Svampe 1-22.indd

elsesmindretallet fandt en udvidelse af bestyrelsen
med yngre kræfter afgørende for en „tilbundsgående
fornyelse af foreningen“. Da dette
ikke var muligt, ville han i stedet sammen med
Munk, Bille Hansen og Lise Hansen arbejde for
en popularisering af svampevidenskaben i Dansk
Botanisk Forening, hvor der ville blive dannet
en mykologisk klub. Buchwald skyndte sig
at understrege, at ingen havde jaget bestyrelsens
unge mindretal bort. De var gået selv og havde
vist manglende vilje til at underordne sig en
flertalsbeslutning „som et barn, der ikke får sin
vilje“. Den sidste kommentar medførte en skarp
reaktion fra Morten Lange, og derefter kunne
de undrende medlemmer opleve Lange og det
øvrige bestyrelsesmindretal trampende forlade
generalforsamlingen.
12
Anders Munk, oktober 1961. Fotograf
Kurt Lorentzen, Nordfoto. Det Kgl. Bibliotek.
Dermed var bruddet endeligt. De unge, dynamiske
mykologer havde forladt foreningens
ledelse og skabt afstand mellem universitetsmykologien
og svampeforeningen. Der er ingen
tvivl om, at de på mange punkter havde ret i
deres krav om ændringer i foreningens gøremål
og ledelse, men i dag kan man kun begræde, at
de ikke væbnede sig med lidt mere tålmodighed
og lod ændringerne tage den nødvendige tid.
Af naturlige årsager var en foryngelse af bestyrelsen
jo uundgåelig inden for de nærmeste
år. I stedet forårsagede især Morten Langes
ubøjelighed i sine krav om ændringer her og nu
et måske unødvendigt brud, der ikke kan siges
at have gavnet hverken svampeforeningen eller
svampekundskabens fremme i Danmark i de følgende
mange år.