Svampe 1-22.indd

Svampe på mosegrisegødning i Danmark
Mita Sengupta & Thomas Læssøe
I efteråret 2003 blev der i forbindelse med projektarbejde
under faget Svamperiget på Københavns
Universitet indsamlet prøver af mosegrisegødning
i Strødamreservatet ved Gadevang.
Dette var inspireret af en enkelt, men spændende
prøve samlet et par år tidligere fra Ulvshale på
Møn. Der er desuden ikke mange publicerede
studier over svampe på smågnavergødning, så vi
antog at resultaterne ville være værd at skrive om
i Svampe. Vi har ikke fundet specifikke danske
kilder om smågnavergødning, så det var forventeligt
at prøverne kunne indeholde nye arter for
landet. Der findes udmærkede diskussioner om
de gødningsboende (koprofile) svampes præferencer
for gødningstyper i fx Lundqvist (1972)
og Dix &Webster (1995). Det vil også være interessant
at studere diverse artikler, fx Angel &
Wicklow (1975), Richardson (1972) og Ebersohn
& Eicker (1997). Til generel bestemmelse af de
gødningsboende svampe kan anbefales et kompendium
til bestemmelse af koprofile svampe
udarbejdet til brug for undervisningen ved Aarhus
Universitet, der kan downloades fra: http://
www.mycokey.com/DK.html. Der findes også
generelle nøgler i Ellis & Ellis (1988) og flere
andre steder.
Koprofili og succession
Hvad er koprofile svampe så? Ja, koprofil betyder
møgelskende og hentyder til, at svampen
simpelthen lever på og i selve gødningen.
SVAMPE 50
Gødning er til dels et meget næringsrigt substrat,
og koprofile svampe får typisk al deres
næring derfra (Dix & Webster 1995). De mest
specialiserede eller bedst tilpassede koprofile
svampe har sporer, der kan spire efter passage
gennem visse dyrs tarmkanal – de kaldes endokoprofile
svampe (Larsen 1971). Der findes
yderligere en del terminologi inden for koprofile
svampe, hvoraf et udvalg er at finde i boksen.
Substratet gødning deles som regel op i to hovedgrupper:
gødning fra kødædere (carnivorer)
og gødning fra planteædere (herbivorer). Der
er stor forskel på hvad gødningen indeholder af
næringsstoffer i de to grupper, og man ved ikke
meget om relationen mellem svampearterne og
de forskellige gødningstyper. Generelt er carnivorgødningen
mere artsfattig, men kan have en
masse arter tilknyttet hår og andre hornrester i
gødningen. De mest undersøgte gødningstyper, i
hvert fald i Nordeuropa, er hjorte- og kaningødning
samt gødning fra husdyr som køer, heste og
får.
På gødningen sker der det man kalder en succession,
hvilket indebærer en ændring i artssammensætningen
og frekvensen efterhånden som
tiden går. Der er altså nogle arter, der kommer
hurtigt, mens andre er længere tid om at vokse
frem, eller i hvert fald længere om at manifestere
sig på overfladen i form af frugtlegemer eller
andre spredningsstrukturer. Successionen sker
på grund af forskellige faktorer. Det kan være
Mita Sengupta, Nørre Alle 75, 365, 2100 København Ø; e-mail: gaidatham@hotmail.com
Thomas Læssøe, Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, 1353 København K; e-mail: thomasl@bot.ku.dk
Fungi on water vole faeces in Denmark
38 samples of water vole (Arricola terrestris) faeces from a locality on Sjælland, Denmark were incubated in moist
chambers and all fungi (except anamorphs) were identified as far as possible. Results from a single sample from
Møn were included in the analysis. 19 species were recorded (see table 1). Schizothecium tetrasporum and an unidentified
member of the Zygomycota were the most dominant species recorded. Ascobolus rhytidosporus and
Podospora curvicolla are new Danish records. It is expected that only part of the fungal diversity on this substrate
has been found in this study. Operculate discomycetes were only recorded in the sample from November. No Coprinus
species and no loculoascomycetes were recorded.
43