Kontrolvejledningens - Fødevarestyrelsen

De mange forskellige krav er virkelighed og dagligdag for medarbejderne i en offentlig virksomhed som
Fødevarestyrelsen, hvor kravene repræsenterer hensyn, der skal tages i opgaveløsningen. Det kan ind
imellem være svært, fordi kravene indbyrdes kan være vanskelige at forene.
Kontrolværdierne kan også ses forskellige virkemidler, der skal bruges og afstemmes til lige præcis den
kombination, der skønnes mest effektfuld i den konkrete situation, men under hensyntagen til de retlige
krav, virksomhedens eller besætningsejerens vilje og evne til at overholde reglerne, graden af alvor i
situationen osv.
Kontrolværdierne indeholder nogle gennemgående elementer. Et af de mest fremtrædende er kravet om
prioritering af indsats og ressourcer gennem behovsorientering, risikovurdering og fokus på væsentlige
problemer. Kravet om prioritering bygger på erkendelsen af, at det med begrænsede ressourcer ikke er
praktisk muligt at undersøge alle besætninger/virksomheder fuldstændigt. Ressourcerne kan derimod
bruges mere hensigtsmæssigt og effektivt ved at prioritere de væsentligste problemer i alle
besætninger/virksomheder.
Det er også afgørende, at den tilsynsførende er klar over, at der ikke er krav om, at man får undersøgt
”alt” i alle virksomheder. Derimod stilles der krav om, at hver enkel kontrolopgave er funderet i klare
overvejelser om, hvilke problemer eller kilder til problemer, der er de væsentligste, og at prioriteringen
tager udgangspunkt heri.
Kontrolværdierne afspejler en virkelighed, hvor der stilles en række forskellige krav til kontrolopgaven,
og som ind imellem kan være svære at forene. Sådanne modsætninger eller dilemmaer kunne f.eks.
være, at man både skal ”prioritere” og ”anlægge helhedsbetragtninger”. Det betyder, at den
tilsynsførende oftest selv må træffe beslutning om, hvordan modsætninger håndteres og hvilke hensyn,
der skal veje tungest. Det vigtigste er, at problemerne vurderes og afvejes individuelt fra gang til gang.
Men det er også vigtigt, at svære problemstillinger og dilemmaer tages op med veterinærchef og
kolleger, så der er en løbende diskussion om, hvordan problemerne løses.
Kontrolværdier Bemærkninger
1. Det er bedre at finde de væsentligste problemer i flere
besætninger/virksomheder end at finde alle fejl i ganske få!
Det er væsentligt, at den tilsynsførende er klar over at
fordybelse i alle aspekter ikke er forventet, men at
vedkommende besidder evnen til at vurdere og prioritere.
2. Vi har overblik og anlægger helhedsbetragtninger i Det er vigtigt at holde sig formålet med kontrolbesøget for
kontrollen!
øje og ikke fortabe sig i detaljer.
3. Hvis der er en væsentlig overtrædelse - finder vi den De tilsynsførende skal være grundige i kontrollen og
opsporer overtrædelser via kendskab til brancherne.
4. Vi sætter ressourcerne ind, hvor problemet er størst Som afstemmer hensynet til tilsynsfrekvenserne og gør op
med fordybelse på alle områder. Ydermere vægtes fornuftig
prioritering af planlægningen af tilsynet samt
5. Vi tilstræber en dialogbaseret kontrol, men med respekt
for reglerne og vores rolle!
6. Vi vejleder gerne om regelsættet, men er ikke
konsulenter og påtager os ikke
virksomhedernes/besætningernes problemer!
sagsopfølgningen.
Dialog er et vigtigt virkemiddel i et kontrolbesøg, men det
bør ikke forveksles med manglende handlekraft og viljen til
at benytte skrappere midler, hvis det er nødvendigt
Det er naturligt i en dialogbaseret kontrol at vejlede om
gældende regler på en forståelig måde, men den
tilsynsførende er ikke virksomhedens/besætningens
konsulent.
7. Vi anvender den nødvendige og tilstrækkelige sanktion På den ene side børe sanktionerne ikke være mere
Revideret 26. september 2012 Side 16 af 145 sider