giV den gas - Folkekirkens Nødhjælp

hiv i centralasien
Min søn og jeg har hiv
trods stigmatisering fortalte dilfuza Kulova offentligt, at hun og sønnen behruz har hiv
tekst of foto AnETTE KRARUP
For blot et Par år siden var dilfuza Kulova en helt
almindelig kvinde i det sydlige Kirgistan: gift, mor til to
halvstore sønner og en nyfødt samt job som lærer på
den lokale skole i landsbyen. Men sidste sommer blev
det konstateret, at familiens mindste havde fået hiv, og
få måneder efter blev hun også selv testet positiv. i dag
har hun hverken job eller mand og er blevet smidt ud af
sin svigerfamilies hus, som ellers er det sted, hun efter
traditionen skal bo.
”Min mand arbejder i rusland, men vil ikke have noget
med mig at gøre, når han er hjemme. da han hørte,
jeg havde fået hiv, sagde han, at jeg skulle gå tilbage til
ham, der havde smittet mig. Men jeg har ikke været sammen
med andre end min mand,” forklarer dilfuza Kulova,
der hele tiden er på nippet til at græde, mens hun fortæller
sin historie. i dag lever hun sammen med sin mor,
brødre og deres koner.
dilfuza Kulova er overbevist om, at hendes søn er
blevet smittet via brugte kanyler på hospitalet, da han
var spæd, og at han har smittet hende, da hun gav bryst.
de centralasiatiske lande har til sammen ca. 59 millioner indbyggere. det er
et af de steder i verden, hvor hiv lige nu spredes hurtigst. Sygdommen er
konstateret mest blandt narkomaner og prostituerede. Hvor mange, der har
hiv, er svært at gisne om, da informationerne ofte er mangelfulde. I Usbekistan
er der eksempelvis officielt 2.000 hiv-syge, mens det meget diktatoriske
Turkmenistan kun har rapporteret om to tilfælde.
Folkekirkens nødhjælp arbejder med information og forebyggelse i Kirgistan,
Kasakhstan, Tadsjikistan og Rusland.
over 70 børn i det sydlige Kirgistan menes at være blevet
smittet på hospitalet i samme periode, og mødrene til
disse børn – hvoraf flere også er smittede – har anlagt sag
mod sygehuspersonalet. det har indtil videre ført til, at
hospitalet har fået tildelt flere kanyler, og at test af børn
og forældre er blevet intensiveret.
Hiv er tabu
sagen om de hiv-positive børn og mødre er blevet kendt
over hele Kirgistan, og for første gang er det begyndt at
gå op for den almindelige kirgiser, at hiv ikke kun er noget,
som rammer narkomaner. dette bekræfter Fatima
Koshokova, der er leder af organisationen rainbow, som
i en årrække har arbejdet med hiv/aids-oplysning.
”hvis der overhovedet kan siges noget positivt om
denne tragiske historie, må det være, at folk er begyndt
at tale om hiv,” siger Fatima Koshokova, der i sit daglige
oplysningsarbejde oplever, at det er forbundet med stort
tabu:
”Jeg har for eksempel kun kendskab til fem personer
i hele Kirgistan, der offentligt har stået frem enten
i medierne eller i en større forsamling og fortalt, at de
har hiv.”
en af dem er dilfuza Kulova, som en dag opsøgte
Fatima Koshokova på hendes kontor og spurgte, om
det ikke var muligt at få medierne til at interessere sig
for sygdommen. rainbow arrangerede en pressekonference,
og dilfuza Kulova stillede op til interview i både
aviser og tv:
”selvom folk pegede fingre efter mig i min landsby,
var jeg ikke bange for at stille op. For det er ikke min
skyld, at min søn og jeg har fået den sygdom. det var
vigtigt for mig at fortælle.”
12.2008 nød 9