu skulle blive straffet for deres ugerninger.
De to soldater fik lov til at komme direkte op i lyset, men obersten måtte
tage den tunge vej omkring ”skærsilden”, hvor han skulle angre sine synder,
før han fik lov til at komme ind i Himmelen