Harald G. Jensen HJÆLP – det spøger! Forlaget Angel - Siriusmedia

Kapitel 4
Resumeer af tidligere offentliggjorte spøgelsesopsendelser
De følgende beretninger er dels fra mine to bøger:” Hvad øjet ikke ser” og
”Vejen til lyset”. Jeg medtager dem i denne bog, fordi de rent naturligt hører
hjemme her. De viser nemlig den udvikling i vort opsendelsesarbejde, der er
sket i de sidste ti år.
Det har præget vort arbejde meget gennem de senere år, at vi af en af vore
venner, Per Birger Hansen fra Gistrup ved Aalborg, lærte at rense ”sorte
huller”. Det er vor betegnelse for en adgang til den underverden, hvor de
døde, uforløste sjæle befinder sig.
Den første gang vi prøvede det var hos en enlig mor med tre børn, som
boede i en lille villa lige bag ved Horsens tugthus. Vi havde været der to
gange, fordi der blev ved med at dukke spøgelser op, og børnene var meget
skræmte. Især havde det skræmt dem, at der en nat havde lydt er gevaldigt
brag fra vaskekælderen, og da moderen gik ned for at se, hvad der var sket,
så hun, at hendes vaskemaskine fyldt med vasketøj var blevet slynget
gennem luften til den modsatte væg. Vaskemaskinen havde stået lige over et
gulvafløb, som senere viste sig at være adgangshullet til huset.
Jeg havde lige lært Per at kende, og bad ham om at komme og hjælpe os.
Han kom sammen med sin ven, som vi kun lærte at kende under navnet
Mini. Sammen viste de os fremgangsmåden, og senere skrev Per det hele
omhyggeligt ned. Vi har brugt hans fremgangsmåde siden, og den har virket
hver gang.
Det viste sig at lige uden for havelågen på den anden side af vejen lå en høj
bakke, som vi fik at vide engang havde været fængslets galgebakke. Når en
hængt blev taget ned, måtte han ikke komme i indviet jord for præsterne, så
man kulede ham blot ned på det sted, som i dag udgjorde villaens forhave.
I Svejbæk udenfor Silkeborg boede en af vores venner Erling sammen med
sin kone Tove i et ellers dejligt hus midt i skoven. Men da Erling flere gange
havde haft besøg af mystiske væsner om natten, bad han os om at få renset
huset. Vi fandt da ud af, at der var en underjordisk gang til hans hus fra
skovområdet, hvorigennem flere naturånder – dem, som vi kalder trolde –
havde deres gang i huset. Egentlig var de vel kun nysgerrige, og det lykkedes