Svampe 1-22.indd
Svampe 1-22.indd
Svampe 1-22.indd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Morten Lange som nyudnævnt professor ved mikroskopet<br />
i 1958. Fotograf Gottlieb. Det Kgl. Bibliotek.<br />
engagement, flid og en vis bramfri robusthed af<br />
sin omgangskreds, mykologisk var han særdeles<br />
alsidig og nytænkende i sin tidlige karriere.<br />
Som søn af Jakob E. Lange blev Morten taget<br />
med på svampetur, endnu før han fyldte 3.<br />
Han fik sin egen botaniserkasse i 1929, da han<br />
fyldte 10, og allerede året efter gjorde han fund,<br />
som faderen malte til Flora Agaricina Danica.<br />
Ikke overraskende valgte han cand.mag.-studiet<br />
i botanik, zoologi, geologi og geografi på<br />
Københavns Universitet, og under besættelsen<br />
gennemførte han sit gennemgribende studium<br />
af hatsvampenes forekomst i Maglemose, hvor<br />
han som den første forsøgte at anvende plantesociologiske<br />
metoder til studiet af svampe.<br />
I 1946 deltog han i universitetets 3 måneder<br />
lange botaniske ekskursion til Vestgrønland,<br />
hvor han skulle samle storsvampe på en række<br />
lokaliteter fra Narsarsuaq og Ivittuut i syd og til<br />
Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i nord. I tre<br />
gedigne afhandlinger fra 1948-1957 gennemgik<br />
han lige ved 250 arter og varieteter af svampe<br />
10<br />
fra Grønland, og man kan ikke undgå at sammenligne<br />
med Møllers næsten samtidige afhandlinger<br />
fra Færøerne. Artsantallet inden for de<br />
behandlede grupper er relativt ens, men hvor<br />
Møller efter ønske fra Carlsberg-fondet forsøgte<br />
at dække alle svampegrupper, kunne Lange<br />
koncentrere sig om storsvampene og til gengæld<br />
inkludere svampesociologiske undersøgelser i<br />
forskellige plantesamfund. Også Lange beskrev<br />
adskillige nye arter og varieteter, og selv om illustrationerne<br />
langt fra kunne hamle op med<br />
Møllers, lader det videnskabelige indhold ikke<br />
meget tilbage at ønske. Inden for det samme årti<br />
var der hermed udarbejdet to hovedværker om<br />
svampene i hver sin del af kongerigets nordlige<br />
forposter!<br />
I 1950’erne færdiggjorde Morten Lange flere<br />
andre bemærkelsesværdige mykologiske arbejder.<br />
Under et ophold som nyuddannet på Carlsberg-laboratoriet<br />
lærte han at lave ensporekulturer<br />
af svampe, og det gav ham ideen til at<br />
dokumentere artsforskellene inden for en slægt<br />
af svampe, blækhattene (Coprinus), ved hjælp af<br />
„parring“ i laboratoriekulturer. Det mundede<br />
ud i afhandlingen „Species concept in the genus<br />
Coprinus“, århundredets første storsvampemykologiske<br />
disputats i Danmark, og gav ham<br />
doktorgraden i mykologi 1952. De underjordiske<br />
trøfler fangede også hans interesse, og på<br />
få år lykkedes det ham at grave så mange arter<br />
frem af den danske muld, at det hjemlige artsantal<br />
blev mere end fordoblet og nærmede sig 50.<br />
Afhandlingen om de danske trøfler, hans fjerde<br />
store mykologiske arbejde på tilsammen ikke<br />
meget mere end ti år, udkom i 1956. Så det var<br />
ikke overraskende, at han i 1958 fik Københavns<br />
Universitetets ledige professorat i sporeplanter,<br />
selv om det skete i kamp med syv andre. Først<br />
herefter engagerede han sig i folketingspolitik –<br />
var med til at grundlægge Socialistisk Folkeparti<br />
og sad selv i Folketinget 1960-1976. Siden blev<br />
han rektor for Københavns Universitet.<br />
Konflikten<br />
Ingen af Morten Langes store svampeafhandlinger<br />
blev trykt i svampeforeningens tidsskrift,<br />
kun i andre publikationsserier. En forklaring på<br />
dette fik man på foreningens generalforsamling<br />
i 1959, hvor Morten Lange udtalte: „Når Friesias<br />
artikler til tider er så ringe, skyldes det sikkert
Change language