17.07.2013 Views

Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet

Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet

Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

flåder trangen til <strong>og</strong>så at iklæde gasterne uniform, dels som nævnt fordi<br />

deres eget <strong>tøj</strong> var utilstrækkeligt, <strong>og</strong> dels for at styrke deres loyalitet over<br />

for flåden <strong>og</strong> gøre dem stolte over at tjene i den - hvad det unægtelig havde<br />

skortet på. Mange tilløb blev taget i de forskellige lande, snart med påbud<br />

om ens hatte, snart ens kraver, bluser osv. Det er derfor ofte svært at angive<br />

et præcist årstal for den faktiske uniformering.<br />

Frankrig var sandsynligvis det første land, der gennemførte den almindelige<br />

uniformering, nemlig i 1840. Her udformedes efter den gængse<br />

busseronne den senere overalt efterlignede mørkeblå matrosbluse med tilsvarende<br />

lange bukser, <strong>og</strong> her synes <strong>og</strong>så matroskraven at være fastslået,<br />

d<strong>og</strong> kun som en forholdsvis lille blå krave med tre hvide lidser. Til uniformen<br />

hørte en kort blå jakke. Hatten var den smarte blanke hat med hattebånd.<br />

Den første marine, der fulgte Frankrig, var formentlig Sverige, som i<br />

1848-50 gik over til fast uniform med mørkeblå jakke <strong>og</strong> lange bukser, lille<br />

matroskrave <strong>og</strong> en slags matroshue med en bred, flad puld <strong>og</strong> en rød dusk i<br />

toppen. Huen afløstes d<strong>og</strong> 1850 af blankhatten, men genindførtes 1861 i<br />

den form, den har nu, d<strong>og</strong> med lange huebånd.<br />

Efter flere tilløb blev en fast uniform indført for gasterne i den engelske<br />

flåde 1857. Den bestod afen blå trøje eller jakke (herfra betegnelsen bluejacket<br />

for engelske matroser) <strong>og</strong> blå bukser, en hvid bluse med blå matroskrave<br />

med de tre hvide lidser, en blå bluse stukket ned i bukserne (senere<br />

blev den båret løs som en busseronne), en pjækkert, et blåt silketørklæde,<br />

en sort lærredshat med huebånd med skibets navn i guldb<strong>og</strong>staver <strong>og</strong> en<br />

klædeshue uden skygge <strong>og</strong> med lange bånd til at binde under hagen samt<br />

til pynt. I den følgende tid blev denne dragt lempeligt moderniseret. De<br />

flagrende huebånd forsvandt snart, <strong>og</strong> der blev indført hvidt huebetræk til<br />

sommer- <strong>og</strong> tropebrug. I 1956 blev huerne hvide hele året - med plasticpuld<br />

- <strong>og</strong> fik det stive »spring«. Bukserne blev snart klokkeformede forneden.<br />

Som bekendt opviser de syv rullefolder på tværs, kaldet the seven seas,<br />

efter en spøgefuld tradition for at markere, at den engelske flåde behersker<br />

de syv verdenshave. Hvide arbejds- <strong>og</strong> tropeuniformer indførtes ret<br />

hurtigt.<br />

I Danmark som i andre lande blev adskillige uniformsreglementer udstedt<br />

op i tiden, men da gasterne ikke havde råd til selv at bekoste de påbudte<br />

klædningsstykker med deres utilstrækkelige påklædningspenge,<br />

frembød besætningen ombord et forskelligt skue. Selv om almindelig<br />

værnepligt blev indført 1849, varede det d<strong>og</strong> til 1870, inden den faste uni-<br />

18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!