Svampe 1-22.indd

næringssammensætningen, da det let nedbrydelige
materiale, fx diverse sukkerstoffer, omdannes
hurtigt, typisk af diverse koblingssvampe (Zygomycota),
mens de ikke fordøjede plantefibre
i herbivorgødningen nedbrydes meget langsommere
af andre arter (Harper & Webster 1964).
En anden faktor er konkurrencen mellem de forskellige
svampearter og også konkurrencen med
de andre mikroorganismer, der lever i gødningen
(Ebersohn & Eicker 1997). Også økologiske
faktorer som temperatur, fugtighedsforhold og
lys spiller ind på successionen (fx Kuthubutheen
& Webster 1986). Ud over disse faktorer har
hver art en karakteristisk minimumstid den
kræver for at danne frugtlegemer. De klassiske
successionsstudier på gødning er altid foregået
ved iagttagelse af frugtlegemer, men det er ikke
givet, at selve etableringen og nedbrydningen
ved de forskellige arter foregår efter helt samme
mønster. På det ofte meget begrænsede og afgrænsede
substrat er der en meget stor konkurrence
arterne imellem, hvilket bl.a. ses ud fra den
store mængde af kampstoffer eller sekundære
metabolitter disse svampe udskiller.
Mosegrisen – vores producent
Mosegrisen (Arricola terrestris) eller vandrotten,
som den også kaldes, er en herbivor gnaver,
der laver gange under jorden, typisk på vandlidende
jorde langs vandløb, ved damme og søer,
hvor den spiser rødder, planteløg, dunhammer,
lysesiv m.v. Den kan også forekomme i haver
og marker, hvor den kan gøre skade på planterødder.
Dens tilstedeværelse afsløres ofte
ved muldskud a la dem muldvarpen producerer.
Den hører sammen med fx markmus til
studsmusene. Mosegrisens gødning indeholder
ufordøjede planterester med et (formodet) relativt
højt indhold af let tilgængeligt kulhydrat i
forhold til fx hare- og kaninfæces, der genbruges
af dyrene, hvorved slutproduktet bliver meget
fiberholdigt.
Indsamling af mosegrisetoiletter på to
årstider
I starten af november 2003 tog vi til Strødamreservatet
(sydlige Gribskov) for at indsamle
materiale til projektet. Prøverne blev samlet i
vegetationen ved en sø tilvokset langs bredden
med bl.a. dunhammer og lysesiv. Det er så hel-
46
digt, at mosegrisen har nogle mere eller mindre
faste steder, hvor den besørger, så der dannes
små bunker af gødning (toiletter) i stedet for
at fækalierne ligger spredt ud i gangene. Gødningen
ligner markmusens – små aflange pølser
– men de har ofte en mere grønlig farve og er
lidt større (ca. 10 mm lange). De blev samlet op
med en ske og lagt i små plastikæsker til hjemtransporten.
Hjemme placerede vi prøverne på
vådt filtrerpapir i gennemsigtige plastikæsker
for at mindske udtørring af gødningen og samtidig
give den mulighed for at få lys. Alle 20
prøver blev stillet ved vinduet i stuetemperatur
og inkuberet i ca. 3 uger. Gennem perioden blev
de vandet hyppigt.
I starten af april 2004 gentog vi proceduren
og indsamlede materiale fra samme område, dog
ved en anden, mere åben og lavvandet, nærmest
temporær pyt med en næsten ren randvegetation
af lysesiv. Denne gang var de fleste af toiletterne
næsten dækket af vand, fordi de lå ude mellem
lysesivene efter en periode med regn, mens de
ved den første indsamling typisk lå på fugtig
jord under græsset. De 19 indsamlede prøver
blev opstillet og inkuberet på samme måde som
sidst. Efter nogle dages inkubering begyndte vi
at undersøge prøverne for svampe. Vi kiggede
dem igennem under en stereolup ved passende
forstørrelser og lavede præparater af de fundne
svampe til nærmere undersøgelse i lysmikroskop.
Resultatet kan ses i tabellen, og arterne er
kommenteret herunder. Også de arter der blev
registreret fra Ulvshale på Møn er medtaget.
Hvad ville vi undersøge?
Vores primære formål var at undersøge artssammensætningen
på mosegrisegødning og derefter
lave sammenligninger prøverne imellem
og i forhold til andre gødningstyper. Da vi ikke
havde helt frisk gødning til rådighed, blev successionselementet
ikke specifikt undersøgt. Ved
begge indsamlinger havde vi problemer med at
følge prøverne detaljeret og længe nok, så der
blev uden tvivl overset arter ved begge forsøg.
Vi kan altså på ingen måde sige, at vores to
prøvetagninger og efterfølgende inkubationsperiode
udgør et fyldestgørende studie af svampelivet
på mosegrisegødning, men der er dog
masser af gode data. Prøven fra Møn indeholdt
en enkelt art som vi ikke fandt i Strødam. Vi