Sømandens tøj, s. 7-64 - Handels- og Søfartsmuseet

Allerede i middelalderen forekom der utallige slags hatte blandt søfolk,
med høj, med spids, med rund puld og med bred, med smal, med lige, med
svungen, med nedhængende og med opsmækket skygge. Nogle sad lige,
andre skråt på hovedet, og nogle holdtes fast med hagerem. Afbillederne
fremgår ikke, om de var syede af stof eller lavet af filt. I de følgende århundreder
forekom der stadig en mængde hattevariationer, men visse typer
kan dog udskilles af mangfoldigheden.
I slutningen af 1500-årene kom de høje, rundpullede spanske hatte med og
uden skygge på mode. De var af filt, men kunne også sys billigere af tøj. Sådanne
blev i 15-1600-årene ofte flosbundne (engelsk thrummed) ved at man
stak lange uldtråde i dem, så de virkede som lådne skindhatte og var varme
at have på. Det er formentlig en hollandsk skik.
I 1600-årene kom filthatte med meget brede skygger frem, ikke sjældent
opkrampede i den ene side og forsynet med hattebånd eller -snor. De fulgte
gængs mode, og det gjorde også de trekantede hatte, som søofficerer og ofte de
menige sømænd bar i 1700-årene. I slutningen af samme århundrede kom
de høje, i reglen sorte filthatte op, der til slut fæstnede sig som de høje cylinderhatte,
varierende i højde, farve og skyggens form. Mærkeligt nok slog de
an på søen også, idet mandskabet, som det kan ses på talrige skibsportrætter
fra omkring 1790-1830, bar sådanne, ganske vist mere iavpuldede hatte.
Hen i 1800-årene gik kaptajner af og til med høj hat af silke eller kastor
(bæverhår) ombord, hvad der må have været rasende upraktisk. Enkelte af
de standsbevidste søfolk tog undertiden samme monstrum på, når de gik i
land. Efter 1850 trængte den stive, sorte bowlerhat ind og slog efterhånden
den høje hat ud. I 1870'erne viste den bløde filthat sig, »bulehatten«, og
vandt efter en lang og sejg kamp over de stive hatte.
Et andet materiale, som brugtes, var strå. Allerede i slutningen af 1700årene
gik mange søfolk, især langfarere, med stråhatte, som de tit havde
købt i Ost- eller Vestindien. De var lette og kølige at have på, og de så kække
ud med den flade puld, den brede, snart lige, snart bøjede skygge og det
brogede hattebånd, hvis ender hang ned bagtil eller over venstre side. Sådanne
hatte blev også brugt i flåderne, ja i den engelske marine blev de
først afskaffet 1922. Koffardisøfolk købte stadig stråhatte i udlandet: panama-
og meksikanerhatte, kalabresere o.lign.
I folks bevidsthed blev den typiske sømandshat dog blank- eller lakhatten
(engelsk tarpaulin), lavet af strå, beklædt med sejldug eller voksdug, senere
også af strå alene. Blanke kaldes de, fordi de skinnede som lak. De blev
nemlig af søfolkene omhyggeligt tjærede med sort tjære, ferniserede eller
30