Svampe 1-22.indd

menholdt med den enorme forskel mellem de to
Strødam-prøver får os til at konkludere, at der
må kunne findes en del flere arter på dette substrat
i Danmark, hvilket også stemmer med at
Lundqvist (1972) angiver adskillige Sordarialesarter
på studsmusegødning som vi ikke har registreret.
Fremtidige analyser bør også gøre mere
ud af koblingssvampene og diverse anamorfe
svampe, som vi helt har ignoreret i dette studie
(enkelte blev observeret). Der er dog ingen tvivl
om at fx hare- og kaningødning er langt rigere
substrater end mosegrisegødning. Arterne Schizothecium
tetrasporum, Ascobolus brassicae og
A. rhytidosporus syntes at have særlig præference
for mosegrisegødning. De følgende to arter
er tilsyneladende ikke tidligere rapporteret
fra Danmark: Ascobolus rhytidosporus og Podospora
curvicolla.
Tak
Vi takker Ulrik Søchting/Strødamudvalget for
tilladelse til indsamling af prøver i reservatet
og N. Lundqvist for hjælp ved bestemmelse af
Schizothecium.
En lille note til sidst
På museet ligger et fund af Pleurage verruculospora
fremdyrket på gødning af hvide laboratoriemus
på det daværende Institut for Sporeplanter
tilbage i 1974 (leg. & det. H. Dissing).
Svampen skal i dag hedde Apiosordaria verruculosa
(C.N. Jensen) Arx & Gams og er vist
kun kendt fra fund gjort af Ove Rostrup ved
inkubering af havrestrå (Munk 1957: 105).
Litteratur
Aas, O. 1978. Koprofile discomycetar (Ascomycetes:
Discomycetes operculati = Pezizales) i Noreg. Hovedoppgåve,
Universitetet i Bergen.
- 1992. A world monograph of the genus Thecotheus
(Ascomycetes, Pezizales). Thesis, Universitetet i
Bergen, 211 s.
Angel, K. & D.T. Wicklow 1975. Relationships between
coprophilous fungi and fecal substrates in
Colorado grassland. Mycologia. Vol. 67:63-74.
SVAMPE 50
Bas, C., T. Kuyper, M.E. Noordeloos & E.C. Vellinga,
(red.) 1999. Flora agaricina Neerlandica 4. A.A.
Balmema, Rotterdam, 191 s.
Brummelen, J. van 1967. A world-monograph of the
Genera Ascobolus and Saccobolus (Ascomycetes,
Pezizales). – Persoonia, suppl. 1: 1-260.
- 1980. Two species of Ascobolus new to Britain.
– Persoonia11(1): 82-92.
- 1995. A world-monograph of the genus Pseudombrophila
(Pezizales, Ascomycotina). – Libri Botanici
14: 1-117.
Dix, N.J. & J. Webster 1995. Fungal Ecology. Chapman
& Hall, London etc.
Ebersohn, C. & A. Eicker 1997. Determination of
the coprophilous fungal fruit body successional
phases and the delimitation of species association
classes on dung substrates of African game animals.
– Bot. Bull. Acad. Sin.38:183-190.
Ellis, M.B. & J.P. Ellis 1988. Microfungi on miscellaneous
substrates. Croom Helm, London, 244 s.
Hansen, L. & H. Knudsen 2000. Nordic Macromycetes
Ascomycetes 1, 309 s. Nordsvamp, Copenhagen.
Harper, J.E. & J. Webster 1964. An experimental
analysis of the coprophilous fungus succession.
– Trans. Brit. mycol. Soc. 47: 511-530.
Hohmeyer, H., E. Ludwig & H. Schmid 1989. Seltene
Ascomyceten in Bayern (2). Über einige Arten
operculater Discomyceten (Pezizales). - Hoppea.
Denkschriften der Regensburgischen Botanischen
Gesellschaft 47:5-35.
Huhtinen, S. & B.M Spooner 2003. A redisposition of
Ascobolus tityrii Velen. – Kew Bull. 58: 749-757.
Kuthubutheen, A.J. & J. Webster 1986. Water availability
and the coprophilous fungus succession.
– Trans. Brit. mycol. Soc. 86(1): 77-91.
Larsen, K. 1970. The genus Saccobolus in Denmark.
– Dansk Botanisk Tidsskrift 65(4): 371-389.
Larsen, K. 1971. Danish endocoprophilous fungi and
their sequence of occurrence. – Bot. Tidsskr. 66:
1-32.
Lundqvist, N. 1972. Nordic Sordariaceae s. lat. – Acta
Univ. Ups. Symb. Bot. Ups. 20(1): 1-374, tav. 1-63
Munk, A. 1957. Danish pyrenomycetes. – Dansk Bot.
Ark.17(1): 1-491.
Paulsen M.D. & H. Dissing 1979. The genus Ascobolus
in Denmark. – Bot. Tidsskr.4: 67-78.
Richardson, M.J. 1972. Coprophilous ascomycetes on
different dung types. – Trans. Br. mycol. Soc. 58
(1): 37-48.
51