Sammenfatning af pet-kommissonens beretning (bind 16)

PET, Justitsministeriet og PET's registreringer
nedsattes et udvalg, der fik til opgave at overveje fremtidige regelsæt for PET, og
samme år var fremkommet oplysninger om tjenestens tidligere virke, der fremkaldte
ønsket om en historisk undersøgelse. 2 Det drejede sig om dokumenter fra
1968 og 1974, som skabte tvivl om, hvorvidt PET havde overholdt de retningslinjer
for tjenesten, der blev givet i den såkaldte regeringserklæring fra 1968, der betragtes
som et ”omdrejningspunkt” i tjenestens nyere historie. I denne erklæring,
som i det følgende vil blive nærmere omtalt, udtaltes det, at registrering af danske
statsborgere ”ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk
virksomhed”. I 1998 opstod endvidere tvivl om, hvorvidt PET havde bevaret personoplysninger,
der ikke længere måtte registreres, i såkaldte arbejdskartoteker
og derved havde omgået hensigten bag regeringserklæringen.
Det var blandt andet på denne baggrund, at den daværende regering besluttede
at nedsætte en kommission for at få afklaret dels disse spørgsmål omkring
registreringspraksis dels den del af PET’s virksomhed, der som ovenfor nævnt
havde at gøre med overvågningen af det politiske liv.
Tidsmæssigt beskriver Kommissionen som anført de nævnte dele af PET’s
virksomhed i perioden fra 2. Verdenskrigs afslutning i 1945 indtil 1989, som er
det år, hvor Berlinmurens fald blev et symbol på afslutningen af ”den kolde krig”,
der er blevet den almindelige betegnelse for den spænding i forskellige grader,
som beherskede periodens historie med en opdeling af Europa og store dele af
den resterende verden i to fjendtlige blokke.
Sovjetunionen og Warszawapagten på den ene side og USA og NATO på den
anden var den ramme, inden for hvilken også dansk efterretningsvirksomhed
foregik. Den kolde krig var i udgangspunktet en politisk og ideologisk strid mellem
to samfundssystemer – det kapitalistiske og det kommunistiske – der betragtede
sig som hinandens modsætninger. Med årene udviklede denne strid sig
til også at omfatte et rustningskapløb, der med atomoprustningen indebar en
frygt for, at en krig ikke alene kunne blive global, den kunne også føre til udslettelse
af alt liv på kloden. Danmark hørte hjemme i vestblokken, og frygten for et
angreb fra Warszawapagten var en del af den politiske virkelighed. Det er inden
for rammerne af denne konflikt mellem to blokke, at man skal se PET’s overvågning
af politisk aktivitet i Danmark i årene efter besættelsen og frem til 1989. 3
2 Vedr. baggrunden for Kommissionens nedsættelse og arbejdet med kommissoriet se Kommissionens
beretning bind 1 Indledning, kap. 1.
3 Om Kommissionens forståelse af den kolde krig se bind 10 PET’s overvågning af protestbevægelser
1945-1989, kap. 2.
10 Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område 1945-1989