07-10 Side 01 Tillaeg

FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 1
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Redaktionskomite:
Per Gildberg,
Michael Oetzmann
og Anders Molt Ipsen
Redaktion og layout:
Klaus Nielsen
De sydslesvigske børns ferie i Danmark begynder i Padborg, hvorfra rejsen til feriefamilierne foregår med tog. I år kom
538 børn afsted på ferie, hvilket er 56 færre end sidste år...
www.skoleforeningen.org
Øget indsats for sydslesvigske feriebørn
ARKIVFOTO
Oprustning. Hvis det
skal lykkes at skaffe flere
danske feriefamilier til
de sydslesvigske børn,
der ønsker at komme på
ferie i Danmark, kræver
det mere hjælp og flere
penge.
FLENSBORG. »Vores sag, feriebørnene
fra Sydslesvig, skal
gøres mere kendt generelt uden
for sæsonen. Her håber jeg på
hjælp fra nye medarbejdere i
Grænseforeningen. Det samme
gælder en forstærket støtte til
komitéerne og PR-arbejdet.«
Sådan lød det for nylig, da formanden
for landskomitéen for
sydslesvigske børns ferierejser,
Ruth Jensen, fremlagde sin beretning
på landskomitéens årsmøde
på Lyksborg Danske Skole.
FOTO: KLAUS NIEL-
Det er blevet sværere at rekruttere
danske feriefamilier. I 2005
kom 594 børn på ferie i Danmark.
I 2006 var tallet faldet til
538. Det får nu Ruth Jensen til at
råbe vagt i gevær.
- Vi skal så nu. Ellers kan vi ikke
høste senere, siger hun, og vil
nu kontakte Grænseforeningen
for at finde ud af, om den er parat
til at hjælpe til med at gøre kendskabet
til de sydslesvigske feriebørn
større.
Afhængige af
opprioritering
- I nogle grænseforeningskredse
er der et godt kendskab til arbejdet
med feriebørn, men sådan er
det ikke alle steder. Derfor er vi
afhængige af, at vores arbejde
bliver opprioriteret og kendt, siger
Ruth Jensen.
Landskomitéen for sydslesvigske
børns ferierejser modtog
sidste år 50.000 kroner fra både
Grænseforeningen og Dansk
Skoleforening i Sydslesvig. For
disse penge fik komitéen trykt en
hvervefolder samt omtale i række
lokalaviser rundt om i Danmark.
Alligevel lykkedes det ikke at
hverve feriefamilier nok til alle
børn, der ønskede at komme på
ferie i Danmark.
Mere pr-arbejde
Derfor mener Ruth Jensen, at der
nu skal tages andre metoder i
brug.
- Jeg er sikker på, at tv-spots
på landsdækkende tv ville kunne
hjælpe betydeligt. Problemet er
bare, at sådanne spots koster
penge, og dem har vi ikke ret
mange af, siger Ruth Jensen, som
samtidig opfordrer både Skoleforeningen
og Grænseforeningen
til at gøre mere ud af pr-arbejdet
i forbindelse med de sydslesvigske
feriebørn.
FOTO: KLAUS NIELSEN
...Det har fået formanden for landskomiteén for sydslesvigske
børns ferierejser til at råbe vagt i gevær.
- Et ferieophold i Danmark giver
børnene noget, siger hun.
I Grænseforeningen er formand
Finn Slumstrup er ikke uenig
med Ruth Jensen.
En ekstra indsats
- Der skal gøres en ekstra indsats,
så vi kan få øget opmærksomhed
på de sydslesvigske
børns ferierejser til Danmark.
For rejserne er ikke et et uddøende
fænomen. I år rejste mere end
500 børn til Danmark. Problemet
er, at der samtidig var 100 børn,
som ikke kom afsted, siger Finn
Slumstrup.
Sorte pletter på
landkortet
Han oplyser, at Grænseforeningen
er indstillet på at yde den
økonomiske bistand til landskomitéen
for sydslsvigske børns ferierejser,
der er nødvendig, men
Hjælp på vej
FLENSBORG. Elever med
meget store læse- og stavevanskeligheder
kan nu glæde
sig over, at der er ekstra hjælp
på vej. En hjælp, eleverne får
lov til at låne i resten af deres
skoletid.
For en del af en kontantarv,
som Skoleforeningen har
modtaget, er der netop blevet
indkøbt specielle computere,
der kan støtte disse elever.
Skolekonsulent Dorthe
Schack, som har stået for indkøbet,
præsenterede forleden
de nye hjælpemidler på Skolepsykologisk
Kontor.
- Med de nye computere har
vi mulighed for at give børnene
en helt anden skolegang,
siger Dorthe Schack.
Mere side 7
han mener ikke, at penge alene
kan gøre det.
- Det er vigtigt, at Grænseforeningens
lokalkomitéer er med til
at sikre, at der bliver dannet
feriebørnskomitéer alle steder i
landet. I øjeblikket er der sorte
pletter på landkortet, siger Finn
Slumstrup, som vil tage emnet op
på det kommende sendemandsmøde
i Nyborg sidst i denne
måned.
En aktiv sidelinje
- Landskomitéen for sydslesvigske
børns ferierejser er en
selvstændig organisation med et
tæt samarbejde med Grænseforeningen
og Dansk Skoleforening
for Sydslesvig. Derfor sidder vi i
Grænseforeningen lidt på sidelinjen.
Men det er vigtigt, at det
er en aktiv sidelinje, siger Finn
Slumstrup.
Klaus Nielsen

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Skoleforeningens formand,
Lone Schuldt
FOTO: KLAUS NIELSEN
VI KENDER ALLE til de sydslesvigske
feriebørns rejser, der har fundet sted
siden 1919. Og ingen kunne vel tænke
sig, at denne levende kontakt mellem
børn fra Sydslesvig og familier i
Danmark lige så stille smuldrede hen
til ingenting. Jeg tror, at alle med
mig vil sige: »Sikke dog en forfærdelig
tanke!«
MEN HVIS EN SÅDAN forfærdelig tanke
ikke skal gå hen og blive en realitet,
så er jeg desværre nødt til at råbe
vagt i gevær. Statistikken taler sit
nøgterne sprog, idet antallet af feriebørn,
der er kommet af sted til Danmark
er reduceret fra 594 i 2005 til
538 i 2006. Dvs. en tilbagegang på 56
børn på et år! Dertil kommer, at efterspørgslen
på feriepladser i Danmark
er meget højere end antallet af
værtsfamilier. Ifølge oplysninger fra
Feriekontoret kunne vi have sendt
mindst 100 flere børn af sted, hvis
30-årige Jens Ravnskjær tiltræder som ny skoleinspektør i Bredsted den 1. november.
Ny skoleinspektør i Bredsted
BREDSTED. Den 1. november
får Bredsted Danske
Skole ny skoleinspektør.
Valget er faldet på den
30-årige Jens Ravnskjær,
som, siden han blev færdiguddannet
på seminariet
i Haderslev, har været ansat
på skolen i Bredsted.
De to første år boede Jens
Ravnskjær i Husum, men
der havde været de fornødne ferieværter
i Danmark.
VI VED, at den direkte og levende
kontakt mellem børn fra Sydslesvig
og familier i Danmark har været
stærkt medvirkende til, at der mellem
det danske mindretal i Sydslesvig
og familier i Danmark er etableret
livsvarige venskaber samt knyttet
mange tætte og personlige bånd. Vi
ved, at disse ferieophold i såvel
sprogpædagogisk som kulturformidlende
hen-seende er af uvurderlig betydning.
Vi ved også, at Skoleforeningen
ved disse kontakter realiserer
sin målsætning om at fremme elevernes
bevidsthed om samhørighed med
det danske folk på en meget direkte
måde.
TÆNK, HVAD DET VILLE have haft af
betydning for disse 100 børn, hvis de
havde fået kontakt til en familie i
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 2
Sydslesvigske børns
ferierejser til Danmark
valgte for et år siden at
flytte til Bredsted.
Han efterfølger Karl Ole
Steenild, som har valgt at
gå på pension.
Klaus Nielsen
Har du lyst til at støtte
Skoleforeningens arbejde?
- Så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond
Union Bank
BLZ. : 21520100
Kontonummer: 113555
FLENSBORG. De flensborgske
skoler udgør sidste
etape af en omstrukturering
af skolevæsenet, der
betyder, at de sydslesvigske
elever på 7. til 13.
årgang fremover skal undervises
i fællesskoler.
Skolestrukturforandringen
for Flensborg blev besluttet
i Skoleforeningens
fællesråd i juni 2005 med
60 ja-stemmer og to afholdelser.
Forud havde ca. 80
procent af forældrene ved
en vejledende afstemning
tilkendegivet, at de anbefalede
indførelse af en fællesskolestruktur
i Flensborg.
Med i beslutningsgrundlaget
hører, at fem overbygningsskoler
i Flensborg
reduceres til fire.
Styrelsen har på sit seneste
møde besluttet at fremlægge
et forslag, der peger
på følgende fire skoler som
Danmark! Tænk, hvad det ville have
haft af betydning for de familier i
Danmark, hvis de havde fået muligheden
for at knytte kontakt med et
barn fra det danske mindretal i
Sydslesvig! Ja, der er desværre god
grund til, at Komiteen for Sydslesvigske
Børns Ferierejser, Grænseforeningen
og Skoleforeningen hurtigst
muligt sætter sig sammen for at udvikle
nye strategier, der kan sikre, at
flere danske familier tilbyder at åbne
deres hjem for et sydslesvigsk feriebarn.
I DENNE SAMMENHÆNG giver det ikke
mening at gøre feriebørnsarbejdet til
et indsatsområde. Det har det været
siden 1919.
MEN EN ØGET indsats skal der til!
Fællesskolestruktur
i Flensborg
FOTO: KLAUS NIELSEN
kommende fællesskoler:
Duborg-Skolen, Gustav
Johannsen-Skolen, Cornelius
Hansen-Skolen og Jens
Jessen-Skolen.
Begrundelsen for, at Jørgensby-Skolen
ikke er tilgodeset
som fællesskole
skyldes blandt andet:
• at skolen - sammenlignet
med de andre skoler -
ikke råder over en hal. En
eventuel placering af en
fællesskole ved Jørgensby-
Skolen vil derfor betyde en
unødig fordyrelse af en
kommende fællesskolestruktur
i Flensborg
• at skolen - sammenlignet
med Jens Jessen-Skolen
- ligger geografisk
dårligere placeret i forhold
til det østlige opland
• at skolen - sammenlignet
med Cornelius Hansen-
LONE SCHULDT
Skolen - råder over mindre
udenomsplads
• at til- og frakørselsforholdene
er forholdvis trange
• at elevkørselslogistikken
i forbindelse med tilog
frakørsel vil medføre
længere transporttider, da
eleverne skal benytte sig af
ZOB og ikke har en direkte
busforbindelse til og fra
skolen
Derfor vil den fællesskolestruktur
i Flensborg by,
som Styrelsen har foreslået,
betyde, at Jørgensby-
Skolen, når strukturforandringen
er gennemført, vil
være grundskole for elever
på 1. til 6. klassetrin.
Når strukturforandringen er gennemført, vil Jørgensby-Skolen være grundskole for elever
på 1. til 6. klassetrin.

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Rundvisning. I forbindelse
med Seksmandsudvalgets
seneste besigtigelsesrejse
til Sydslesvig, blev
udvalget præsenteret for
den grund i Slesvig, der
skal huse den kommende
fællesskole med gymnasieoverbygning.
SLESVIG. »Spændende«, »imponerende«
og »storslået«.
Det var nogle af de superlativer,
der blev brugt, da
Seksmandsudvalget sammen den
generalkonsul Henrik Becker-
Christensen, formanden for
Grænseforeningen Finn Slumstrup,
rektor for det kommende
gymnasium Jørgen Kühl samt repræsentanter
fra Skoleforeningen
forleden var på besøg på det
tidligere kaserneområde »Auf der
Freiheit«. Det er her, den kommende
danske fællesskole med
gymnasieoverbygning skal ligge.
Fem mio. mursten
Det tidligere kaserneområde er
på 87 hektar. Heraf har A. P.
Møller-fonden købt ti hektar,
som i fremtiden skal være hjemsted
for den ny skole.
Under rundvisningen fik delegationen
følgeskab af arktiekt
Markus Wiederhold, som er projektleder
af opførelsen af skolen.
- Til byggeriet skal der bruges
ikke færre end fem millioner
mursten, hvilket svarer til sten
nok til bygningen af cirka 800
parcelhuse, fortalte Markus Wiederhold.
Grunden ligger et stenkast fra
Slien. Defor er der også taget
højde for eventuelle oversvømmelser.
En ny bydel
- Byggeriet bliver placeret således,
at det kommer til at ligge 3,5
meter over daglig vande, så det
ikke vil blive berørt, sagde Markus
Wiederhold.
I øjeblikket er der, ud over den
Tosprogethed
på programmet
Kursus. 56 lærere og
pædagoger deltog i
uge 39 i kurset »Vi
er alle sproglærere«
på Jaruplund Højskole.
JARUPLUND. Siden 2003
har Skoleforeningen givet
lærere og pædagoger mulighed
for at blive opdateret,
når det gælder arbejdet
med tosprogede børn i
de danske institutioner i
Sydslesvig.
I uge 39 samledes 56
lærere og pædagoger derfor
på Jaruplund Højskole
for at deltage i kurset »Vi
er alle sproglærere«.
Kurset løber over fem
dage og er opdelt i en teoretisk
og en pratisk del.
De to første dage består af
en introduktion om sprog,
begrebsindlæring og tosprogethed.
De næste to dage er kursisterne
opdelt i hold af-
hængig af, hvilke klassetrin
de underviser på.
Kurset rundes af med de
indledende øvelser til en
selvstændig hjemmeopgave,
hvor færdighederne
fra kurset skal inddrages.
Denne opgave vil senere
blive præsenteret for alle
kursets deltagere.
Meget opdateret
Torsdagen var sat af til
holdarbejde. For pædagogerne
og lærerne i indskolingen
betød det blandt
andet arbejde med formidling.
I højskolens gymnastiksalen
styrede underviser
Lene Illum fra CVU Sønderjylland
slagets gang.
En af opgaverne gik ud
på at træne afsender- og
modtagerforhold. Kursisterne
fandt sammen to og
to. Herefter skulle den
ene, ud fra en tegning med
en række figurer, beskrive
hvad han eller hun så,
hvorefter den anden, ud
fra det der blev sagt, hav-
de til opgave at lave en ny
tegning.
- Jeg håber, I oplevede,
at det er rigtig svært det
her, lød det fra Lene Illum.
Selv om kurset er intensivt
med mange oplæg og
meget gruppearbejde, var
der bred enighed om, at
det var en succes.
- Det er anstrengende,
men utrolig godt, og man
bliver fanget af det, sagde
Inga Thomsen fra den
Store Vi Skole.
For lærer på Lyksborg
Danske Skole, Klaus Andersen,
har kurset affødt
nye idéer til undervisningen.
- Jeg er blevet meget opdateret
og har fået præsenteret
mange nye, gode
materialer. Derfor har jeg
besluttet mig for lave et
undervisningsforløb ud
fra de input, jeg har fået
her, sagde Klaus Andersen.
En fælles baggrund
Det var fjerde gang, Skoleforeningen
afholdt kurset
»Vi er alle sproglærere«,
som har til formål at
give lærere og pædagoger
en fælles baggrund samt
værktøjer, de kan bruge i
deres daglige arbejde.
Efter det seneste kursus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 3
Besøg på gymnasiegrunden
FOTOS: KLAUS NIELSEN
Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup (t.v.), seksmandsudvalgtes
formand, Kim Andersen og direktør, Anders Molt Ipsen lyttede,
mens artiktekt Markus Wiederhold fortalte om byggeriet.
storslåede udsigt over Slien, ikke
meget at se på det tidligere kaserneområde
ud over, at mange
af de tidligere kasernebygninger
er ved at blive revet ned.
Men planen er, at det tidligere
kaserneområde med tiden skal
udvikle sig til en hel ny bydel i
Slesvig.
I de kommende år vil der derfor,
ud over det danske skolebyggeri,
blive bygget boliger, forretningslokaler
og kulturelle institutioner
på området.
En storslået grund
FOTO: KLAUS NIEL-
På denne grund mellem de store, gamle træer kommer den ny fællesskole
med gymnasieoverbygning til at stå. Skolen kommer til at bestå
af ikke færre end fem millioner mursten.
Efter rundvisningen var der bred
enighed om, at den ny skole
kommer til at ligge i perfekte
rammer.
- Det er en storslået grund,
som kommer til at rumme et storslået
bygningsværk, sagde formanden
for Seksmandsudvalget,
har godt 200 lærere og
pædagoger deltaget i kurset
på Jaruplund Højskole.
- Målsætningen er, at så
mange som muligt kommer
igennem kursusforløbet,
siger kursusleder
Lisbet Buhl, som oplyser,
Kim Andersen (V).
Arbejdet med at bygge den ny
danske skole begynder i november
i år, og forventes at være færdigt
i august 2008.
Klaus Nielsen
Klaus Andersen fra Lyksborg Danske Skole (t.v.) og Heidrun Brix fra Jes Jessen-Skolen
i Flensborg træner afsender- og modtagerforhold.
at der også næste vil være
mulighed for at deltage i
kurset.
I alt er der ansat godt
700 lærere og pædagoger
ved Dansk Skoleforening
for Sydslesvig.
Klaus Nielsen

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
FOTOS: KLAUS NIELSEN
Sprogundervisning. En gang om
ugen mødes forældre til børn i
den danske børnehave og skole
i Læk for at lære dansk.
LÆK. At dansk kan være et ualmindeligt
svært sprog at tilegne sig, er de fleste vist
enige om.
Alligevel har 12 tysktalende forældre til
børn i den danske skole og børnehave i
Læk valgt at gøre forsøget. De mødes derfor
hver torsdag formiddag på Læk Danske
Skole for at tage livtag med de til tider
næsten umulige, uregelmæssige udsagnsord
og den besynderlige udtale.
- På tysk udtales »a« kun på én måde,
men sådan er det desværre ikke på dansk.
Det er med til at gøre det svært. Samtidig
gør de bløde d’er det ikke lettere, siger
Claudia Andersson, som har en dansk
kæreste og en datter i den danske børnehave
i Læk.
Kræver overvindelse
Danskkurset startede for en måned siden.
På nuværende tidspunkt har kursisterne
stiftet bekendtskab med både skriftlig og
mundtlig dansk.
For Sandra Petersen har den skriftlige del
ikke være så svært. Det er den mundtlige
del, der volder problemer.
- Det kræver overvindelse at tale dansk,
siger Sandra Petersen, som også har en
datter i den danske børnehave.
- Derfor vil jeg gerne lære dansk. Samtidig
tror jeg også, at det rent jobmæssigt er
en god idé at kunne dansk. Endelig er der
mange danskere her i Læk, som taler tysk,
når vi er sammen. Men jeg taler kun tysk,
og det synes jeg er lidt pinligt, siger hun.
Det er tidligere lærer på Læk Danske
Claudia Andersson (t.v.) vil blandt andet lære dansk for at
kunne tale med sine danske svigerforældre.
Dansk for begyndere
Fra tavlen styrer Willi Petersen slagets gang. Her er han i færd med at vise kursisterne, hvordan man bøjer udsagnsord.
Skole, Willi Petersen, der underviser begynderholdet.
I knap 40 år har han undervist
ved Voksenundervisningen i Sydslesvig,
og kender dermed de vanskeligheder,
eleverne ofte kommer ud for.
Det talte sprog
- Det oftest udtalen, der volder kvaler. De
fleste har svært ved at skelne mellem det
danske og det tyske »v«, de bløde danske
d’er og hvor trykkes skal ligge, siger Willi
Petersen, som derfor gør meget ud af udtalen.
- Jeg prøver at lære dem det talte sprog.
For eksempel ville man i Danmark aldrig
sige »Jeg giver ham en krone«, men derimod
»Jeg gi’r ham krone«. Ved at øve disse
ting, bliver sproget mere flydende, siger
Willi Petersen.
Mange af kursisterne har på nuværende
tidspunkt svært ved at forestille sig, at de
en dag vil være i stand til at føre en samtale
på dansk. Men Willi Petersens erfaring
siger ham, at det nok skal komme.
Dansk med svigerforældrene
- Det første det gælder for kursisterne, er
at de lærer hinanden at kende. Når de
først kender hinanden, er det ikke længere
pinligt at sige noget forkert. Når vi når til
jul, begynder det at hjælpe på det. Og efter
jul har vi stadig ti lektioner tilbage, så det
skal nok komme, siger Willi Petersen.
For Claudia Andersson er målet ikke at
kunne tale flydende dansk, når kurset er
slut.
- Mine svigerforældre er danske. Så for
mig er det en succes, hvis de bare kan forstå,
hvad jeg jeg prøver at sige på dansk,
siger hun med et smil.
Klaus Nielsen
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 4
12 forældre har tilmeldt sig kurset på Læk Danske Skole, som fortsætter frem til marts
næste år.
FOTO: KLAUS NIELSEN
Dirk Clausen kommer fra en stilling som civilingeniør i Nordfrislands Amt.
Ny medarbejder i Teknisk Afdeling
FLENSBORG. Pr. 1. oktober
er Dirk Clausen
blevet ansat i Skoleforeningens
tekniske afdeling
som teknisk leder.
Dirk Clausen er 40 år
og bor i Sølversted ved
Treja.
Han er uddannet civilingeniør,
og har, inden
han blev ansat hos Skoleforeningen,
arbejdet i
amtsforvaltningen i
Nordfrislands Amt i syv
år. Klaus Nielsen

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Pasningsordning.
Antallet af børn i de
sydslesvigske skolefritidsordninger
er
steget markant siden
starten i 2002.
DÄNISCHENHAGEN.
Klokken er 14, og selv om
undervisningen er slut for i
dag, er der stadig mange
børn på Jernved Danske
Skole. Børnene benytter
sig af muligheden for at
blive på skolen efter skoletid
og deltage i aktiviteterne
i SFOen (skolefritidsordningen).
Før sommerferien var 23
skoleelever tilmeldt SFOen
i Dänischenhagen. Efter
sommerferien var det tal
steget til 43, og det er forholdsvis
mange. Skolen i
Jernved har i øjeblikket 57
elever.
- SFOen er utrolig populær.
Faktisk er hele den ny
1. klasse på nær en enkelt
elev blevet tilmeldt skolefritidsordningen,
siger
pædagog Maja Wassenberg.
Dermed er antallet af
elever i skolefritidsordningen
i Jernved steget med
næsten 100 procent.
Den samme fremgang ses i
resten af Sydslesvig.
Siden 2002 er antallet af
elever i de sydslesvigske
SFOer steget fra 167 til 408
i dag. En fremgang på godt
FOTOS: KLAUS NIELSEN
SFOerne er et hit
140 procent.
I Dänischenhagen, som
ligger 15 kilometer fra Kiel,
begrunder Maja Wessenberg
netop placeringen
forholdsvis tæt på en storby
som den væsentligste
grund til, at så mange børn
benytter SFOen.
- Mange forældre her i
området arbejder i Kiel og
er derfor ikke hjemme, når
børnene får fri fra skole, siger
Maja Wessenberg.
SFOen i Jernved har dagligt
åbent fra kl. 11.40 -
16.40.
Varmt med hver dag
Kl. 11.40 kommer de første
børn - typisk eleverne i 1.
klasse.
Når de ældre elever har
fået fri fra skole, samles
børnene i skolens aula for
at spise. SFOen i Dänischenhagen
har indgået en
aftale med et lokalt catering-firma.
Det betyder, at
eleverne - mod at betale to
euro pr. dag - har mulighed
for at få varm mad i SFOen.
- Ud over at de på den
måde kan få noget at spise
efter skoletid, er det en må-
Pædagog Maja Wessenberg (t.h.) på legepladsen med to af
pigerne fra 3. klasse.
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 5
de at opbygge et forhold til
børnene på. Og så er det jo
hyggeligt at sidde og snakke
om, hvad der er sket i
løbet af dagen, siger Maja
Wessenberg.
I fritidsordningen har
børnene mulighed for selv
at sætte dagsordenen for,
hvad de vil beskæftige sig
med. Og hvis nogle børn
vælger at skrue ned for aktivitetsniveauet
efter skoletid,
er det helt i orden.
Intet pres
- Vi lægger vægt på, at det
er et fritidstilbud. Det er
vigtigt, at børnene har en
fornemmelse af, at de har
fri. Og da børn ofte skal så
meget hver dag, vil vi ikke
presse dem til noget, siger
Maja Wassenberg.
Egentlig er der kun afsat
et lokale til SFOen på Jernved
Danske Skole. Alligevel
er der ikke pladsproblemer
i Dänischenhagen.
- Når skoledagen er slut,
har vi mulighed for at benytte
klasselokalerne og
har dermed mere plads at
boltre os på. Samtidig er et
af klasselokalerne afsat til
de elever, som har lyst til at
I SFOen på Jernved Danske
Skole har børnene
blandt andet mulighed for
at klare lektierne, inden de
tager hjem.
klare lektierne, inden de
tager hjem, siger Maja
Wessenberg.
Ud over lokalerne på
skolen har børnene også
mulighed for at benytte
den nærliggende sportshal
og skolens legeplads og
boldbane.
Skolefritidsordningen på
Jernved Danske Skole har
åbent 25 timer om ugen. Et
antal timer, som forældrene
har indflydelse på.
- Når forældrene tilmelder
deres barn, oplyser de -
i en såkaldt »Bedarfsanmeldung«
- hvor stort pasningsbehovet
er. På den
måde ved vi, hvilke behov
de enkelte forældre har og
prøver at tilpasse os disse
behov, siger Maja Wessenberg.
Et realistisk antal
I dag har 20 af de 47 danske
skoler i Sydslesvig en
skolefritidsordning.
På Skoleforeningens børne-
og skolefritidskontor
mener chef Birgit Messerschmidt,
at det nuværende
antal af SFOer meget godt
dækker behovet.
- Kigger vi på erfaringer
og ønsker, mener jeg, at 20
SFOer er et realistisk antal.
I fremtiden vil der
måske komme én eller to
SFOer mere. Vi er dækket
godt ind, men derfor kan
det godt variere en lille
smule, siger Birgit Messerschmidt.
Klaus Nielsen

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Kontrol. Hver sæson tager
sekretær for Voksenundervisningen
i Sydslesvig,
Signe Andersen,
rundt i landsdelen for at
sikre sig, at alt er, som
det skal være.
JARUPLUND. Klokken er 19.
Det er en tirsdag aften sidst i september.
Uden for Jaruplund
Danske Skole holder en rød bil. I
bilen sidder Signe Andersen i
FOTOS: KLAUS NIELSEN
færd med at kigge nogle papirer
igennem.
Signe Andersen er sekretær for
Voksenundervisningen i Sydslesvig.
Dermed er det hende, der tager
sig af det administrative arbejde.
Denne aften er hun ude på en
af de mere specielle opgaver, der
hører med til jobbet som sekretær.
Flere gange i løbet af en
sæson tager hun rundt i Sydslesvig
for at kontrollere, at de kurser,
der bliver tilbudt i voksenundervisningens
regi, også rent faktisk
finder sted.
På den danske skole i Sørup underviser Karen Kratochvil i dansk for
fortsættere.
På uanmeldt besøg
- Jeg har endnu aldrig oplevet
problemer i Sydslesvig. Men i
Danmark er det sket, at kurser,
der skulle foregå, ikke gjorde det,
og at underviseren i stedet havde
puttet sin løn i lommen uden at
undervise, siger Signe Andersen,
som understreger, at kontrollen
ikke er til for at mistænkeliggøre
underviserne.
- Men reglerne siger nu engang,
at der skal foretages stikkontrol,
og så gør jeg det, siger hun.
* * *
Klokken lidt over syv begynder
de første kursister at dukke op
ved skolen. Lidt senere ankommer
idrætslærer Monica Eichhorn
og låser op, så kursisterne
kan komme indenfor. Signe Andersen
stiger ud af bilen og følger
med ind. Hun hilser på kursisterne,
spørger hvor mange der er på
gymnastikholdet.
- Vi er 13, siger Monica
Eichhorn.
- Er der nogle spørgsmål i forbindelse
med kurset, spørger Signe
Andersen, mens hun noterer
antallet af kursister ned på et
stykke papir.
- Nej, det fungerer vældig godt,
lyder det fra kursisterne.
- Så vil jeg ikke forstyrre mere,
siger Signe Andersen, som derefter
går ud til sin bil for at
fortsætte aftenens stikprøvekontroller.
* * *
Næste stop er Treneskolen i
Tarp. Her er 14 personer samlet
til danskkursus for begyndere.
Med andre ord: Kurset afholdes
som planlagt.
Signe Andersen hilser på eleverne,
hvoraf størstedelen er forældre
til børn i den danske skole
eller børnehave i byen. Ingen af
dem har spørgsmål i forbindelse
med kurset, så efter en kort snak
med underviser Ole Vrang Lassen
siger hun farvel og begiver sig tilbage
til bilen.
Signe Andersen vender bilen i
skolegården, og få minutter senere
er hun tilbage på hovedvejen.
Næste stop på turen er den danske
skole i Sørup.
Ud over at kontrollere at kurserne
bliver afholdt som planlagt,
er turene rundt i Sydslesvig også
en god mulighed for at hilse på
Voksenundervisningens undervisere.
- Når en ny sæson begynder, er
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 6
mange af underviserne bare et
navn på et stykke papir. Derfor
er det rart at få sat ansigter på
navnene. Samtidig er det spændende
at se, hvem det er, der har
meldt sig på kurserne, siger Signe
Andersen.
* * *
Efter en køretur på et kvarters
tid er hun nået til Sørup Danske
Skole. Også her forløber alt efter
planen. Underviser Karen Kratochvil
er i færd med at terpe udsagnsord
med sit fortsætterhold.
Så efter at have hilst på holdet er
Signe Andersen klar til at køre
videre til aftenens sidste besøg.
På Husby Danske Skole skulle
underviser Maike Schütz, ifølge
Signe Andersens papirer, være i
fuld gang med at undervise i
dansk for begyndere.
På trods af at der er tale om
kontrolbesøg i undervisningstiden,
har Signe Andersen aldrig
oplevet sure miner, når er dukket
op på skolerne.
- Jeg er altid blevet godt modtaget,
siger hun, da hjulene igen
snurrer.
* * *
Klokken 20.35 parkerer hun bilen
ved Husby Danske Skole. Der
strømmer lys ud fra nogle af skolens
vinduer, så meget tyder på,
at kurset her også er i fuld gang.
I et af klasseværelserne sidder
På Treneskolen i Tarp underviser
Ole Vrang Larsen
(t.v.) 14 personer i dansk
for begyndere. Signe Andersen
noterer, at alt er,
som det skal være, inden
hun fortsætter sin tur.
Fortsætterholdet i Sørup er i gang med at terpeudsagnsord, da Signe
Andersen uanmeldt dukker op.
16 Husby-borgere med bøgerne
fremme, mens Maike Schütz styrer
slagets gang fra katederet ved
tavlen.
Signe Andersen hilser på forsamlingen
og noterer sig, at alt
er, som det skal være.
Aftenens sidste besøg er klaret,
og Signe Andersen kan nu vende
blikket hjemad. Denne aftens
kontrol bestod af fire besøg.
- Alle kurser ligger på næsten
samme tidspunkt. Derfor kan jeg
ikke nå så mange på én aften, siger
Signe Andersen, som i løbet
af en sæson som regel besøger 40-
45 kurser. Derfor er denne aften
bare den første i rækken af sekretærens
ture. Og selv om det
kan virke som et utaknemmeligt
job at skulle kontrollere andre, er
Signe Andersen godt tilfreds med
opgaven.
- Jeg synes, det er sjovt. Du møder
en masse mennesker og ser
hvad der foregår på de enkelte
kurser, siger hun.
Efter at have besøgt fire kurser
og tilbagelagt 143 kilometer kan
en tilfreds Signe Andersen parkere
bilen ved hjemmet i Hatsted
klokken kvart i ti. Aftenen har
ikke budt på uregelmæssigheder
af nogen art.
Den 2. november sætter hun sig
igen bag rattet for at fortsætte
rækken af uanmeldte undervisningsbesøg.
Klaus Nielsen

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Hjælp. En kontantarv
til Skoleforeningen
betyder nu, at
elever med meget
store læse- og stavevanskeligheder
kan
se frem til at få lettere
ved at lære.
FLENSBORG. Da Bendt
Kristian Larsen fra Melby
på Nordfyn døde i 2004,
testamenterede han
215.565,38 kroner (knap
29.000 euro) til Dansk Skoleforening
for Sydslesvig.
Et stort beløb, som han
mente kunne gøre gavn for
børn og unge i Sydslesvig.
Bendt Kristian Larsen
overlod det til Skoleforeningen
at beslutte, hvor
pengene ville gøre mest
gavn.
I den forbindelse pegede
Skolepsykologisk Kontor
på, at en elevgruppe med
store læse- og stavevanskeligheder,
ville kunne få en
bedre skolegang, hvis man
havde mulighed for inddrage
moderne hjælpemidler.
Efterfølgende gik en stor
del af pengene til at realisere
dette projekt.
Forleden kunne skolekonsulent
Dorthe Schack
så præsentere projektet
ved en sammenkomst på
Skolepsykologisk Kontor i
Flensborg.
Det drejer om såkaldte
Samarbejde og problemløsning
var på dagsordenen,
da uddannelsesforsker
Ole Harrit i sensommeren
var på besøg på
fem skoler i Sydslesvig.
FLENSBORG. - Den nuværende
samfundssituation er kendetegnet
ved stor forandringshastighed,
uforudsigelighed, usikkerhed
og gradvis opløsning af fælles
værdier og normer. Alting
kan være og gøres anderledes.
Det, der sker i tiden, giver behov
for samarbejde. Derfor er det
vigtigt at have et godt forum.
Ordene kommer fra uddannelsesforsker
på Danmarks Pædagogiske
Universitet, Ole Harrit,
som i august og september besøgte
fem skoler i Sydslesvig.
Baggrunden for besøgene var,
at Skoleforeningen havde inviteret
til regionale møder for alle
lærere på de sydslesvigske skoler.
Samfundet er i konstant udvikling.
Det mærker man ikke
mindst i de danske folkeskoler.
I følge en rapport fra Arbejdstilsynet
i Danmark er manglende
samarbejde og social støtte, elever
med svære problemer, arbejdsmængde
og tidspres samt
modstridende krav og
forventninger de største
arbejdsmæssige belastninger for
en folkeskolelærer.
Derfor var Ole Harrit blevet inviteret
til Sydslesvig for at fortælle
om måder til at styrke det
kollegiale samarbejde blandt
lærere.
Den 7. september var turen
IT-rygsække.
- De giver mulighed for
at give børnene en helt anden
skolegang, sagde
Dorthe Schack, som er
konsulent for specialundervisning.
Læser teksten op
I IT-rygsækkene gemmer
der sig en bærbar computer,
en scanner, en scanner-
pen, en betydnings- og retskrivningsordbog
samt en
række programmer til
computeren.
Ved hjælp af scanneren
og scannerpennen kan eleven
scanne tekster ind på
computeren. Herefter kan
computeren, ved hjælp af
et særligt tekstprogram,
læse teksten op. Tekstprogrammet
kan kan genken-
de både dansk, tysk og engelsk,
hvilket betyder, at
det kan bruges i alle fag.
Ud over tekstprogrammet
indeholder IT-rygsækken
også programmet
»OrdRet«, som er udviklet
Videncentret for Ordblindhed
i Danmark. Programmet
fungerer som er en
normal stavekontrol, men
kan derudover finde og re-
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 7
Rygsække hjælper elever
med indlæringsproblemer
FOTOS: KLAUS NIELSEN
En bærbær computer, en scanner og specielle computerprogrammer skal gøre det lettere
for eleverne at tilegne sig viden.
Lærere i en ny tid
kommet til Gustav Johannsen-
Skolen, hvor lærere fra hele
Flensborg var mødt op for at høre
om teamwork.
En klar hensigt
- Teamwork er det, vi, de eller jeg
gør det til. Derfor ligger udfordringen
i at finde ud af, hvad der
kan gøres på den enkelte skole
for at finde meningen med et
samarbejde, sagde Ole Harrit,
som herefter opstillede tre succeskriterier
for et godt samarbejde:
At gruppen har fokus på en
kontinuerlig udvikling af eleverne
og det kollegiale samarbejde,
at den enkelte lærer udvikler sig
selv ved at have fokus på egen
læring og kompetenceudvikling,
og at gruppen giver mulighed for
aflastning af kollegaer.
Ole Harrit understregede, at at
teamwork ikke fungerer, hvis ikke
alle deltagere er mentalt indstillet
på det. Samtidig er det vigtigt,
at der er en klar hensigt
med, at man mødes.
- For mange lærere i Danmark
glemmer at stille skarpt på, hvad
de mødes for. Derfor er det vigtigt
at være godt forberedt, når
man går til møde, sagde Ole Harrit,
og gav tilhørerne nogle gode
råd med på vejen:
- Ofte holdes der for mange
møder med for lidt indhold. Derfor:
Hav en klar hensigt med mødet,
fokusér på, at det er det her,
vi snakker om, invitér til feedback
og sig hvad du mener.
Aktiv deltagelse
Ifølge Ole Harrit er meningen
med samarbejde, at det skal være
med til at klare det, der er vanskeligt.
Derfor er det vigtigt at
deltage aktivt i løsningen af pro-
FOTO: KLAUS NIELSEN
blemer.
- Hvis en kollega kommer og siger
»Jeg har problemer med 7.
klasse«, hjælper det ikke at svare
»Ja, det kender jeg godt«. For
med et sådan svar siger man
egentlig »Det kan jeg ikke tage
mig af«. Vær med til at klæde
hinanden på, så det bliver til din,
dine kollegaer og elevernes fordel.
I sit oplæg kom Ole Harrit også
ind på forholdet mellem lærere
og forældre.
- I dag er forældrene i langt
gistrere elevens stavefejl og
give løsninger på fejlene og
er dermed med til at gøre
eleven mere selvhjulpen.
Programmet kan desuden
arbejde sammen med det
særlige tekstprogram, så
eleven kan få læst løsningerne
på fejlene op.
Kræver kontrakt
De i alt seks IT-rygsække
vil i den kommende tid blive
uddelt til udvalgte elever,
som kan beholde dem
resten af deres skoletid.
Det eneste der kræves er,
at de underskriver en kontrakt.
- Eleverne skal skrive
under på, at computeren
kun vil blive brugt til un-
højere grad børnenes advokater,
og i medierne beskrives folkeskolen
ofte som en hybrid mellem et
fallitbo og et dødsbo. Derfor
handler det om at reducere usikkerheden
over for forældrene og
finde ud af, hvem vi vælger at
være og hvad vi vælger at gøre,
sagde Ole Harrit, som ikke memer,
at man som lærer skal forhandle
med kritiske forældre.
- Som lærer er det vigtigt, at
stå ved det, man synes er værdifuldt.
Sæt ord på, hvem du er, og
hvorfor du er det, sagde Ole Har-
dervisning. Dermed er det
ikke tilladt at installere
andre programmer - som
for eksempel spil - på computeren,
siger Dorthe
Schack, som glæder til at
aflevere de nye computere.
Til stede ved præsentationen
var også Bendt Kristian
Larsens bror 81-årige
Niels-Kristian Larsen fra
Tinglev og dennes datter
Inge Lindahl-Koitzsch fra
Skovby ved Slesvig, som
begge var imponeret over
det, de så.
- Jeg håber, børnene får
gavn af rygsækkene, sagde
Niels-Kristian Larsen.
120 lærere fra Flensborg var mødt op for at høre Ole Harrit tale om blandt andet samarbejde.
Klaus Nielsen
Niels-Kristian Larsen og datteren Inge Lindahl-Koitzsch
ved præsentationen af IT-rygsækkene på Skolepsykologisk
Kontor i Flensborg.
rit.
Som afslutning på oplægget på
Gustav Johannsen-Skolen kom
Ole Harrit ind på ledelse og samarbejde.
- Skolen har brug for ledere og
medarbejdere, som har til opgave
at udvikle både skolen og eleverne.
Gør jer selv til medledere.
Overvej hvordan man laver »skole
i tiden«. Held og lykke med det
arbejde, sagde Ole Harrit.
Klaus Nielsen

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Skoleportræt. Fokus har
været på besøg på Hans
Helgesen-Skolen i Frederiksstad
og fået en snak
med skoleleder Bjarne
Wullf om blandt andet
musik, individuelle handlingsplaner
og fremtiden.
FREDERIKSSTAD. I musiklokalet
på Hans Helgesen-Skolen er
elever og lærere samlet til den
ugentlige morgensang.
Det er den første rigtige skoledag
siden skolens 60 års jubilæum.
Dagen før var hele skolen i
forlystelsesparken Tolk-Schau,
men i dag er der igen normal undervisning
på skemaet.
Morgensamlingen sluttes af
med sangen »I østen stiger solen
op«. En sang, som det har vist sig,
har været været flittigt sunget på
skolen igennem alle år.
- Da vi forberedte festlighederne
i forbindelse med jubilæet,
læste vi mange af skolens gamle
dagbøger. Og her blev sangen
nævnt mange gange, siger Bjarne
Wullf, som i de seneste fire år har
været leder på den danske skole i
Frederiksstad.
Skolen åbnede i 1946 i den østlige
del af byen og havde dengang
til huse i nogle barakker. Seks år
senere blev den nuværende skolebygning
indviet.
I dag er der 74 elever og otte
lærere på Hans Helgesen-Skolen.
Derudover har skolen en skolefritidsordning,
som i øjeblikket
har 21 børn tilmeldt.
Musikken
spiller en stor rolle
Et af kendetegnene for skolen i
Nordfrisland er interessen for
musik. Det ses i skolens musiklokale,
som blandt andet er udstyret
med keyboard, trommesæt og
klaver.
Desuden tilbyder skolen blokfløjteundervisning
fra 2. klasse.
Et tilbud, som knap halvdelen af
eleverne benytter sig af. For et år
siden blev et elev- og forældreorkester
grundlagt. Orkestret har i
løbet af det første år tredoblet
antallet af medlemmer. Endelig
afholder skolen hvert år en forårskoncert
med halvanden times
selvproduceret musik.
- Musikken spiller en stor rolle
her på skolen. Af skolens otte
lærere er tre musiklærere, og
mange elever spiller også selv et
instrument. Faktisk har det vist
sig, at mange af skolens tidligere
elever er fortsat med musikken,
siger Bjarne Wullf.
For godt tre et halvt år siden
indførte Hans Helgesen-Skolen
individuelle handlingsplaner.
Det betyder, at alle hovedsfagslærere
i en klasse mødes to gange
i løbet af et skoleår for at evaluere
hver enkelt elevs situation. På
mødet drøftes den enkelte elevs
sociale og faglige situation og
trivsel.
Efterfølgende inviteres hver
enkelt forælder eller forældrepar
til en samtale med lærerne.
På den måde kan lærerne -
sammen med forældrene - træffe
aftale om, hvilke konsekvenser
eller initiativer der skal til, hvis
barnet har brug for hjælp. Det
kan for eksempel være faglig
hjælp, øget personlig opmærksomhed
eller formidling af hjælp
i forbindelse med opdragelse.
- Det kan også være, at vi bare
bekræfter hinanden i, at det
kører rigtig godt for barnet, siger
Bjarne Wullf.
Ud over at møderne er med til
at sikre, at forældre og lærere arbejder
i samme retning, har de
også et andet vigtigt formål.
- Møderne skal i lige så høj
grad være med til at skabe en
øget kontakt med hjemmet, så
hjem og skole er ligeværdige parter,
siger skolelederen, som har
fået positive tilbagemeldinger fra
forældrene.
- I de tilbagemeldinger vi har
fået, giver forældrene udtryk for,
at de er glade for de individuelle
handlingsplaner. De ved, hvor
deres børn står fagligt og socialt,
og samtidig føler de, at de bliver
taget alvorligt, siger skolelederen.
Stærke danske rødder
På trods af placeringen forholdsvis
langt fra Flensborg og den
danske grænse, oplever Bjarne
Wullf ikke problemer med at bevare
danskheden i Frederiksstad.
- Vi har stærke danske rødder
her. Mange gamle elever bor her
stadig, og mange af byens yngre
indbyggere bakker op om skolen.
Samtidig er skolens forældre gode
til ikke kun at bakke om deres
egne børn, men hele skolen, siger
Bjarne Wullf.
Han mærker også forældrenes
opbakning ud over dagligdagen.
Når skolen har brug for lidt ek-
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. oktober 2006 — 8
60 år og i stadig udvikling
FOTOS: KLAUS NIELSEN
Skoleinspektør Bjarne Wullf foran den danske skole i Frederiksstad, der netop har fejret 60 års jubilæum.
stra hjælp, står mange forældre
klar til at give en hånd med.
- Når vi afholder aktivitetsdage,
og lærere og forældre sammen
går til hånde på skolen, er vi
nogle gange op til 100 personer,
siger Bjarne Wullf.
I det hele taget gør skolen meget
ud af at involvere elevernes
familie, når der sker noget på
skolen - for eksempel til den årlige
indskolingsfest. Her er både
forældre og bedsteforældre inviteret
med.
- Vi gør meget ud af, at bedsteforældrene
er med. Og det er vigtigt.
For det er en måde at give
dem indblik i danskheden på.
Samtidig er det med til at forebygge
eventuelle fordomme, siger
Bjarne Wullf.
Et spørgsmål om penge
Den nuværende skolebygning i
Frederiksstad blev taget i brug i
1953 og er dermed 53 år gammel.
Det betyder, at den på visse områder
ikke længere er helt tidssvarende.
Derfor er man gået i gang med
at renovere skolen. Indtil videre
er nogle af klasseværelserne blevet
malet og har fået nyt inven-
En gang om ugen samles elever og lærere til morgensang i musiklokalet. Skiltet med Hans Helgesen-Skolens ny logo byder velkommen.
tar. Men der er stadig mange
ting, der skal gøres. Blandt andet
trænger vinduerne på første sal
til at blive skiftet ud.
Bjarne Wullf har allerede en
tegning klar, som viser, hvordan
skolen gerne skulle se ud i fremtiden.
Blandt andet ønsker skolen
at flytte lærerværelset, som i dag
er placeret midt i skolebygningen.
- Planen er at etablere et 160
kvadratmeter stort læringscenter
i det nuværende lærerværelse og
de tilstødende lokaler. Et sted,
der for eksempel kan bruges, når
eleverne laver gruppearbejde. I
dag benytter vi ofte biblioteket i
forbindelse med gruppearbejde.
Men da lærerværelset har en perfekt
placering i forhold til klasseværelserne,
kan vi lige så godt
bruge rummet til noget mere fornuftigt,
siger Bjarne Wullf.
Hvornår de planlagte forbedringer
kan blive en realitet, tør
han dog ikke spå om.
- Det er et spørgmål om penge,
siger skolelederen i Frederiksstad.
Klaus Nielsen