Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
flåder trangen til <strong>og</strong>så at iklæde gasterne uniform, dels som nævnt fordi<br />
deres eget <strong>tøj</strong> var utilstrækkeligt, <strong>og</strong> dels for at styrke deres loyalitet over<br />
for flåden <strong>og</strong> gøre dem stolte over at tjene i den - hvad det unægtelig havde<br />
skortet på. Mange tilløb blev taget i de forskellige lande, snart med påbud<br />
om ens hatte, snart ens kraver, bluser osv. Det er derfor ofte svært at angive<br />
et præcist årstal for den faktiske uniformering.<br />
Frankrig var sandsynligvis det første land, der gennemførte den almindelige<br />
uniformering, nemlig i 1840. Her udformedes efter den gængse<br />
busseronne den senere overalt efterlignede mørkeblå matrosbluse med tilsvarende<br />
lange bukser, <strong>og</strong> her synes <strong>og</strong>så matroskraven at være fastslået,<br />
d<strong>og</strong> kun som en forholdsvis lille blå krave med tre hvide lidser. Til uniformen<br />
hørte en kort blå jakke. Hatten var den smarte blanke hat med hattebånd.<br />
Den første marine, der fulgte Frankrig, var formentlig Sverige, som i<br />
1848-50 gik over til fast uniform med mørkeblå jakke <strong>og</strong> lange bukser, lille<br />
matroskrave <strong>og</strong> en slags matroshue med en bred, flad puld <strong>og</strong> en rød dusk i<br />
toppen. Huen afløstes d<strong>og</strong> 1850 af blankhatten, men genindførtes 1861 i<br />
den form, den har nu, d<strong>og</strong> med lange huebånd.<br />
Efter flere tilløb blev en fast uniform indført for gasterne i den engelske<br />
flåde 1857. Den bestod afen blå trøje eller jakke (herfra betegnelsen bluejacket<br />
for engelske matroser) <strong>og</strong> blå bukser, en hvid bluse med blå matroskrave<br />
med de tre hvide lidser, en blå bluse stukket ned i bukserne (senere<br />
blev den båret løs som en busseronne), en pjækkert, et blåt silketørklæde,<br />
en sort lærredshat med huebånd med skibets navn i guldb<strong>og</strong>staver <strong>og</strong> en<br />
klædeshue uden skygge <strong>og</strong> med lange bånd til at binde under hagen samt<br />
til pynt. I den følgende tid blev denne dragt lempeligt moderniseret. De<br />
flagrende huebånd forsvandt snart, <strong>og</strong> der blev indført hvidt huebetræk til<br />
sommer- <strong>og</strong> tropebrug. I 1956 blev huerne hvide hele året - med plasticpuld<br />
- <strong>og</strong> fik det stive »spring«. Bukserne blev snart klokkeformede forneden.<br />
Som bekendt opviser de syv rullefolder på tværs, kaldet the seven seas,<br />
efter en spøgefuld tradition for at markere, at den engelske flåde behersker<br />
de syv verdenshave. Hvide arbejds- <strong>og</strong> tropeuniformer indførtes ret<br />
hurtigt.<br />
I Danmark som i andre lande blev adskillige uniformsreglementer udstedt<br />
op i tiden, men da gasterne ikke havde råd til selv at bekoste de påbudte<br />
klædningsstykker med deres utilstrækkelige påklædningspenge,<br />
frembød besætningen ombord et forskelligt skue. Selv om almindelig<br />
værnepligt blev indført 1849, varede det d<strong>og</strong> til 1870, inden den faste uni-<br />
18