Svampe 1-22.indd

Mads Peter Christiansen
Han kom fra Fyn. Hans far var landmand, men
den unge Mads Peter var mere interesseret i
bøger end i landbrug, så han fik lærereksamen
som 22-årig i 1912 fra Odense Seminarium.
Efter forskellige vikariater blev han soldat og
gjorde tjeneste i kystartilleriet under hele 1.
verdenskrig. Han fik smag for soldaterlivet og
tog en uddannelse som befalingsmand i hæren.
Selv da han i 1919 blev ansat ved Køges kommunale
skolevæsen, fortsatte han sideløbende
sit militære engagement, og i 1930 tog han kaptajnseksamen.
Han beskrives som en næsten
militant nationalist, og da han blev viceinspektør
i Køge, lod han det også præge sin undervisning.
I tredivernes kriseår blev han voldsomt duperet
af det stortyske riges overvældende sejre
rundt om i Europa, og han meldte sig ind i Danmarks
nationalsocialistiske Arbejderparti. Han
blev nazist. Snart blev han en af bannerførerne
i Nationalsociali stisk Lærerforbund, der skulle
indføre „førerprincippet“ i den danske folkeskole,
med større vægt på ideologisk og fysisk
opdragelse af børnene end på erhvervelse af
kundskaber. Da det begyndte at gå skævt for
tyskerne, søgte han bort fra Køges skolevæsen,
og han blev i stedet leder af en nationalsocialistisk
friskole i Krogerup.
Efter befrielsen blev han stillet for retten og
idømt 3 års fængsel samt 5 års „fortabelse af almen
tillid“ for sit nazistiske virke. I en krigssituation
kan enhver politisk og ideologisk overensstemmelse
med fjenden dårligt opfattes som
andet end forræderi, overløberi og svigagtighed,
og så må man tage konsekvenserne. M.P. Christiansen
erkendte nederlaget og afsonede sin
straf, men han følte til sin død, at dommen var
dybt urimelig – ikke mindst i lyset af hans store
fædrelandskærlighed.
Karrieren i folkeskolen og i militæret var
forbi, han måtte sælge huset i Køge, og sammen
med sin kone flyttede han til København, hvor
han købte en lille kiosk, de begge levede af indtil
pensionsalderen. Men hvordan holdt han modet
oppe? Jo, ved at dyrke sin mangeårige interesse:
svampestudier! Inden besættelsen havde han
med stor iver studeret to af vore vanskeligste
planteslægter, brombær og mælkebøtter, hvoraf
han havde nybeskrevet langt over 100 småarter
SVAMPE 50, 2004
M.P. Christiansen, fotograferet i sidste halvdel af
1920erne af sin kone, der var ivrig fotograf. Botanisk
Centralbibliotek.
på latin. Efter besættelsen kastede han sig over
et måske endnu vanskeligere og helt uopdyrket
område, de danske barksvampe. Ja, alle svampe
der danner tynde betræk på grene og små pinde.
Han blev „pindevender“.
Hver eneste uge gik han i skoven og vendte
hundredvis af pinde, og som årene skred frem,
opdagede han en umådelig variation af organismer,
der for størstedelens vedkommende var
fuldstændig ukendte for Danmark. Ret hurtigt
fik andre mykologer øjnene op for hans
mykologiske ekspertise og for hans utrolig omfattende
indsamlinger af „resupinate“ (tiltryktvoksende)
svampe. Der samlede sig med årene
en lille kultgruppe omkring M.P. Christiansen,
blandt andet omfattende J.E. Bregnhøj Larsen
og Knud Hauerslev, hvoraf sidstnævnte i høj
grad videreførte M.P. Christiansens arbejde helt
til for få år siden.
Allerede i 1950 var M.P. Christiansen atter
blevet en del af „det gode selskab“ og fik lov at
3