17.07.2013 Views

Reportage-genren i danske medier - Ming Ou Lü

Reportage-genren i danske medier - Ming Ou Lü

Reportage-genren i danske medier - Ming Ou Lü

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

”lip gloss is poppin”. Pludselig dør

musikken.

Et ekko af forundring på fire forskellige

sprog overdøver stilheden. ”What’s

wrong?” spørges der. Dj’ens nubiske aner

dækker over de røde kinder, kropsproget

afslører lidt, men det er hans toneleje, som

fælder ham. ”It’s time for prayer. No music,

sorry” hvisker han og ligner en lommetyv

taget på fersk gerning af sin egen mor.

Ude på strøget fortsætter masseturismen

sin gang. 15 minutters religiøst lydtapet

akkompagnerer et dusin brystvorter i

transparente toppe og en enkelt arabisk

herre i hvid kandoo. Bag ham svæver to

hustruer i anstændige, men sorte abayaer.

Så vender Lil Mama tilbage i højtalerne.

I mellemtiden har gadens rettroende

muslimer været henvist til backstage. Bag

kulissen af vestlig dine & wine

foretagender. I baggårdene bliver

bedetæpper rullet ud mellem pappressere

og nye forsyninger af Coca Cola sirup. Til

lyden af høje stiletter og frække pift messes

bønnens andægtige præambel Bismillah

rahmane rahim rahim (i Allahs navn, den

nådige den barmhjertige).

”Jeg beder, hvor end jeg kan. Det

betyder intet, at det er herude ved skraldet.

Bare jeg er ren,” forklarer 24-årige Hamid,

og banker fingerspidserne mod sit hjerte.

Det plager ham heller ikke at stå i baren.

”Hvorfor? Jeg kan lide mit arbejde. Min

hustru føder mit første barn til næste

måned, inshallah. Hvis jeg ikke arbejdede

her, ville vi ikke kunne klare os,” siger han

og ruller sit tæppe sammen.

”Og hvis jeg ikke har lyst til at skænke

alkohol, tager en af de andre over. Vi

hjælper hinanden.” Han holder en pause.

Med én hånd fører han en sort elastik over

det sammenrullede tæppe. Hans plukkede

øjenbryn løfter sig:

”Det er heller ikke alle som drikker alkohol.

Mange turister foretrækker faktisk

melonjuice.”

On stage, Na’ama Bay, slænger trætte

turister deres dovne kroppe i

vandpibebarernes divaner. En ung kvinde

vifter en tjener over. Hun og kæresten har

netop fået tændt op i deres shisha, men

noget mangler i det klistrede menukort.

”Alcohol is not on menu card. But if you

want, I can get?” spørger tjeneren. Parret

kigger undrende på hinanden. ”It’s

easier… you now?” prøver han igen. Parret

forstår ikke. “Many guest don’t like

alcohol,” hans øjne søger samtidig mod en

gruppe lokale mænd skråt overfor parret.

De deler en vandpibe, og på bordet foran

dem står fem kopper te. Kvinden forstår nu

tjenerens fortvivlede bøn om hensyn. Hun

hvisker sin bestilling, og hendes pli

returneres med et ydmygt smil.

Kvindens kæreste har godt bemærket

afholdsmændene. Alligevel har noget ledt

ham på sporet af en syndig last hos de

gudfrygtige lokale. Parret ser på, da en af

mændene råber en forbipasserende pige an:

”Sexy girl? My friends and I want to show

you something - don’t need snorkel mask

to see it’s beauty!” Mændenes latter

overdøver parrets tak, da tjeneren vender

tilbage med de hemmelige drinks.

Straks tager endnu et lummert blik form

og sigter mod et nyt offer i strømmen af

bare ben og maveskind. De kåde tilråb

spreder lige dele smiger og forargelse i den

gudsforgåede strøm, som løber henover

gågaden i Sharm el-Sheikh. Et særdeles

langt palæstinensisk stenkast fra Mekka og

Medina.

5.978 anslag

44

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!