Harald G. Jensen HJÆLP – det spøger! Forlaget Angel - Siriusmedia

Kapitel 5
Flere spøgelsesopsendelser,
som ikke tidligere har været offentliggjort
Vi vil nu beskrive nogle af de store opsendelser, som vi har haft siden 2004.
Vi var på en ferietur til Israel – nærmere betegnet den sydisraelske by Eilat,
som ligger ved Aqababugten.
Vi deltog i en udflugt til Jerusalem, for naturligvis skulle vi se den by, nu vi
var i landet. Under rundvisningen kom vi til Tempelbjerget, hvor muslimer
ne havde bygget to store moskeer: Omarmoskeen og Klippemoskeen.
Da vi stod nede i den underste del af den sidstnævnte moske, fik jeg en
fornemmelse af, at der var nogle sjæle, som gerne ville op. Jeg stillede mig
diskret hen i et hjørne, og bad om at disse sjæle identificerede sig. Det viste
sig at være 6 af de tidligere imamer, som havde styret denne moske igennem
århundreder. Jeg spurgte dem, hvorfor de ville op, og de forklarede mig, at
de ville op nu, fordi de forudså en ændring i ejerforholdene, som de ikke
brød sig om. Hvad de mente med det var uklart, men måske havde det noget
med en fremtidig politisk udvikling at gøre. Jeg sendte dem op, men da jeg
var færdig med det, kom en arabisk klædt mand hen til mig og viftede med
pegefingeren foran min næse, idet han sagde:” No praying here” (Du må ikke
bede her). Jeg svarede ham, at jeg ikke bad, men han viftede mig alligevel
bort fra moskeen og bad mig gå.
Vi var også på en tur til øen Djerba, som tilhører Algeriet. Vi deltog i en tur
til Sahara ørkenen, og overnattede i et rigtigt ørkenhotel, som hed. ”Le
Saharien”. Da vi stod op næste morgen blev vi kontaktet af en masse sjæle,
som først forvirrede mig, fordi jeg ikke kunne tidsfæste dem. Men ved at
ransage min historiske hukommelse, blev jeg klar over at det var sjæle af
romerske soldater og indbyggere i den store by Kartago, som blev ødelagt og
jævnet med jorden i året 146 før Chr. efter den tredje puniske krig. Der
meldte sig 237 sjæle, som gerne ville op, efter at de havde fortsat med at
kæmpe mod hinanden lige siden.
Da Kates søn og hans familie i et par år havde bosat sig i Skotland, var vi
naturligvis lige ovre for at hilse på dem. Jeg ville dog samtidig gerne se
Edinbourgh Castle, hvor jeg havde hørt, at der skulle være mange spøgelser.