Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nedhængende ender kun bevaret i den tyske <strong>og</strong> russiske marine. På huebåndet<br />
maltes navnet på skibet med guldb<strong>og</strong>staver; senere blev det indvævet.<br />
Forgængeren for huebåndene er metalskilte på sømændenes kabudser<br />
i ældre tid, især med kongemon<strong>og</strong>rammer eller våbenskjolde på. Sådanne<br />
nævnes bl.a. 1540 i England <strong>og</strong> 1722 i den danske marine. Det ældste bevarede<br />
huebånd med navn er fra England 1785, altså før matroshuen blev til.<br />
I Danmark nævnes huebånd 1838, <strong>og</strong> fra 1847 fik orl<strong>og</strong>sgasterne dem udleveret<br />
gratis.<br />
Det må nævnes, at i den amerikanske marine har en hvid lærredshue<br />
med opslåede sider nu helt afløst matroshuen. Denne »kokkehue« {white<br />
hat), som allerede kendes fra før 1890, har d<strong>og</strong> ikke huebånd.<br />
Uniformer i håndeismarinen<br />
Allerede i begyndelsen af 1800-årene træffer vi lejlighedsvis forsøg på at<br />
klæde søfolkene ensartet på koffardiskibe, ikke mindst når en foretagsom<br />
kaptajn syntes, det ville virke smart at have et uniformeret mandskab, som<br />
det f.eks. fortælles om skonnertbrig »Gleopatra's Barge« af Salem 1816.<br />
Officererne på det engelske East India Company's skibe, som i sig selv var<br />
organiseret på orl<strong>og</strong>smæssig manér, havde i 17-1800-årene uniformer, der<br />
meget lignede søofficerernes. Da de forskellige nationers orl<strong>og</strong>sgaster blev<br />
uniformerede, gik mange kaptajner over til at klæde deres mandskaber<br />
ensartet. På den norske bark »Marie« havde alle søfolkene således i 1855<br />
hvide sejldugsbukser, blå uldskjorter, røde livskærf <strong>og</strong> på hovedet tyrkisk<br />
fez med lang sort silkekvast. 11877 beskriver man den traditionelle danske<br />
vestfarerdragt: hvide bukser, blå uldskjorte <strong>og</strong> hvid hue. På flere skibe,<br />
bl.a. statens, lod man besætningen bære matroskraver <strong>og</strong> eventuelt <strong>og</strong>så<br />
matroshuer.<br />
Men det var først <strong>og</strong> fremmest officererne, som gik i uniform på de større<br />
skibe, ikke mindst på statsejede skibe <strong>og</strong> på passagerskibe. De fik kasketter<br />
med rederibomærke <strong>og</strong> guldsnore; de havde mørkeblå dragt med forgyldte<br />
ankerknapper <strong>og</strong> ærmedistinktioner efter deres rang. I troperne bar de hvide<br />
uniformer. Rederierne udstedte tjenestereglementer for denne uniformering,<br />
der <strong>og</strong>så var ret ensartet verden over.<br />
22
Change language