Sammenfatning af pet-kommissonens beretning (bind 16)

PET, Justitsministeriet og PET's registreringer
Fra maj måned 1948 kan der således iagttages en diskrepans mellem på den
ene side offentlighedens opfattelse af omfanget af REA/PET’s registreringer, og
på den anden side tjenestens faktiske registreringspraksis. Offentlighedens opfattelse
af, at REA ikke måtte registrere kommunister, var baseret på udtalelser i
blandt andet Folketinget af justitsminister Aage Elmquist om registrering, mens
offentligheden ikke fik kendskab til meddelelsen fra 1948.
Denne diskrepans skulle vise at blive et permanent fænomen under hele den
kolde krig. Skiftende justitsministre fastholdt én ting udadtil, men pålagde PET
noget andet indadtil. Allerede i 1940’erne og 1950’erne anmodede PET Justitsministeriet
om, at det kom til at fremgå af instruksen for PET, at forbuddet mod
registrering af lovlig politisk virksomhed var ophævet. Dette skete indirekte ved
et nyt cirkulære fra januar 1952, som ophævede 1947-cirkulæret. Det fremgik
imidlertid ikke positivt af det nye cirkulære, at PET nu kunne registrere kommunister,
men at det forholdt sig sådan blev heller ikke holdt inden for PET’s fire
vægge. I januar 1953 blev formændene for Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Retsforbundet således orienteret
om den førte politik.
I en ny instruks af 30. november 1953 givet under den socialdemokratiske
justitsminister Hans Hækkerup præciseredes tjenestens formål. PET havde, hed
det, til formål at ”overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger,
som må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed og den
lovlige samfundsorden …”.
Som væsentlige opgaver for PET blev anført syv, herunder:
”1. Efterforskning i sager angående de i borgerlig straffelov kapitel 12 og 13 omhandlede
forbrydelser, derunder spionage af enhver art, og kontrol med overholdelsen
af bestemmelser vedrørende ind- og udførsel af varer, for så vidt kontrollen
er af efterretningsmæssig interesse…
2. Bistand til planlæggelse og gennemførelse af forholdsregler til sikring mod spionage,
sabotage, infiltration og lignende inden for statens og kommunernes civile
administration og livsvigtige - offentlige eller private - institutioner og virksomheder
…
3. Gennemførelse af den efterretningsmæssige kontrol med udlændinge.
…
7. Indsamling og bearbejdelse af oplysninger, der er eller kan være af betydning for
løsningen af de under 1-6 nævnte opgaver og for bedømmelsen af de sikkerhedsopgaver,
der kan være anledning til at tage. Registreringen må indskrænkes til det
absolut påkrævede.”
28 Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område 1945-1989