Sammenfatning af pet-kommissonens beretning (bind 16)

PET, Justitsministeriet og PET's registreringer
Venstre sammen om sikkerhedspolitikken, og et lignende mønster tegner sig
derfor ikke overraskende med hensyn til betydningen af politiets efterretningsvirksomhed
i takt med, at tjenestens opgaver i stigende omfang bevægede sig
fra spørgsmål om statens umiddelbare sikkerhed til spørgsmål, som havde at
gøre med opretholdelse af ro og orden. På den måde bliver den her foreliggende
beretning, foruden at være en redegørelse for en bestemt del af PET’s virksomhed,
et bidrag til forståelse af dansk politik på et område, som ikke hidtil i større
omfang har været inddraget som led i beskrivelsen af dansk politik i de år, hvor
denne grundlæggende enighed om væsentlige områder tegnede den såkaldte
danske konsensuspolitik. Uanset politisk uenighed om mange også væsentlige
spørgsmål bestod der grundlæggende mellem de toneangivende politiske partier
enighed omkring helt basale sikkerhedsspørgsmål og med hensyn til forståelsen
af, hvorledes demokratiet skulle værnes.
Partiet Det Radikale Venstres politiske synspunkter indtager i den forbindelse
en særstilling. Partiet stod under den kolde krig i lang tid i princippet som modstander
af det danske NATO-medlemskab, og partiet var også kritisk indstillet
over for efterretningstjenesterne, der af Det Radikale Venstre blev opfattet som
demokratisk problematiske. I beretningen beskrives det, hvordan partiet alligevel
indgik i forskellige regeringer med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre
og Det Konservative Folkeparti, og det beskrives, hvordan disse partier imødekom
Det Radikale Venstres betænkeligheder ved blandt andet i 1964 at nedsætte
Wamberg-udvalget og senere i 1968 at fremsætte den såkaldte regeringserklæring.
Det Radikale Venstres relative styrke kan ud over partiets placering som
”tungen på vægtskålen” især forklares med, at partiets synspunkter ofte deltes af
en kritisk offentlighed, der var betænkelig ved omfanget af PET’s registreringer.
Desuden blev De Radikales synspunkter bakket op af patierne VS, SF og DKP
samt dele af Socialdemokratiets venstrefløj. Med hensyn til De Radikale spores
et skisma mellem på den ene side partiets ledende politikere, undertiden i regeringspositioner,
der havde en pragmatisk holdning til efterretningsvirksomhed
og som i forhandlinger udviste forståelse for PET’s virksomhed, og et mere
kritisk bagland, der ofte var at finde blandt eller støttede dem, der rejste kritisk
debat om PET. Overordnet kom Det Radikale Venstre i praksis også til at indgå
i den kreds af partier – dvs. sammen med Socialdemokratiet, Venstre og Det
Konservative Folkeparti – der stod bag PET. 11
11 Beskrivelsen af de regeringsbærende politiske partiers holdning til PET samt deres sikkerheds- og
retspolitiske grundsynspunkter er et gennemgående tema i Kommissionens beretning og udgør en
22 Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område 1945-1989