Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
der den franske revolution. Hen mod 1800 blev de til de stramme pantalons,<br />
som brugtes indtil ca. 1820 i søofficersuniformen.<br />
Ældre tiders lange sømandsbukser blev lukket med knapper i gylpen,<br />
men omkring 1750 kom klapbuksemoden frem, dvs. at bukserne fortil havde<br />
en klap eller smække lukket med en knap foroven i midten <strong>og</strong> én i hver<br />
side. De omtalte pantalons havde <strong>og</strong>så klap. Denne mode holdt sig ganske<br />
længe, både hos fiskere, søfolk <strong>og</strong> orl<strong>og</strong>sgaster. Først omkring 1965 forsvandt<br />
den i den danske marine.<br />
Smarte sømandsbukser syedes i 1800-årenes første halvdel således, at de<br />
sad fast over hoften <strong>og</strong> ikke behøvede at holdes oppe med bukserem eller<br />
seler. Ellers var livremme med spænde almindelige, i hvert fald omkring<br />
1800, dels for at sikre bukserne, dels til anbringelse af den uundværlige sømandskniv<br />
i sin skede, - selvfølgelig på ryggen, så den ikke hagede sig fast i<br />
n<strong>og</strong>et. Bælter kunne søfolkene selv flette af læderstrimler eller hvidt bomuldsgarn<br />
i frivagten. Havde man ingen rem, kunne man hjælpe sig med et<br />
stykke sejsing til at holde bukserne oppe. I middelalderen <strong>og</strong> senere ses ofte<br />
bælter om livet for at holde en skødetrøje sammen, altså uden bærende<br />
funktion, <strong>og</strong> til at anbringe en pengepung i. Seler eller buksehængsler omtales<br />
hos en dansk skipper 1694, men almindelige blev de d<strong>og</strong> nok først i<br />
begyndelsen af 1800-årene, hvor de hyppigt nævnes, selv om det på den<br />
anden side flere gange betones, at de ikke blev brugt af »rigtige« søfolk.<br />
Sammenhørende sæt<br />
I middelalderen med dens br<strong>og</strong>ede dragter er der næppe tale om sammenhørende<br />
habitter. Det er først i 1600-årene de kommer frem, ikke<br />
mindst i den engelske flåde, hvis slopkister medførte blå sæt, kersej sæt,<br />
lærredsdragter o.lign. I den danske orl<strong>og</strong>sflåde omtales i 1650'erne sejldugsbukser<br />
<strong>og</strong> -trøje. I 1767 bar en dansk styrmand en blå kjol med tilsvarende<br />
bukser, <strong>og</strong> i 1786 havde en dansk kaptajn en violet kjol <strong>og</strong> dertil hørende<br />
bukser. I 1805 anskaffede en skibsdreng, <strong>og</strong>så dansk, et sæt klædes<br />
<strong>tøj</strong>, <strong>og</strong> i 1840'rne gik en dansk skibsdreng med bukser <strong>og</strong> lang trøje af gult<br />
flonel. Fra 1850-60'erne kom som nævnt de sammenhørende habitter<br />
frem. I 1876 fortælles om besætningen på et dansk skib, at alle gik i et sammenhørende<br />
landgangssæt med slips. På en belgisk vestindiefarer havde<br />
alle hvide tropedragter i 1884, <strong>og</strong> i vore dage er tropedragten ombord<br />
36
Change language