Reportage-genren i danske medier - Ming Ou Lü

Hvilke konkrete kvaliteter er featuren kendetegnet ved? Jo Bech-Karlsen betragter nærvær som en
”gennemgående kvalitet” i reportagen, og denne størrelse kommer både til udtryk gennem
observation og refleksion eller fortolkning. Således forholder den ”klassiske” reportage sig til både
det konkret-sanselige og det abstrakt-kognitive. Bech-Karlsen omtaler i den forbindelse et naturligt
mætningspunkt for reportagen, hvorefter den henholdsvis bliver tilfældig information eller
essayistik (Bech-Karlsen 2000: 135).
I forlængelse af denne strid mod teoretiske dualismer kritiserer Bech-Karlsen det nærmest
slagordsagtige motto ”don’t tell it, show it”, som han kalder et ”Hemingway-kompleks”, der nægter
at forholde sig til, at reportagen er en dialektisk fungerende tekst. Bech-Karlsen mener, at scener og
information er gensidigt afhængige størrelser, og at der nødvendigvis altid må fortælles og vises.
Når fortælleren, for at formidle sin oplevelse, træder tydeligt frem i historien, vil man ikke kunne
undgå at fortælle budskabet tydeligt (Bech-Karlsen 2000: 146).
I kapitlerne ”Å utvise logisk fantasi” og ”Reporterblikket” åbner Jo Bech-Karlsen op for den
gode reportages kogebog. Eksemplerne på featurens litterære virkemidler skal her ridses op i
bearbejdet punktform, således at de kan fungere som tekstanalytiske redskaber, når vi senere skal
behandle vores empiri.
Derfor er det også væsentligt at holde sig for øje, at de litterære virkemidler falder i to blokke,
som vi har kaldt henholdsvis ”narrative strategier” og ”stilistiske virkemidler”. Førstnævnte
relaterer sig til et overordnet niveau, hvor featuren kan betragtes som en sammenhængende
fortælling, fortalt med en gennemgående tone eller strategi. Sidstnævnte relaterer sig derimod til de
underordnede, konkrete virkemidler, der kan konstateres på sætningsniveau.
4.4.1 Narrative strategier
Fortællerens nærvær som overordnet kvalitet (Bech-Karlsen 2000: 216)
Reportagens sprog er i modsætning til nyhedens det nære, personlige sprog, hvorfor man
undertiden støder på idealet om, at en reportage skal være håndskreven. Fortælleren behøver
ikke nødvendigvis træde frem, men hans nærvær skal kunne mærkes. I modsætning til nyheden,
hvor afsenderen som oftest måles på en idé om korrespondance mellem hans udsagn og
virkeligheden, måles reportagens fortæller på oprigtigheden i de refleksioner og tolkninger, han
lægger ned over sine observationer og informationer. Hvis ikke han er nær ved sine
12