Nr. 6 August 2009 32. årgAng - Redderen

Nr. 6 August 2009 32. årgAng

REDDEREN
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør & Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil ........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes
den Redder.dk, e er ved henvende
se t redaktøren.
Redaktionssekretær:
Ebbe Vang
Kontor ...... 43 95 87 27
Mobil ........ 40 20 87 40
Mail: ebbe@redder.dk
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk
Annoncer, sats & trykning:
PE Offset A/S
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf. ............ 76 95 17 17
Fax ........... 75 21 04 10
E-mail: peoffset@peoffset.dk
Oplag:
4.500 stk.
Redderen læses af reddere, brandmænd,
ledere og andre medarbejdere
i Falck koncernen, AMU-centre,
tekniske skoler, hospitaler og politikere
samt beredskabs- og
forvaltningschefer.
ISSN nr. 1603-1660
2
Indhold
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
"Det er nu eller aldrig" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Køge: Beregning bekræfter os . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Mere tjek på tillæg med ugentlig mail . . . . . . . . . . . . 8
Flere reddere på Niebøl-helikopter . . . . . . . . . . . . . . 12
Kolding: Flere fordele end ulemper ved røropdeling 14
Mere tid til at være leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Stort løft for Falck Kolding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Flere akut- og lægebiler i Region Syddanmark . . . . 20
noter
AmbulAncefolk fAngede sprItbIlIst
Tilsyneladende godt beruset forsøgte en 38-årig mand at stikke af fra et tra-
.kuheld på motorring 3 vest for København, skriver beredskabsinfo.
Manden mistede herredømmet over sin bil ved et vejarbejde ved afkørslen
ved Islev. Han stødte derfor ind i en anden vogn med et forældrepar og deres
lille barn.
Efter ulykken forsøgte manden at stikke af fra ulykkesstedet mod det nærliggende
grønne område Vestvolden. Ambulancefolkene var dog hurtigt på
pletten og assistenten fra den lokale lægeambulance fik sammen med en
ambulancebehandler indhentet den 38-årige mand.
Det lykkedes ambulancefolkene at overmande spritbilisten og holde ham fast,
til politiet kom og fik lagt ham i håndjern, skriver Ekstra Bladet.
Familien var stærkt chokeret efter ulykken, men slap for alvorlige skader.
Begge biler blev til gengæld alvorligt ødelagt. Spritbilisten bliver nu sigtet for
færdselsuheld og spirituskørsel, oplyser Københavns Vestegns Politi.
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

leder
det tegner godt for ”rørene”
Fordelene er langt større end ulemperne. Sådan lyder de foreløbige erfaringer på
station Kolding med den forholdsvis nye røropdeling i ambulance, brand og assistance.
Som en ganske stor og trestrenget station er Kolding et godt sted at tage temperaturen
på den nye organisation. Og som det fremgår inde i bladet, er man både på
redder- og lederside overvejende glade for opdelingen.
På lederside lader det til, at røropdelingen giver den enkelte leder mere overskud
i hverdagen, fordi han eller hun nu kan koncentrere sig om ét felt ... det felt man
– forhåbentlig – brænder for og er specialist i.
Det kan kun bydes velkomment, hvis flere ledere får tid og faglig tyngde, så de kan
være ... ledere. Alt for mange stationsledere har været administratorer med alt for
meget om ørene.
Mange har ikke kunnet eller villet tage ansvar og træffe beslutninger, men har måttet
spørge ”længere oppe” i systemet. Men det er en uskik, som nu forhåbentlig
går på retur.
Vi håber, at røropdelingen alle andre steder i landet falder lige så heldigt ud som
i Kolding. Og at den øverste ledelse lytter til opfordringen fra den koldingensiske
tillidsmand: Nemlig at lade den nye opdeling folde sig ud stille og roligt, uden at
sætte en masse nye skibe i søen.
Efter en sindsoprivende periode landet over med omlægninger, ambulanceudbud
med videre, er der brug for en lang periode med kontinuitet og ro.
noter
vesthImmerlAnd testede cobrA
Er den såkaldte Cobra skæreslukker et anvendeligt værktøj for brandvæsener
i mere tyndt befolkede egne?
Ja, mener beredskabsinspektør Niels Jørgen Nygaard fra Vesthimmerlands
Beredskab, som har testet Cobra:
- Vi har fulgt med i debatten om skæreslukkeren og var ikke i tvivl om, at det er
et værktøj, som kan bruges i brandvæsner i byer med korte responstider. Her i
Vesthimmerland er vi imidlertid et typisk ”Landbrandvæsen” med fem minutters
beredskab og med forholdsvis lange køreveje, og vi ville gerne teste, om skæreslukkeren
også kan bruges, når vi kommer sent i brandforløbet.
- Og vores erfaring blev, at JA det kan den - og vi påtænker også at anskaffe
en Cobra i forbindelse med vores nye risikobaserede dimensionering af
beredskabet fra 2010
Læs eventuelt mere om Vesthimmerlands erfaringer på www.beredskab-vesthimmerland.dk
eller på gearteam.dk.
noter
37 brAndfolk
vIl beholde
fAlck-løn
Der er gået hårdknude i lønforhandlingerne
mellem Faxe Kommune,
der har hjemtaget opgaven med
brand og redning, og 37 brand- og
redningsfolk, som fra 1. juli 2010
ikke længere skal arbejde for Falck.
Det skriver Danske Kommuner.
- Vi kan slet ikke blive enige. Som
det ser ud lige nu, så skal Faxe
Kommune ud at lede efter 37 nye
deltidsbrandmænd, siger brandmændenes
talsmand, Søren Bjerrum.
- Den måde Faxe Kommune kan
spare penge på, er ved at forringe
brandfolkenes løn- og ansættelsesvilkår.
Det er ikke i orden. Brandslukning
er en livsvigtig opgave,
som altid skal fungere, siger Henrik
Christensen (V), som stemte imod
fravalget af Falck.
Faxe Kommunes beregninger viser,
at der kan spares 500.000 kroner
årligt på at opsige kontrakten med
Falck.
Falcks brandchef i Region Øst, Henning
Schreiber, er ikke forundret
over det, der foregår i Faxe lige nu.
- Vi har jo hele tiden sagt, at Faxe
Kommune ikke kunne gøre det billigere
end os. Den kommunale løsning
bliver meget dyrere, men Faxe
Kommune ville jo ikke lade os give
et tilbud, siger han.
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9 3

”det er nu eller AldrIg”
Stor gruppe reddere
fra Københavns Brandvæsen
vil skifte til 3F
– men det sker ikke
uden sværdslag
Af Flemming F. Kyster
Hans metier er at slukke brande.
Men på det seneste har han nærmest
lavet bål i gaden – Anders Villadsen,
tidligere næstformand i Brandfolkenes
Klub København.
Brandmanden fra Københavns
Brandvæsen står i spidsen for en stor
gruppe kolleger, som er så utilfredse
med FOA samt forbundets overens-
komst, at de vil skifte til 3F, der som
bekendt også huser Falckredderne.
Men at skifte fagforbund og overenskomst
er ikke bare som at melde sig ud
af én bogklub og ind i en anden. Slet
ikke, når det er flere hundrede medlemmer,
det drejer sig om.
Der er indflydelse, kontingentkroner
og prestige på spil, og Anders Villadsen
kommer til at vente forgæves på en hilsen
fra FOA med et ”Tak for nu og god
vind fremover”.
- Tværtimod bliver der trykket på alle
knapper for at forpurre dette. Men vi er
fast besluttede: Det er nu eller aldrig,
siger Anders Villadsen.
Ulmende utilfredshed
Utilfredsheden, der ligger bag udbrudsforsøget,
har ulmet i tre-fire år. Som
daværende fællestillidsmand havde
Anders Villadsen kontakt med Reddernes
Faglige Klub København (københavnske
Falckreddere, red.). Her diskuterede
og sammenlignede man naturligvis
også hinandens overenskomster:
- Da gik det op for mig, at vi på praktisk
talt alle områder – minus antal døgnvagter
på brand – havde en klart dårligere
overenskomst, fortæller Anders Villadsen.
Ifølge eks-fællestillidsmanden var han
og kollegerne i forvejen godt trætte af, at
faglige sager og overenskomstbrud langt
fra blev fulgt til dørs. Et billede, der er
fortsat og endda blevet værre – ledelsen
i Københavns Brandvæsen bliver slet
ikke matchet på faglig side, mener han.
OK var dråben
Anders Villadsen.
Dråben var Falckreddernes overenskomstfornyelse
i 2007 og brandfolkenes
ditto i 2008:
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

- Vi kunne konstatere, at redderne fik
et rigtig godt resultat i OK 2007. Så ved
vores OK 2008 havde vi lagt et stort
arbejde i at få indført minutbegrænsning
i vores døgnvagter. Men hvad skete?
Det lykkedes ikke FOA at få én eneste
linje ind omkring begrænsninger – selv
om det var vores helt store hovedkrav!
Brandfolkenes Klub trommede en
masse brand- og ambulancefolk sammen
og bad forbundet komme og forklare,
hvorfor man havde skrevet under på
dette – ifølge Anders Villadsen – dårlige
forlig. En af meldingerne fra forbundet
på mødet afspejlede ifølge Villadsen
både arrogance og manglende kampvilje:
” Hvis man ønsker lønninger,
som redderne har i Falck, så må man
arbejde for Falck”.
Må stå sammen
Efterhånden var Anders Villadsen og
størstedelen af kollegerne overbevist
om, at en overgang til 3F og kollegerne
i Falck var vejen frem. Dels på grund
af det, de ser som en klart bedre overenskomst,
og dels ud fra en betragtning
om, at ”samlet gør stærk”.
- Udbuddene har gjort det krystalklart,
at vi må stå sammen, så udbud ikke
sker på bekostning af reddernes løn- og
arbejdsvilkår. Aktører skal ikke kunne
shoppe mellem overenskomster og tage
den billigste. Det bør være én OK, som
– med eventuelle små variationer og
lokale ordninger – er ufravigelig.
- Så må det være den aktør, der driver
forretningen mest effektivt, der kan
tilbyde den billigste pris. Lavere pris
skal IKKE opnås på ryggen af redderne,
understreger Anders Villadsen.
Ifølge ham er situationen for redderne
i Køge, Greve og Solrød – hvor
Roskilde Brandvæsen og FOA-OK
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9
rykker ind – et trist eksempel på devaluering
af tidligere herskende løn- og
arbejdsvilkår.
Ikke som BROF
Inden skilsmissen med FOA har Anders
Villadsen dykket ned i historiebøgerne
for at se, hvordan det IKKE skal gribes
an.
- Sporene fra BROF skræmmer naturligvis
meget. (For knap 30 år siden ville
københavnske reddere etablere deres
egen fagforening – BROF – men projektet
kuldsejlede, red.) Læren fra BROF
var, at man lagde sig ud med TO hovedforbund,
og derfor var det dømt til at
dø, vurderer Anders Villadsen, som ser
anderledes optimistisk på et skifte til 3F.
Alle midler
Som nævnt sker overgangen ikke uden
sværdslag. FOA vil have sagen prøvet
som en såkaldt grænsesag. ”Loyale”
tillidsfolk bliver ifølge Anders Villadsen
klædt på med argumenter imod et
skifte, og frafaldne medlemmer bliver
kontaktet for evt. at genoverveje. På
hjemmesiden argumenteres, naturligt
nok, for egne kvaliteter og modpartens
ulemper – men i et par tilfælde med
tal, der ifølge Villadsen er decideret
forkerte.
Ny lydhørhed
- Jo, nu hvor kontingentkronerne er på
vej ud af døren, er man pludselig meget
interesserede i os. Da jeg stod med 160
mand, der var fyret, kunne Dennis Kristensen
(FOA-formand, red.) lige afse
10 minutter til at komme til et stormøde
og sige, at det var da beklageligt. Nu
er der næsten ingen grænser for, hvad
der kan afsættes af tid – og det viser jo
bare, hvordan man betragter os, mener
Anders Villadsen.
Mange følelser
På det personlige plan har processen
været en drøj omgang for den københavnske
brandmand.
Sagen vækker tilsyneladende mange
følelser rundt omkring, også de mindre
ædle af slagsen. Enkelte har forsøgt at
sætte lus i skindpelsen, blandt andet
ved at hviske om, at Villadsen skulle
gøre det for egen vindings skyld.
- Jeg laver dette stykke arbejde udelukkende
for mine kollegers skyld, og
det er langt de fleste heldigvis fuldstændig
klar over. Jeg bruger utallige timer
på det her, ulønnet og i min fritid. Så det
ville være en ret dum måde at berige
sig på, siger Anders Villadsen tørt.
Nogle antyder sammenspisthed mellem
Falck og 3F – de kalder fagforbundet
”4F” (3F + ”F” for ”Falck”, red.)
”4F”?
- 3F har ført flere konflikter med Falck,
end FOA nogensinde har gjort med KL,
så jeg ved ikke, hvem der er i lommen
på hvem. Ikke mindst konflikten i 2007
var meget indædt, så det med 4F holder
simpelthen ikke, konstaterer Anders
Villadsen.
- Du kan sagtens finde Falckreddere,
der er sure på 3F. Der findes ikke noget
fagforbund, der kan gøre alle tilfredse
altid. Men i hovedtræk er Falckfolkene
rigtig godt tilfredse, og vi er rigtig godt
utilfredse. Dermed er det jo nærliggende,
hvor vi skal samles, påpeger Anders
Villadsen.
Uafklaret
Om skiftet bliver en realitet, og i givet
fald hvornår, er ikke klart i skrivende
stund. Sagen er pt. løftet op ”over” de
meniges niveau.
Ejheller vides det, hvor mange af
Brandfolkenes Organisations 700 mand,
der i givet fald tager skiftet.
- Jeg er overbevist om, at det er et
klart flertal. Og så må vi jo stille og
roligt, gennem argumenter og konkrete
resultater, overbevise resten om, at
det er den rigtige vej at gå. Mange
kommer nok også til at savne bladet
”Brandmanden” – dér er FOA’s blad
med portører, badepersonale med videre
en ringe trøst, siger Anders Villadsen
med et smil.

6
72.000 kroner I forskel
Næsten 72.000 kroner om året. Så meget vil en Køge-redder på døgnvagt
gennemsnitligt miste ved at gå fra 3F-overenskomst til FOA’s ditto.
Udregningen er aktuel, fordi Roskilde Brandvæsen, som opererer med
FOA-OK, skal overtage ambulancekørslen i Køge, Greve og Solrød.
Beregningen er lavet af Anders Villadsen, tidligere fællestillidsmand i Københavns
Brandvæsen, i samarbejde med Rikard Krog Nielsen, tillidsmand hos
Falck Køge.
Her på siden kan man se, hvordan beregningen er foretaget.
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

køge: beregnIng bekræfter os
Rikard Krog Nielsen, tillidsmand for redderne
i Køge, har været med til at udarbejde
omstående lønsammenligning.
Han betegner resultatet som ”utroligt
interessant”:
- Beregningen har kun bekræftet os i, at
vi ikke vil arbejde på en FOA-overenskomst,
fastslår han.
Tillidsmanden har noteret sig, at RB fra
ret stejle udmeldinger med hensyn til
overenskomst på det seneste har blødt
lidt op, og at man har indbudt 3F til en
drøftelse (efter redaktionens slutning).
Orienteringsmøder
- Jeg har stor forståelse for, at der er
reddere i Køge og Greve, der er utrygge
ved ”hvad nu”. Vi vil gøre vores til,
HjerneSagen er en privat landsdækkende
forening for mennesker ramt af blodprop eller
blødning i hjernen, deres pårørende og andre
interesserede. HjerneSagen arbejder blandt
andet for at forebygge at mennesker rammes
af blodprop eller blødning i hjernen, at sikre
bedst mulig behandling og genoptræning af
ramte, samt at sikre bedst mulig støtte til de
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9
at de får de oplysninger, de har behov
for, således at de kan tage stilling til, om
de vil være med eller finde andre græsgange,
skriver beredskabschef Carsten
Iversen, Roskilde Brandvæsen.
Han oplyser, at orienteringsmøder vil
blive afholdt for alle nuværende reddere
fra andre organisationer og for øvrige,
som har interesse i eksempelvis en
elevplads i Roskilde Brandvæsen.
Til stede på møderne vil være ledelse
og personalerepræsentanter fra brandvæsenet.
Herudover vil
”gæstetalere” fra kommunes personalekontor,
KL, den faglige organisation og
regionen blive indbudt.
Rikard Krog Nielsen.
Frivillige hjælpere søges
HjerneSagen er i den heldige situation, at vi har en del Falckreddere,
som bruger noget at deres fritid på at tage med på HjerneSagens
rejser som hjælpere for de af vores medlemmer, der
deltager på ferierejser.
Imidlertid har vi brug for nogle flere mandlige hjælpere i Jylland
– måske var det noget for dig?
Vores medlemmer er mennesker, der er ramt af en blodprop
eller blødning i hjernen (apopleksi) og deres pårørende. På vores
ferierejser deltager de ramte almindeligvis sammen med en pårørende
- dog i nogle tilfælde alene, hvis de er rimeligt selvhjulpne.
For mange der rejser med HjerneSagen er det deres mulighed
for at kunne tage på en udenlandsferie - trygheden i, at der er
nogle hjælpere med, som kan give en hånd, når det er nødvendigt.
Vi sender almindeligvis fire hjælpere med på rejserne - to mandlige
hjælpere - ofte Falckreddere - og to kvindelige hjælpere - ofte
social- og sundhedsassistenter. ”Lønnen” er turen, gode oplevelser
samt deltagernes glæde og påskønnelse.
Hør mere hos:
Ann Høyer, HjerneSagen,
Direkte tlf. 36 38 85 41
Mail: hoyer@hjernesagen.dk
ramte og deres pårørende. HjerneSagen

mere tjek på tIllæg med
ugentlIg mAIl
RL primus motor bag
løbende status på
tillæg, afspadsering
med videre
Af Flemming F. Kyster
På bagsiden af den månedlige lønseddel
kan den enkelte redder se
oplysninger om hans eller hendes overtimer,
pauser, tillæg, fortæring, afspadsering
med videre.
Men Reddernes Landsklub har længe
efterlyst, at redderne kunne få en løbende
status på diverse tillæg med videre.
- Når man får lønsedlen, er de variable
tillæg op til næsten to måneder ”bagefter”.
Og så kan det være vanskeligt at
holde styr på, om tallene er korrekte.
Der er naturligvis ingen, der bevidst bliver
snydt, men der kan altid ske fejl, for
det er jo mange data, det drejer sig om,
siger Hans Friedrich Carstensen, fællestillidsmand
i Region Syd.
Mail hver tirsdag
Sammen med Niels Gerlach fra RL og
Michael Holck Andersen, Martin Anders
Ahlgreen og Svend Jørgen Hansen fra
A-siden har han siddet i en arbejdsgruppe,
der har kigget på mulige løsninger
på problemet.
Det løsningsforslag, man blev enige
om, er blevet testet i Region Syd i
nogen tid, med gode resultater.
Projektet går ganske enkelt ud på, at
redderne hver tirsdag modtager en mail,
der indeholder:
• De sidste 14 dages variable løntransaktioner
• Afholdt fravær i perioden
• Aftalt fravær i fremtiden
Nemmere at overskue
- Det betyder, at redderne løbende kan
tjekke, om oplysningerne stemmer over
ens med det, de selv har noteret i lommebog
eller kalender. Og det er naturligvis
nemmere at overskue og huske
en uge tilbage end en måned. Samtidig
får redderne mulighed for at korrigere
eventuelle fejl FØR papirlønsedlen
udsendes, påpeger Hans Friedrich Carstensen.
Effektiv løsning
Ifølge arbejdsgruppen er ”mail-modellen”
en både nem, billig og effektiv
løsning. De udsendte mails er såkaldte
HTML-filer, som ikke fylder ret meget,
og som er udformet i et let læseligt format.
Udfordringerne kan være, hvis nogle
ikke er helt dus med at håndtere mails.
Men det må lidt hjælp og en generelt
god og fyldestgørende information om
tiltaget kunne råde bod, mener parterne
bag tiltaget, som udstrækkes til alle landets
DPC’er.
Det bliver nemmere at holde
styr på, om man honoreres
korrekt for arbejdstimerne
på gader og stræder.
(Foto: falck.com)
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

Et eksempel på den opgørelse, som hver tirsdag sendes på mail til redderne.
En ny generation af gennemsigtige Engangs Resuscitators
Laerdal introducerer The BAG II
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9
Indeholder alle de gode egenskaber fra en flergangs
resuscitator, men kan kun bruges en gang.
Praktisk, alsidig og nemt, når du behøver det mest.
I forlængelse af Laerdal’s indsats med at tilbyde
kvalitetsprodukter, der hjælper til at redde liv,
har vi fornøjelsen af at præsentere The BAG II
Engangs Resuscitator.
Et vigtigt supplement til vores komplette
produktsortiment til præhospital, in-hospital
og militær brug.
www.laerdal.dk
Laerdal Danmark, Njalsgade 19D,
2300 København S
Tlf.: 80 333 112, Fax: 80 333 555,
E-mail: laerdal.denmark@laerdal.no

Nyheder fra
sommerferie-perioden
Nyhede ra sommerferie-perioden.
Fire-årige Camilla reddede mors liv
gjort en ekstraordinær indsats og fortjener at
Da Diana Madsen Da lå Di ubevægelig n Mad enpå lå gulvet, ube æ hand- li p vet blive handl påskønnet. d hen eI finalen d tte om am prisen l å -i
Legoland
lede hendes datter r Camilla år hpå rt fire år g lynhurtigt d ed hen og
reddede hendes liv. Camillas indsats blev belønnet
F D l S f l k
med Falcks Den Gyldne Sofus ved Falck-dagen i
fejredes Cam også l s i fire a andre s bl børn, som n med på hver deres
måde har gjort en særlig gerning. Blandt dem
i L l d
var Julie på seks år, som resolut stak en finger i
Legoland.
e s
Diana Madsen har sukkersyge, og en dag for et
halvt år siden falder
e
hun
s e
om i køkkenet,
ser tegn
fordi
i m,
hen-
en
munden på lillesøster Signe og fiskede et stykke
g år fa d h
legetøj op fra halsen, så lillesøsteren igen kunne
ds l gt g i e
få luft – og ti-årige Jesper, der hjalp sin mor med
es
at ringe
or
1-1-2
i
og
s g
hente
og
hjælp,
un be æg
da hans
ig
far faldt
des blodsukker pludseligt ganske l dt blev meget l kk lavt. D Camilla n a
sidder inde i stuen keog b ser rde tegnefilm, , så det la mer men hendes
om ufi ebadet til e på af grund d n af r en sku blodprop. fer i
mor kan intet sige og kun bevæge sig ganske I præmie fik Camilla overrakt en Gylden Sofus-
lidt. Det lykkes Diana Stø enMadsen pirrer Camillas at puffe til nysgerrighe en af de åstatuette, hun hop er en ned Nintendo ra so Wii ae med og g Wii r dsports i samt
nederste skuffer køkkenet. køkkenbordet, Moder så n det an slarmer. ad g et o gavekort igger lammet til en hyggelig gulvet, dag men med Cam venner, la mor
og ogeøe far.
Støjen pirrer Camillas k b nysgerrighed, H n tter så g hun å hop- u
per ned fra sofaen D og s går kk rud t i køkkenet. g d r Moderen vir e
kan stadig ikke tale og ligger lammet på gulvet,
ll ng 1 2 t l
men Camilla går straks om på den anden side af
e
kogeøen og henter en krukke sukker i et skab.
Falck a M får ds . ere bl v opgaver r m r fr sk på motorvejene
bed r n
Ved en netop overstået licitation har Falck vundet
å få k k l
opgaven med beredskab på de danske motorvejs-
la
strækninger i 17 af 18 udbudte områder. Dermed
Hun sætter sig på hug og mader sin mor med
sukker fra en ske.
Da sukkeret begynder
r j
at
nde
virke, og
er
Diana
rst hjæl
Madsen
.
dækker Falck fremover hele landet, undtaget Søn-
f æ ,
derjylland. Omsætningen forventes at være lidt
over
r pige
10 millioner
på ire
kroner
r a r
om
d
året.
i ,
bliver mere frisk, ibeder all sam hun Camilla en , s ger ringe 1-1 k red 2. Opgaven m El ær, udføres d r nd ille for eVejdirektoratet C illa i De og består
Det lykkes den fire-årige G ldne So us pige at få kontakt til primært i kørsel med tavlevogn, der advarer
alarmcentralen og kort efter kommer Falck i en trafikanter om et ulykkessted forude og dirigerer
ambulance.
der trafikken har g rt sikkert en ekstraordinæ udenom. Desuden indsats o indeholder
opgaven om pri noprydning i Le olandpå f ulykkesstedet, jredes også fi opsamling
”Det er flot gået andre af sådan bø nen lille m på pige. h er Jeg deres fremm
af h rtabt gj rt gods en og sæ afhentning li ger ng af B døde andt de dyr.
hæver Camilla som reksempel, l å s når rjeg underviser
m reso t Falck n fi kender er mu i forvejen n på l ll disse sø te aktiviteter, Signe o idet vi i
i førstehjælp. For inår k de en et pige st kpå fire g år t jkan o fr redde ha
liv, så kan vi alle sammen”, siger Falck-redder
å j
Kim Elkær, der indstillede Camilla til Den Gyldne
i d l
Sofus.
dag så l varetager l ø t re en i tilsvarende n e få opgave ft – og i det sydlige
og østlige Danmark.
i 1-
Med den nye aftale genvinder Falck de områder,
som blev tabt til Dansk Auto-hjælp ved sidste lici-
Den Gyldne Sofus giver Falck til børn, der har tation på området i 2004.
10
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

Det sidste del-område gik til MEKS A/S. Der var
i alt ni bydere ved licitationen, herunder både
offentlige og private entreprenører.
Nedenfor kan du se, hvilke områder Falck havde
før udbuddet, og hvilke Falck har efter - Falcks
områder er røde.
Falck skal køre flere akutlægebiler i Region
Hovedstaden
Region Hovedstaden har truffet beslutning om,
hvem der skal køre akutlægebilerne i regionen.
Falck vandt tre ud af fire områder, der tilsammen
har flere end en million borgere. Københavns
Brandvæsen fik tildelt området ”Byen” (Indre
By, Østerbro, Bispebjerg, Nørrebro, Vanløse og
Brønshøj samt Frederiksberg Kom-mune), der har
400.000 borgere.
Falck skal slukke brand til søs
Falck har netop vundet et udbud om slukning af
brand til søs i den østlige del af Danmark.
Som noget helt nyt i Danmark nedsættes der et
sø-brandslukningsberedskab, der skal rykke ud til
brand på skibe. Falck har vundet udbuddet for den
østlige del af landet.
Aftalen træder i kraft 1/10 2009 og løber foreløbigt
frem til 31/12 2010, men med option på yderligere
to gange to år.
”Jeg er meget glad for, at Falck bliver en del af
dette nye tiltag. Det er et meget spændende projekt,
som er del af et nordisk samarbejde under
Beredskabsstyrelsen”, fortæller Henning Schreiber,
der er brandchef i Falck.
Hurtigt i gang
Der er ikke lang tid til 1. oktober, så Henning
Schreiber lover travlhed de kommende måneder:
”Brandslukning til søs er meget krævende, så der
er mange ting, vi skal have på plads inden premieren.
For eksempel skal brandmændene uddannes,
og vi skal have indkøbt nyt, avanceret materiel.
Blandt andet specielle branddragter, der også skal
fungere som overlevelsesdragter”.
Over 100 brandmænd har søgt stilling i det nye
beredskab, men i første omgang er der brug for 24.
De er fundet og skal nu i gang med en omfattende
uddannelse på Falck Nutec i Esbjerg.
Fortsat god sommer !
Lars Vester Pedersen
Redningsdirektør
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9
11

Lægehelikopter i
Niebøl var i aktion i
Danmark 57 gange i
første halvår af 2009
Af Flemming F. Kyster
Siden 1. april 2005 har lægehelikopteren
”Christoph Europa 5” fløjet
patienter til undsætning i Syddanmark
og den nordlige del af Slesvig-Holstein.
I de seneste to et halvt år har tre danske
reddere indgået i bemandingen, og
om et par måneder bliver yderligere to
reddere klar til indsats.
Det er Claus Byskov, Esbjerg, (tidligere
tillidsmand i Skanderborg) og
Thorben Szemeitat, Sønderborg.
12
Ud over de nødvendige faglige kvalifikationer
er gode tyskkundskaber en
forudsætning for at kunne arbejde på
”Christoph Europa 5”.
Og det har både Claus Byskov og
Thorben Szemeitat – ja sidstnævnte
ER faktisk tysk, men arbejder som
behandler på station Sønderborg, og
har med sin baggrund i dansk børnehave
og skole i grænselandet ingen
problemer med det danske sprog.
De to danske reddere har allerede
været på HEMS-kursus (Helicopter
Emergency Medical Services) i den
tyske by Baden-Baden, og i løbet af de
næste par måneder skal de i praktik på
hospital, lægebil, ambulance og vagtcentral
i det nordtyske.
Værdifuld erfaring
Under navnet Dansk Luftambulance
Lægehelikopteren ”Christoph Europa
5” er blevet et ret velkendt syn i Syddanmark.
Cirka hver tredje dag i gennemsnit
krydser helikopteren grænsen
i forbindelse med indsatser i Danmark.
(Foto: DRF).
flere reddere på nIebøl-helIkopter
driver Falck i samarbejde med DRF
Luftrettung lægehelikopteren i Niebøl.
Leif Jørn Wiuff, luftambulancechef hos
Falck/Dansk Luftambulance, lægger
ikke skjul på, at tiltaget i Nordtyskland
giver værdifuld erfaring, så man er
klar til at byde ind, hvis/når der skal
etableres lægehelikopter-beredskaber i
Danmark.
- Vi er et af de sidste lande i Europa
uden lægehelikoptere. Men jeg fornemmer
– også politisk – at det trækker nærmere,
og så skal vi være klar til at byde
ind på opgaven. I den forbindelse er det
guld værd med erfarne folk, og derfor er
det naturligt, at vi nu uddanner yderligere
to reddere, siger Leif Jørn Wiuff.
Stigende tendens
De seneste år har andelen af missioner
over grænsen til Danmark ligget ret
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

stabilt omkring de 10 procent. Altså at
cirka hver 10. tur går til Danmark, mens
resten foregår i Nordtyskland.
Opgørelsen over første halvår af 2009
viser imidlertid en stigende tendens. 57
ud af 432 ture – svarende til godt 13
procent – gik nord for den dansk-tyske
grænse.
I alt har ”luftambulancen” været på
flere end 4000 missioner i det nordtyske
og syddanske område siden starten i
2005.
På helikopterbasen, der er placeret
ved siden af sygehuset i Niebøl, kunne
man i øvrigt i april i år indvie et nyt hangarkompleks,
så ”Christoph Europa 5”
kan stå tørt og godt.
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9
lægehelIkopteren I nIebøl
Ant Al inds Atser i Al t Her Af i d AnmArk i procent
2006 919 97 10,6
2007 910 97 10,7
2008 1058 89 8,4
2009 (1. halvår) 432 57 13,2
noter
hjertestArtere de forkerte steder
Hjertestartere er ofte placeret på steder, hvor risikoen for hjertestop er minimal
- hvorimod steder, hvor der sker mange hjertestop, ofte ikke har en hjertestarter.
Det mener Fredrik Folke, Hjertemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital
Han nævner i TV-Avisen som eksempel Nørreport Station, hvor der trods cirka
18 hjertestop hvert år, desværre ikke er nogen hjertestarter.
Ifølge Fredrik Folke findes der ingen krav om, hvor der skal være hjertestartere.
Hvis man fulgte de europæiske anbefalinger om opstilling, kunne der være hjertestartere
til stede i 20 procent af tilfældene af hjertestop i det offentlige rum.
Hvis de endnu skrappere amerikanske anbefalinger blev fulgt, var det omkring
70 procent, mener Fredrik Folke. Det ville bare for København give 85 flere
tilfælde, der kunne behandles rettidigt.
50 procent overlever hjertestop, hvis der sker hurtig indsats med hjertestarter/
hjertemassage, mod blot fem procent ellers.
(Foto: Trygfonden).
dApuc og responce I sAmArbejde
Dansk Præhospital Uddannelsescenter i Silkeborg (Dapuc) og ambulanceselskabet Responce har
netop indgået en 4 årig aftale om kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse af Responce’s
medarbejdere.
- Aftalen med Dapuc betyder, at vi sikrer, at alle vores medarbejdere er opdateret på de nyeste hjælpemidler
og instrukser inden for akut medicinsk behandling og vi kan udvikle dem de næste mange
år. Det er helt afgørende for os, at de ansattes faglige kvalifikationer er 100 procent i orden, når
vi overtager ambulancekørslen, og vi giver dem mulighed for at udvikle sig, siger redningsdirektør
Michael Sørensen. Han tilføjer:
- Vi har planlagt medicin uddannelse, tema aftener, simulationsforløb, interaktiv undervisning for alle
nye medarbejdere i efteråret. Vores lægeenhed vil løfte alle medarbejdere igennem sammen med
Dapuc.
Hos Dapuc ser konstitueret leder og udviklingskonsulent Jens Brock-Larsen frem til det nye samarbejde.
- Med Responce får vi endnu en dynamisk og innovativ samarbejdspartner, og vi glæder os til at
klæde Responce og deres medarbejdere på til de fremtidige udfordringer i det præhospitale område,
siger Jens Brock-Larsen.
Sådan kommer Responce’s ambulanceuniform til at se ud. (Foto: responce.dk)
13

Redderne på station
Kolding er overvejende
positive over opdeling
i ambulance, brand og
assistance
Af Flemming F. Kyster
foråret blev en ny struktur for Falcks
I Redningskorps introduceret, nemlig
en opdeling og specialisering i tre ”rør”:
Ambulance, brand og assistance.
1
Baggrunden for tiltaget var dels, at
ambulanceudbuddene har ændret samdriftsmulighederne,
og dels en skarpere
konkurrencesituation og øgede kundekrav,
som kræver øget specialisering på
alle tre områder.
Desuden havde blandt andet tilfredshedsundersøgelsen
vist, at mange
medarbejdergrupper ønskede større
opmærksomhed og mere kvalificeret
sparring fra lederne.
- Vi må erkende, at vore medarbejdergrupper
efterhånden har så forskellige,
og så høje, kompetencer og
behov, at det ledelsesmæssigt er en
umulig opgave at følge med kompetencerne
og tilgodese behovene. Det
handler også helt enkelt om opmærksomhed
og lederens fokus, lød det
Udrykningsleder Kristian Holst, daglig leder på
brand, holder morgenmøde med redderne.
koldIng: flere fordele end
ulemper ved røropdelIng
blandt andet fra redningsdirektør Lars
Vester Pedersen.
Knap 70 reddere
Men ét er teori og fine organisationsdiagrammer,
noget andet praksis. Derfor
besøgte ”Redderen” en af de få stationer,
der har alle tre ”rør” – station Kolding
– for at høre om de erfaringer, de
foreløbig har gjort sig med opdelingen.
Kolding er vokset til at have knap 70
reddere og er gået styrket ud af ambulanceudbuddet.
Der skal fremover være
fire døgndækkende ambulanceberedskaber
plus et effektivt fra 6.30 til 23.00.
På brandsiden er der øjeblikkelig udrykning
med fire mand (herunder folk fra
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

værkstedet i dagtimerne), og assistance
omfatter en halv snes kran- og p-vogns
folk.
Lidt skeptiske
Ifølge tillidsmand Keld Jensen var redderne
på forhånd lidt skeptiske over for
initiativet.
- Der har været mange planer og strategier
de seneste år. Så mange har nok
tænkt: ”Nu igen”. Man tvivlede lidt på,
om det nu bliver fulgt til dørs.
- Men retfærdigvis skal det siges, at
omlægningen har virket meget velforberedt
og gennemarbejdet. Så opfattelsen
er blevet ganske positiv.
– Nu er det bare vigtigt, at man lader
den nye struktur virke uden en masse
ændringer. Station Kolding har ikke
været så hårdt ramt, men mange stationer
har oplevet megen udskiftning på
lederside, plus at der har været mange
spekulationer og bekymringer i forbindelse
med ambulanceudbuddet. Så jeg
tror virkelig, der generelt er brug for ro
og stabilitet nu, påpeger Keld Jensen.
Synlighed lokalt
Hvis han skal pege på mulige ulemper
ved røropdelingen, så kan det blandt
andet være med hensyn til synlighed
udadtil i lokalområdet.
- Mange stationsledere rundt om i landet
har været kendt i lokalområdet og
været en slags ambassadører udadtil.
Det bliver måske udvandet lidt, når man
ikke længere har en samlende figur,
som står for alt på stationen, påpeger
Keld Jensen.
Tre mod en
Røropdelingen kan også i princippet
gøre arbejdet i de lokale samarbejdsudvalg
lidt mere besværligt.
- Eksempelvis her på stationen er den
ambulanceansvarlige stationsleder formand
for SU. Men da vi også er brandstation,
fylder den side også meget, så
den brandansvarlige bør også være
med i SU-møder. Derfor kan man som
tillidsmand ende med at sidde over for
to-tre chefer ved SU-møder og måske
føle, at balancen er lidt skæv, forklarer
Keld Jensen.
Han tilføjer, at han ikke i praksis regner
med, at det giver problemer, for
begge parter har kun interesse i, at
samarbejdet glider godt.
Ifølge Keld Jensen kræver det i det
hele taget lidt tilvænning, at han som tillidsmand
skal sparre med tre chefer.
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9
Ledere med mere overskud og faglig pondus er ifølge tillidsmand Keld Jensen
blandt de store gevinster ved røropdelingen.
Kristian Holst er udrykningsleder og
daglig leder på brandområdet, mens
Michael Clausen i Haderslev er overordnet
leder på området. Lars Thykjær
Pedersen er stationsleder ambulance,
mens Henrik May i Fredericia er leder
på assistancedelen.
- Det lyder måske lidt forvirrende, men
igen: I praksis går det faktisk fint, smiler
Keld Jensen.
Også tre tillidsfolk?
Men burde der generelt være en tillidsmand
ambulance, tillidsmand brand etc.,
så den faglige side kan matche lederne?
- Det tror jeg ikke ville fungere.
Desuden vil det i langt de fleste tilfælde
være praktisk umuligt at finde så mange
tillidsfolk. De fleste stationer har svært
nok ved at finde én, konstaterer Keld
Jensen.
Han tilføjer, at en talsmand for hvert
område derimod godt kan være en god
ide, fordi de kan komme med input og
hjælp til tillidsmanden.
- Men hvis vi på faglig side skulle
ændre vores struktur, hver gang Falck
gør, så ville det smuldre for os, understreger
Keld Jensen.
Tør tage ansvar
De helt store gevinster ved opdelingen
er ifølge tillidsmanden chefer, der har
mere overskud, er fagligt rigtig godt
klædt på og tør tage ansvar.
- Det giver respekt, når en chef virkelig
ved, hvad han taler om og ikke kan
løbes om hjørner med. Jeg værdsætter,
at en leder siger ”det og det er ikke godt
nok” og får det ud af verden, i stedet for
at rende til distriktschef eller korpslæge.
- Nogen steder var der en tendens til,
at lederne ikke rigtig turde tage ansvar,
og sendte tingene ”opad” i systemet for
at holde deres ryg fri. Jeg foretrækker
klart, at man afklarer tingene, der hvor
de opstår – det kan også kun være i
reddernes interesse, siger Keld Jensen.
Han tilføjer:
- Jeg oplever også, at lederne har
fået mere luft til at udvikle på deres
områder. Eksempelvis har Lars Thykjær
Pedersen været involveret i at udvikle et
koncept – udstyr, uddannelse etc. – for
XL-ambulancer i hele regionen.
Den rette vej
Sammenfattende er tillidsmanden ikke
i tvivl om, at røropdelingen er den rette
vej at gå – og en nødvendig vej, fordi
kravene hele tiden skærpes.
- Tidligere var reddere lidt gode til
det hele. Men kravene bliver større og
større, og i dag skal man kunne sine
ting 100 procent. Ingen kan gabe over
at være specialister i at bjærge lastbiler,
køre ambulance og være en dygtig
brandmand på én gang. Og nøjagtig
det samme gælder jo for lederne, slutter
Keld Jensen.
1

mere tId tIl At være leder
Stationsleder glæder
sig over at kunne
fokusere på
ambulancedelen
Af Flemming F. Kyster
Lars Thykjær Pedersen var tidligere
stationsleder for alle på station Kolding,
uanset om de beskæftigede sig
med brand, ambulance eller assistance.
Men efter den nye struktur er den
unge stationsleder ”kun” i spidsen for
ambulancedelen på stationen.
- Det passer mig rigtig godt. Jeg er tidligere
ambulancesupervisor og har selv
kørt ind til for to år siden. Derfor er jeg
16
temmelig godt inde i tingene på ambulanceområdet,
fortæller Lars Thykjær
Pedersen.
Under huden
Da han for et par år siden blev stationsleder
i Kolding, hvor man kører øjeblikkelig
brand, arbejdede han hårdt for
også at blive skrap til branddelen.
- Der var mange nye ting at sætte
sig ind i, og det tager tid at få tingene
ind under huden. Først når man har et
dybere kendskab til et område kan man
for alvor forstå de problemer eller udfordringer,
redderne står med.
- Så det er rart at kunne koncentrere
sig om et enkelt område. I dag er redderne
så gode specialister på deres felt,
at det kræver noget at kunne matche
dem og være sparringspartner. Hvis en
leder står som et stort spørgsmålstegn,
når redderne henvender sig med noget,
hvor skal de så gå hen med spørgsmål
eller problemer?
Svært at afgive?
Men hvis en stationsleder i mange år
har haft eksempelvis både brand og
ambulance, så kan det måske være
svært at sige farvel til den ene del?
- Ja, men det bør de kunne overvinde,
for det er jo det samme, vi kræver af
medarbejderne. Tidligere var redderjobbet
meget bredt og alsidigt, men sådan
er det ikke længere, og heller ikke for
lederne. Vi har indført specialisering
blandt medarbejderne – så skal vi også
selv være parat til specialisering, påpeger
Lars Thykjær Pedersen.
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

Lettet byrderne
Ifølge stationslederen har røropdelingen
lettet nogle af byrderne på hans skuldre.
- Jeg har helt klart fået mere luft i hverdagen
– mere overskud. Jeg har tid til
at lede og vejlede, og også til at sætte
mig og snakke med gutterne uden at
skele til uret hele tiden.
Fordele i flertal
Ifølge Kolding-lederen er der også mulige
ulemper ved nyskabelsen. Det kan
blandt andet være, at stationsledere får
flere stationer, hvorfor de i sagens natur
ikke kan være fysisk til stede alle steder
hele tiden.
- Redderne kan måske også i nogle
situationer føle, at det er lidt bøvlet med
flere ledere. Især hvis man henvender
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9
sig med noget, som måske er i grænselandet
mellem to områder eller ”rør”.
- Men man finder jo ud af tingene, og
jeg er slet ikke i tvivl om, at fordelene
langt overstiger ulemperne, fastslår Lars
Thykjær Pedersen.
1

Den nye redningslift er tvangsstyret på
bagakslerne og er overraskende nem at
vende og manøvrere med.
stort løft for fAlck koldIng
Ny Metz redningslift
er noget af det mest
avancerede på markedet
Af Flemming F. Kyster
Falck brandvæsenet i Kolding har for
nylig fået en afløser for deres 20 år
gamle redningslift. Der er tale om en
Metz B 32, som er monteret på en Scania
P 310.
Den nye lift rummer markante forbedringer
på alle fronter. Eksempelvis er
den maksimale arbejdshøjde 32 meter,
hvor den gamle kun rakte 24 meter.
Kurven kan klare dobbelt så stor
belastning som den gamle. Ved en
1
horisontal rækkevidde på cirka 21 meter
kan kurven belastes med hele 400 kilo,
og ved cirka 24 meter med 120 kilo.
Andre forbedringer er blandt andet
vandføring og lufttilslutning/masker i
kurven, og en væsentligt forbedret lyssætning,
blandt andet kraftigt lys under
kurven.
Sensorer under og på siderne af kurven
stopper kurven, før den – eksempelvis
i tæt røg – rammer noget.
Liften kan sættes ind næsten uanset
vindforhold. Den kan klare op til 17
sekundmeter og har vindmåler monteret.
Knække i kranen
En meget anvendelig forbedring er, at
Metz’en kan ”knække” i kranen, altså at
man eksempelvis kan få kurven over en
tagryg og ned igen.
Det betyder, at man kan ”angribe” en
tagflade, selv om den eksempelvis vender
ind mod en gård, hvor brandkøretøjerne
ikke kan komme ind.
Efter endt arbejde kan man ved tryk
på en knap få liften til at ”pakke sig selv
sammen”, så den automatisk går tilbage
i normaltilstand.
De mange funktioner og finesser
er årsagen til, at liften ikke er taget i
anvendelse endnu i Kolding. Man vil
nemlig vente, indtil alle brandfolk er fuldt
omskolet og har øvet med køretøjet, og
det sker ikke lige på en halv time.
Den nye redningslift – som er opbygget
af SAWO i Haslev – er angiveligt
den eneste af sin slags i Falck – Falck i
Ballerup har dog også en få år gammel
Metz redningslift.
Læs eventuelt mere om Metz Redningslift
B32 på sawo.dk.
r e d d e r e n n r . 6 2 0 0 9

SØG NU!
CIVIL
AMBULANCEASSISTENT / -BEHANDLER
I FORSVARET
FÅ EN PAUSE I HVERDAGEN OG EN OPLEVELSE FOR LIVET
Er du uddannet ambulanceassistent eller -behandler og har du aftjent din værnepligt, har du
nu mulighed for at tegne en korttidskontrakt på 5 - 9 måneder med Forsvaret, og blive udsendt
sammen med de danske soldater, hvor der er BRUG for dine kompetencer.
Uddannelsen tager ca. 2 måneder og herefter vil der være mulighed for at blive udsendt i
ca. 3 til 6 måneder.
Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste har allerede sammen med Falck
og Københavns, Gentofte, Frederiksberg og Roskilde Brandvæsen udarbejdet og underskrevet
en hensigtserklæring vedrørende orlov i forbindelse med udsendelsen.
Har du spørgsmål kan du rette henvendelse til Forsvarets Rekruttering på telefon 4489 5151
eller klikke ind på www.ambulanceassistent.dk og læse mere.

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
flere Akut- og lægebIler
I regIon syddAnmArk
Region Syddanmark er nu et skridt nærmere
i processen med at få flere akutbiler
og lægebiler på vejene.
Indsættelsen af akutbiler og lægebiler kommer
til at ske i tre faser og vil betyde, at de
første biler kommer på vejene allerede fra 1.
september i år.
- Der er god grund til at glæde sig over
regionsrådets beslutning: Vi ved, at hurtig og
kompetent hjælp er afgørende, hvis uheldet er
ude. Den hjælp sikrer vores ambulanceberedskab
i kombination med lægebilerne og akutbilerne,
som der altså løbende bliver flere af,
siger formand for udvalget for gennemførelse
af nye kontrakter på det præhospitale område,
Stephanie Lose (V).
- Flere borgere vil med tiden få længere til
sygehuset, men med opgraderingen af indsatsen,
før man kommer på sygehuset, vil
regionens borgere opleve, at hjælpen stadig er
nær, siger Stephanie Lose.
Mange nye
Fra 1. september 2009 indsættes der døgndækkende
akutbiler i Skærbæk i Sønderjylland
og i Fåborg på Fyn.
I januar 2010 skal der oprettes en døgndækkende
akutbil med paramediciner i Rødding,
og samtidig nedlægges den lægebil, der i
dag kører ud fra lægehuset i Rødding i dagtimerne.
Herudover oprettes der, også januar
2010, en døgndækkende akutbil i Grindsted
bemandet med en paramediciner. Akutbilen i
Rudkøbing på Langeland er i dag bemandet
med en ambulancebehandler, men skal fremover
også bemandes med en paramediciner.
Sidstnævnte ændring vil ske 1. februar 2010.
Paramedicinere overtager?
Regionsrådet besluttede, at det skal undersøges,
hvorvidt akutbilerne i Haderslev og Søn-
derborg kan gøres døgndækkende allerede til
næste år. Derudover blev det besluttet, at der
skal igangsættes en proces med at undersøge
mulighederne for at erstatte anæstesisygeplejerskerne
med paramedicinere.
På baggrund af en akut mangel på anæstesisygeplejersker
i Sygehus Sønderjylland
har sygehusledelsen foreslået, at akutbilerne
i Haderslev og Sønderborg bliver bemandet
med en paramediciner hurtigst muligt.
Der vil med en paramediciner kun skulle
være en person pr. akutbil, modsat to i dag,
hvilket gør akutbilen billigere at drive.
Lægebiler
Fra 1. september bliver lægebilen i Svendborg
døgndækkende og i Esbjerg etableres der
samtidig en døgndækkende lægebil.
Fra 4. januar 2010 vil der blive indsat en ny
døgndækkende lægebil i Kolding.
Alle de nye ambulancer, akutbiler og lægebiler
vil være i de nye gule farver.
Kilde: regionsyddanmark.dk
UMM ID-nr. 42 506