Ambulante Patienters oplevelser i Roskilde Amt 2002 - Enheden for ...

Bilag 2
Statistiske metoder
For at undersøge om alder, køn og behandlingstype
(SDK/ambulant) har indflydelse på tilfredsheden
hos patienterne, er der foretaget en logistisk
regressionsanalyse for hver af “tilfredshedsspørgsmålene”med
disse variabler som forklarende
variabler. Den logistiske regressionsanalyse udpeger
de variabler, der har signifikant effekt til hvert
spørgsmål.
Det generelle resultat af analyserne er, at alder
har betydning for de fleste spørgsmål, mens køn og
behandlingstype i de fleste analyser ikke har statistisk
signifikant betydning. De tre baggrundsvariabler
er således kun medtaget i den endelige analyse
på de spørgsmål, der er signifikante og dermed
kan have indflydelse.
Sygehus- og amtsresultaterne i tabellerne er
vægtet med det totale antal patienter for hvert
ambulatorium. Store ambulatorier tæller derved
mere end små ambulatorier, således at amtsresultatet
kan tolkes som et generelt udtryk for samtlige
patienter i amtet.
Beregning af ambulatoriets placering over eller
under gennemsnittet.
I dette afsnit gives en kort redegørelse for de metoder,
der ligger til grund for beregningen af, om
ambulatoriets resultater ligger over (O), under (U)
eller ikke afviger signifikant fra amtsgennemsnittet
(G).
I beregningen af ambulatoriets placering i de 3
grupper er der, i den logistiske regressionsanalyse,
anvendt 95%’s sikkerhedsintervaller. Når der ud
for et ambulatorium eksempelvis er givet markeringen
O, betyder det, at ambulatoriet ligger signifikant
over amtsgennemsnittet. I den logistiske
regressionsanalyse er der justeret for alder, køn og
behandlingstype i de tilfælde, hvor de er signifikante.
For at kunne gennemføre den logistiske regressionsanalyse
på spørgsmålene har det været
nødvendigt at dikotomisere spørgsmålene i “posi-
44 • Patienters oplevelser
tive” og “negative” svar. Det er besluttet at foretage
dikotomiseringen som ses på næste side.
Baggrundsvariable
For at kunne bearbejde data er det nødvendigt at
slå baggrundsvariablerne med mange svarmuligheder
sammen.
Aldersvariablen er inddelt i to kategorier for at
gøre det enkelt. Der er således tale om en yngre
gruppe under 65 år (71,5%) og en ældre gruppe
65 år+ (28,5%).
Uddannelsesvariablen er i denne undersøgelse
inddelt i 3 kategorier. “Ingen eller kort uddannelse”
indeholder de patienter, der svarer, at de
har grund- eller mellemskole og de patienter, der
har taget en kort uddannelse (31%) “Mellem uddannelse”
består af de personer, der har taget en
ungdomsuddannelse, dvs. en erhvervsuddannelse
eller gymnasial uddannelse og af de patienter, der
har taget en kort videregående uddannelse (40%)
Endelig består “lang uddannelse” af de personer,
der har taget en mellemlang eller lang videregående
uddannelse (29%).
Beskæftigelsesvariablen har kun i mindre grad
været mulig at slå sammen i fælles kategorier.
Selvstændig og medhjælpende ægtefælle er slået
samme og bliver kaldt “selvstændig”.
Derudover er en meget blandet gruppe patienter,
som alle er udenfor arbejdsmarkedet slået
sammen til en samlet kategori “arbejdsløs”, det
gælder arbejdsløs på dagpenge, kontanthjælpsmodtager,
invalide- eller førtidspensionist og hjemmegående.
De øvrige beskæftigelseskategorier som
ikke er slået sammen er: Offentlig ansat funktionær,
Privat ansat funktionær, Faglært beskæftigelse,
Ufaglært beskæftigelse, Folkepensionist eller
efterlønsmodtager, Under uddannelse/i lære.