Prednison/Prednisolon - Sygehus Vendsyssel

Prednison/Prednisolon
Reumatologisk Afdeling

Prednison/Prednisolon
Virkning
Prednison/Prednisolon er et binyrebarkhormon, der anvendes til symptombehandling
af leddegigt og andre bindevævssygdomme præget af steril betændelsesreaktion
(lægesprog: inflammation). Prednison og prednisolon
omsættes lidt forskelligt i leveren, men er i praksis ens.
Behandlingen har ofte en god og hurtig dæmpende virkning på aktiv sygdom,
men har ikke helbredende effekt.
3

Brug
Tabletterne tages dagligt, dosis efter
anvisning fra lægen. Som regel tages
prednison på en gang om morgenen,
men dosis må gerne deles. Prednison
kan i perioder, hvor sygdommen er
aktiv, gives som en kort kur (mindre
end 3 uger). I perioder, hvor sygdommen
ikke kan holdes nede i rimeligt
omfang af den øvrige behandling,
kan det gives som supplerende behandling
over længere tid. Langtidsbehandling
over 1–3 år er almindelig
ved bl.a. muskelgigt (polymyalgia
rheumatica).
Ophør af behandling
Efter langtidsbehandling (mere end 3
måneder) er det svært umiddelbart at
standse behandlingen. I perioden under
nedtrapning, og ved ophør af behandlingen
kan led og muskelsmerter
opstå. Disse har ikke noget med
grundsygdommen at gøre, men er en
bivirkning, der også ses, når behandlingen
gives for andre lidelser. Ubehaget
skyldes, at dine egne binyrer de
første uger efter dosisreduktion eller
ophør ikke kan producere nok binyrebarkhormon.
I stedet for pludselig ophør af en
langtidsbehandling, bør der foregå
en langsom aftrapning, måske over
flere måneder. Aftrapningen skal aftales
med lægen, og der findes særlige
skemaer til huske aftalen.
Bivirkninger
Bivirkningerne afhænger af både behandlingsvarighed
og dosis.
Ved kortvarig behandling (uger) og
ved dosis under 10 mg pr. dag er der
få bivirkninger.
Ved langtidsbehandling (måneder)
med høj dosis (over 10 mg/døgn) er
der større risiko for bivirkninger.
Den mest almindelige bivirkning er
øget appetit. Mange tager derfor på i
vægt. Der kan ske en ændring af fedtfordelingen
med øget fylde af kinder
og krop, men ikke arme og ben. Huden
kan blive uren med bumser, både
hud og blodkar kan blive skrøbelige,
så man nemt får blå mærker. Prednison/Prednisolon
kan give svie i maven
og måske øget risiko for mavesår,
specielt ved samtidig behandling med
gigtsmertestillende såsom ibuprofen.
Spørg gerne lægen om brug af mavesyrehæmmende
medicin.
Nogle bliver psykisk opstemte og
bliver rastløse med søvnbesvær under
behandlingen, mens enkelte bliver
deprimerede. Modstandskraften
mod infektioner kan nedsættes. Især
store doser prednison maskerer feber
og andre tegn på infektioner.
Ovennævnte bivirkninger forsvinder
normalt efter ophør med prednisonbehandlingen.

Knoglernes kalkindhold og styrke
nedsættes ved langtidsbehandling.
Tilskud af kalk og D-vitamin (minimum
1 g kalk og 800 IE D-vitamin/
døgn) kan afhjælpe dette. Høj prednisondosis,
lang behandlingsvarighed,
alder over 60 år, og andre risikofaktorer
kan gøre det nødvendigt
at behandle med knoglestyrkende
medicin.
Langtidsbehandling kan give sukkersyge
og forhøjet blodtryk.
I sjældne tilfælde kan langtidsbehandling
give øjensygdommene grå
og grøn stær.
Anden medicin og alkohol
Ingen særlige forholdsregler. Prednison
kan øge insulinbehovet ved sukkersyge.
Kosttilskud kalk med D-vitamin
anbefales altid ved prednison/
prednisolon behandling.
Graviditet og amning
Kan anvendes under graviditet efter
nærmere aftale. Kan anvendes ved
amning.
Kontrol
Ved behandling i kortere tid (uger)
kræves ingen specielle kontroller. Ved
start af behandlinger over 3 måneder
bør lægen sikre sig, at der er nok D-vi-
tamin i blodet. Ved længere behandling
kan kontrol være nødvendig for
at sikre den rigtige dosis og kontrollere
for bivirkninger.
En BMD-måling for osteoporose
(knogleskørhed) er relevant for en del
patienter både ved behandlingsstart
og efter 2–3 år. Spørg lægen om vejledning,
hvis prednison behandlingen
varer udover 3 måneder.
Dosisændringer og ophør skal altid
foregå i samråd med lægen.
Langtidsbehandling (måneder) med
prednisondoser over 7,5 mg kan give
sløvt reagerende binyrer, som kan
have betydning ved infektioner og
akutte operationer. Fremvis derfor
medicininformationskort ved akutte
lægekontakter.
Er der tvivl om noget, så spørg altid
læge eller gigtsygeplejersken.
Vi har desværre ikke mulighed for
konsultationer via e-mail på grund af
reglerne om datasikkerhed.

KONTAKTOPLYSNINGER
Gigtsygeplejersken
9764 0979
9764 0984
9764 0985
9764 0986
Fax
9764 0999
Sekretærer
9764 0990

Frilandsvej
Mod Sæby
Sygehus Vendsyssel
Bispensgade 37
9800 Hjørring
Mod centrum
Hovedindgang
Bispensgade
Reumatologisk
Ambulatorium Indgang 6
Mod Aalborg
P
Åge Holms Vej
Revideret 23. december 2010
af overlæge Claus Rasmussen,
Reumatologisk Afdeling
Tlf.: 9764 0000
www.sygehusvendsyssel.rn.dk November 2012