Dit høretab din styrke - onlinecatalog.dk

InTErnATIonALT nyT
Husker
lyde Der
gentages
Gentagen udsættelse for lyde medfører
dannelse af lyd-erindringer – selv ved
meningsløse og uforudsigelige lyde.
Det viser en fransk undersøgelse, offentliggjort
i bladet neuron, som konkluderer,
at vi lærer nye lyde på en hurtig,
robust og vedvarende måde.
under undersøgelsen, der blev ledet
af dr. Trevor Agus fra Ecole normale Supérieure
i paris, brugte man tilfældige
hvæsende lyde, også kendt som støj,
som et redskab til at observere dannelsen
af nye lyderindringer hos lyttende
mennesker. Et område, man hidtil ikke
rigtig har vidst noget om.
årsagen til at man valgte denne form
for støj til formålet er, de forskellige lyde
er akustisk komplekse, uden mening og
totalt ukendte for lytterne, som undervejs
heller intet vidste om, at nogle af lydene
blev gentaget undervejs i forsøget.
resultatet af forsøget blev, at lytterne
var bedre til at opdage, når støj-lyde blev
gentaget, end de var til at separere helt
nye støjlyde ud fra de andre.
Det viser, at der hurtigt blev dannet
nye, næsten perfekte lyderindringer,
hvoraf adskillige blev husket i ugevis
– noget som forskerne vurderer til at
få stor betydning for forståelsen af hjernens
tilpasningsevne i forhold til virkelighedens
akustiske påvirkninger.
når vi f.eks. taler til en anden, når lydbølgen
frem til modtagerens øre, og den kastes rundt
i rummet og tilbage fra vægene – men modtagerens
hørelse lader sig ikke forvirre af disse
ekko-følgevirkninger, der faktisk slet ikke registreres
i hørelsens neuroner.
Det har, ifølge bladet neuron, fået videnskabsfolk
fra oregons universitet, uSA, til at gå på jagt
efter den neurale mekanisme i hjernen, der luk-
DigiTale Hjælpere
til høreskadede
Folk med høreproblemer har især
problemer med telefoni. Især hvis de
forsøger sig med telefoni over internettet,
hvor samtalen foregår ved at en
række computernetværk bliver brugt
som transportør af samtalen frem og
tilbage – såkaldt Ip-telefoni. udefrakommende
lyde og ekkoer kan gøre det
næsten umuligt for hørehæmmede at
benytte denne meget billige form for
telefoni. Skruer de op for lyden, forøges
baggrundslyde og ekkoer også – og det
ender med at blive ulideligt at høre på.
Det har fået udviklere fra Fraunhofer
Institute for Digital Media Technology i oldenburg,
Tyskland, til at arbejde med en
digital løsning på problemet med afsæt i
de matematiske algoritmer, man bruger
i digitale høreapparater. De skal jo tilpasses
den enkelte bruger bedst muligt, så
hans eller hendes hørelse fungerer med
færrest mulige problemer.
Det er lykkes for udviklerne at bearbejde
disse algoritmer og indsætte
dem i en ipod, et telefonsystem, et video
konferencesystem og et Tv på en måde,
så den relevante bruger får forstærket
de nødvendige frekvenser i forhold til
brugerens høreproblemer, sideløbende
med at baggrundsstøj reduceres i f.eks.
telefonsamtaler, så stemmen går langt
klarere igennem uden forstyrrelser. noget,
som også normalthørende vil kunne
få stort gavn af.
Det vurderes, at denne teknologi vil
være tilgængelig i de første forbrugerapparater
om et par år.
neuroner ignorerer ekkoer
22 HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010
ker ned for disse efterfølgende lydbølge-påvirkninger,
der ellers let kunne skabe forvirring i både
forståelsen af lyde og i stedfæstelsen af dem.
undersøgelsen, som er gennemført på ugler,
der skal have en meget skarp hørelse for
f.eks. at bestemme afstanden til byttedyr om
natten, viste, at ekkoerne slet ikke registreres.
Den direkte lyd dikterede høreneuronernes
opfattelse på en måde, så de hurtigt efterføl-
Demografiske
forskelle hos børn
med infektioner i øret
Der er etniske og socioøkonomiske forskelle
mellem børn, der lider af gentagne tilfælde af
infektioner i øret.
Det fastslår en ny undersøgelse fra uCLA og
Harvard university i uSA, som har offentliggjort
resultatet i bladet Laryngoscope.
Forskerne baserer deres konklusioner på
brug af informationer fra en stor sundhedsundersøgelse
hen over ti år af en stor gruppe
repræsentativt udvalgte amerikanere.
Blandt andet fandt de ud af, at børn fra
hjem, der levede under fattigdomsgrænsen,
havde større risiko – otte procent – for ofte at
lide af øreinfektioner, end børn fra hjem, der
levede over fattigdomsgrænsen – også når talene
blev renset for forskelle i race og etnicitet.
Forskerne regnede sig også frem til, at syv
procent af hvide børn ofte havde øreinfektioner,
mens tallet for børn af spansk og latinamerikansk
herkomst – Hispanics – var 6,2, 5,0
for afrikansk amerikanske børn, og 4,5 procent
for børn fra andre etniske eller racemæssige
grupperinger.
Medforfatter på artiklen om undersøgelsen
er dr. nina Shapiro fra Mattel Children’s Hospital
uCLA. Hun siger:
– De racemæssige og etniske forskelle
var overraskende. vi ved ikke hvorfor, disse
forskelle eksisterer, men mulige forklaringer
kunne være anatomiske forskelle, kulturelle
forskelle, eller forskelle i adgangen til sundhedsydelser.
Det kunne også handle om, at
hvide børn over-diagnosticeres, mens ikkehvide
børn under-diagnosticeres.
gende lydreflektioner ikke fik plads til at påvirke
neuronerne, der stadig var i gang med at
bearbejde påvirkning fra den direkte lyd.
Den simple filtrering, som man også tror
sker hos mennesker, forsvinder dog, jo længere
tid, der går mellem, at den direkte lyd og
følge-ekkoerne når frem til høreneuronerne
– og så begynder uglerne at reagere, som var
der tale om lyde fra forskellige steder.