Sammenfatning af pet-kommissonens beretning (bind 16)

PET, Justitsministeriet og PET's registreringer
Hans virke kom til at falde i en periode, hvor PET i et hidtil uset omfang kom i
offentlighedens søgelys.
Siden slutningen af 1940’erne havde overvågningen af danske kommunister
været kernen i den overvågning, der blev udført af PET. Med dannelsen af Socialistisk
Folkeparti i 1959 og senere med oprettelsen af Venstresocialisterne i
1967 og en række andre venstrefløjspartier blev det politiske spektrum ændret,
og mens DKP’erne i visse sammenhænge holdt en lav profil, var det en del af den
nye venstrefløjs politiske virksomhed at protestere og agitere mod forskellige sider
af landets indenrigs- og især udenrigspolitik. Desuden protesterede den nye
venstrefløj mod overvågning og satte spørgsmålstegn ved både PET’s og FE’s
legitimitet og formål. PET og efterretningsvæsen i det hele taget blev i 1960’erne
et område, som kunne give anledning til prekære spørgsmål til justitsministeren.
Denne udvikling var baggrunden for, at Justitsministeriet ved Arne Nielsens
pludselige død i 1970 benyttede lejligheden til at inkorporere tjenestens ledende
post i ministeriets karrieresystem.
Med til billedet af en tæt forbindelse mellem PET og centraladministrationen
hører, at Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål blev oprettet i 1958.
Heri havde departementscheferne fra Statsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet
foruden Udenrigsministeriets direktør samt cheferne for PET
og FE sæde, og deltagerne drøftede overordnede spørgsmål vedrørende landets
sikkerhed.
I 1964 blev Regeringens Sikkerhedsudvalg reetableret. Udvalget blev oprindelig
oprettet i begyndelsen af 1950’erne, men havde ikke været indkaldt i en længere
periode. Der blev også heri drøftet sikkerhedsspørgsmål, som havde med
PET at gøre. Deltagerne var ministrene for de ovennævnte ministerier, departementscheferne
for Statsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet,
direktøren for Udenrigsministeriet samt de to chefer for PET og FE.
De to udvalg førte ikke kontrol med PET, men det forhold, at PET orienterede
udvalgene om tjenestens virksomhed, skabte en tættere kontakt til sikkerhedsudvalgene,
ligesom det synes at have været en funktion af den orientering, som
udvalgene modtog, at PET kom under øget politisk kontrol. Det af de to udvalg,
der havde størst indflydelse på PET, var Regeringens Sikkerhedsudvalg. I 1964
blev tjenesten underlagt ekstern kontrol ved oprettelsen af Wamberg-udvalget,
og i 1968 kulminerede mange års diskussion om tjenesten med udsendelsen af
regeringserklæringen af 30. september 1968, der omtales i det følgende.
32 Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område 1945-1989