Svampe 1-22.indd

Jørgen Koch nogle år efter sin fratræden som formand,
fotograferet i december 1983. Fotograf ukendt.
Udlånt af J. Koch.
medlemmerne, og den blev løst ved, at bestyrelsen
i januar 1970, og hver januar derefter,
udsendte et bundt stencilerede A4-ark med
ekskursionsberetninger og generalforsamlingsreferat
for det forløbne år. For at gøre disse
stencilerede meddelelser tiltrækkende indeholdt
de også kortere dansksprogede artikler
om alle mulige emner med svampe, i alt godt
40 sider. Som årene gik, fik artiklerne større lødighed.
I 1974 bidrog Henning Knudsen således
med en 30 siders fortegnelse over de danske
rørhatte med nøgler og beskrivelser. Mange arter
blev beskrevet for første gang på dansk og
var forsynet med forslag til danske navne. Talrige
andre små og mellemstore bidrag fik denne
midlertidige, spartanske publikation til at blom-
SVAMPE 50, 2004
stre op og blive det faste årlige skrift, som medlemmerne
så frem til at modtage inden årets
generalforsamling i februar. Og så kom Friesia
og de pænt trykte Meddelelser ellers med tvangfrie
mellemrum, og med alt foreningsstoffet fra
de stencilerede meddelelser genoptrykt i pænt
bogtryk med 2-3 års forsinkelse.
Mod slutningen af 1970’erne gjorde et flertal
i bestyrelsen op med denne udgivelsespraksis.
Der var behov for et pænt trykt, dansksproget,
populærvidenskabeligt tidsskrift, som koncentrerede
sig om de emner, størstedelen af
medlemsskaren tydeligvis var mest interesseret
i: først og fremmest hatsvampe og andre storsvampe,
spisevampe og giftsvampe. Tidsskriftet
skulle sendes ud mindst to gange om året, og
dets omfang og udstyr skulle rette sig ind efter
de økonomiske muligheder, så andre vigtige
medlemsaktiviteter ikke blev begrænset, og så
en regelmæssig udsendelse kunne sikres. Trykning
af videnskabelige artikler på engelsk og
tysk af den slags, der de seneste 20 år havde
domineret Friesia, skulle ikke længere foretages
for medlemmernes penge, men samles i et fællesnordisk,
videnskabeligt tidsskrift med en økonomi,
der var helt adskilt fra foreningens.
Ved en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling
i maj 1979 stemte et stort flertal af de
fremmødte for bestyrelsesflertallets forslag. En
diskussion om, hvilket tidsskrift, der fremover
skulle bære navnet Friesia udspandt sig, men
nogen enighed om dette nåede man ikke til. Et
mindretal i bestyrelsen, heriblandt formanden
Jørgen Koch, var uenig i de foreslåede ændringer.
De så stadig en mulighed for at bevare Friesia
med en blanding af videnskabelige artikler
på fremmedsprog og populært dansksproget
stof, og formanden følte så stærkt for dette, at
han ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen efter
vedtagelsen af den nye publiceringsstrategi. Med
nedlæggelsen af Friesia og Jørgen Kochs afgang
forsvandt stort set hele den plantepatologiske
del af foreningens virke, både på det videnskabelige
og på det formidlingsmæssige plan. I
forhold til medlemmernes hovedinteresse var
dette måske ikke så bedrøveligt, men mykologisk
var det et tab, som ikke siden er forsøgt
genoprettet, selv om den samfundsøkonomiske
betydning af plantepatologien nok overstiger
alle andre mykologiske faggrenes.
19