Reportage-genren i danske medier - Ming Ou Lü

More documents

Recommendations

Info

I Nutidsscene B skifter Thorsen igen tilbage til nutiden. Klokken er 19.58, og pressen ankommer til lufthavnen. Thorsen anvender klassisk reportageteknik og forsøger, blandt andet ved den nøjagtige forankring i tidsangivelsen, at lade læseren genopleve øjeblikket. Vi oplever sikkerhedstjekket og bombehundene, som føres af ”en solbrun blondine i cowboybukser og strikbluse” etc. og klokken bliver 21.20. Så lander Air Force One og Thorsen lader guldmønterne falde: ”Et mægtigt skrummel, der tårner sig op foran os. En balsal på vinger. Og mens den bare står og gearer ned, er alt indhyllet i jetmotorernes dunder og syngende overtoner. Brølet af en supermagt.” (Bilag 2). Særligt sidste sætning springer i øjnene, fordi den skaber en overraskende forbindelse mellem en konkret sansning (lyden) og et abstrakt magtforhold. Dette er et udmærket eksempel på en af styrkerne ved featurens brug af litterære virkemidler. Thorsens beskrivelse af den amerikanske præsidents tjenestefly er ikke tom retorik. Det er givetvis svulstige ord, men det er ord, som gengiver og afspejler de subjektive sanseindtryk, som journalisten står med, og som han ønsker at delagtiggøre sin læser i (Hvid 2002: 18). Dette er et bevidst valg, hvor Thorsen gennem brugen af værdiladede ord bryder med traditionelle journalistiske principper om neutralitet. Et godt eksempel på, at feature<strong>genren</strong> kan tilbyde læseren en anden oplevelse end nyhedsartiklen. Thorsens farlige ironi Bush møder Fogh, og Thorsen ironiserer tydeligt over Foghs kejtethed. Hans personlige politiske præferencer træder frem. Hvis læseren er enig med Thorsen, er det jo morsomt, men det er en farlig balancegang: Forsøger han bare at prakke os hans egne holdninger på? Vi mener, det bliver lidt for letkøbt, og denne stil går igen i artiklens slutning. I Nutidsscene C er Thorsen på vej hjem og filosoferer over tv-mediets overfladiskhed, og han bruger sin kæreste til at konstatere: ”Der er gået prinsebryllup i den på tv” (Bilag 2). Thorsen gør åbenlyst grin med andre journalisters banaliteter på skærmen og trækker samtidig en linje tilbage til sit flashback omkring tv-brylluppet og den skuffende oplevelse af det. Men det er ikke mindst følelsen af at være fremmedgjort tilskuer, der går igen både i flashbacket, i lufthavnen og tilbage foran tv’et. Da lufthavnsscenen jo netop er artiklens udgangspunkt og den personlige oplevelse dens kvalitetskriterium, rammer sammenligningen med den passive tv-seer endnu hårdere, og den begivenhedsløse begivenhed udstilles. Det samme gør de journalister, der på trods af meningsløsheden, finder mening og væsentlighed i detaljerne: ”Den store overraskelse, forstår jeg senere, var at statsministeren gik op ad trappen og hilste på præsidenten i flyet.” (Bilag 2). Thorsen placerer sig bevidst, om end diskret (”forstår jeg”), blandt de få uvidende, der ikke er i stand til at 18
dechifrere, hvad der sker i lufthavnen. Men at det er Thorsen, der fremstår som den troværdige skeptiker, og de øvrige journalister som spåmænd i kaffegrums, kan vi ikke være i tvivl om takket være den omfattende ironisering over begivenheden og dens planlagte, playback-agtige karakter. Afslutning: Kommentar/informationsafsnit B. Thorsen slår over på udenlandsk tv. Der står ”Bush in Denmark” og Thorsen inddrager sig egen person igen i afslutningen af featuren: ”Igen lister mundvigene sig betænkeligt langt op ad kinderne. Man bliver så underlig dansk til mode og er i et par svimle sekunder parat til at støtte manden i hvad som helst. Ned med Kyoto. Op med temperaturen i verdenshavene. Glem Afrika. Og Guantánamo forever! Det kan ikke gå stærkt nok med at få den mand ud af landet igen. Det er et spørgsmål om sikkerhed.” (Bilag 2). Her tager Thorsen sig den frihed at komme med en kommentar, som er humoristisk, men ikke desto mindre politisk. I nogle passager glider han dog i højere grad over i causeriet. Thorsen perspektiverer begivenhederne og kobler den nationale stolthed sammen Bush’ politik og den <strong>danske</strong> logrende hale. Alene det, at han – hjemme foran skærmen – kan gejle sig op over noget, som han i øvrigt gennem hele artiklen har lagt afstand til, giver afslutningen en ekstra brod. Han leger med sin egen troværdighed som fortæller, idet han stoler på, at hans ironiske stil er trængt ind hos læseren, således at læseren med væmmelse registrerer, at begejstringssygdommen nu har steget ’Deres udsendte’ til hovedet. Det er muligvis derfor, han kan slippe af sted med den sidste bemærkning, der i andre tilfælde ville være (for) stærk tobak for featuren: ”Det kan ikke gå stærkt nok med at få den mand ud af landet igen. Det er et spørgsmål om sikkerhed.” Udsagnet kan næppe blive mere politiseret og handlingsbetonet og står således i fare for at bryde med de forventninger til refleksionen og ”den åbne erkendelsesproces”, som ifølge Bech-Karlsen bærer reportagen. Læseren forventer, at afsenderen af en reportageartikel også er i stand til at reflektere over sine egne refleksioner og stille sig kritisk overfor dem. Der kan godt komme en holdning frem, men læseren forventer en mere nuanceret fremstilling. I stedet for en personlig kommentar kunne Thorsen afrunde med et mere åbent spørgsmål. Selv medgiver Thorsen, at hans afslutning befinder sig i et grænseområde: ”Jamen, det er nok også i overkanten. I virkeligheden er det nok mere tænkt som en humoristisk bemærkning.” (Eget interview, bilag 3). Spillet på, hvad begrebet ”sikkerhed” dækker over (Bush’ sikkerhed? Vores sikkerhed?), skaber muligvis en flertydighed og ironisk distance (hvad megen humor gør), der er med til at bløde det hårdtslående udsagn op. I hvert fald ser Thorsen ironien som en åbning til en 19
Page 1 and 2: Litterære virkemidler i Projektgru
Page 3 and 4: 1 Problemfelt De gamle dagblade tab
Page 5 and 6: Vi vil i projektet analysere tre fe
Page 7 and 8: Vi vil anvende erfaringspersoner og
Page 9 and 10: problemstilling (Hvid 2002: 83). Bi
Page 11 and 12: (Hvid 2002: 45). De faktuelle, ”t
Page 13 and 14: fortolkninger, hvis ikke han selv s
Page 15 and 16: 5 Analyse af tre features: Høi, He
Page 17: Thorsen jeg, så man ikke er i tviv
Page 21 and 22: Onsdag den 12. september 2001 fik B
Page 23 and 24: Åbenbaring. Noget vi har set før
Page 25 and 26: etyder, og ellers også skriver de
Page 27 and 28: Hergel formår at slå emnet fast:
Page 29 and 30: Fogh Rasmussen og samfundet kan hj
Page 31 and 32: informationsafsnit bliver dog lige
Page 33 and 34: 6 Konklusion Vores problemformuleri
Page 35 and 36: 7 Kilde- og litteraturliste Obligat
Page 37 and 38: 8 Bilag 1. Egne features med en kor
Page 39 and 40: Populært turist- og terrormål Den
Page 41 and 42: I et land hvor arbejdsløsheden er
Page 43 and 44: Et lummert blik i øjestenen Masker
Page 45 and 46: Kort metodisk introduktion til arti
Page 47 and 48: Ikke en kinamands chance I løbet a
Page 49 and 50: 25 kroner for en times arbejde Pres
Page 51 and 52: I ørkensolens mørke skygge Hundre
Page 53 and 54: ikke dækket i medierne, og ingen s
Page 55 and 56: op på væggen: ”Kroppen lyver al
Page 57 and 58: 8.2 Bilag 2 - Tre artikler af Poul
Page 59 and 60: i den femkantede bygning, den del d
Page 61 and 62: efri Patrick , og der er sat 260 mi
Page 63 and 64: Orkanens slukørede øje Han kom, h
Page 65 and 66: Så lander Air Force One for anden
Page 67 and 68: Ja, men lidt på den måde, som hva
Page 69 and 70:
Hvad er risikoen ved jeg? Den stør
Page 71 and 72:
Det er generelt min stil - eller ma
Page 73 and 74:
også der, hvor manden eller kvinde
show all

Reportage-genren i danske medier - Ming Ou Lü

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?