Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

NR. 4 · JULI 2002 · 17. ÅRGANG 

Sundhedsuddannelser 

Turnusstillingen

Personalebladet udkommer 6 gange årligt 

Udkommer Deadline 

Nr. 1 1. januar 1. december 

Nr. 2 1. marts 1. februar 

Nr. 3 1. maj 1. april 

Nr. 4 1. juli 1. juni 

Nr. 5 1. september 1. august 

Nr. 6 1. november 1. oktober 

Udgivet af 

Hjørring•Brønderslev Sygehus 

Redaktionens adresse 


Bispensgade 37 

9800 Hjørring 

Att.: Snytten 

I redaktionsudvalget 

Farmaceut 

Thorkil Mailand lokal 45810 

(Ansvarshavende) 

E-mail: 5810@hjs.nja.dk 

Overlæge 

Claus Bekker lokal 43102 


Forsiden: 

John og Bodil melder klar til 

sommeren. 

Foto: Holger Daugaard. 

Overfysioterapeut 

Lillian Jespersen lokal 43510 


Depotmedhjælper 

Holger Daugaard (foto) lokal 45900 


Vicechefsygeplejerske 

Jytte Aaen lokal 41511 


Oversygeplejerske 

Tove Olsen lokal 44015 


Daglig sikkerhedsleder 

Jeanett Simonsen lokal 41515 


Snytten · 4/2002 

Arbejdsmiljøprisen 2002 3 

De mellemlange videregående sundhedsuddannelser 5 

Letvægtsparkering 7 

De første 30 dage 8 

Byggeplaner i 110 år 10 

Erhvervspraktikant på Pæd 12 

Udendørs træningsbane 13 

Det må vi kunne gøre bedre 14 

PF89 15 

Turnusstillingen 16 

Lederlapper 17 

Ambulancebehandler-uddannelse 18 

Tværfagligt samarbejde 19 

Inkontinenssygeplejersker - Medicinsk afdeling 20 

Roser til Hjørring Sygehus 21 

Det lille spisested 22 

Jubilæum 23 

Til- og afgang 26 

Velkommen her! 28 

Tilsluttet 

Dansk Personalebladsforening 

Oplag: 

1650 ekspl. 

Eftertryk og omtale af 

artikler kun efter aftale med 

redaktionen. 

Sats og tryk: 

Vendia Offset I/S 

Tlf. 98 90 06 66 

Fax 98 90 12 66 

www.vendia.dk 

2 Nr. 4 · Juli 2002

Arbejdsmiljøprisen 2002 

For første gang, i april måned, 

skulle arbejdsmiljøprisen uddeles 

på et 1/2 års møde i Sikkerhedsorganisationen.Sikkerhedsudvalget 

havde på forhånd 

bedt sikkerhedsgrupperne om 

at komme med indstillinger til, 

hvor i huset der var blevet 

udført et lokalt, vellykket arbejde 

til gavn for arbejdsmiljøet. 

Sikkerhedsudvalget modtog tre 

meget flotte forslag. 

Hovedkøkkenet 

Hovedkøkkenet har arbejdet 

gennem en længere periode 

målrettet med både det fysiske 

og psykiske arbejdsmiljø samt 

faglig udvikling og uddannelse, 

herunder teamdannelse. Resultatet 

er, at hovedkøkkenet 

har: 

• Glade og engagerede medarbejdere 

• Medarbejdere, der er loyale 

og tager ansvar 

• Medarbejdere, der har fået 

tildelt kompetence 

• Et lavt sygefravær 

• APV på det psykiske arbejdsmiljø 

- heraf udspringer 

Hovedkøkkenets leveregler 

• En organisation, der er i fortsat 

faglig udvikling 

Juli 2002 · Nr. 4 

Tove Munch viser Snekke’s maleri. 

Serviceafdelingen 

Serviceafdelingen, opstartede 

ultimo 2000 en tilbundsgående 

analyse af fordele og ulemper 

ved at overgå til brugen af 

microfiberrengøring. Formål 

var at få en helhedsvurdering af 

effekten ved at indføre microfiber 

til rengøring af såvel inventar 

som gulve. Vurderingen 

omfattede både de arbejdsmæssige 

aspekter - kvalitet og 

Tove Munch, Mona Olesen, Lena Andersen, Anne Marie Bak Pedersen, Lis Larsen og Aase Andersen. 

arbejdsmiljø - men også de miljømæsige 

aspekter - rengøringsmidler 

og vand samt en 

helhedsvurdering af de anvendte 

produkter over tid. Projektet 

har vist sig at være til gavn 

for den enkeltes ergonomi, for 

miljøet og samtidig godt for 

økonomien. 

Ortopædkirurgisk 

afdeling 

Ortopædkirurgisk afdeling har 

udarbejdet en voldspolitik. 

Problematikken om vold blev 

rejst af Ortopædkirurgisk afdeling 

for nogle år siden, hvilket 

resulterede i, at der blev foretaget 

en registrering af omfanget 

af vold og trusler om vold i 

en 1/2 års periode. 

Resultatet viste, at omfanget 

var koncentreret til Modtagelsen, 

men enkelte andre steder 

havde også kendskab til problematikken 

i mindre udstrækning. 

Sikkerhedsudvalget ville ikke på 

baggrund heraf iværksætte 

yderligere på husplan, men 

anbefalede, at der blev arbejdet 

videre lokalt, hvilket Ortopædkirurgisk 

afdeling har gjort. 

Afdelingen har arrangeret 

undervisning, og emnet har 

været medtaget på sikkerhedsgruppens 

møder, i LSU og i 

ledergruppen til præsentation 

og godkendelse. Indsatsen har 

særligt rettet sig mod at forebygge 

og mindske volden i 

afdelingen, samt angive mulige 

hjælpeforanstaltninger når skaden 

er sket. 

Sikkerhedsudvalget havde gerne 

uddelt tre priser men valget 

faldt på sikkerhedsgruppens 

arbejde på Ortopædkirurgisk 

afdeling for veludført arbejde. 

Prisen bestod foruden æren af 

et mindre maleri af den lokale 

maler Snekke Kristensen. Sikkerhedsgruppen 

skal nu have 

aftalt, hvor maleriet skal hænge 

- forhåbentligt et sted hvor det 

kan nydes af mange. 

Sikkerhedsudvalget 

3

De mellemlange videregående 

De mellemlange videregåendesundhedsuddannelser 

(MVSU) er ændret 

ved en reform per 1. september 

2001. Uddannelserne 

omfatter sygeplejerskeuddannelsen,radiografuddannelsen,ergoterapeutuddannelsen,fysioterapeutuddannelsen,bioanalytikeruddannelsen 

og 

jordemoderuddannelsen. 

Alle de mellemlange sundhedsuddannelser 

er nu af 

samme varighed, 31⁄2 år. Det 

betyder konkret at bioanalytikeruddannelsens 

varighed er 

uændret, at sygeplejerskeuddannelsen 

er blevet afkortet 

med 1/4 år og øvrige uddannelser 

er forlænget med 1⁄2 år. 

Alle uddannelser afsluttes med 

en bacheloropgave. Alle uddannelser 

er semesteropbygget, og 

alle uddannelser er SU-finansieret. 

Alle uddannelser undtagen 

jordemoderuddannelsen benytter 

Hjørring•Brønderslev 

Sygehus som klinisk uddannelsessted. 

Formålet med reformen er at 

sikre en kvalitetsmæssig udvikling 

i uddannelserne og at sikre 

et tæt dynamisk samspil mellem 

teori og praksis i selve 

uddannelsesforløbet, så der 

skabes kompetencer hos de 

færdiguddannede, der danner 

et solidt fagligt fundament for 

en overgang til erhvervsmæssig 

beskæftigelse. 

For at få udbredt lidt generel 

viden om reformen, dens 

betydning og konsekvenser for 

den kliniske del af uddannelsen, 

som finder sted på 

Hjørring•Brønderslev Sygehus, 

har vi indbudt en repræsentant 

for kliniske undervisere/uddannelsesansvarlige 

for hver 

uddannelse til en rundbordssamtale 

om uddannelserne. 

Deltagerne er klinisk underviser, 

fysioterapeut Bet Breyen, 

klinisk underviser, bioanalytiker 

Tina Koch, klinisk underviser, 

ergoterapeut Charlotte Størup, 

uddannelsesansvarlig, sygeplejerske 

Gitte Nielsen og 

uddannelsesansvarlig for radiografuddannelsen, 

sygeplejerske 

Vibeke Pedersen. Chefsygeplejerske 

Tove Munch stiller 

spørgsmål. 

Hvad betyder reformen for den 

kliniske uddannelse? 

Charlotte Størup: Ergoterapeutuddannelsen 

er blevet et 

halvt år længere og praktikken 

er blevet forlænget, således at 

den er på 28 uger i alt. Den 

somatiske/psykiatriske praktik 

er forlænget fra 8 til 10 uger. 

Derudover har den studerende 

mulighed for at vælge et praktiksted 

2 uger i 7. semester til 

fordybelse i et afgrænset emne. 

Den kliniske uddannelse foregår 

på sygehuse, dagog 

træningscentre og lignende, 

som skolen har indgået aftale 

med. 

På Hjørring Sygehus er der 2 

hold studerende om året. Herudover 

2 hold i en uges observationspraktik. 

I Brønderslev 

er der 4 hold studerende årligt. 

Uddannelsen afsluttes med en 

bacheloropgave. 

Jeg mener, at reformen er en 

forbedring af uddannelsen. At 

praktikken forlænges betyder, 

at den studerende bliver bedre 

rustet til at komme ud i praksis. 

Bet Breyen: Fysioterapeutuddannelsen 

er forlænget med et 

halvt år og praktiktiden er på 

28 uger i alt. Vi har studerende, 

der kommer i korte perioder 

af 1-2 ugers varighed og 3 perioder, 

som vi kalder lange perioder 

med klinisk undervisning i 

henholdvis 2 x 8 uger og 1 x 7 

uger. De studerende har også 

mulighed for en 14 dages fordybelsesperiode 

i 7. semester, 

hvor de kan beskæftige sig med 

et afgrænset emne. De kan 

beskæftige sig med noget specifikt 

eller de kan være med i et 

forskningsprojekt eller undersøgelsesprojekt, 

hvad der nu 

foregår i afdelingen. Der er 

kommet et krav om tværfaglig- 

hed ind i uddannelsen. De studerende 

skal derfor lave et 

projekt i slutningen af den sidste 

periode, hvor tværfaglighed 

indgår som et element. 

Som afslutning på uddannelsen, 

skal de studerende lave en 

bacheloropgave, som går mere 

i dybden end den projektopgave 

de sluttede uddannelsen af 

med tidligere. Bacheloropgaven 

skal være evidensbaseret, så 

det ligner lidt mere forskning. 

I forbindelse med uddannelsesreformen 

er titlerne blevet 

ændret. Vi hedder nu kliniske 

undervisere i stedet for instruktionsfysioterapeuter. 

Det 

hedder ikke praktik mere, men 

klinisk undervisning. Det er 

generelt for alle uddannelserne. 

Der er der også kommet 

nogle krav til vores uddannelse 

som kliniske undervisere. Vi 

skal gennemgå en 7 ugers praktikvejlederuddannelse. 

Tina Koch: Ansvaret for den 

samlede bioanalytikeruddannelse 

er nu tillagt uddannelsesinstitutionerne 

i Århus og 

København, hvor en amtslig 

gruppe før havde ansvaret for 

den praktiske del af uddannelsen. 

Uddannelsens længde er 

uændret, men den kliniske 

uddannelsestid er reduceret 

kraftigt, d.v.s. fra tidligere 28 

måneder til nu 12 1 ⁄2 måned. 

Uddannelsen er opdelt i 7 

semestre: 1., 2., 4. og 5. semester 

er teoretisk undervisning 

som foregår på uddannelsesinstitutionen. 

3., 6., og halvdelen 

af 7. semester er undervisning 

på kliniske afdelinger. Den 

resterende del af 7. semester 

er til udførelse af bachelorprojekteret. 

De kliniske uddannelsessteder 

i amtet skal udarbejde 

“uddannelsespakker”, som 

de studerende så fordeles efter. 

De kliniske afdelinger er Klinisk 

Biokemi i Hjørring, Frederikshavn 

eller Aalborg. Patologisk 

Anatomisk Institut i Hjørring 

eller Aalborg, Klinisk Immunologi, 

Klinisk Mikrobiologisk 

Afdeling, Klinisk Fysiologi og 

Nuclearmedicin, alle i Aalborg. 

Perioden på det enkelte kliniske 

undervisningssted kan eks. 

være på 9 uger, så skal de videre 

til det næste. 

Uddannelsesstederne skal godkendes 

af uddannelsesinstitutionen 

på baggrund af uddannelsespakkerne, 

som både skal 

beskrives m.h.t. pædagogiske 

overvejelser samt tildeles 

ECTS point. ECTS er et europæisk 

pointsystem, som er fælles 

for de videregående uddannelser. 

Det kan anvendes i 

beregning af meritoverførsel i 

både praktisk og teoretisk 

undervisning. 

Der er ikke ændret på kravene 

til de kliniske undervisere, det 

er fortsat en diplomuddannelse 

på 1 år. 

Gitte Nielsen: Det der er nyt 

og noget revolutionerende er, 

at i bekendtgørelsen ligestiller 

man teori og praktik. Det er 

første gang vi har set det på 

skrift. Det medfører, at der stilles 

nogle andre krav til godkendelsen 

af uddannelsesstederne. 

Uddannelsesplanerne skal indeholde 

pædagogiske overvejelser 

om læring i klinikken. 

Uddannelsen er forkortet til 

3 1 ⁄2 år. Vi får nu de kliniske perioder 

samlet, så de er her i 3 

måneder i 2. semester og i 5 

mdr. i 6. semester. Det opfatter 

jeg som et gode. Det har bevirket, 

at de afsnit, der tidligere 

havde studerende i 10 ugers 

praktik udgår. I stedet kommer 

disse afsnit til at indgå som 

“eksterne læringsrum”, eller 

klinisk uddannelsessted for en 

3 eller 5 måneders periode. 

Den afdeling, man er i klinisk 

uddannelse på, er det “interne 

læringsrum”, andre afdelinger, 

som bidrager til uddannelsen, 

udgør det “eksterne læringsrum”. 

Vi har så også fået bachelorprojektet 

med ind. Der er også 

kommet mere formaliserede 

krav til både vejledere og 

undervisningsansvarlig. De har 

så også fået nye navne som 

andre steder. Der ligger krav 


sundhedsuddannelser 

om 7 ugers uddannelse til de 

kliniske vejledere. De kliniske 

undervisningsansvarlige skal på 

sigt have en diplomuddannelse. 

Vibeke Pedersen: Radiografuddannelsen 

er ikke ændret 

meget i forhold til det vi kender 

til siden uddannelsen blev 

oprettet i Aalborg i 1995. Aalborg 

modellen er faktisk den, 

som er blevet indkørt på landsplan, 

dvs. i Odense og Herlev, 

så det har ikke gjort en væsentlig 

forskel for os, men 

uddannelsen som sådan er blevet 

forlænget med 1 ⁄2 år. Fordelingen 

mellem teoretisk undervisning 

og klinisk undervisning 

er ligelig, 1 ⁄2 teori og 1 ⁄2 praktik. 

Billeddiagnostisk afdeling her 

på sygehuset har de studerende 

3 gange, i 2., 5. og 6. semester 

i henholdsvis 4, 5 og 3 

måneder. På den måde møder 

vi flere af de studerende 2 gange 

i deres kliniske undervisningsforløb. 

I 3. semester vil de 

studerende være 3 måneder på 

medicinsk afdeling. Sundhedsministeriet 

har i efteråret 2001 

udarbejdet et lovforslag om 

autorisation til radiografer. 

Dette vil formodentlig blive 


godkendt og træde i kraft fra 1. 

juli 2002. 

Der stilles samme krav til kliniske 

vejledere og kliniske 

undervisningsansvarlige, som i 

de øvrige uddannelser. Uddannelsen 

kvalificerer til en titel 

som professionsbachelor i 

radiografi. 

Alle uddannelserne er nu på SU. 

Hele radiografuddannelsen, dele 

af sygeplejerskeuddannelsen og 

bioanalytikeruddannelsen har 

være på vederlag. Tror I, at det 

har betydning for rekrutteringen 

til uddannelserne? 

Vibeke Pedersen: De, der har 

søgt ind på radiografuddannelsen, 

er yngre og der har ikke 

været så mange ansøgere, men 

unge i dag er indstillet på, at 

uddannelse foregår på SU. 

Alle, undtagen bioanalytikerne, 

har nævnt kravet om 7 ugers 

uddannelse for kliniske vejledere, 

hvordan ser det ud med det? 

Bet Breyen: Der bliver udbudt 

kursus i klinisk vejledning og 

pædagogik i sundhedsfaglige 

Charlotte Størup, Bet Breyen, Tina Koch, Gitte Nielsen, Vibeke Pedersen og Tove Munch. 

professionsuddannelser på Det 

sundhedsfaglige videns- og udviklingscdenter, 

som er tilknyttet 

CVU i Aalborg. 

Der er desværre ikke for nuværende 

en afklaring af financieringen 

af terapeuternes deltagelse 

i kurserne, så vi forholder 

os afventende indtil videre. 

Tove Munch: Der er afviklet en 

7-ugers praktikvejlederuddannelse 

for kliniske vejledere i 

sygeplejerskeuddannelsen gennem 

de sidste 3 år. Det vil sige, 

at man i 2003 når et vedligeholdelsesniveau. 

Der er et forslag ude til høring 

i øjeblikket m.h.p. at gøre den 

7 ugers vejlederuddannelse til 

en bekendtgørelsesuddannelse. 

Det ændrer ikke på indholdssiden, 

men uddannelsen 

formaliseres og er at regne for 

1/6 årsværk af en diplomuddanelse. 

Tina Koch: Bioanalytikerne har 

i mange år haft et krav om en 

diplomuddannelse på 1 år for 

kliniske undervisere, det krav 

er der fortsat, og det er vi glade 

for. 

Professionsbachelor, hvorfor skal 

vi have sådan en titel? 

Bet Breyen: For at kunne matche 

de uddannelser, der ligger 

på bachelorniveau på universiteterne. 

Vores er så mere professionsrettet. 

Det skal anvendes 

som adgang til de universitære 

uddannelser, uden at skulle 

gennem suppleringsuddannelser. 

Det har også betydning, 

hvis man vil videreuddanne sig i 

udlandet. 

Flere af jer har nævnt, at uddannelsesstederne 

skal godkendes, 

hvad vil det sige? 

Gitte Nielsen: Undervisningsstederne 

skal godkendes efter 

fastlagte kriterier før anvendelse 

som undervisningssted. 

Derefter finder godkendelse 

sted hvert andet år. 

Afdelingens organisation, 

bemanding, funktioner, arbejdsopgaver 

og kvalitetsniveau skal 

beskrives. Vi skal beskrive hvilke 

sygeplejeproblemstillinger 

de studerende kan opleve i 

praktikken. Vi har lige været 

gennem godkendelsesproceduren. 

Vi havde en hel opskrift, 

der var utrolig mange punkter 

man skulle ind og beskrive. Vi 

har jo det første hold af de nye 

studerende ude, så vi er blevet 

godkendt. Det var egentlig et 

stort stykke arbejde vi lavede i 

forbindelse med godkendelsen. 

Det tages op hvert andet år til 

fornyet godkendelse. 

Betyder det, at man kan blive vraget 

som uddannelsessted? 

Gitte Nielsen: Det kan man i 

princippet godt, men erfaringerne 

siger, at der ofte er for få 

kliniske uddannelsessteder, så 

skolen har få eller ingen valgmuligheder. 

Der bliver udstedt godkendelser 

med dispensation, f.eks. 

for kravet om at uddannelsesansvarlige 

skal have en diplomuddannelse. 

Det er der ikke 

så mange, der kan leve op til 

endnu. Vi får heller ikke tilført 

ressourcer svarende til de 

angivne 6 timer pr. studerende 

pr. uge. I bedste fald vil der 

blive tildelt 4 timer per stude- 

5

ende pr. uge, men det er ikke 

politisk godkendt på nuværende 

tidspunkt. 

Tina Koch: Der er også et vist 

tidspres, så “Bioanalytikeruddannelsen 

Århus” kan måske 

ikke i første omgang tillade sig 

at være specielt kritiske. Så 

måske slipper vi lettere igennem 

end vi måske burde have 

gjort. 

Hvorfor er det nødvendigt med 

flere ressourcer til de nye uddannelser? 

Tina Koch: Den kliniske uddannelsestid 

for bioanalytikerstuderende 

er som tidligere nævnt 

forkortet med ca. 15 måneder. 

De studerende, der var her 

efter den tidligere uddannelse, 

udgjorde en arbejdskraft, som 

indgik som en del af normeringen. 

Den er nu fjernet. Den 

arbejdskraft skal afdelingerne 

kompenseres for ellers er det 

samlet set en arbejdskraftreduktion. 

Problematikken indgår 

i de økonomiske beregninger 

amtet har foretaget, og som 

ikke er politisk besluttet på 

nuværende tidspunkt. 

Gitte Nielsen: For sygeplejerskeuddannelsensvedkommende, 

var det en forudsætning, at 

der skulle ske kvalitetsforbedringer, 

på trods af, at uddannelsen 

er blevet kortere. Det skal 

der bruges ressourcer til. Der 

er i den kliniske uddannelse 

indlagt en række opgaver og 

øvelser, som vejlederne skal 

involveres i. Desuden er 

arbejdskraften også her reduceret 

i forhold til de tidligere 

studerende. Det arbejde, den 

studerende deltager i, skal have 

et uddannelsesmæssigt sigte, 

og ikke være det arbejde afdelingen 

lige har behov for bliver 

udført. 

Tove Munch: Ministeriet har 

lavet beregninger for, hvad 

reduktionen i arbejdskraft 

betyder i sygeplejerskeuddannelsen. 

I Nordjyllands Amt har 

vi valgt at kalde den forventede 

ressourcetilførsel for ressour- 

cer til kvalitetsforbedring af 

sygeplejerskeuddannelsen. Det 

er mere opbyggeligt for de studerende, 

end at tale om 

arbejdskraft i en uddannelsessituation. 

Hvilken rolle spiller det øvrige personale 

i uddannelserne? 

Charlotte Størup: I ergoterapeutuddannelsen 

deltager hele 

personalet i den kliniske 

uddannelse og har af og til studerende 

med som observatører. 

Personalet underviser 

også studerende, det skal der 

samarbejdes om. De fleste 

betragter det som en ekstra 

udfordring. 

Bet Breyen: I fysioterapeuters 

funktionsbeskrivelse står der, 

at man skal samarbejde med 

den kliniske underviser. Uddannelse 

af de studerende kræver 

et samarbejde mellem mig og 

mine kolleger og også med 

afdelingerne. 

Tina Koch: De andre bioanalytikere 

er medspillere i uddannelsen. 

Gitte Nielsen: I sygeplejen er 

alle forpligtet til at give viden 

videre og alle er forpligtet til 

at deltage i undervisningen. 

Det er selvfølgelig vejlederen, 

der har ansvaret for forløbet, 

men med 3-4 studerende kan 

hun ikke selv klare det hele. 

Det er også et gode, at den 

studerende har andre rollemodeller. 

Vibeke Pedersen: I det daglige 

arbejde vil den studerende 

være sammen med en af afdelingens 

sygeplejersker, radiografer 

eller vejlederen. Dog er 

det vejlederen, der sammen 

med den studerende har ansvaret 

for at nå målene for perioden. 

Hvad nytte skal reformen gøre? 

Gitte Nielsen: Vi skal gerne 

have nogle sygeplejersker, som 

kan leve op til morgendagens 

krav til pleje og behandling. 

Bet Breyen: Vi skal også have 

bedre muligheder for videreuddannelse. 

Tina Koch: Vi håber der kommer 

noget godt ud af det. Men 

bioanalytikerne har lige været 

igennem én reform og skal så 

igennem en ny, det er lidt 

hårdt. Vi mener, at der skal 

bruges flere ressourcer til 

introduktion og oplæring af 

nyansatte, netop fordi de nyuddannedes 

praktiske erfaringer 

bliver færre. Vi frygter også, at 

det bliver sværere at få arbejdskraft 

ud på de små steder i 

yderområderne, fordi tilknytningen 

til stedet skal skabes i 

løbet af bare 9 uger under 

uddannelsen. 

Bet Breyen: Vi er meget positive, 

vi har kæmpet i 20-25 år for 

at få uddannelsen forlænget, så 

alene det. 

Terapierne har kunnet tiltrække 

arbejdskraft i de sidste 7-8 

år, også på trods af korte praktikperioder. 

På sigt skal terapeuterne gå 

mere ind i udviklings- og forskningsprojekter. 

Tina Koch: Vi synes nok, det er 

en flot uddannelse, de unge får, 

også i betragtning af at arbejdsområdet 

er meget rutinepræget. 

Vi håber, der også er 

nogle, der vil det, og at de ikke 

alle forventer at skulle lave 

udviklingsprojekter. 

Gitte Nielsen: At de sygeplejestuderende 

nu kommer ud i klinikken 

allerede i 2. semester 

og har haft noget sygdomslære, 

det ser vi som en stor fordel. 

Tidligere gik de studerende 11 

måneder på skolen inden de 

kom i praktik, så det har været 

overraskende for dem , at patienterne 

egentlig er så syge, 

som de er. Det har været et 

praksischock. 

Vil reformen trække flere studerende 

til? 

Gitte Nielsen: På grund af de 

små ungdomsårgange, skal vi 

jo ud at kæmpe for at få de 

unge mennesker ind i uddannelserne. 

Bet Breyen: At der er bedre 

muligheder for videreuddannelse, 

kan nok trække nogle til. 

Der er nogen, der helt fra starten 

er indstillet på det. 

Kan vi som arbejdssted være 

tilfredse med det? Kan uddannelserne 

komme til at tiltrække 

folk, som blot vil bruge uddannelsen 

som springbræt til noget 

andet? 

Gitte Nielsen: Der er også 

brug for nogen, der vil gå videre 

og at nogen vil forske. Det 

bliver et fåtal, så det gør nok 

ikke noget. De kommer til at 

give praksis noget tilbage. 

Vibeke Pedersen: Radiografuddannelsen 

er ikke så kendt, 

som de øvrige uddannelser. 

Den skal sælges ved at udbrede 

kendskabet til uddannelsen og 

virksomhedsområdet. Det er 

ikke uddannelsesreformen, der 

sælger den til de unge. 

Tina Koch: Jeg har været til 

“Uddannelse uden grænser” og 

de, der søger information, er 

interesseret i uddannelsesindholdet 

og ikke i om uddannelsen 

er på SU, det tager man 

som en forudsætning. Det 

spørges der slet ikke til. 

Tove Munch 

Chefsygeplejerske 


Letvægtsparkering 

Adgangsvejene til den gamle 

port (opgang 5) har i lang 

tid været spærret af på grund af 

fare for skader på gangtunnellen 

nedenunder. 

Taxa´er og ambulancer kan 

derfor ikke køre frem til porten, 

og det betyder, at patienter 

på båre eller i kørestol eller 

med gangstativ må sættes af 

langt fra porten for at køre 


eller gå det sidste stykke vej i 

regn og blæst eller det der er 

værre. 

Det er derfor opløftende at se, 

at hospitalets håndværkere tilsyneladende 

har løst adgangsproblemerne 

ved at anskaffe 

letvægtsbiler, der åbenbart ikke 

vejer mere end en dialysepatient 

i kørestol og derfor kan 

køre ind, hvor ingen andre må. 

Det kan selvfølgelig også være, 

at bilerne holder der som led i 

en belastningstest, hvor teknisk 

afdeling har sat sig for at undersøge, 

hvor meget det smuldrende 

gangsystem egentlig 

kan tåle. 

Hvis der en dag står en håndværkerbil 

nede i tunnelen var 

testen altså positiv. 

Håndværkerbilerne forsvinder 

jo nok igen med tiden, men der 

er mange, der på patienternes 

vegne glæder sig til, at tilkørslen 

til en af sygehusets hovedindgange 

igen bliver fri. 

Claus Bekker 

7

De første 30 dage 

Sygehusapoteket Aalborg sendte 2 farmakonomer til Hjørring de første 2 dage. Thorkil (tv), Ulla og Tina 

(Aalborg) og Birthe (th). 

Som omtalt i sidste nummer 

af Snytten er 

medicindepotet organisatorist 

omdannet til en filial 

af sygehusapoteket i Aalborg. 

Den nye struktur er 

trådt i kraft den 1. juni. 

I artiklen fortælles om de 

hektiske dage før og efter 

1. juni, hvor stamdata og 

forbrugsdata skulle overføres 

fra gammelt edbsystem 

og genfindes 1. juni 

i et nyt edb-system, et 

arbejde, som forløb rimeligt 

planmæssigt. Men de 

første dage med det “nye 

system” gav alligevel anledning 

til nervøsitet, edbproblemer 

og alvorlige afsløringer 

i edb-opsætningen. 

Men al begyndelse er 

svær. Efter de første 30 

dage er vi nu begyndt at 

skabe nogle gode rutiner 

for ekspedition og varebestilling. 

Baggrund 

Årsagen til omdannelse fra 

medicindepot til sygehusapoteksfilial 

var kravet om besparelse 

på medicinudgifterne. Amtsrådet 

vedtog som et punkt i 

“Reduktionskataloget” at medicinleverancerne 

til amtets sygehuse 

skulle overgå til sygehusapoteket 

Aalborg. Hjørring• 

Brønderslev Sygehus har en 

størrelse som nødvendiggør den 

lokale faglige ekspertice og eget 

lager af medicin. Derfor blev der 

etableret en sygehusapoteksfilial 

på sygehuset. 

Planlægning 

I april og maj måned blev der 

arbejdet hektisk både i Aalborg 

og i Hjørring for at kunne gennemføre 

denne omlægning. 

Den umiddelbare største nyskabelse 

for funktionen i 

Hjørring er ibrugtagning af nyt 

edb-system og en anderledes 

måde at indkøbe medicin på. 

Det nye edb-systen - kaldet 

ApoVision - er et fælles edbsystem 

for alle sygehusapoteker 

i Danmark. I Hjørring er vi 

koblet via et netværk til en 

computer i Aalborg. Vi skal 

lære at arbejde i et helt for os 

nyt og fremmed edb-system. 

Indkøb 

Varebestilling sker ikke længere 

fra apotekerne i Hjørring, men 

fra amternes grossistselskab 

Amgros I/S. Her leveres ikke 

varer fra dag til dag, men 

udvalgte varegrupper samles til 

bestilling mandag (levering onsdag), 

andre varegrupper tirsdag 

(levering torsdag) osv. Der kan 

så laves suppleringsordrer og 

akutordre dagligt. Men vi skal 

fremover lære at tilpasse forbrug, 

lager og indkøb, så afdelingerne 

undgår restordre og 

lange leveringstider. 

Leverancen 

Den daglige medicinleverance 

til afdelingen vedlægges en følgeseddel 

med oplysning om 

hvilke præparater der leveres, 

opbevaringsbetingelser m.m. 

Det fremgår yderligere hvilke 

præparater der evt. er i restordre. 

Varer i restordre skal 

IKKE bestilles igen. Så snart 

varen igen kommer på lager 

leveres til afdelingen. Ligeledes 

kan der på følgeseddelen gives 

meddelelse om udskiftning i 

standardsortiment, udskiftning 

af bestemte præparater, meddelelse 

om varer, som desværre 

p.t. ikke kan leveres osv. 

Med andre ord: Følgeseddel 

skal være en informationsseddel 

til afdelingen, så læs den 

grundigt og spørg, hvis der er 

noget, I ikke forstår. 

1. dag 

Som sagt startede vi d. 3. juni. 

Premieredagen var imødeset 

med spænding. Efter afslutning 

af arbejdet fredag d. 31/5 blev 

data overført fra det gamle 

edb-system til det nye system. 

Mange mennesker stod standby 

og diverse stamdata og forbrugsdata 

skulle efterkontrolleres 

i weekenden. Men alt gik 

stort set fint og hele vores 

lager kunne genfindes i det 

nye edb-system mandag morgen. 

Sygehusapoteket i Aalborg 

sendte 2 farmakonomer til 

- Afdelingerne vil få medicin 

som hidtil leveret fra 

vores lager på Hjørring 

Sygehus. Vi har stadig 

lager, personalet, medicinkasserne 

og forsøger efter 

bedste evne at levere den 

medicin afdelingerne bestiller. 

Hjørring de første 2 dage for at 

hjælpe med opstarten. Vi var 

altså ikke helt alene i verden 

med alt det nye! 

Og hvordan gik så dagen? 

Dagen begyndte med, at den 

ene PC ikke kunne tændes! 

Hvorfor så lige denne dag, hvor 

vi netop havde brug for alt edbhardware? 

Teknisk afdeling blev 

straks kontaktet. Men på grund 

af travlhed (eller misforståelse) 

blev maskinen først tændt kl. 

9.30. 

Alle rekvisitioner blev indlæst i 

edb-systemet. De allerfleste 

bestillinger var til vores store 


Så kom der endelig varer hjem til lager. 

glæde modtaget tidligt om 

morgenen (TAK!) så det var 

bare at begynde indlæsning 

(stregkode og manuel indtastning). 

Hurtigt opstår de første 

problemer. Da vi arbejder med 

den samme database som sygehusapoteket 

Aalborg er der lidt 

problemer med “lokationer” 

(hvad er Aalborgs data og hvad 

er Hjørring’s data osv.). Men 

problemer er til for at løses og 

Lotte Engelbrect fra Navtilus 

Data rettede hurtigt diverse 

fejl. 

Al fremtagning af medicin foretages 

efter såkaldte “pakkesedler” 

- de blev skrevet ud ca. 30 

min, før portørerne skulle 

afhente medicinkasserne - så 

der blev travlt med at “plukke” 

varer frem. Men medicinen 

kom ud denne første dag! Puh - 

ha! 


Nye rutiner! 

De følgende dage er gået med 

at lære flere rutiner og opdage 

flere “problemer” og pudsigheder. 

Trods en lagerbeholdning 

på 46 kasser Metronidazol inf. 

væske ville “systemet” ikke 

udlevere til afdelingerne p.g.a. 

“karantæne”. Der gik 2 dage 

inden denne karantæne blev 

ophævet og så kunne vi igen 

udlevere Metronidazol iv. 

Når et præparat ændres/substitueres 

til en anden vare skrives 

automatisk en bemærkning på 

den medsendte følgeseddel. 

Det er en god ting - og giver 

modtageren en vigtig information. 

Men på grund af skift på flere 

varenumre (fælles database 

med Aalborg) stod der på nogle 

følgesedler, at Pikrinsyrereagens 

var erstattet af Vilan inj. 

væske......! 

Automatisk varebestilling til 

grossisten kræver en særlig 

edb-tilkobling til DataInform i 

Hjørring. Her samles alle 

ordrer fra sygehusapotekerne 

før de sendes til de forskellige 

leverandører. Denne tilkobling 

blev desværre først etableret 

tirsdag eftermiddag - så vi havde 

de første dage mange varer 

i restordre. 

Konklusion 

Vi har nu arbejdet som apoteksfilial 

siden 1. juni - og det 

har været spændende og måske 

også lidt frustrerende. Det har 

medført nogle lange arbejdsdage, 

for der har været mange 

“løse” ender på varebestilling, 

edb-opgaver m.m. Men vi har 

overlevet de første 30 dage 

uden de store katastrofer. Der 

er blevet leveret medicin til 

afdelingerne hver dag. Vi er 

også begyndt at få varer hjem! - 

og vi bliver dag for dag bedre til 

at bruge det nye edb-system. 

Al begyndelse er svær. Vi har 

svedt meget dels p.g.a. sommervarmen, 

men også på 

grund af alle de nye begreber, 

rutiner. 

Afslutning 

Kære alle afdelinger: Først tak 

for jeres tålmodighed. Hvis vi 

lyder lidt forvirrede i telefonen 

og ikke kan huske om dit eller 

dat er i ordre, restordre så 

kender du nu forklaringen. 

Vi er meget glade for, at det nu 

lykkes at få næsten alle medicinbestillinger 

frem så tidligt 

som muligt (kl. 8.00). Det hjælper 

os utrolig meget i den daglige 

arbejdsgang. Først når alle 

bestillinger er modtaget og 

edb-registreret kan vi begynde 

at pakke medicin, vurdere restordrer, 

bestille hasteordrer 

osv. 

Horoskop 

Vægten 

(24/9-23/10) 

for ugen 3.-7. juni 

Tekniske problemer! Leif og Mark fra IT arbejder. 

Du vil omsider være færdig 

med en opgave, der længe 

har optaget dig. Nye krav 

vil dog hurtigt melde sig, 

men hvis du kan gå rationelt 

til sagen, vil det utrolige 

kunne udrettes...” 

Gamle rutiner er noget sært 

noget. Nu har vi i over 25 år i 

telefonen sagt: “Medicindepotet”. 

Nu skal vi sige “Apoteket” 

og det var de første dage 

næsten umuligt at sige, for vi 

“plejer” jo at sige “Medicindepotet”............. 

Thorkil Mailand 

farmaceut 

9

Byggeplaner i 110 år 

Dagspressens anmeldelser af 

film, bøger, koncerter og 

teaterforestillinger kan være 

ganske hårde. Men nok ikke så 

hårde som arkitekturanmeldelser, 

der som regel er skrevet af 

arkitekter. Der er vel ikke 

noget mærkeligt i, at arkitekter 

kan være uenige om hvorvidt 

en bygning er hensigtsmæssigt 

udformet eller om den er 

særlig køn eller ej. 

Der har været byggearbejder 

og byggeplaner ved dette sygehus 

i over 110 år, og det er vel 

ikke alle bygningerne, som man 

i dag vil finde lige hensigtsmæssige. 

Lige før første verdenskrig 

gik man i gang med et udvidelsesprojekt, 

og at det ikke var 

helt nemt at klare kunne man 

se deri, at der var ialt 11 forskellige 

forslag til løsning, men 

det endte med, at man samlede 

sig om et af forslagene. 

Man benyttede en lokal arkitekt, 

men havde samtidig en 

kontakt til en arkitekt i København, 

der tidligere havde været 

beskæftiget med sygehusbyggeri 

andre steder, idet man brugte 

ham som en slags konsulent. 

Sygehusbestyrelsen sendte de 

lokalt udarbejdede tegninger til 

København til gennemsyn. Svaret 

var ikke ligefrem fyldt med 

begejstring: »......skal jeg angaaende 

Planerne bemærke, at de 

som Helhed maa anses som 

brugelige, men frembyder en 

meget almindelig Løsning af 

Opgaven uden nogen særlig 

Interesse«. 

Det er egentlig ganske fredsommeligt 

udtrykt, der følger 

enkelte praktiske bemærkninger 

om mindre ændringer, men 

så: 

»Bygningens Ydre er i alle Maader 

utiltalende: Daarlig i Forhold 

og Inddeling og af en banal 

Karakter. At komme nærmere 

ind herpaa, anser jeg dog for 

unyttig, da dette kun kan 

anskueliggøres ved Tegninger.« 

»At Huset« nu foreslaaes som 

et helt nyt i Stedet for som tid- 

ligere paatænkt at flytte og 

udvide det nuværende kan kun 

anbefales, men som tidligere 

gentagne Gange udtalt, anser 

jeg den Arkitekthjælp, som 

Udvalget har, for utilstrækkelig 

og jeg synes ikke, at den stillede 

Opgave er løst saaledes som 

Sagen og den store Udgift har 

Krav paa. Den arkitektoniske 

Overlegenhed, som kan skabe 

en god og tiltalende Bygning, 

mangler.« 

»Tanken om at bygge ny epidemiafdeling 

var, selv om huset 

kun var 21 år gammelt, ikke 

helt ulogisk. Sygehusets bestyrelse 

havde anmodet sundhedsstyrelsen 

om en vurdering 

af den eksisterende epidemiafdeling, 

og 4 dage senere forelå 

et svar efter at sundhedsstyrelsens 

hygiejniske konsulent på 

et tidligere tidspunkt havde været 

på tilsyn. En så hurtig ekspedition 

vil næppe forekomme 

i nutiden. Af svaret fremgår 

bl.a.: 

Sundhedstyrelsen (Formanden 

og Professor 

Erlandsen) skal i Sagens 

Anledning bemærke, at 

man maa være enig med 

Fysikatet i, at den iøjnefaldende 

Planløshed som 

kendetegnes ved de gentagne 

Udvidelser af det 

paagældende Sygehus er 

uheldig.......«. 

»....Under disse Forhold er 

Bygningens Mangler i forskellige 

Henseender følelige og vanskeliggør 

en forsvarlig Drift. Af 

Mangler maa fremhæves, at der 

hverken findes Forstue, Lægeværelse, 

Observationsafdeling 

eller Udskrivningsbad, at der er 

for faa Enestuer, at der ikke er 

nogen særlig Afdeling for Modtagelse 

af Patienter med tyfoid 

Feber, akut Børnelammelse 

o.lign., og at der kun er Plads til 

een Sygeplejerske. 

Udskylningsrummene er utilfredsstillende, 

Korridoren lovlig 

smal, og der findes kun eet, 

yderst middelmaadigt Tekøkken 

for den hele Afdeling, hvilket 

gør en gennemført Isolation 

af Patienter med forskellige 

Sygdomme meget problematisk. 

Endelig kan det fremhæves, 

at Bygningen ikke er 

forsynet med varmt Vand og at 

Varmetilførslen fra Hovedbygningen 

efter Sigende skal fungere 

paa ufyldestgørende Maade.« 

Der var her tale om en forholdsvis 

enkel ting, en vurdering 

af noget allerede eksisterende. 

Når der var tale om planer 

skulle disse også fremsendes 

til sundhedsstyrelsen til 

vurdering og godkendelse, og 

8. august 1914 sendes en 

anmodning fra amtet til sundhedsstyrelsen, 

som ret hurtigt, 

allerede 11/9 kan sende et svar. 

Dette svar er holdt i almindelige 

departementale vendinger, 

måske med en enkelt undtagelse, 

og er ikke helt uden »bid«: 

»Ved at tilbagesende vedlagte 

med Ministeriets Brev af 

19.f.M., j.nr. 1914.6698 tilsendte 

Sag (14 Aktstykker) indeholdende 

planer for Udvidelse af 

Hjørring Amts og Bys Sygehus 

skal Sundhedsstyrelsen vedlægge 

en fra Aalborg og Hjørring 

Amters Fysikat indhentet 

Erklæring, dateret 2. September 

1914. 

Sundhedstyrelsen (Formanden 

og Professor Erlandsen) skal i 

Sagens Anledning bemærke, at 

man maa være enig med Fysikatet 

i, at den iøjnefaldende Planløshed 

som kendetegnes ved 

de gentagne Udvidelser af det 

paagældende Sygehus er uheldig.......«. 

Der følger nu en række spørgsmål, 

som man ønsker at få nærmere 

belyst, idet »Sundhedsstyrelsens 

kan tiltræde flere af 

de i Fysikatets Skrivelse fremførte 

kritiske Bemærkninger.....« 

Alt i en rimelig afpasset departemental 

form, måske kunne 

man mene, at udtrykket »iøjne- 

faldende Planløshed« ville være 

blevet anderledes formuleret i 

dag. 

Derimod er der ikke meget 

departementalt over skrivelsen 

fra Stiftsfysikus, her er ingen 

muligheder for fortolkninger, 

tingene fremlægges direkte, og 

Den af sygehusbestyrelsen 

erhvervede Grund synes 

at være benyttet paa en 

stiv upraktisk Maade, og 

Udkastet viser næppe 

mere kunstnerisk Sans 

end man almindeligvis ser 

udfoldet paa en Landsbykirkegaard. 

til slut er der, ligesom i den 

københavnske arkitekts skrivelse, 

en bemærkning om, at man 

måske skulle søge hjælp hos en 

anden arkitekt. Indledningen 

er ganske neutral, men så snart 

man kommer til selve indholdet, 

så sker der noget. 

»I Skrivelse af 20.8.1914, 

J.Nr.582 har Sundhedsstyrelsen 

tilstillet herværende Fysikat 

nogle Tegninger og Beskrivelser 

over Nybygninger ved 

Hjørring Amts og Bys Sygehus 

idet det udbad sig Fysikatets 

Erklæring herom. Tegningerne 

var det 8.de Sæt, der var forelagt 

sygehusbestyrelsen. Saaledes 

foranlediget tillader Fysikatet 

sig ærbødigst at udtale følgende: 

Situationsplanen. Den af sygehusbestyrelsen 

erhvervede 

Grund synes at være benyttet 

paa en stiv upraktisk Maade, og 

Udkastet viser næppe mere 

kunstnerisk Sans end man 

almindeligvis ser udfoldet paa 

en Landsbykirkegaard. Dette 

skyldes dels at Tuberkulosehospitalet 

er lagt paa en kedelig 

Plads, og at mægtige Stykker af 

Grunden ligger hen som Køkkenhave, 

Tømningsplads og 

Buskadser. 

Men som bekjendt kan det ikke 

betale sig at drive Køkkenhave 


til et Provinssygehus. Værre er 

det dog, at der paa de gamle 

Epidemisygehus’s Grund, ca. 20 

m. fra Nordskjellet tænkes bygget 

en toetages chirurgisk 

Afdeling med tilhørende Operationsfløj. 

Fra Afdelingen 

haves kun Udsigt til TB-Hospitalets 

uskjønne og ubelyste 

Bagside. 

Uheldigt maatte det kaldes, at 

Ligene fra den medicinske og 

chirurgiske Afdeling maa passere 

TB-Hospitalet for at naa Lighuset 

idet dette tilligemed 

Vaskeribygningen etc. ligger 

Syd for de nævnte Bygninger. 

Til Epidemihuset er beregnet 

altfor lidt Plads. 

Over det nævnte Lighus mm. 

foreligger der ingen Tegning 

eller Plan, det samme er Tilfældet 

med det »gamle Sygehus«, 

der er bygget i tre Reposer og 

nu skal rumme alle medicinske 

Patienter, Fnatpatienter, de 

veneriske og sindssyge samt 

hele Hospitalets Økonomi og 

saaledes i Sandhed kan kaldes 

en blandet Afdeling. Paa det 

nuværende Sygehus er Bortbringelsen 

og Sterilisation af 

Mad-rester meget daarlig, 

hvordan bliver det paa det nye? 

Alle Bygninger findes spredte 

over Arealet, der er daarlig 

udnyttet, en Centralisation af 

Varme ville være ønskelig. En 

Bestemmelse af, hvordan Arbejderne 

skal udføres savnes 

næsten overalt. 

Kirurgisk Afdeling. Tegningerne 

hertil er kun Udkast. Facaderne 

er ikke kønne væsentlig paa 

At operatørens Bad kun 

kan betrædes gennem en 

Garderobe er lige saa 

uheldig som hans WC er 

for lille. 

Grund af de smalle lange Vinduer. 

Operationsstuen vender 

mod Øst, hvad der er uheldigt, 

idet Stuen da en stor Del af 

Aaret vil være meget hed i formiddagstimerne. 

Hvordan de 


to store vinduer paa Snit AB er 

anbragt synes at være en konstruktiv 

Gaade, da de i hvert 

Fald ikke fremstilles i Snit. 

Huset samler sig om en Trappe 

og tre lange Korridorer, hvor 

der sikkert vil blive stærk Træk. 

Indgangsdøren sidder i Gavlen i 

Stedet for midt paa; Gangen i 

Operationsfløjen maa være 

mørk og trist, de andre lysere 

men længere, saa Transport af 

Patienter er noget omstændelig. 

Narkoserummet er aabent og 

maa give god Resonnans af 

Fodtrinene paa Terrazogulvet 

udenfor. Operationsstuen er 

vistnok for lang - det kan ikke 

udmaales - og der er ingen 

Adgang til Sterilisationsrum og 

Vagtrum. At operatørens Bad 

kun kan betrædes gennem en 

Garderobe er lige saa uheldig 

som hans WC er for lille. Forbindingsstuen 

er ogsaa for lille 

og Skadestue mangler ganske. 

Elevatorrummet er for stort og 

mørkt, Lægeværelset er altfor 

lille og nogen egentlig Opholdsstue 

for Patienter findes 

ikke. Ved Trappen til 1.Sal er 

der anvist Plads til Kedel og 

under det øverst »Løb« til Ligrum, 

gjenenm hvilken Gangen 

belyses. Da der altid vil være 

Træk gjennem de forliggende 

fra Døre og Korridorer, vil der 

let komme Liglugt i Operationsgangen 

og i Entreen. Om 

Adgangen til og Afgrænsningen 

af dette mærkelige Rum oplyser 

Tegningerne intet. 

Værelserne er af en uheldig 

Form (9 al. lange). Belysningen 

er for ringe og ikke jævnt fordelt. 

I Enkeltværelserne maa 

Sengen staa paa langs, da der 

ellers kun bliver 1 Alens 

Afstand fra Væg til Seng; de lange 

Gange viser at der er disponeret 

daarlig over det forhaandenværende 

Rum; der er saaledes 

ingen Plads til Skorsten o.l.. 

Fra øverste Etage fører kun 

een Trappe ned. Etageadskillelsen 

synes at bestaa af Jernbjælker 

med Murstenskappe, men 

burde være af armeret Beton, 

som jo altid er solid, brandfast 

og stabil. Hele Afdelingen har 

en stor og to mindre Udbygninger, 

hvilket ikke pryder en 

chirurgisk Pavillon. Varmeappa- 

Det ville være særdeles 

ønskeligt om Hjørring 

Amts og Bys Sygehus kunde 

faa sig et tidssvarende 

»centraliseret« Sygehus, 

saa man een Gang kunde 

blive færdig med den fortvivledeOmbygning+Tilbygning. 

ratet kan umuligt anbringes 

under Sygeværelserne med 

mindre de bliver virkningsfuldt 

isolerede. Der er en stor Mangel 

paa Angivelse af tekniske 

Indretninger: Varme, Lys, Ventilation, 

Ringeapparater osv. at 

man maa tro, at ingen Ingeniør 

har medvirket ved Udarbejdelsen 

af Tegningerne. 

Epidemiafdelingen. Den projekterede 

Bygning har tre Udbygninger, 

der tilsammen næsten 

udelukker Bestraalingen fra 

Nordsiden, der er samlet Udog 

Indgang for fire forskjellige 

Sygdomme: Scarlatina, Difteria, 

Tyfus og Børnelammelse, men 

ingen af Afdelingerne er »elastiske« 

og der findes ingen 

Rosenstur. Der er Udskrivningsbad. 

Der er for scarlatina 

og diphteria men ikke direkte 

Udgang til den frie luft. Der findes 

i hele Epidemihuset intet 

Linnedværelse. Om Etageadskillelse, 

Varmeapparater etc. 

gjælder det samme som allerede 

er sagt for den chirurgiske 

Afdelings Vedkommende: noget 

lignende er Tilfældet for 

Sygeværelserne og Lægeværelsernes 

Vedkommende. De 

enkelte Afdelinger faar hver 

kun een Trappe. Om ingeniørtekniske 

Forhold gives der heller 

ikke nogen som helst 

Oplysning. Alle Victualierum 

findes i Epidemikælderen - vis a 

vis Kedlerne. Haandvaske synes 

ganske at mangle. 

Det ville være særdeles ønskeligt 

om Hjørring Amts og Bys 

Sygehus kunde faa sig et tidssvarende 

»centraliseret« Sygehus, 

saa man een Gang kunde 

blive færdig med den fortvivlede 

Ombygning+Tilbygning, 

med andre Ord: at man kunde 

enes om et Sygehus, hvor de 

forskjellige Afdelinger vare 

adskilte, men dog tilhørte det 

samme Bygningskomplex, saa 

at Varme, Lys, Elektricitet og 

Økonomi kunde samles under 

et. Hvis det ikke kan gjennemføres, 

men det skulle vise sig at 

man maa blive staaende ved en 

spredt pavillonmæssig Bebyggelse 

af Terrainet, da vilde Fysikatet 

ærbødigst tillade sig at 

henstille at det overdroges en 

uddannet i Sygehusbygning 

erfaren Arkitekt at udarbejde 

en Plan over Hjørring nye sygehus, 

og der gaves ham tilstrækkelig 

Hjælp med alle Ingeniørarbejderne. 

Overslag, Regulativ for Varme 

og Ventilation og Beskrivelse af 

Inventarerne maa i al Fald tilvejebringes. 

De medfølgende 

Bilag returneres.« 

H.J. Møller 

11

Erhvervspraktikant 

på Pæd 

I uge 7 havde børneafdelingen 

på Hjørring•Brønderslev 

Sygehus en erhvervspraktikant 

- nemlig 

mig Trine Torp fra Bagterpskolen. 

Jeg blev taget godt imod på 

afdelingen og takker for en 

spændende uge. Jeg har lært 

utrolig meget nyt og jeg har 

fået mere lyst til at arbejde 

med syge børn. Tak til børneafdelingens 

personale for en god 

uge. 

Mandag 

I dag skulle jeg i praktik. Jeg 

mødte op på Heidi Brøckers 

kontor kl. 9.00. Men hun var 

der ikke, da hun var på stuegang. 

Jeg blev sat ind i kaffestuen 

for at vente. Der var mange, 

der spurgte, hvem jeg var og 

hvad jeg skulle lave der. Lidt 

efter kom en af de to pædagoger 

ind. Hun sagde, hun hed 

Gitte og vi skulle være sammen 

mandag og onsdag. 

Lidt efter kom Heidi Brøcker. 

Vi gik ind i hendes kontor og 

snakkede lidt. Bagefter gik Gitte 

og jeg ned i kælderen og 

fandt en kittel/buksedragt til 

mig. Derefter viste Gitte mig 

rundt i afdelingen. Jeg lærte 

nogle af børnene at kende. Så 

var det allerede blevet frokosttid. 

Jeg spiste madpakke sammen 

med personalet. 

Så gjorde vi klar til at slå katten 

af tønden med 4 børn - Gitte, 

Inger, den anden pædagog og 

jeg. Vi blev klædt ud og malet i 

hovedet. Bagefter fik børnene 

og vi saftevand og fastelavnsboller. 

Tirsdag 

Da jeg mødte op inde på personalestuen, 

sagde Inger, at jeg 

skulle være sammen med hende 

i dag. Vi gik op på hendes 

kontor og snakkede om pædagogernes 

arbejde inde på sygehusets 

børneafdeling. Derefter 

Trine Torp. 

gik vi ned og passede en lille 

pige. Da kl. var lidt over 12 gik 

vi op til konference, hvor 8 

personer fra børneafdelingen 

mødes. Det var spændende, 

men nogle af ordene forstod 

jeg ikke. Derefter gik vi ned og 

spiste. Da vi var færdige med at 

spise, tog vi en dreng med ned 

for at svømme i sygehusets 

varmtvandsbassin. Jeg kiggede 

lidt på og så var min arbejdsdag 

forbi. I morgen skulle jeg i skole 

- altså sygehusets skole og 

være sammen med Gitte og 

Inger senere. 

Onsdag 

I dag, da jeg kom, gik jeg over, 

hvor der undervises, når man 

er syg og indlagt. Alle under 18 

år tilbydes lærerhjælp, men det 

er for det meste kun de små, 

der tager imod tilbuddet. Efter 

at have fået et rundstykke oppe 

i skolestuen, gik jeg ned på 

afdelingen igen og snakkede 

med Petra og Gitte. Resten af 

dagen gik jeg rundt og kiggede. 

Lavede ikke så meget. Ryddede 

op inde på legestuen. Inden jeg 

gik hjem, gav Helle (sygeplejerske) 

et stykke kage, da hun havde 

fødselsdag i dag. Inger var 

igen ovre at svømme med 

Sofus. 

Torsdag 

Da jeg kom torsdag, gik Pia og 

jeg hurtigt i gang. 2 patienter 

havde vi at holde øje med. Den 

ene blev sendt hjem efter stuegang. 

Nu var der kun Aksel tilbage. 

Hans mor var meget 

bekymret. Jeg fik lov til at blande 

hans medicin. Jeg hjalp 

meget mere end jeg gjorde de 

første dage på afdelingen. Pia 

spurgte om det var hårdt. Nej, 

det var det ikke. Men det var 

spændende at få lov til at prøve 

noget. Pia og jeg arbejdede 

godt sammen. Vi skal også 

være sammen i morgen. Det 

bliver hyggeligt og spændende. 

Fredag 

Det var så min sidste dag og 

derfor havde jeg kage med. 

Kagen var hurtigt spist. Pia 

kom først en time senere. Så 

jeg læste de papirer, jeg havde 

fået af hende i går. Aksel var jeg 

inde ved igen. En ny pige var 

kommet. Jeg var lidt inde ved 

hende. Holdt så frokostpause. 

Passede så Aksel igen. Pia og 

jeg gik alene op i et rum og 

snakkede om praktikperioden. 

Så tog jeg og gik rundt til dem 

alle sammen og sagde tak for 

en god og spændende uge. 

Jeg har haft en utrolig spændende 

uge. Jeg har lært meget 

om, hvad man laver inde på 

børneafdelingen, både med at 

passe børnene og med at give 

syge børn medicin. Nu, da jeg 

var så heldig at komme på børneafdelingen, 

var jeg ikke kun 

pædagog, men også social- og 

sundhedsassistent. To job på en 

uge. Efter en god uge har jeg 

fået mere lyst til at arbejde 

med syge børn. 

Trine Torp 

Erhvervspraktikant 

fra Bagterpskolens 8. klasse. 

NB! Jeg gør opmærksom på, at 

patienternes navne er opdigtede. 


Udendørs træningsbane 

Mandag d. 29. april var Brønderslev 

Sygehus´s Støtteforening 

vært ved en reception. Et 

nyt udendørs træningsanlæg 

blev indviet. 

Der var opstillet test ved 

træningsbanen, hvor der blev 

serveret lidt godt til ganen. Det 

var nogle hyggelige timer, mange 

var mødt op, både anlægsfolk, 

patienter, personale og 

repræsentanter fra forskellige 

udvalg. 

Talerækken var lang bl.a. talte: 

• Carsten Frederiksen, formand 

for Støtteforeningen 

• Karl Bornhøft, formand for 

Sundhedsudvalget 

• Jens Hedegaard, borgmester 

Brønderslev 

• Annette Drivsholm, centerdirektør 

Spar Nord Bank, 

Brønderslev 

• Tage Buus, fhv. formand for 

Støtteforeningen 

• Lis Ladekarl, afdelingssygeplejerske 

på B6, Brønderslev 

Sygehus. 


Claus Windelborg, patient og Carsten Frederiksen klipper snoren til træningsbanen. 

Patienter afprøver det nye træningsanlæg 

13

Det må vi kunne 

gøre bedre 

Jeg har med stor glæde noteret 

mig, at vi nu har medicinstuderende 

på Hjørring/Brønderslev 


I Nordjydske Stifttidende kunne 

jeg læse om den modtagelse, 

som de unge mennesker 

havde fået af vores Sygehusledelse 

og Hjørrings borgmester, 

og det er i den anledning, at jeg 

føler trang til at skrive et par 

ord, for det må vi virkelig kunne 

gøre bedre! 

Hvad ligner det, at de skal 

modtages af vores sygehusdirektør 

og byens borgmester. 

Her burde der virkelig tænkes 

stort, jeg mener, at vi som et 

minimum skal op på et niveau 

lige omkring Prins Henrik. På 

rådhuset blev der uddelt tshirts, 

men hvor i alverden var 

kuglepennene og nøgleringene? 

Det er helt klart et udtryk for 

manglende engagement fra 

kommunens side, at der ikke 

var nøgleringe. Desuden ser 

jeg til min skræk at de studerende 

kom på en guided tur 

rundt i kommunen i BUS! Helt 

ærligt - selv byens nye konfirmander 

bliver kørt i hvid 

limousine, så det kan vi simpelthen 

ikke være bekendt. 

Den første del af rundturen 

sluttede i Hjørring Bio, hvor 

der blev serveret boller og 

varm kakao, hvilket efter min 

mening er faretruende landligt. 

Her vil jeg med personligt 

kendskab til aldersgruppen 

foreslå, er der i stedet satses 

på Cuba Caramel med Cocio 

og Bloody Mary, vi må jo vise, 

at vi ikke er noget udsted. 

Dette får mig i øvrigt til at lufte 

mine betænkeligheder i forhold 

til den resterende rundtur, 

som gik til Lønstrup og 

Rubjerg Knude, hvilket jo kan 

være udmærket for fysioterapistuderende 

og sammenlignelige 

grupper, men vi må ikke glemme 

målgruppen og at selv London 

ligger indenfor rækkevidde 

(vi behøver jo ikke at fortælle, 

at vi køber billetterne ved Ryan 

Air). 

Middag på Skallerup Klit Feriecenter, 

er der bestemt ikke 

noget dårligt at sige om, men vi 

burde måske alligevel overveje 

at få en aftale med Roy Hurtigkarl 

eller en anden af gutterne. 

De unge er blevet indlogerede 

i nyrenoverede Penthouselejligheder 

på sygehuset, og her 

De unge medicinstuderende skal føle sig velkomne fra første dag. 

Personlig pleje i højsædet! 

mener jeg afgjort, at vi er inde 

på noget af det rigtige. Dog kan 

jeg ikke undgå at blive en anelse 

bekymret, for hvem i alverden 

vasker deres tøj og pudser 

deres sko? Det håber jeg virkelig, 

at der bliver sørget for. Jeg 

ser da også med glæde, at der 

er stillet bus til rådighed, så de 

kan komme til civiliserede egne 

hver weekend, uden at skulle 

besværes med at benytte DSB, 

med de ulemper, som det måtte 

medføre. Alligevel sidder jeg 

med en lidt dårlig smag i munden, 

for er det ikke lidt vel simpelt? 

Jeg skal gerne stille græsarealerne 

udenfor Terapibygningen 

til rådighed som landingsbane 

for et par små privatfly - 

vi må jo tænke på fremtiden. 

Vi har læst om den første dag 

under opholdet i det nordjydske, 

men vi mangler endnu at 

høre om den sidste. Her vil jeg 

foreslå, at dagen markeres ved 

at alt personale møder udklædte 

på arbejde. Det kunne være 

udklædning efter et bestemt 

tema som eksempelvis Herskab 

og Tjenestefolk eller 

noget mere bibelsk som Romere 

og Israelitter. En passende 

afskedsgave kunne være et 

surf-board med Hjørring/ 

Brønderslev Sygehus´s logo på 

sejlet, hvis det da ikke er lykkedes 

Hjørring Kommune at få 

fremskaffet de manglende nøgleringe. 

Dagen bør selvfølgelig 

afsluttes med et festfyrværkeri, 

som jeg er sikker på, at afdelingsledelserne 

gerne vil sponsorere. 

Vi må trods alt tænke på, at der 

er tale om et ophold på 

Hjørring/Brønderslev Sygehus, 

der varer ikke mindre end 8 

uger! 

Lillian Jespersen 


PF89 

PF 89 har på ekstraordinær 

generalforsamling i april 2002 

valgt en ny bestyrelse, hvor alle 

er nye. 

MEN, vi har samme åbningstid, 

onsdage mellem kl. 15.00 - 

16.00. 

Vi har endvidere besluttet at 

fortsætte med de mest populære 

arrangementer som juletræsfest, 

fastelavnsfest m.fl. 

Sidst i august 2002 skal vi planlægge 

arrangementer for 2002- 

2003 og efterlyser nye ideer og 

forslag for den kommende 

periode. Ideer og forslag kan 

sendes til PF 89. 

Skulle nuværende og fremtidige 

medlemmer have lyst til og 

mod på at hjælpe med forberedelse 

og afvikling af arrangementer, 

er du altid velkommen 

til at melde dig til PF 89. 


Betty Bjerre 

Fra venstre: Alf Pedersen ØRO, Betty Bjerre ØRO, Kirsten Bundgaard ØRO, Inger Christensen ANÆ, Kim 

Nielsen Portørvagten, Dorthe Nørholm ØRO, Karen Petersen AKO, Pia Jensen Pæd, Dorthe Vegeberg 105. 

KONKURRENCE! 

Vind 6 flasker rødvin: 

PF 89 efterlyser forslag til et nyt logo. 

Eneste kriterie er at PF 89 skal indgå i logoet. 

Bestyrelsen udvælger det vindende logo, blandt forslag der 

er indsendt senest 28. august. 

For en god ordens skyld, vil vi oplyse at PF 89´s bestyrelse 

forbeholder sig retten til at anvende og måske justere 

på det valgte logo. Har du det rigtige forslag og kan du 

acceptere vilkårene kan du blive vinder af 6 fl. god rødvin. 

Den heldige/dygtige vinder kan se sit logo og sit navn i 

næstfølgende nummer af Snytten. 

15

Turnusstillingen 

Over en periode erfarede 

vi på Hjørring• 

Brønderslev Sygehus,at det 

var vanskeligt at rekruttere 

afdelingssygeplejersker. 

Efter opslag stod vi ofte tilbage 

med ingen eller en 

enkelt ansøger til den aktuelle 

ledige stilling. Vi oplevede 

også, at færre søgte 

videreuddannelse på DanmarksSygeplejerskehøjskole. 

Det fik os til at overveje, 

hvordan vi selv kunne ændre 

den udvikling. Kunne vi 

selv inspirere og kvalificere 

sygeplejersker, således 

at de var potentielle 

ansøgere til ledige afdelingssygeplejerskestillinger. 

Vi lod os inspirere af Sparekassen 

Nordjylland, som 

havde etableret traineestillinger 

til intern lederudvikling. 

Vi har derfor forsøgt 

os med etablering af 

et udviklingsforløb på 8 

måneder, som kan søges af 

sygeplejersker, som har 

lyst til og vurderes som 

værende potentielle ledere. 

Forløbet tilrettelægges 

med tilbørlig hensyn til den 

enkeltes forudgående 

viden og erfaringer, men 

indeholder tre sektioner 

med fokus på henholdsvis 

uddannelse og undervisning, 

ledelse af sygeplejen, 

udvikling og kvalitetssikring. 

Forløbet følges med 

evaluering i forhold til målsætningen. 

Som sidegevinst 

skal forløbet gerne inspirere 

til forsat udvikling og 

uddannelse og erstatter 

således ikke en diplomuddannelse 

i ledelse. 

Tove Munch 

Chefsygeplejerske 

Erfaringer fra 

medicinsk afdeling 

Medicinsk afdeling har flere 

gange været praktiksted for 

sygeplejersker fra andre afdelinger, 

der har været i turnusstillingen. 

Denne gang var vi så 

heldige, at en sygeplejerske fra 

vores afdeling fik stillingen. 

Det er sjovt og inspirende at 

være praktiksted for turnussygeplejersken, 

men det er altså 

også ressourcekrævende. Det 

er vigtigt, at der er aftalt mål 

med praktikopholdet, så vi helt 

nøjagtigt ved hvilket formål 

turnussygeplejersken har med 

at være i praktik på netop 

vores afdeling. 

Jeg finder det også vigtigt, at 

den afdeling, der sender en 

sygeplejerske ud i en turnusstilling, 

har udvalgt den person 

omhyggeligt, og tror på, at hun 

har potentiale til at blive ny 

leder inden for faget. Derfor 

bør ledelsen af afdelingen være 

aktiv i planlægningen og afviklingen 

af turnusperioden. 

Kvalitetssikringsprojektet som 

afslutter turnusperioden bør 

ledelsen også involveres i således 

at afdelingen kan gøre brug 

af projektet. 

Gittes kvalitetssikringsprojekt 

glæder vi os til. Projektet 

omhandler personaletilfredshed/arbejdsglæde 

og det bliver 

spændende at se, hvordan personalet 

i vores meget travle 

afdeling har det med det. Det 

er afsnit B3 som i første 

omgang deltager i det, men vi 

vil gerne brede det ud til de 

øvrige medicinske afdelinger i 

løbet af sommeren. 

Bodil Sønderskov 

Oversygeplejerske 

Medicinsk afdeling 

Erfaringer i turnussygeplejerskestillingen 

Jeg er uddannet på Vendsyssel 

Sygeplejeskole i december 

1989. Har siden arbejdet med 

medicinske patienter på afsnit 

B2 og B4, kun afbrudt af 

orlovsperioder. 

Arbejdet med de medicinske 

patienter har jeg altid fundet 

utrolig spændende og inspirerende. 

Samarbejdet med patienten 

og dennes pårørende, 

har for mig stået i centrum, at 

de oplever medbestemmelse 

og tillid under indlæggelsen er 

nogle vigtige punkter. Det har 

igennem årene givet anledning 

til udvikling af sygeplejen både 

på det faglige, men også på det 

personlige plan. 

Jeg har arbejdet som sygeplejerske 

igennem en del år og 

havde lyst til nye udfordringer. 

Da min interesse for udvikling 

af sygeplejen altid har været 

stor, kunne jeg tænke mig at 

arbejde videre med det. Jeg var 

dog ikke afklaret med, hvordan 

jeg kunne tænke mig at arbejde 

med udvikling af sygeplejen. 

Jeg hørte første gang om turnusstillingen, 

da jeg på afsnit B4 

mødte en tidligere turnussygeplejerske, 

der var i praktik hos 

min afdelingssygeplejerske. Jeg 

synes, det lød spændende, det 

hun var igang med, og tankerne 

hos mig begyndte at spire, 

måske var det det, jeg skulle 

prøve? 

Da jeg samtidig blev opfordret 

af min ledelse til at søge stillingen, 

var vejen banet. Jeg var så 

heldig at få stillingen og startede 

d 27/8 - 01. Jeg fik samtidig 

orlov fra min egen stilling på 

afd. B4. 

Stillingen ligger meget åben for 

ønsker fra den enkelte turnussygeplejerske, 

og til ansøgerens 

forudgående viden og erfaringer. 

Det var i samarbejde med 

“turnusudvalget” samt min 

oversygeplejerske, at mine 8 

mdr. blev lagt i rammer. 

For mig blev efteråret mest i 

uddannelsens tegn. Jeg var på 

praktikvejlederkursus, var på 

studiebesøg på Vendsyssel 

Sygeplejeskole og Skolen i 

Hammer Bakker hver af 14 

dages varighed. Her fik jeg 

mulighed for at få indsigt i de 

pædagogiske overvejelser der 

ligger til grund for de forskellige 

uddannelser, samt for 

undervisningen, og fik prøvet at 

undervise en hel klasse ad gangen 

!! Derudover var jeg i 

efteråret i praktik i sygehusledelsen 

samt hos udviklingssygeplejerske 

Bente Jensen. Her fik 

jeg indblik i mange andre sider 

af sygeplejen, end jeg i mit daglige 

arbejde var vant til. 

Alle steder jeg kom, blev jeg 

godt modtaget. Der var en velvilje 

til, at jeg skulle få mest 

mulig ud af perioden. Jeg havde 

forinden lavet forventninger til 

opholdet og lavede ligeledes 

evaluering til hver praktiksted. 

Så blev det jul, og for første 

gang i snart mange år havde jeg 

fri og kunne nyde alle helligdagene 

sammen med min familie. 

Efter jul startede jeg frisk igen, 

nu var det ledelsesdelen jeg tog 

fat på. Jeg var i praktik på afd. 

108A hos afdelingssygeplejerske 

Birgit Boe i en måned. Det 

var utrolig spændende at se en 

anden ledelses stil, end jeg var 

vant til. Birgit og jeg fik mange 

tanker og overvejelser vendt, 

og igen må jeg sige, at jeg blev 

godt modtaget af Birgit og af 

afdelingen. 

Herefter var jeg i praktik hos 

“min” afdelingssygeplejerske 

Neel Skovgård. Det var helt 

rart at komme “hjem” igen, 

selv om det var et andet 

arbejdsområde. I den periode 

skulle jeg lave arbejdsplaner for 

april måned med 30 feriefridage 

der skulle afholdes!! Det var 

ikke nemt, men med fælles 

hjælp kom den til at hænge 

sammen. Planen blev færdig, 

dog med en uges forsinkelse. 

Over vinteren gik jeg i Aalborg 

på kurset: Kvalificering til kvali- 


tets- og projekt arbejde. Her 

lavede jeg, sammen med en 

kollega, et mindre projekt. Kurset 

lagde op til mit afsluttende 

kvalitetssikringsprojekt, som 

jeg er igang med i øjeblikket. 

Emne for projektet, har jeg selv 

været med til at vælge. Jeg ville 

gerne lave noget, som kunne 

komme os personaler til gode. 

Efter en vinter hvor der i perioder 

har været ekstremt travlt, 

hvor mine kollegaer har følt sig 

meget brugt, og hvor dagspressen 

har skrevet om vilkårene 

på medicinsk afdeling, har jeg 

valgt at se på personaletilfredshed/arbejdsglæde. 

Projektet 

har jeg 1 1 ⁄2 måned til at udarbejde. 

Alt i alt må jeg sige, det har 

været nogle utrolig spændende 

måneder. Jeg føler selv, at jeg 

har udviklet mig meget ved at 

få indblik i andre måder at 

arbejde på, og andre overvejelser 

i forhold til patient/personale 

plejen. Vel har det været 

hårdt indimellem med alt det 

nye og de mange skift. Hver 

sted har jeg følt, at jeg skulle 

have så meget som muligt med, 

og hvert sted har der været 

nye og spændende mennesker, 

jeg har lært en masse af. I alt 

det nye har jeg dog haft en fast 

tilknytning til sygehusledelsen, 

og indimellem har jeg søgt støtte 

og vejledning hos min oversygeplejerske 

Bodil Sønderskov. 

Nu er det snart 1 maj, og her 

slutter stillingen for mig. Jeg 

glæder mig til at komme tilbage 

til min egen stilling igen og 

“sunde mig lidt”. Jeg er spændt 

på hvad fremtiden byder, for 

lysten til nye udfordringer er 

ikke slukket med denne stilling, 

snarere tværtimod. 

Jeg kan varmt anbefale andre, 

som går med de samme tanker 

som jeg gjorde, at springe ud i 

det og prøve kræfter med nye 

udfordringer. 


Gitte Houbak Thomsen 

Turnussygeplejerske 

Lederlapper 

Sundhedsudvalget på besøg 

I forlængelse af amtsrådsvalget blev der også nedsat et nyt Sundhedsudvalg, som nu har været 

i funktion siden 1. januar 2002. Sundhedsudvalget består af 9 amtsrådsmedlemmer, og de 5 af 

dem havde også sæde i udvalget i den forrige 4-årsperiode, mens 4 medlemmer er nye. 

For at også de nye medlemmer kan lære sygehusene at kende, har Sundhedsudvalget indledt 

en besøgsrunde, hvor et ordinært møde placeres på sygehusene efter tur. Den 30. maj var 

turen så kommet til Hjørring•Brønderslev Sygehus. 

Programmet for besøget startede kl. 9, hvor der så var en halv time til rådighed, hvor Sygehusledelsen 

orienterede om sygehuset og svarede på spørgsmål. Derefter var der ordinært 

Sundhedsudvalgsmøde, som strakte sig frem til kl. 11.15. Derfor blev der kun tre kvarter til 

rådighed til en rundvisning. 

Rundvisningen startede med hele Børneafdelingen og blev fortsat i Dialyseafdelingen og Medicindepotet, 

som jo netop på dette tidspunkt var i færd med at skifte leverandører og status 

til sygehusapoteksfilial. Derfra gik turen til Centrallaboratoriet, som fremviste og demonstrerede 

det netop ibrugtagne, nye apparatur til bl. a. misbrugsanalyser. Til slut var der rundgang 

i den nyindrettede Skade/Modtagelse. 

Sygehusledelsen ville gerne have vist mange flere spændende dele af Hjørring•Brønderslev 

Sygehus frem og havde også truffet flere aftaler med afdelinger. Desværre blev der som nævnt 

kun de tre kvarter til rådighed, og vi måtte derfor skuffe resten af de aftalte afdelinger. 

Medicinsk sengebygning senere i gang 

I øjeblikket er Nordjyllands Amt i gang med en meget vanskelig opgave med at får enderne til 

at nå sammen i budgettet for 2003. Det betyder også, at mulighederne for at finde besparelser 

på byggebudgettet undersøges nøje. 

Den nye medicinske sengebygning og mellembygningen til Hjørring•Brønderslev Sygehus er det 

næste store projekt for Sundhedsudvalget og derfor naturligvis også under lup. Alt tyder på, 

at resultatet bliver, at projekteringen, der allerede er i gang, gøres færdig af arkitekter og ingeniører 

som planlagt i løbet af det næste år. Derimod udsættes den håndværksmæssige opstart 

i et år, så spaden først kommer i jorden i 2004 i stedet for i 2003. Derved udskydes en væsentlig 

udgift fra 2003 til de efterfølgende år. 

Heldigvis betyder udsættelsen ingen ændring af ibrugtagelsestidspunktet. Bygningerne bliver 

stadig - som tidligere aftalt politisk - klar til ibrugtagelse i 2007. Det er således byggetiden, der 

afkortes med et år. - En overgang havde vi håbet om, at en kortere byggetid også ville betyde 

en tidligere ibrugtagelse, men det hindrer den økonomiske situation altså. 

17

Ambulancebehandleruddannelse 

Opdatering til 

niveau 2 

Nye uddannelsesmæssige udfordringer 

for amtets sygehuse. 

Før december 1992 eksisterede 

der ikke noget offentligt 

regelsæt for uddannelse af 

ambulance-mandskabet i Danmark. 

Uddannelsen var udviklet 

af operatørerne og accepteret 

af opdragsgiverne. Den 

bestod overvejende af 4 ugers 

AMU-uddannelse på Landtransportskolen 

i basale ambulancemæssige 

færdigheder. 

I 1980-erne startede den 

såkaldte redderelevuddannelse 

på ca. 3 år som var forankret i 

undervisningsministeriet. Den 

omfattede brede fagområder 

ikke blot indenfor ambulancetjenesten, 

men også inden for 

brand og redning. 

I 1992 kom den første bekendtgørelse 

omkring ambulancetjeneste 

m.v. Den foreskrev 

en såkaldt “Behandleruddannelse”. 

Forudsætningerne 

for denne var de ovenfor 

beskrevne uddannelser - så 

fundamentet var ikke stort og 

omfattede næsten ikke klinisk 

træning. Behandleruddannelsen 

blev til en tre ugers efteruddannelse, 

hvor der skete en 

principiel opskoling vedrørende 

grundlæggende anatomi og 

fysiologi, grundliggende sygdomslære 

og de store hovedsygdomsområder 

og oplæring i 

anvendelsen af et mindre antal 

medikamenter til anvendelse 

ved inhalation eller til rectal 

anvendelse. Desuden var der 

oplæring i defibrilering. 

Som en direkte følge af det 

mindre omfattende forudgående 

fundament blev det besluttet 

at gennemføre en årlig vedligholdelsesuddannelse 

og efterfølgende 

kundskabskontrol 

af disse ambulancebehandlere. 


har modtaget ambulancebehandlere 

i praktik både i forbindelse 

med selve uddannelsen 

og i forbindelse med den årlige 

vedligeholdelsesuddannelse. 

Denne praktik er fortrinsvis 

foregået på anæstesiafdelingen, 

skade/modtagelsen og på fødeafdelingen. 

I december år 2000 kom der 

en ny bekendtgørelse “Bekendtgørelse 

om planlægning af 

den præhospitale indsats og 

uddannelse af ambulancepersonale 

m.v.”. Med denne bekendtgørelse 

skal der ske en udvikling 

af 3 nye uddannelsesniveauer 

(I, II og III). Disse nye uddannelser 

tilføres et betydeligt 

sundhedsfagligt løft i forhold til 

tidligere. 

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen 

men derimod af indstillingerne 

i Akutredegørelsen, 

at der skal ske en opdatering af 

det personale, der har den 

nuværende behandleruddannelse, 

kaldet opdateringsuddannelsen 

til Niveau II. Hensigten 

er at sørge for en forsvarlig 

uddannelse af det mandskab, 

der ikke har den nye 

grunduddannelse samt at sikre 

rekrutteringsgrundlag til niveau 

III. 

Adgangsbetingelserne til opdateringsuddannelsen 

er at ambulancebehandleren 

senest to 

uger før kursusstart gennemfører 

en test, hvor vedkommende 

demonstrerer, at han 

kan foretage: 

• Basal bedømmelse af patientens 

tilstand. 

• Skånsom optagning af tilskadekomne 

med særligt udstyr. 

• Etablering og opretholdelse 

af frie luftveje. 

• Genoplivning ved kunstig 

opretholdelse af vejrtrækning 

med tilskud af ilt 

samt udvendig hjertemassage. 

• Ekg, overvågning og genoplivning 

ved brug af defibrillator 

• Blødningsstandsning og antishockbehandling. 

• Brudbehandling således af 

hele kroppen, eller dele af 

kroppen, herunder halshvirvel-søjlen 

kan understøttes. 

• Akut behandling af afrevne 

legemsdele. 

• Akut behandling af brandsårsskader, 

ætsningsskader, 

kuldeskader m.v. 

• Fødselshjælp og pleje af 

nyfødte. 

• Medicinsk smertelindring, 

f.eks. Ved inhalation af ilt og 

lattergas. 

• Lindring af hjertekrampesmerter, 

f.eks. Med nitroglycerin 

administreret i mundhulen. 

• Afbødning af astmaanfald ved 

inhalation af bronchieudvidende 

stoffer. 

• Afbødning af kramper ved 

administration af krampestillende 

medicin rectalt. 

Opdateringuddannelsen skal 

sætte ambulancebehandleren i 

stand til også at kunne foretage: 

• Indledende behandling ved 

tegn på blodprop i hjertet 

med salicylsyre. 

• Afbødning af insulinshock 

med glukagon som intramuskulær 

injektion. 

• Afbødning af allergiske reaktioner 

med adrenalin som 

intramuskulær injektion. 

• Afbødnng af følger efter indtagelse 

af overdosis af morfinlignende 

stoffer med naloxon 

som intramuskulær 

injektion. 

• Anlægggelse og gennemskylning 

- efter protokol - af 

intravenøs adgang. 


Hans Henrik Trudslev, ambulancebehandler. 

Ultimo december 2001 blev de 

afdelinger på amtets sygehuse 

der skulle deltage i praktikuddannelsen 

af disse opdaterings-elever 

(kursister) inviteret 

til et orienteringmøde på 

Amtsgården. Vi afholdt efterfølgende 

et planlægningsmøde, 

hvor vi ud fra de mål - der på 

forhånd var udarbejdet for 

praktikperioden - sammensatte 

et program og en fordeling af 

den til rådighed værende tid. 

Efterfølgende har vi på baggrund 

af de evalueringer, vi har 

fået fra kursisterne, foretaget 

enkelte justeringer, og for 

nuværende er praktikforløbet 

sammensat som følgende: 

Dag 1: Anæstesiafdelingen. 

Dag 2: Centrallaboratoriet om 

formiddagen. 

Opvågningsafdelingen om 

eftermiddagen. 

Dag 3: Medicinsk afdeling BI, 5 

timer, medicinsk afdeling B 4, 

2 1 ⁄2 time, midtvejsevaluering 

hos undertegnede 1 ⁄2 time. 

Dag 4 + dag 5: Igen anæstesiafdelingen, 

hvor kursisten tilkaldes 

til de akutte opgaver, der 

måtte opstå i skadestuen/modtagelsen. 

Ved afslutningen af praktikforløbet 

evaluerer praktikvejlederen 

skriftligt kursisten ud fra 


nogle på forhånd fastsatte kriterier 

og på baggrund af dette 

bedømmes praktikperioden 

bestået/ikke bestået. 

På nuværende tidspunkt har vi 

haft tre ambulancebehandlere 

til opdaterings-uddannelsen på 

Hjørring•Brønderslev Sygehus. 

Jeg kan på alle de involverede 

afdelingers vegne sige, at det 

har været overordentlig positivt 

at modtage disse engagerede, 

motiverede og dygtige kursister 

i praktik. Og selv om vi 

er i Vendsyssel, kan jeg også 

tilføje, at vi har fået overordentlig 

positive tilbagemeldinger 

på både tilrettelæggelse og 

den måde vi gennemfører praktikopholdet 

på. 

Tove Olsen 

oversygeplejerske 

Tværfagligt 

samarbejde 

Det er sidst på vagten, sådan 

en af de få stille aftenvagter 

på Gyn. Op. 

Vi har lige gået en runde. Der 

er nu orden overalt til natten. 

Jordemoderen kalder - hun har 

modtaget en patient - patienten 

har smerter. Det er nok 

veer. Hun har faktisk unaturlig 

mange smerter, hjertelyden er 

påvirket. 

Forvagten er på stuen med det 

samme. Han er med det samme 

klar over at situationen er 

meget alvorlig og ordinerer et 

hyper akut sectio (kejsersnit). 

Bagvagten tilkaldes. 

Social og sundhedsassistenten 

og jordemoderen hjælpes ad 

med at lægge kateter i blæren. 

Lægen lægger venflon. Jeg løber 

til telefonen og får kaldt narcose, 

børnelæge, portør og vores 

tilkaldevagt. Jeg løber over til 

operationsstuen. På vejen stikker 

jeg lige næsen indenfor i 

AK og OK’ kaffestue. Her sidder 

heldigvis to plejepersonaler 

- villige til at hjælpe med at pakke 

ud. 

Ingen håndvask eller afspritning 

- det er bare med at få pakket 

ud. Portørerne og social- og 

sundhedsassistenten hjælpes ad 

med at få patienten over på 

lejet, narcosen monterer deres 

sager. Børnelægen finder hendes 

bakker frem, jordemoderen 

beroliger patienten, som jo 

er dybt rystet over, hvad der 

foregår. 

Alle mand er færdige på samme 

tid, nu kan patienten bedøves. 

Fra at lægen ordinerede sectio 

og til nu er der gået under 10 

min. 

Barnet er meget påvirket. 

Vores tilkaldevagt er kommet 

ind, hun hjælper med at finde 

sagerne til børneoverlægen der 

også er kommet. 

Laboranter kaldes. Røntgen 

kaldes. Vi spørger på børneafdelingen, 

om de evt. kan undvære 

en sygeplejerske til at 

hjælpe med de mere specielle 

BT målinger osv. Straks kommer 

der en sygeplejerske op 

med apparat og det hele og bliver 

for at hjælpe. Personalet fra 

AK og OK er blevet for at hjælpe. 

Laboranterne løber i pendulfart 

med blodprøver. Portøren 

hjælper med røntgenapparatet. 

Narcosen og børnelægen ventilerer, 

lægger navle-vene kateter, 

ordinerer medicin og 

væsker. Tilkaldevagten har 

travlt med at finde medicin og 

væsker frem. Der er rigtig 

mange personaler på stuen og 

der er brug for hver eneste 

hånd. 

Barnet skal døbes inden det 

overflyttes til Ålborg. Portøren 

henter dåbsregalierne på børneafdelingen. 

Præsten kommer. 

Alle personaler bliver og deltager 

i dåben. Forældrene er ikke 

alene. 

En stor TAK fra Gyn. Op. til 

alle tværfaglige personalegrupper, 

der altid i akutte situationer 

er villige til at hjælpe. I disse 

situationer føler man virkelig 

en stor faglig stolthed over at 

være en del af et stort team, 

der bare fungerer så godt sammen 

når det gælder. 

Det kan vi alle være stolte af. 

På Gyn Op’s vegne 

Eva Damsgård 

sygeplejerske 

19

Inkontinenssygeplejersker – 

Medicinsk afdeling 

Vi er en gruppe sygeplejersker 

(én fra hvert af de 

medicinske afsnit), der sammen 

med udviklingssygeplejerske 

Bente Jensen i medicinsk afdeling 

arbejder med kvalitet i 

behandling og pleje til patienter 

med vandladningsproblemer. 

Udgangspunktet for gruppens 

dannelse var en fornemmelse 

af, at teoretisk viden omkring 

kateterbrug ikke blev anvendt i 

praksis. Vi var bekendt med 

resultater af forskellige undersøgelser, 

der dokumenterer 

stærkt forøget risiko for urinvejsinfektion 

ved brug af permanent 

blærekateter (KAD). 

(Se skema A) 

Bente tog en runde i de medicinske 

afsnit og fandt ud af, at 

fornemmelsen holdt stik, idet 

denne viden ikke umiddelbart 

havde slået igennem i praksis. 

KAD blev ikke misbrugt, men 

intermitterende kateterisation 

var ikke kendt alle steder og 

blev ikke brugt i dagligdagen 

bortset fra i neurologisk afsnit 

(B2), hvor det havde været en 

del af behandlingen og plejen 

gennem flere år. 

Sammen med en sygeplejerske 

fra B2 underviste Bente i 1996 

plejepersonalet i medicinsk 

afdeling i intermitterende kateterisation 

samt introducerede 

planen om og formålet med en 

gruppe på tværs af afsnittene. 

De enkelte afsnit skulle herefter 

finde en sygeplejerske med 

speciel interesse i dette område 

af den grundlæggende sygepleje, 

som skulle oplæres i 

intermitterende kateterisation, 

udbrede kendskabet hertil og 

oplære kollegerne samt være 

afsnittets repræsentant i gruppen. 

Gruppen gik i gang med stor 

lyst, men var fra starten oppe 

imod nogle barrierer fra både 

læge og sygeplejeside med hensyn 

til, at sygeplejersker kateteriserer 

mænd – hvordan rent 

praktisk? – og har sygeplejerskerne 

kompetence hertil? 

Gruppen startede med: 

• at arrangere undervisning for 

hele medicinsk afdeling 

• at lave procedurebeskrivelser 

og oplære alle plejegrupper 

i de enkelte afsnit 

• at få lavet overordnede retningslinier 

for kateterbrug i 

medicinsk afdeling (godkendt 

af afdelingsledelsen) 

• at holde orienteringsmøder 

for lægerne. 

Efter 3 år udføres intermitterende 

kateterisation ved både 

mænd og kvinder af alle sygeplejersker, 

social- og sundhedsassistenter 

og sygehjælpere i 

medicinsk afdeling, og elever og 

studerende har mulighed for 

oplæring heri. 

I gruppen har vi måttet overskride 

egne grænser i forbindelse 

med uridombehandling. 

Vi blev bekendt med vigtigheden 

af, at proceduren overholdes 

og har brugt meget energi 

på at få dette praktiseret. 

Gruppen: 

• har lavet en mappe vedrørendevandladningsproblemer, 

der anvendes ved introduktion, 

undervisning og 

som generel opslagsmappe 

(inspireret af materiale fra 

kontinenssygeplejerske Inge 

Otte, Gyn. Amb.) 

• fik i år 2000 en funktionsbeskrivelse, 

der synliggør 

arbejds- og ansvarsområder, 

KAD i 3-4 dage 10-30% har bakterier i urinen 

KAD i 10-14 dage 50% har bakterier i urinen 

KAD i 28 dage 100% har bakterier i urinen 

Ved enkelt kateterisation1-5% har bakterier i urinen 

Skema A. 

Anette, Bente og Hanne. 

og som udløser funktionstillæg. 

• har en repræsentant i indkøbsudvalget 

af blærekatetre, 

kateterposer og uridomer og 

har på foranledning heraf 

gennemført et miniprojekt 

med afprøvning af to slags 

uridomer, som dannede baggrund 

for ny indkøbsaftale. 

Gruppen har medvirket til en 

stor udvikling i Medicinsk Afdeling 

fra at skulle udbrede kendskabet 

til intermitterende kateterisation 

til at dække hele 

inkontinensområdet og generelle 

vandladningsproblemer. 

En stor inspirationskilde og 

motivationsfaktor til dette er 

vores møder i medicinsk afdeling 

(5 gange årligt med udveksling 

af erfaringer og ny viden) 

og de af kontaktudvalget arrangerede 

temadage for nøglepersoner 

på Hjørring•Brønderslev 

Sygehus (ERFA-møde 1 gang 

årligt). 

Anette Vestermark, inkontinenssygeplejerske 

B4 er ved at 

tage kontinenssygeplejerskeuddannelsen 

i Århus, en efteruddannelse 

på 5 moduler, som 

hun bliver færdig med i efteråret 

2002. Hun skal herefter 

fungere som faglig konsulent på 

området for afdelingens inkontinenssygeplejersker. 

De fleste inkontinenssygeplejersker 

har været på nøglepersonskursus 

afholdt her i huset 

(arrangeret af Kontaktudvalget), 

men på grund af udskiftning 

i gruppen er der på 

nuværende tidspunkt kun 3, 

der har dette kursus. 

De sidste par gange, der har 

været tilbudt nøglepersonskursus, 

er disse ikke blevet oprettet 

på grund af manglende tilslutning. 

Vi vil derfor slutte af med at 

opfordre nogle flere sygeplejersker 

til at søge på nøglepersonskursus 

næste gang, det til- 


ydes – gerne fra de kirurgiske 

sengeafsnit, så vi kan få en bredere 

vinkel på erfaringsudvekslingen 

på temadagene. 

På vegne af 

Inkontinensgruppen, Medicinsk 

Afdeling 

Anette Vestermark, B4 

Hanne Møller, B7 

Bente Jensen, Med.Afd. 


Roser til 

Hjørring Sygehus 

Beskrivelse af et indlæggelsesforløb 

på 

Hjørring Sygehus 

Når sygehusene er i mediernes 

»søgelys« er det oftest pga. 

negativ omtale. Dette er blot 

en af flere grunde til, at vi gerne 

vil fortælle om, hvad vi har 

oplevet på Hjørring Sygehus: 

Min mand har en alvorlig, arvelig 

lungesygdom og er indstillet 

til lungetransplantation. En tidlig 

morgen sidst i maj måned 

blev han akut indlagt med 

svære åndedrætsproblemer. 

I modtagelsen gik man omgående 

i gang med behandlingen, 

og den vagthavende læge tilkaldte 

straks en narkoselæge. 

Set fra »sidelinien« blev der 

arbejdet hurtigt og effektivt, 

selvom min mand selvfølgelig 

oplevede det som forfærdelig 

langtrukkent, da han jo ikke 

kunne »få luft« nok. Under det 

intense forløb beroligede narkoselægen 

ham med, at han ville 

blive hjulpet med at trække 

vejret, hvis han ikke selv »kunne 

klare« det. I løbet af en 

times tid bedres hans tilstand 

og respiratorbehandling blev 

ikke nødvendig. Herefter blev 

der optaget journal, som blev 

indtalt inde på stuen. 

Det var nu tid til at køre i røntgen, 

hvor 2 sygeplejersker stod 

parat. De udviste begge stor 

fleksibilitet og forståelse i forbindelse 

med røntgenoptagelsen. 

Da de var færdige, blev 

min mand kørt ud til den ventende 

portør med et klap på 

skuldren og med ønske om god 

bedring. Den vagthavende læge 

var nu også kommet tilstede og 

fulgte med over på lungemedicinsk 

afd B5. 

Min mand blev kørt ind på en 

stor seksmands stue, hvor 

sengen hurtig blev »skærmet 

af«. Inden for den næste time 

kom overlæge Erik Jensen og 

talte med os, og på trods af 

overbelægning på afdelingen 

blev min mand herefter flyttet 

til en rolig tosengs stue, hvor 

jeg fik mulighed for at hjælpe 

ham med de plejemæssige 

opgaver, som jeg var i stand til. 

I løbet af aftenen talte jeg med 

en af sygeplejerskerne og forklarede, 

at min mand gerne ville 

have, at jeg var ved ham. Hun 

tilbød straks, at jeg kunne 

overnatte ved siden af hans 

seng. Og inden længe kom de 

med en »megastor« gæsteseng, 

som ved hjælp af lidt »akrobatik« 

og »flytten rundt« blev placeret 

på stuen. 

Den effektive og alsidige 

behandling, som var iværksat, 

bevirkede nu, at min mands tilstand 

efter et døgns tid var 

»normaliseret« til vanlig niveau. 

Så ved formiddagsstuegangen 

gav han udtryk for, at han gerne 

ville hjem. Erik Jensen ville 

helst, at han blev til næste dag, 

men han havde også forståelse 

for, at det nu var ro og hvile, 

der var brug for. Der blev ændret 

lidt på behandlingsforløbet, 

og hvis min mand ventede nogle 

timer, tilkendegav Erik 

Jensen, at det var lægeligt forsvarligt 

at tage hjem. 

Hen under aften kom Erik 

Jensen igen og sørgede for, at 

behandlingen kunne fortsætte 

hjemme i kombination med 

vores »egen« iltkoncentrator 

og andet medicinsk udstyr. Min 

mand blev herefter udskrevet, 

og af plejepersonalet transporteret 

i kørestol ned til vores 

bil. 

På grund af den enestående 

behandling, som vi begge fik 

her på Hjørring Sygehus, vil vi 

gerne rette en stor tak til overlæge 

Erik Jensen, personalet på 

afd. B5 samt alle andre involverede 

personalegrupper for 

deres dygtighed, fleksibilitet, 

åbenhed og ikke mindst menneskelighed. 

I samme forbindelse vil vi gerne 

udtrykke vores store taknemmelighed 

overfor det arbejde, 

som udføres på lungeklinikken, 

hvor min mand jævnlig er til 

kontrol. Det er også på foranledning 

af lungeklinikken, at han 

er blevet scannet og sat i 

behandling pga. knogleskørhed. 

Personalets store faglighed og 

engagement betyder utrolig 

meget, ikke mindst når man har 

en alvorlig sygdom. Det er også 

betrykkende at vide, at vi altid 

her kan få råd og vejledning, 

når vi har brug for det. 

Endnu engang tak til alle! 

Inge og Tom Nielsen 

Hjørring 

21

Det lille spisested 

Endelig blev det tirsdag den 

14. maj, dagen som mange 

havde ventet på, dagen for indvielse 

af Det lille Spisested i 

forhallen i Højhuset. Det blev 

en stor og uforglemmelig dag 

med fornemt besøg af “Dronning 

Margrethe” og hendes 

hofdame. Der blev holdt tale 

og den røde snor klippet. Derefter 

var vi vært med en lille 

forfriskning og sandwich til de 

fremmødte. På indvielsesdagen 

var menuen, på opfordring af 

mange, biksemad. 

Ønsket om Det lille Spisested i 

højhuset har været stort og 

under opsejling længe. Det er 

nu blevet et sted for personale, 

pårørende og andre, der har 

sin gang i huset. Her kan man 

kan købe sin mad og ta’ den 

med, men man er også meget 

velkommen til at sidde og spise 

i området. Der er åben fra 

11.15 - 13.15 på alle hverdage. 

Madautomaten kan fortsat 

benyttes uden for åbningstiden. 

Vi vil fra Hovedkøkkenet bestræbe 

os på at matche trafiklyskonceptet 

i Spisestedet 

(Kantinen) i det omfang det er 

muligt. 

I forhallen under uret vil menuplanen 

for den følgende uge 

hænge, ligeledes er den at finde 

på intranettet. 

Vi har følt os meget velkomne i 

forhallen og har kun fået positive 

tilbagemeldinger. Vi vil 

bestræbe os på at yde en god 

service og er meget åbne for 

ønsker og gode ideer. 

Anne Grethe, Lissa og Liza 

Køkkenassistenterne 

Priser i Det lille Spisested 

Kold anretning .............................................................................16,- 

Varm anretning ............................................................................16,- 

Håndmadder 3 stk ......................................................................12,- 

Burger/ciabatta/andet brød med pålæg..................................11,- 

Ostemad ....................................................................................4.50,- 

Dessert/fromage/ 

æblekage.....................................................................................6.50,- 

Blandet salat 

m. dressing....................................................................................10,- 

Flûtes................................................................................................3,- 

Gulerod............................................................................................2,- 

Kage..................................................................................................3,- 

Mælk 1/4 l..................................................................................3.75,- 

»Dronningen« alias Tanna Christensen. 


Anne Grethe, Lissa og Liza. 

»Hofdamen« ankommer (Dorthe Nielsen). 


Jubilæum 

25 års jubilæum 

Den 1. marts 2002 var vi til et 

hyggeligt 25 års jubilæum med 

Inger Voldgaard i børnafdelingen. 

Inger har både været almindelig 

sygeplejerske og souschef. 

Inger er i arbejdet med familierne/børnene 

meget samvittighedsfuld, 

vil gerne have styr på 

tingene og gøre dem ordentlig. 

Hun gør sig mange gode tanker 

om, hvordan vi sammen hjælper 

barnet. Hun er meget 

optaget af arbejdet på neonatalstuen, 

går gerne med i 

arbejdsgrupper for at få tingene 

til at fungere optimalt. Inger 

har en bred faglig viden og 

megen erfaring at trække på. 

Inger har valgt at fratræde 

souschefstillingen og gå ned i 

tid for at få mere tid til familien 

og børnebørnene. 

Når der foregår noget sjovt i 

afdelingen har personalet stået 

i kø for at danse vals med Inger 

(Inger danser mand). Hun har 

megen lune. 

Inger møder altid veloplagt på 

arbejde og er altid parat til en 

god snak. 

I fritiden nyder hun meget 

sommerhuset eller rejser med 

Hans og vennerne både til 

Norge og mere eksotiske rejsemål. 

De har solgt hus og købt 

andelsbolig for at få mere tid?? 

eller måske for at forberede 

pensionisttilværelsen?? 

Vi vil fra børneafdelingen ønske 

Inger et forsinket til lykke med 

håb om fortsat godt samarbejde. 

Personalet på Børneafdelingen 

23

Eva Pedersen. 


Den 1. juni fejrede husassistent Eva 

Pedersen 25 års jubilæum ved 

Hjørring/Brønderslev Sygehus. 

Eva begyndte i Modtagelsen og var der 

i 17 år. Herefter var hun omkring afdeling 

B2 for til sidst at komme til fysioterapien, 

hvor hun har været i 6 år. 

Vi kender Eva som en stille og meget 

eftertænksom pige. Men tag ikke fejl, 

Eva er altid med på sjov. 

Her lige efter sit jubilæum har Eva valgt 

at gå på efterløn og vi ved, at hun har 

glædet sig til denne dag. 

Eva og hendes mand har rejst meget og 

denne oplevelse bliver nok ikke mindre 

nu herefter. 

Personalet i Fysioterapien ønsker dig 

held og lykke i fremtiden. 

Personalet 

Fysioterapien 

Dorethe Vejby Nielsen. 

25-års jubilæum 

Den 15. juni kunne Dorethe fejre sit 

25-års jubilæum som husassistent ved 

Hovedkøkkenet på Hjørring • Brønderslev 


Dorethe startede i 1977 sit arbejdsliv i 

kantinen på sygehuset. Det var den 

gang hvor alt maden til personalet blev 

produceret i kantinen. Det var en lille 

overskuelig arbejdsplads. 

Du var frisk og havde modet til at tage 

springet ned til Hovedkøkkenet i 1984, 

da alt produktion blev flyttet hertil. Du 

er en stille, rolig og positiv kollega, 

der formår at følge med udviklingen, er 

altid meget omsorgsfuld, og klar til at 

give en hjælpende hånd eller en ekstra 

vagt. 

Fritiden er meget aktiv, hvor du dyrker 

masser af motion i motionscenteret, på 

cyklen eller i svømmehallen. Der kan 

dog også falde ro over dig, hvor du fordybes 

i en god bog. 

Du tænker konstant på hvad du spiser, 

hellere en sund gulerod end noget 

“lækkert” til ganen. Du hader flødeskum. 

Vi passer konstant på dig, så du 

ikke forsvinder i gulvristen. 

Børn og børnebørn har altid første prioritet, 

din mor får et besøg næsten 

hver dag, men du kan også komme 

efter, at du vil have luft under vingerne. 

Derfor rejser du ind imellem på en tur 

til din søster i USA. 

Fra os alle i Hovedkøkkenet ønskes du 

et stort tillykke. Vi takker for dejligt 

samarbejde og håber at det må 

fortsætte mange år endnu. 

Personalet i Hovedkøkkenet 


Vores kære kollega husassistent Birgit 

Christensen kan torsdag d. 4. juli fejre 

25-års jubilæum. 

Hun startede i Brønderslev, hvor hun 

var i 18 år. Derefter kom hun til 

Hjørring på afdeling 105. 

Birgit er en god kollega og er utrolig 

god til at svinge kosten. 

Vi ønsker hende et stort tillykke med 

dagen. 

hilsen dine kollegaer på afdeling 105 

Helle Grøn Daugaard. 


Den 25. juli kan sygehjælper Helle 

Grøn Daugaard fejre 25 års jubilæum. 

At arbejde som nattevagt er kendt som 

værende både fysisk og psykisk belastende. 

Ydermere er det vanskeligere 

at få det samme indblik i/deltage i den 

faglige udvikling/oplæring, som jo vanligvis 

foregår i dagtiden. Det kræver 

derfor »sin Mand« at holde sig ajour og 

opretholde forbindelsen til såvel fag 

som kolleger. 

Jeg har haft den store fornøjelse at 

være på vagthold med Helle i de sidste 

seks år. Ovennævnte belastninger af at 

være i nattevagt er ikke at spore på 

hende. Helle arbejder ualmindelig 

engageret og dygtigt med en nysgerrighed, 

der bestemt ikke bærer præg af, at 

hun har været nattevagt i så mange år. 

Fagligt set er Helles arbejde præget af 

grundighed og omtanke. Opgaverne 

bliver løst til punkt og prikke, men 

samtidig med en stadig interese for at 

kunne løse dem på en anden og måske 

bedre måde. Helle modtager åbent 

såvel undervisning som nye opgaver. 

Helles kontakt til patienterne er misundelsesværdig. 

Den rolige og respektfulde 

henvendelse til patienten medvirker 

til at øge patientens tryghed og velbefindende 

samtidig med, at patientens 

behov bliver løst professionelt korrekt 

og på en for patient og kolleger behagelig 

måde. 

Vi på B1 kan derfor på alle måder 

ønske Helle tillykke med jubilæet, men 

samtidig ønske Hjørring/Brønderslev 

sygehus tillykke med sådan en medarbejder! 

Dorte Kimer. 

natsygeplejerske. 

afd. B1. 


Jonna Hoxer. 


Social-og sundhedsassistent Jonna 

Hoxer, kan fejre 25-års jubilæum d. 25. 

juli. Jonna har arbejdet først på AOK3 

og derefter på afd. 107B, mest i aftenvagt. 

Jonnas arbejde er præget af engagement 

og stor selvstændighed, og hun er 

god til at bevare ro og overblik i pressede 

situationer. I plejen er Jonna 

meget omhyggelig og omsorgsfuld og 

yder et godt bidrag til at få en vagt til at 

glide hensigtsmæssigt. 

Såvel fagligt som på andre områder har 

Jonna en mening og er ikke bange for at 

stå alene med sit standpunkt. Jonna 

tager ofte svage grupper i forsvar og vil 

gerne være retfærdig. 

Jonna er meget god til at holde kontakten 

med tidligere kolleger vedlige og er 

i det hele taget vældig aktiv i sin fritid 

med bl.a. styrketræning, cykling, rejser 

i Frankrig og madlavning/bagning, hvilket 

afdelingen også nyder godt af i form 

af både produkter og opskrifter. 

Jonna er et udpræget familiemenneske 

og hygger sig med at forkæle sin familie 

på mange måder. 

Kollegerne på 107B ønsker Jonna hjertelig 

til lykke med jubilæet, som fejres i 

foredragssalen d. 31.7. kl. 9.30 til 12.30. 


Personalet afd. 107B. 


Torsdag den 25. juli 2002 kan sygehjælper 

Ida Nansen fejre 25 års jubilæum 

på Hjørring/Brønderslev Sygehus. 

Ida har siden 01.02.82 været ansat på 

børneafdelingen. Ida har tillige de senere 

år haft funktion som maskin-nøgleperson 

og har i den forbindelse været 

med til det »hestearbejde« at indrette 

børneafdelingen som den ser ud i dag. 

Ida bidrog til arbejdet med engagement 

og mange gode ideer til indretningen. 

Ida er en særdeles ihærdig og pligtopfyldende 

pige, der går ned i de mindste 

detaljer til stor gavn for både de syge 

børn og deres forældre. 

Vi kan altid regne med en hjælpende 

hånd fra Ida - kort sagt er Ida en uvurderlig 

hjælp for os alle i afdelingen. 

På hjemmefronten er Ida også yderst 

aktiv, det være sig med både hus, have, 

hund, men ikke mindst en god hjælp for 

både familie, naboer og venner. 

Vi ønsker dig hjertelig til lykke med 

jubilæet! 

Kærlig hilsen fra 

personalet på børneafdelingen 

Tove Jensen. 


Den 2. august har social- og sundhedsassistent 

Tove Irene Jensen 25 års jubilæum. 

Et femogtyveårs jubilæum til Tove fra Tuen - 

Fra Gyn. Op skal der lyde et stort tillykke til fruen! 

Både her og derhjemme din indsats er stor 

som SSA’er, medhjælpende hustru og mor. 

Som sygehjælper du i mange år fungerede 

i lang tid du på opskoling funderede. 

Tog springet til sidst - klogt og voveligt? 

Vi havde dog sikret os klogeligt 

en kontrakt, så du tilbage til os ville komme 

når et års slid og slæb i Hammer Bakker var omme. 

Stor var glæden, da du igen blandt os stod - 

vi var ikke i tvivl om at du eksamen bestod! 

Du har ansvar for alle vores maskiner - 

de sidste lommepenge du ud af os piner 

til gavekassen - forstå’es - 

opbevaret forsvarligt under luk og lås. 

Til arbejdet du møder i sidste sekund - 

haft travlt - hele vejen - mon det nu er sundt? 

Du har humor og humør -er flittig og vågen - 

at kede sig med dig er helt hen i skoven. 

Et talent hos dig, vi især sætter pris på 

er din evne til ved sproglige forhindringer at bistå. 

Kort sagt: du ka’ tysk! 

En fordel hos os, der bedst taler jysk. 

Kære Tove: Tillykke med dagen. 

At arbejde med dig - ja - det er sagen! 

Som kollega du rummer alle gode dyder. 

I hverdagens travlhed vi andre dette nyder. 

Dine kollegaer på Gyn Op. 

25

Til- og afgang 

Tilgang i april måned 2002: 

SSA Mariane Reng Jørgensen Afsnit 109a 01/04-02 

• Karin N. Christensen Med. afd. B2 01/04-02 

• Mette Abildgaard Med. afd. B2 01/04-02 

• Sussi Bøje Sørensen Med. afd. B2 01/04-02 

• Charlotte Heden Risager Med. afd. B2 01/04-02 

Reservelæge Iben Matthiesen Organkir. afd. 01/04-02 

• Jørgen B. Jensen Medicinsk afd. 01/04-02 

• Elisabeth Klitgaard - 01/04-02 

• Skaiste Trepiakiene - 01/04-02 

• Karin D. Lytzen - 01/04-02 

• Stine Olsen Gyn.obs.afd. 01/04-02 

• Kari Hjulgaard Børneafdelingen 01/04-02 

• Mads Søndergaard Gyn.Obs.afd. 01/04-02 

• Ann-Margrethe R. Hansen Medicinsk afd. 15/04-02 

• Vesna Djordjevic Ortopæd.kir.afd. 01/04-02 

1. reservelæge Marius Begu Gyn.obs.afd. 01/04-02 

Vik. f. ergoterapeut Susanne Hansen Ergoterapien/Hj. 01/04-02 

Sygehj. Hanne Walther Med. afd. B1 15/04-02 

Sygepl. Mimi Saugman Med. afd. B1 01/04-02 

Lægesekretær Kathrine T. Simonsen Billeddiagnostisk afd. 15/04-02 

Sekretær/jobtr. Anja Dal Christensen Serviceafdelingen 01/04-02 

• Iris I. Haga Billeddiagnostisk afd. 08/04-02 

• Bente Johnsen Holm Modtagelsen 02/04-02 

Portør Kim S. Christensen Serviceafdelingen 01/04-02 

Farmakonom Susanne Bangsø Medicindepotet/Adm. 01/04-02 

Medhj./jobtr. Asmund Kristiansen Gartneriet 01/04-02 

• Jan F. Kristensen Centraldepot/Adm. 01/04-02 

Køkkenassistent Susanne Gitte Jørgensen Køkkenet 01/04-02 

Afgang i april måned 2002: 

Husass./jobtr. Helle Madsen Børneafdelingen 28/04-02 

1. res.læge Mauro Trezza Organkir. afd. 30/04-02 

Sygepl. Karen Lyng Larsen Børneafdelingen 30/04-02 

• Henriette Vigeland Børneafdelingen 30/04-02 

Sygehj. Bente Rimmen Med. afd. B2 30/04-02 

SSA Kaja K. Jensen Med. afd. B7 30/04-02 

Vikar for res. læge Lotte S. Sørensen Medicinsk afd. 30/04-02 

• Tue Thastum Ortopæd.kir.afd. 30/04-02 

Sekretær/jobtr. Heidveig Ragnarsdottir Organkir. sekr. 28/04-02 

Sekretær/jobtr. Lisbeth O. Jensen Gyn.obs.afd. 30/04-02 

• Rita T. Christensen Ortopæd.kir.afd. 01/04-02 

Rengøringsassistent Lis M. Nielsen Serviceafdelingen 30/04-02 

Sekretærelev Helle Christiansen 30/04-02 

Køkkenassistent Majbritt Friberg Andersen Køkkenet 30/04-02 


Tilgang i maj måned 2002: 

Sygeplejerske Marianne Jensen Afsnit 107a 01/05-02 

• Pernille Harding Christiansen Modtagelsen 01/05-02 

1. res.læge Jørgen Ahrenkiel Nielsen Narcosen 01/05-02 

• Vibeke Vestergaard Patologisk Institut 01/05-02 

Vikar for res. læge Mette Juul Koefoed Medicinsk afd. 01/05-02 

• Klaus Leth Mortensen - 01/05-02 

• Peter Martin Krarup Ortopæd.kir.afd. 01/05-02 

SSA Marian V. Nielsen Med. afd. B7 01/05-02 

Vik. ergo m/udvomr. Anne E. Mårtensson Ergoterapien/Br.slev 01/05-02 

Ledende lægesekr. Lene B. Vestergaard Medicinsk afd. 01/05-02 

Sygehj. Irene Torp Med. afd. B7 01/05-02 

Telefonist Birgit Krag Omstillingen/Adm. 06/05-02 

Ass./jobtr. Jonna Poulsen Administrationen 06/05-02 

Medhjælper/jobtr. Dorte B. Kallehauge Ergoterapien 01/05-02 

Sekretær/jobtr. Henriette Lærke M. Andersen Ortopæd.kir.afd. 06/05-02 

Køkkenassistent Lotte Hvid Andersen Køkkenet 01/05-02 

Afgang i maj måned 2002: 

Portør Mikael Pedersen Serviceafd./Brønderslev 19/05-02 

Sekretær Margit Mitzi M. Martensen Fysioterapien 31/05-02 

Vik. for lægesekretær Lotte Lisborg Karlsson Ortopæd.kir.afd. 31/05-02 

Afd.læge Angela Mahdi Narcosen 31/05-02 

Res.læge Elise Snitker Jensen Narcosen 31/05-02 

Sygepl. Tina M. Heilesen Med. afd. B2 31/05-02 

• Susanne Dahl Billeddiagnostisk afd./Br.slev 31/05-02 

• Karin Joest Lunden Afsnit 108B 31/05-02 

Radiograf Torben Frydkjær Billeddiagnostisk afd. 31/05-02 

Rengass./jobtr. Sonja Gitte Pedersen Serviceafdelingen 13/05-02 

Rengøringsassistent Louise Marie Jensen Serviceafdelingen 31/05-02 

Husass./jobtr. Lisbeth A. Mortensen Serviceafdelingen 19/05-02 

Husassistent Ella Thomassen Serviceafdelingen 31/05-02 


27

Velkommen her! 

Vi anbefaler en gang let opvarmning med nogle enkelte karateslag og spark. 

Prøv f.eks. en osoto-otoshi (stort ydre styrt) 

eller en sode-o-soto-gari (stor ydre mejning med ærmet). 

Har du en god kollega med, er der også mulighed for at bruge en tomae-nage 

(cirkelkast, bedre kendt som “flyvende japaner”). 

Når du har bevist, at du virkelig mener noget med det, 

så skulle vejen være åben til Motionscenteret på Hjørring•Brønderslev Sygehus!

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?