Dit høretab din styrke - onlinecatalog.dk

Find vej i høreomsorgen 

Audiologi før og nu 

Thomas: 

Dit høretab 

kan blive 

din styrke 

nr. 09 • nov 2010 • udgivet Af HØreforeningen

Lider du af TinniTus? 

At have høretab kan være temmelig ressourcekrævende. Blot det at lytte kræver en stor indsats, og træthed eller udmattelse, 

koncentrationsproblemer og stress følger ofte med et høretab. Undersøgelser har vist, at stress er meget mere 

almindeligt hos mennesker med høretab end hos normalthørende. 

En ret stor del af de mennesker, der har høretab, er også ramt af tinnitus, og er derfor dobbelt belastede. 

Ikke blot skal de anstrenge sig for at høre, de bruger også en masse energi på at forsøge at ignorerer den konstante lyd i 

deres ører. Effekten af dette kan være ret alvorlig eller endog invaliderende, med forstyrrelse af søvn, familierelationer og 

arbejdsevne til følge. Dette kan igen medføre stress, irritabilitet, mangel på koncentration og lav livskvalitet. 

De stress-relaterede konsekvenser ved høretab og tinnitus har motiveret Widex til at lave en særlig funktion til afslapning og 

koncentration. Denne funktion kaldes Zen og er indeholdt i de nyeste høreapparatmodeller fra Widex. 

Du kan bestille yderligere dokumentation og information om Zen-programmets gavnlige indvirkning på tinnitus samt om 

Widex høreapparater på 44 35 60 80 eller på www.widex.dk

Indhold 

04 

08 

10 

12 

14 

18 

24 

26 

28 

30 

34 

36 

38 

4 

Dit handicap kan 

blive din styrke 

Dit handicap kan blive din styrke 

Din guide til en bedre hørelse 

Den erfarne høreapparatbruger 

Drop beskedenheden – brug os 

Audiologi – før, nu og i fremtiden 

Hvorfor er det så svært med de undertekster? 

Glæden ved to CI i stedet for ét! 

Landkursus – børn 

Hørehæmmede børn rammes oftere på synet 

Menière-træf 

Hvert nummer: 

Teknikken 

Mellem medlemmer 

Aktiviteter og adresser 

14 

Læs om audiologi 

før og nu 

24 

Et med liv med to CI 

Leder 

Redaktion: kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, Fax: 3638 8580, 

Teksttelefon: 3638 8573 • Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen• Layout: Scanad 

Tryk: Scanprint a/s • Annoncer: Dansk Mediaforsyning: 70 22 40 88 • www.dmfnet.dk • Deadline for december-nr: 

Annoncer: 10.11.10, Aktiviteter: 04.11.10 • Oplag: 11.500 • ISSn 0018-4934. • Forsidefoto: Alex Tran 

AF SørEn DALMArk, 

LAnDSForMAnD 

Brug tid på at få den rette hjælp 

I dette nummer af Hørelsen er der fokus på vejen til en bedre 

hørelse. Fra mødet med speciallægen til det nye fællesskab med 

ligestillede. 

Det er vigtigt, at du ved hvert trin bruger den nødvendige tid til 

at overveje mulighederne set i forhold til netop din situation, før du 

træffer dine beslutninger. 

Behandling af høretab er en 100 % individuel opgave og kan 

aldrig blive en masseproduktion. Hvert menneske med høreproblemer 

har sin helt egen situation i forhold til hørekurve og omgivelser, 

hvor den manglende hørelse giver problemer. 

Det kan godt komme til at virke lidt trættende at skulle igennem 

hele processen, men giv nu ikke op, for det er vigtigt, at du får behandlet 

høretabet helt korrekt. 

Mange har fejlagtigt den opfattelse, at når bare man får et høreapparat, 

så er alt som før høretabet. Så enkelt er det dog ikke. 

For at sikre den bedste behandling skal du have det rigtige apparat 

og den rigtige tilpasning til hørekurven. Herefter er der behov for 

en pædagogiske indsats, hvor du skal lære at forstå din nye situation 

som hørehæmmet. Trods høreapparat kan der fortsat være situationer, 

hvor du vil have høreproblemer, som for eksempel samvær 

med mange mennesker og i lokaler med dårlig akustik. Brug også 

rådgivning om tekniske hjælpemidler og støtte i arbejdsforhold. 

Endelig er det også en god ide at finde fællesskab med andre 

hørehæmmede, og dem er der rigtig mange af. 

Blandede Kilder 

Produktgruppe fra velforvaltede 

skove og andre kontrollerede kilder 

www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221 

© 1996 Forrest Stewardship Council 

Tryksag

4 

AT LEvE MED HørEproBLEMEr 

– Vend dit handicap til en styrke. For på grund af dit handicap 

har du lært nogen færdigheder, som en arbejdsgiver 

kan bruge til noget, siger Thomas Wibling 

Dit handicap 

kan Blive 

”JAMEn, JEG kAn Jo IkkE HørE”, SAGDE THoMAS WIBLInG TIL 

En koLLEGA, SoM koMpLIMEnTErEDE HAM For AT værE rIGTIG 

GoD TIL AT LyTTE. MEn Hun OpLeveDe HAns inTense LyTTen Og 

munDAFLæsning sOm en sTyRke. DET BLEv ET vEnDEpunkT 

For THoMAS, nu LærEr HAn SInE ”TrICkS” FrA SIG SoM CoACH. 

HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010 

AF LISBETH krISTInE CEDrAy 

FOTO ALEx TrAn 

din styrke 

– Jeg følte mig egentlig aldrig anderledes 

som barn, bare fordi jeg brugte høreapparater. 

Der var en god atmosfære omkring det, og 

mine klassekammerater prøvede mine høreapparater 

og lærerne var åbne omkring det. 

– Alligevel smed jeg som 12-årig høreapparaterne. 

Jeg ville være præcis som de 

andre. og mine forældre måtte give efter for 

min stædighed. 

– Jeg syntes nemlig ikke, at det var det 

bedste scoretrick med apparaterne, og i den 

alder betyder piger altså rimeligt meget, griner 

Thomas Wibling, 37 år. 

Thomas’ lærere roste ham for at være 

rigtig god til at koncentrere sig, og kammeraterne 

sagde nogengange, at han var lidt 

fraværende. og i niende klasse ville lærerne 

rykke Thomas helt op foran i klassen, så han

edre kunne høre til prøver og eksamen, men 

han nægtede. Han ville ikke have særbehandling. 

Som 21-årig fik han så en bombe lige i hovedet 

af sin studiekammerat, før de skulle til 

afsluttende eksamen på Teknisk Skole: 

– Jeg vil ikke til eksamen med dig, hvis 

ikke du tager høreapparater på, sagde vennen. 

– Det var altså lidt af et chok. Jeg tænkte: 

”ok, ved folk, at jeg ikke kan høre?” Men 

min vens krav var ufravigeligt. uden høreapparater 

ingen eksamen, så jeg måtte ringe 

til mine forældre og bede dem finde apparaterne 

frem, der havde ligget gemt i ni år. 

Eksamenen bød først på en summende 

lyd. Det var klassens projektor, der havde 

summet altid. Det var første gang, Thomas 

hørte den. Efter eksamenen beholdt han 

apparaterne på og gik en lang tur. Hørte menneskestemmer, 

fuglekvidder og bølgernes 

beroligende skvulpen på stranden. 

– Det var jo fantastisk. Intet mindre. og 

jeg måtte konstatere, at jeg var den eneste, 

der var blevet snydt i alle de år. Alle andre 

vidste jo godt, jeg ikke kunne høre. Dem snød 

jeg ikke. 

I øvrigt fik Thomas næsthøjeste karakter 

til eksamen som kvalitets- og måletekniker. 

– Jeg har aldrig fået så høj en karakter. 

Hverken før eller siden. Det var helt symbolsk, 

siger han. 

– Jeg brugte faktisk et par uger på at 

tænke det hele igennem. De ni år hvor jeg 

troede, jeg snød andre til at tro, jeg var ligesom 

dem. Enden på min tankerække blev at 

jeg var dybt taknemlig for at gå med høreapparater 

igen. 

Leveringsdygtig i kærlige spark bagi 

Med apparaterne i ørene skulle Thomas så 

finde sig et job. nu skulle han for første gang 

i mange år vise omverdenen, at han var hørehæmmet. 

– Det gik forbløffende godt. Jeg kom til 

samtale på Sonion, der laver komponenter til 

høreapparater og ja, de havde ingen problemer 

med mine apparater, så det blev til 11 

gode arbejdsår. 

– Jeg fandt ud af, at det er let at ændre og 

forbedre maskiner, det var sådan set mit arbejde 

hos Sonion. Men at ændre mennesker, 

lige meget hvem de er, ja, det er straks en anden 

udfordring, så min interesse for området 

blev til, at jeg uddannede mig som nLp-coach 

og kort efter jeg blev certificeret, blev jeg fyret 

på grund af nedskæringer. Det så jeg som 

et tegn på at jeg skulle skifte branche og gå 

selvstændig. 

– Jeg vidste, at jeg havde et segment på 

grund af mit handicap og at jeg kunne bruge 

mit handicap. To styrker i mit nye arbejdsliv. 

I dag arbejder han som coach, kursusleder 

og foredragsholder for blandt andet handicappede 

eller mennesker, der arbejder med 

handicappede. Eller sagt med hans egne ord 

og en latter: 

– Jeg giver folk et kærligt og inspirerende 

spark bagi. 

– Det første jeg ofte hører, er sætningen: 

”Det kan jeg ikke, fordi jeg er handicappet”. 

– ok, det kan godt være, at vi har nogen 

begrænsninger, men i stedet for at fokusere 

– Da jeg var ung smed jeg høreapparaterne for at være ligesom 

de andre. Men alle vidste, at jeg hørte dårligt, så jeg snød kun 

mig selv. I dag snyder jeg ingen. Jeg er åben omkring mit 

handicap og lever af det 


på dem, så fokuser på det, vi kan og lad det 

give os gejst, motivation. Sæt nogen mål, lær 

hvordan, du når dem og få indsigt i, hvad du i 

virkeligheden kan. 

Thomas giver et eksempel på en hørehæmmet 

kvinde, der aldrig kunne høre 

noget, når virksomheden holdt møder. Alle 

talte i munden på hinanden, så hun fandt på 

at smide en ”skriger” på bordet. En dims fra 

en spøg- og skæmtforretning, der larmer. og 

så blev der stille. og så talte kollegerne en ad 

gangen. og møderne blev mere koncentrerede. 

og alle fik mere ud af det. på grund af 

kvindens handicap og fordi hun tænkte kreativt. 

Blandet med humor. Ingen ville risikere, 

at den forfærdelige skriger kom på bordet. Så 

fra nu af blev der mødedisciplin. og ledelsen 

så, at de havde en medarbejder, der kunne 

tænke anderledes. 

HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010 5

6 


Hørehæmmede er gode lyttere 

Fra Thomas’ eget liv kommer eksemplet, der 

også gav ham mod på at være coach for ikkehandicappede. 

– Jeg sad på en larmende café med en 

veninde. Hun fortalte mig, om dengang hun 

selv blev selvstændig. Jeg skulle virkelig 

hænge ved hendes læber og koncentrere mig 

for at høre, hvad hun sagde. pludselig udbrød 

hun: ”Hvor er du god til at lytte”. Jeg indvendte, 

at jeg jo sådan set ikke kunne høre. 

Jo, sagde hun. Du hører virkelig, hvad jeg 

siger. Så det blev da et område, jeg vidste, jeg 

skulle udnytte, fordi jeg havde en styrke der. 

– på mit eget arbejde havde jeg også 

svært ved at høre alt til møder. Så jeg foreslog 

min chef, at jeg blev mødeleder og fordi 


– Kom ud af boksen. Vær åben omkring dit handicap 

og vend det til en fordel. For ofte er det 

sådan, at du skiller dig positivt ud på grund af 

dit handicap. Det har måske gjort dig bedre til 

nogen ting, som ikke-handicappede ikke er så 

gode til, siger Thomas Wibling 

mit handicap kræver én stemme ad gangen, 

så fik alle to minutter og ligesom hos kvinden 

med ”skrigeren”, så fik vi bedre mødedisciplin. 

Til alles fordel. og på grund af mit handicap. 

Et handicap, der så samtidig fik mig 

udnævnt til mødeleder. og det er lige præcis 

det, der er at vende en ulempe til en fordel 

– Eller som pigen i kørestolen, der er vant 

til at strukturere sin dag. Hun har sin rute med 

stolen, og alt ligger klar, når hun skal bruge 

det. Den struktur kan hun gøre til en fordel, 

når hun søger job. For struktur er en force. 

– og ja, for mange af os tager det den dobbelte 

tid at lave opgaverne. og vi bliver måske 

hurtigere trætte. Men sørg for at sætte et 

realistisk mål for din indsats. og gør det, du 

er allerbedst til, det som du måske tror er din 

ulempe. Så bliver du ikke så træt, for det er 

noget, du kan i forvejen og som du gør uden 

at bruge for megen energi, understreger han. 

vær åben – erkend usikkerhed 

Thomas byder en ekstra kop i det hyggelige 

og rummelige hus i Brøndby Strand og 

indrømmer en stor lidenskab. 

– Jeg har drukket kaffe siden jeg var fem 

år. Jo, altså. Med mælk i, da jeg var helt lille. 

Så i dag sælger jeg espressomaskiner med 

luksuskaffe, vil I ikke have en latte ? 

og mens maskinen brygger den velduftende 

og velsmagende nougatbrune væske 

fortæller Thomas om, da han skulle holde 

foredrag i Dværgeforeningen: 

– Jeg tænkte i bilen på vej derud på, hvordan 

jeg skulle sige goddag. om jeg skulle gå 

ned i deres højde. Jeg blev faktisk usikker på, 

hvordan jeg skulle håndtere situationen. Det 

slog mig, at sådan må andre også have det 

med os hørehæmmede. og så er der kun et 

at gøre: sæt dig i andres sted. og kom ud af 

boksen. Fortæl om dit handicap og afmystificer 

det. 

– Generelt siger jeg til mine foredrag eller 

samtaler med handicappede, at de skal finde 

de styrker, de rummer og fortælle, hvad de 

faktisk er gode til. også hvad de er gode til på 

grund af deres handicap. Ingen vil ansætte 

nogen for at gøre dig en tjeneste. Men alle 

har noget at byde på. Man skal bare lige 

finde ud af hvad det er. 

– Så grundlæggende handler det om at 

sige: hvad har mine begrænsninger gjort mig 

god til ? og hvad kan en eventuel arbejdsplads 

få ekstra ud af mit handicap ? 

Mens den sidste dråbe liflig latte fra Thomas 

kaffemaskine smelter på tungen, gør vi 

klar til at fotografere manden, som ikke bare 

gør, hvad han siger. Han lever osse af det. 

og han hjælper andre til at komme i samme 

situation som han selv er. vende sit handicap 

positivt og leve med det. og leve godt med det. 

fakta 

Læs mere om Thomas Wibling 

på hans hjemmeside: 

www.thomaswibling.dk

DeBat om pris 

på høreapparater AF IrEnE SCHArBAu 

skaDer Brugerne 

DE MAnGE rEkLAMEr oM 

GrATIS HørEAppArATEr 

SkADEr BruGErnES SAG, 

MEnEr HørEForEnInGEn. 

koMMunErnE HAr nu 

MELDT uD, AT DE vIL kEnDE 

DE FAkTISkE prISEr. BETA- 

LInG For HørEAppArATEr 

BurDE FLyTTES TIL rEGIonErnE. 

I slutningen af september gik kommunernes 

Landsforening ud med ny kritik af ordningen 

med, at kommunerne skal betale for 

borgernes høreapparater. næstformand i kL 

Erik Fabrin mener, at kommunerne betaler 

overpriser, når de skal betale 6.230 kroner 

for borgerne høreapparat, uanset om det er 

billigt eller dyrt. 

Han mener, at det er dobbelt så meget som 

kostprisen og vil selv indkøbe de høreapparater, 

borgerne får udleveret på private klinikker. 

Sagen understreger igen problemerne 

med, at kommunerne er involveret i betalingen 

for høreapparatbehandling, som Høreforeningen 

mener burde høre til under hospitalerne 

i regionerne. I dag er høreapparater 

fejlagtigt opfattet som et hjælpemiddel, og 

dermed ligger regningen hos kommunerne, 

selv om behandlingen foregår på hospitaler 

og klinikker med læger som ansvarlige. 

– vi kan godt forstå, at kommunerne føler 

sig dårligt stillet, når de ikke har indflydelse 

på omkostningerne. Deres opgave er at 

administrere betalingerne med midler fra 

statsskatterne som sundhedsydelse. Men de 

kan ikke se nogen steder, hvordan pengene 

bliver fordelt. når så betalingerne stiger mere 

end de midler, kommunerne har, er det klart, 

der bliver protesteret, siger Høreforeningens 

formand Søren Dalmark. 

Han frygter, at udviklingen og de mange 

protester vil betyde, at der kommer brugerbetaling 

på høreapparater. Det vil gå ud over 

de økomonisk svage borgere – ikke mindst 

dem med behov for avancerede apparater. 

– vi mener, det er skadeligt, når en så 

vigtig og ofte kompliceret opgave som at 

behandle høretab ender med at blive opfattet 

som en forbrugsting, siger landsformanden. 

Han hentyder blandt andet til de mange 

reklamer, som i øjeblikket køres i aviser, 

blade og på Tv, som lover gratis høreapparater. 

Antallet af borgere, som har skaffet sig 

høreapparat gennem private forhandlere 

er steget voldsomt de senere år, og udgør 

nu mere end halvdelen af udleveringerne af 

høreapparater. 

– Men de mange reklamer er med til at 

forarge politikere og almindelige danske 

borgere. De ved godt, at helsidesannoncerne 

betales af høje priser på apparaterne. Men 

annoncerne er ikke med til at forklare, hvad 

høretab er, eller hvordan det skal behandles 

– de slår kun på, at høreapparater er en vare, 

som kan købes som alt andet, siger Søren 

Dalmark. 

Han mener, at det rammer opfattelsen af 

de hørehæmmede som en forkælet befolkningsgruppe, 

som bare kan få. 

– Men det er de jo bestemt ikke, ligesom 

man heller ikke er forkælet, hvis man får 

hjælp til at gå – med en ny hofte. Høreproblemer 

skal afhjælpes for at undgå de negative 

følger som f.eks. udstødelse af arbejdsmarkedet 

og social isolation. vi ønsker en mere 

lødig annoncering og en ny ordning – for den 

nuværende dur ikke. Det er en kabale, som 

aldrig går op, siger han. 

Hos kommunernes Landsforening meddeler 

Erik Fabrin, at han nu vil søge dispensation 

hos Ingenrigs- og Sundhedsministeriet 

vedrørende indkøb af høreapparater – og det 

tydeliggør problematikken – for tilskuddet til 

høreapparater hører p.t., og i øvrigt helt fejlagtigt, 

under Socialministeriet! 

Hvis høreapparaterne kom under regionerne, 

ville 98 kommunerne ikke skulle 

administrere betaling til, at borgerne overhovedet 

må tildeles høreapparater. 

Høreforeningen har lavet en plan til en ny 

og sammenhængene høreomsorg, der kan læses 

på vores hjemmeside hoereforeningen.dk 

korT nyT 


8 

FInD vEJ 

Din guide 

Til en 

beDre 

hørelse 

AF JournALIST MErETE røMEr EnGEL 

iLLusTRATiOn SISSE BLAy 

når Du Får BruG For DIT FørSTE HørEAppArAT, kAn vEJEn 

GEnnEM SySTEMET GoDT vIrkE LIDT uovErSkuELIG. MED 

DEnnE LILLE GuIDE ForSøGEr vI AT LETTE ovErBLIkkET. 

HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010

1. Hos ørelægen 

Bestil tid hos en ørelæge. Han tager en høreprøve 

og spørger dig, i hvilke situationer du 

oplever at have nedsat hørelse. Bed om at 

få din hørekurve og eventuelt andre papirer 

med dig og saml alle dine ting angående hørelsen 

i en lille mappe. 

2. valget mellem offentlig eller privat høreklinik 

Hvis ørelægen konstaterer et høretab, skal 

du foretage et væsentligt valg – nemlig om 

du skal vælge en offentlig eller en privat 

høreklinik. Bed om betænkningstid, hvis du 

ikke er klar til at træffe valget: 

Offentlig: 

– Den første mulighed er at blive henvist til 

en offentlig høreklinik, der som oftest ligger 

på et hospital. Her vil det udstyr, du får, være 

gratis, ligegyldigt hvor dyrt det måtte være. 

Der er meget forskellige ventetider. Du kan 

let tjekke de aktuelle ventetider på www.venteinfo.dk 

Du kan finde en liste med adresser 

og telefonnumre på offentlige høreklinikker 

på www.hoereforeningen.dk Du kan også 

blot bede ørelægen om at sende besked om 

dit høretab til den nærmeste offentlige høreklinik, 

så får du en indkaldelse. 

privat: 

– Den anden mulighed er at gå til en privat 

høreklinik. nogle ørelæger vil også tilbyde en 

snak med en konsulent, som sælger et vist 

sortiment af høreapparater, og andre ørelæger 

sælger selv høreapparater. 

Disse private muligheder kan være helt 

uden ventetid, men de kan også komme til 

at koste dig penge. Selv om du kan bruge det 

offentlige tilskud på p.t. 6.230 kr. pr. høreapparat 

hos en godkendt privat forhandler, kan 

du risikere, at det apparat, du har brug for, 

koster mere end tilskuddet – og så må du 

selv betale det resterende beløb. 

3. Forbered dig før besøget på høreklinikken 

Hvad enten du vælger en offentlig eller en 

privat høreklinik, er det meget vigtigt, at du 

forbereder dig godt inden besøget på høreklinikken, 

og at du overvejer at tage en ledsager 

med. (Læs mere om det i artiklen i dette 

tema ”Forbered dig og tag en ven med”.) 

4. på høreklinikken 

Giv dig god tid, fortæl om dine behov, som du 

har forberedt og gentag gerne dine spørgsmål, 

hvis du ikke helt forstår audiologens 

svar på dem. Husk på, at det er audiologens 

fagområde, mens det er et helt nyt område 

for dig. Skriv eventuelt nogle af svarene ned. 

5. indstilling og instruktion 

når du kort tid efter dit besøg på høreklinikken 

kan hente dit høreapparat, skal det indstilles, 

og du skal instrueres i at bruge det. 

prøv selv, mens du er på høreklinikken, og 

bed om en manual, hvis du ikke automatisk 

får en udleveret. 

Husk – du kan altid komme tilbage til høreklinikken, 

hvis apparatet ikke fungerer 

tilfredsstillende. Det skal ofte indstilles et 

par gange, og ventetiderne er ikke lange, når 

du først er inde i systemet hverken i det offentlige 

eller det private. 

6. kurser og andre tilbud 

Synes du efterfølgende ikke, at dit høreapparat 

helt giver dig den hjælp i hverdagen, 

som du havde forventet, eller har du behov 

for kurser og undervisning i brug af dit høreapparat 

og diverse hjælpemidler, så tøv ikke 

med at kontakte det nærmeste kommunikationscenter/høreinstitut/specialundervisningscenter. 

Tilbuddet gælder for alle, hvad enten man 

har fået sit høreapparat gennem en offentlig 

eller en privat høreklinik. Er du erhvervsaktiv, 

findes der desuden rundt i landet nogle 

enkelte specialkonsulenter, som kan rådgive 

dig. De er ofte tilknyttet høreinstitutterne/ 

kommunikationscentrene/specialundrvisningscentrene. 

Du kan finde en liste med 

adresser og telefonnumre på www.hoereforeningen.dk 

Her kan du også finde rn oversigt 

over de kursus-tilbud, som Høreforeningen 

har til sine medlemmer. 

7. Tilbud i forbindelse med arbejdspladsen 

Er du på arbejdsmarkedet og medlem af en 

A-kasse, er det den statslige del af jobcentrene, 

der bevilger fx løntilskud, tolkebistand, 

hjælpemidler osv. Er du ikke i A-kasse, er det 

den kommunale del af jobcentret, der tager 

sig af disse ting. 

Du skal have fat i de såkaldte nøglepersoner. 

Gå ind på www.hoereforeningen.dk og søg på 

ordet ”nøglepersoner”, så får du en liste med 

kontaktoplysninger. Du kan evt. også bede 

dit lokale høreinstitut/kommunikationscenter/specialundervisningscenter 

om at hjælpe 

med denne kontakt. 

8. Højskolekurser og andet 

Castberggård i østjylland har mange gode 

både tilbud til hørehæmmede og deres familier 

– bl.a. det meget roste kursus ”Bevar dit 

arbejde”, som også foregår i københavn. Gå 

ind på www.cbg.dk 

9. netværkstilbud 

Høreforeningen har stor succes med at 

skabe netværksgrupper. Det kan være 4-5 

hørehæmmede, der alle er på arbejdsmarkedet 

og har brug for at udveksle erfaringer om 

dagligdagen med et handicap. 

Eller det kan være hørehæmmede unge 

eller ældre, der bor tæt på hinanden, og kan 

have glæde og udbytte af at mødes engang 

imellem. vil du høre nærmere om netværksgrupperne, 

så kontakt Høreforeningen og 

spørg efter Joan klindt Johansen eller Ane 

Schneidermann. 

10. Lokalafdelingen af din høreforening 

undersøg desuden hvilke tilbud din lokalafdeling 

af Høreforeningen har. Der kan være 

rådgivning og spændende foredrag om høretab 

tæt på din bopæl. 

FInD vEJ 


10 

FInD vEJ 

Inger Larsen giver gode råd som 

erfaren bruger til, hvad man skal 

huske, når man skal have høreapparater 

for første gang. 

HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010

Den erfarne 

høreapparatbruger 

”ForBErED DIG oG TAG En vEn MED” InGEr LArSEn HAr SELv 

HAFT HørEAppArATEr I 18 år oG eR FRiviLLig RåDgiveR I En 

AF HørEForEnInGEnS LokALAFDELInGEr. Hun DeLeR geRne 

uD AF sine eRFARingeR TIL nyE HørEAppArATBruGErE. 


FOTO IAn Broo 

Inger Larsens lille lejlighed i Søborg ved københavn 

er spækket med litteratur og lydbøger og 

midt på gulvet i stuen står en motionscykel. Hun 

er 74 år og aktiv både i Høreforeningen, i den 

lokale litteraturklub og i fitnesscentret. Hun har 

valgt ikke at isolere sig på trods af sit hørehandicap. 

I stedet har hun fået de allerbedste høreapparater 

og ikke mindst besluttet sig for at samarbejde 

med apparaterne, som hun udtrykker det. 

– Det koster et stykke arbejde at få høreapparater. 

Du sætter dem ikke bare i og hører, som da 

du var ung. Du skal arbejde med det, ler Inger. 

Hun forklarer, at det især er i starten, det kræver 

stor koncentration at få noget godt ud af sine 

nye apparater. 

– Det er ikke så let som at tage et par briller 

på. Du skal koncentrere dig om at lytte, og hjernen 

skal vende sig til de nye apparater. Men så 

kan de også blive en rigtig stor hjælp, siger hun. 

Forberedelse med noter 

Men inden samarbejdet med de nye høreapparater 

kan begynde, skal man lige have anskaffet 

sig de apparater, der passer til ens hørenedsættelse 

og liv i det hele taget. også her har Inger 

Larsen nogle erfaringer at øse af. 

– Det er helt afgørende, at du forbereder dig, 

inden du tager på høreklinikken for at få høreapparater, 

ja faktisk også gerne inden du tager det 

allerførste skridt og går til ørelægen, siger Inger 

Larsen. 

Forberedelse betyder for Inger at sætte sig ned, 

tænke sin dagligdag grundigt igennem og notere 

ned i hvilke situationer, det kniber med hørelsen. 

– kan du fx høre dørklokken, telefonen, hvad 

ekspedienten siger i forretningen osv.? Det er 

vigtigt at få noteret ned, siger Inger. 

Derudover er det selvfølgelig også væsentligt 

at notere, hvad man prioriterer og holder af i sit liv. 

– Det er meget vigtigt at overveje, om du vil 

have telespole eller ej. De allermindste høreapparater 

kan også fås med telespoleprogram, men 

man skal ofte selv bede om at få det tilsluttet. 

Telespole giver mulighed for meget bedre lyd til 

foredrag, i teatre, i kirker osv.– alle steder, hvor 

der findes et teleslyngeanlæg. Det er endda 

også muligt at anvende telespolen derhjemme, 

så fjernsynet kraftige lydstyrke ikke generer naboer 

eller den øvrige familie, siger Inger. 

Hun mener, det er væsentligt at få disse overvejelser 

noteret ned og medbringe notaterne på 

høreklinikken og hos ørelægen. 

– Den høretest, der bliver lavet ,er naturligvis 

med til at afgøre, hvilken type høreapparater, du 

har brug for, men det er meget væsentligt, at de 

andre ting fra ens dagligdag og liv i det hele taget 

også bliver taget i betragtning, siger hun. 

Offentlig eller privat 

Til forberedelsen hører også at beslutte sig til, 

om man vil have sine høreapparater gennem en 

offentlig eller en privat høreklinik. 

I dag tilbyder en del ørelæger også salg af høreapparater 

som en del af deres forretning, hvilket 

ikke var tilfældet tidligere. 

Derfor vil man allerede hos ørelægen blive 

spurgt, om man ønsker at købe apparaterne 

privat med tilskud eller at få dem gennem det 

offentlige. 

– Jeg anbefaler altid det offentlige. Det kan 

godt være, man skal vente temmelig længe, men 

jeg oplever, at man er mere sikker på en grundig 

behandling. Desuden risikerer man heller ikke at 

komme af med en masse penge ud over tilskuddet. 

Men det er min helt private opfattelse, siger Inger. 

Hun vil gerne understrege, at hun generelt synes 

ørelægerne gør et godt stykke arbejde. 

Hun bryder sig bare ikke om, at man blander 

undersøgelse og salg af høreapparater sammen, 

som det er tilfældet mange steder i dag. 

– Jeg kan godt lide, at tingene er adskilt. At 

ørelægerne laver de undersøgelser, som de er 

gode til, og at de offentlige høreklinikker tager 

sig af valg af apparat og tilpasning, som de er 

specialister i, siger hun. 

To ekstra ører 

Det sidste råd fra den erfarne høreapparatbruger 

til førstegangsbrugeren går på at tage en ven 

eller frivillig bisidder med til de forskellige undersøgelser. 

– Det giver en stor tryghed at have en person 

med. I en undersøgelsessituation går tingene 

stærkt, man er måske lidt anspændt og har i sagens 

natur svært ved at høre alt, hvad der bliver 

sagt. I den situation kan det være svært at huske 

at få stillet de rigtige spørgsmål, siger Inger. 

Hun henviser til, at hvis man ikke selv har en 

ven eller et familiemedlem, som har mulighed for 

at tage med, kan man få en bisidder ved at henvende 

sig til Høreforeningen. 

De 3 råd fra den erfarne 

bruger var altså: 

FInD vEJ 

– Forbered dig godt inden undersøgelsen 

– Tag en ven eller bisidder med 

– Samarbejd med dine nye høreapparater 


12 

FInD vEJ 

Den professionelle hjælper: 

Drop 

BeskeDenheDen 

– brug os 

MAIkEn HAnSEn Er koor- 

DInATor AF HørEoMråDET 

på CEnTEr For SpECIALun- 

DErvISnInG For vokSnE I 

køBEnHAvn. Hun opFor- 

DrEr HørEHæMMEDE TIL 

IkkE AT værE For TILBAGE- 

HoLDEnDE. 

Maiken Hansen tager imod i de hyggelige 

lokaler hos Center for Specialundervisning 

for voksne (CSv) lige i starten af Amager. 

Centret betegnes i folkemunde ofte bare som 

”i Frankrigsgade”, da brugere kan have svært 

ved at huske den lange betegnelse og relatere 

til ordet ”specialundervisning”. 

– på høreområdet fungerer CSv som kommunikationscenter 

eller høreinstitut. når CSv 

hedder noget med ”specialundervisning”, 

skyldes det, at man på en del andre handicapområder 

løser specialundervisningsopgaver, 

forklarer koordinator på høreområdet, 

Maiken Hansen. 

Hun vil meget gerne slå et slag for, at folk, 

der får høreapparater og ikke rigtig bliver 



iLLusTRATiOn SISSE BLAy 

glade for dem, bruger CSv eller det kommunikationscenter/høreinstitut, 

som de hører til. 

– Dem, der har et stort høretab, bliver 

automatisk henvist til os, men dem med de 

mindre høretab bruger os sjældent, og det er 

ærgerligt. vi kan nemlig med små midler gøre 

hverdagen lettere for mange, siger Maiken 

Hansen. 

kom direkte til os 

Det handler ikke om, at CSv har for lidt at 

lave. nej, det handler simpelthen om, at tingene 

er nemmere at rette fra starten, og at 

man ikke behøver være beskeden. For det er 

ifølge Maiken Hansen faktisk mere rentabelt 

for samfundet at få høreapparater og hjælpemidler 

til at fungere optimalt fra starten. 

– Hvis man nu fx har været vant til at 

bruge sin mobiltelefon meget, så skal det jo 

også fungere, selvom man har fået høreapparat. 

Den slags kan vi hjælpe til med og 

gør det meget gerne, siger koordinatoren på 

høreområdet i CSv. 

Hun forstår godt, at man efter at have 

været igennem ørelæge og høreklinik ofte 

ikke orker flere instanser. Derfor opfordrer 

hun hørehæmmede til at gå direkte til det 

nærmeste høreinstitut, kommunikationscenter 

eller specialundervisningscenter, som 

alle indeholder de samme muligheder for hørehæmmede, 

men af historiske grunde har 

forskellige navne. 

– nogle steder skal man henvises af kommunen, 

men orker man ikke at finde frem til 

den person i kommunen, der arbejder med 

området, så kom direkte til os. vi ved, hvor 

man skal henvende sig for at få den fornødne 

hjælp, siger Maiken Hansen. 

Hvis man er nødt til at slukke 

vi kender alle sammen folk, der har lagt høreapparaterne 

i skuffen og opgivet at bruge 

dem. Det er faktisk den ærgerligste udgift 

for et samfund at betale for en teknologi, der 

ligger i en skuffe og ikke glæder nogen. Men 

der findes også en hel del hørehæmmede, 

som slukker for deres høreapparater en stor 

del af tiden. 

– De slukker typisk, fordi der er for meget 

larm, og de ikke synes, de får noget konstruktivt 

ud af at have apparaterne tændt. 

Men vi skal helst ikke nå det punkt, hvor 

man slukker i halvdelen af tiden, så må vi 

hjælpe med at finde andre veje, siger Maiken 

Hansen. 

Hun vil desuden gerne opfordre til, at man 

tager alle sine papirer med, når man første 

gang kommer til CSv eller et høreinstitut/ 

kommunikationscenter. Det drejer sig bl.a. 

om en hørekurve, der viser, hvordan ens hørenedsættelse 

ser ud. 

– Det er kun hvis folk, bliver henvist hertil, 

vi får overført deres papirer fra fx audiologen. 

Mit råd er derfor, lav en mappe fra starten, 

saml alle dine papirer og tag dem med rundt. 

Det gør det hele meget nemmere, siger koordinatoren 

på høreområdet.

Life fra Siemens forener god hørelse med god stil. 

Life indeholder tre klare fordele for dig: 

• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. 

• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. 

• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Life til din hverdag. 

Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse. 

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af 

en ene ste decibel af 

”Jeg elsker din stil”?

14 

AuDIoLoGI 

auDiologi 

– før, nu og i 

fremtiDen 


AF BIrGITTE vAnGE 

FOTOs ALEx TrAn 

ET MErE HøJLyDT SAMFunD, TEknISk BEDrE HørEAppArA- 

TEr oG nyE AkTørEr I HørEoMSorGEn HAr SænkET vorES 

TærSkEL For, Hvornår HørEnEDSæTTELSE opLEvES SoM 

ET proBLEM, oG DEr LAnGES FLErE oG FLErE HørEAppA- 

rATEr ovEr DISkEn. BLiveR FRemTiDens HøReAppARAT 

en smART HøRe-pC meD RADiO, musik Og inTeRneTOp- 

kOBLing? LEDEnDE ovErLæGE HEnrIk Bo pouLSEn, HørE- 

kLInIkkEn I oDEnSE, kIGGEr BåDE FrEM oG TILBAGE I DEn- 

nE SAMTALE oM uDvIkLInGEn InDEnFor HørEoMSorGEn.

Indgangen til Høreklinikken på 

odense universitetshospital ligger 

på 3. sal i den røde murstensbygning 

fra dengang hospitalet hed 

odense Sygehus. I venterummet 

med grønne og rosa bøgetræsstole 

venter mennesker i alle aldre 

på konsultation hos afdelingens læger, 

audiologiassistenter, ototeknikere 

og hørepædagog. En lang gang 

med kontorer og undersøgelsesrum 

strækker sig til begge 

sider. Her foretages både 

almindelige høreprøver, rutinemæssig 

undersøgelse af nyfødte 

og avancerede undersøgelser 

af hjernens lydforarbejdning. 

Henrik Bo poulsen har arbejdet på den 

fynske Høreklinnik siden 1998 og været 

ledende overlæge i seks år. Han arbejdede 

som speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme 

i mange år, inden han fik interesse for 

medicinsk Audiologi: behandling af hørelidelser 

med høreapparat og anden ikke-kirurgisk 

behandling. 

Hvordan har Audiologien ændret sig, siden 

du begyndte i faget? 

– Der er blevet flere hørehandicappede, så 

der i dag er ca. 300.000 høreapparatbrugere 

i Danmark. vi kan gøre mere for de lette høretab 

end før, og det er positivt. Det er typisk 

patienter, der godt kan kommunikere i rolige 

omgivelser, men så snart der er baggrundsstøj, 

har de problemer. vi kan hjælpe dem 

med de nye typer høreapparater. 

vi kan også tilbyde Cochlear Implant, hvor 

der indopereres elektroder i øresneglen, så 

også svært hørehæmmede eller døve kan få 

en forbedret hørelse. 

Men samtidig med at vi kan tilbyde behandling 

til flere, har folk også fået et større 

lyttebehov. Der er tit baggrundsstøj i vores 

kontorlandskaber og forretninger. og hvis 

der ikke er det, sætter vi selv musik på i baggrunden. 

vi skal hele tiden skal have noget i 

ørerne. Så der er tit vanskelige lytteforhold. 

grønland 

Ét af undersøgelseslokalerne i Høreklinikken 

hedder ”Grønland”, og de lange gange prydes 

af kunst og kort fra dén del af rigsfællesskabet. 

Den audiologiske betjening af Grønland 

sker fra klinikken i odense, og Henrik Bo 

poulsen eller hans overlægekolleger tager 

hver sommer på 5 ugers konsulentrejse 

nordpå. 

– når vi undersøger hørelsen hos patienter 

på Grønland, er der nogen, der har et 

svært høretab. Men tit har de ikke behov for 

høreapparat. Der er mere stilhed på Grønland. 

og de lokale kender hinanden, så de 

ved at petreus, han har svært ved at høre, så 

du skal tale lige til ham. Så petreus oplever 

det ikke som et handicap. 

Du kan ikke ud fra en høreprøve afgøre, 

om folk har behov for et høreapparat. Det afhænger 

af den enkeltes hele situation. 

Før var høreomsorg mest en sag for læger; 

nu er der kommet andre aktører til? 

– Ja. Før år 2000 var kapaciteten på de offentlige 

høreklinikker ikke stor nok, og ventetiden 

var flere år. Derfor lavede man den 

offentlige tilskudsordning til høreapparater. 

nu er der dels nogle praktiserende ørelæger, 

som også udleverer høreapparater. og der 

er audiologiassistenter, som har nedsat sig 

som ”godkendte private udbydere”, d.v.s. de 

må udlevere høreapparater med offentligt 

tilskud efter henvisning fra en ørelæge. 

Hvad skal lægerne egentlig i den her branche? 

kan en audiologiassistent ikke bare 

lave høreprøven og udlevere høreapparaterne? 

– Et hørehandicap er tegn på en defekt, en 

sansesygdom. og vi læger skal finde ud af, 

hvad patienterne fejler og om de f.eks. kan 

hjælpes med en operation. Hvis du får en 

lammelse og ikke kan bruge den ene arm, så 

går du heller ikke bare til bandagisten og får 

en slynge til at bære armen i. Man skal finde 

ud af, hvad årsagen er. Et høreapparat er en 

behandling, og ørelæger bør have ansvaret 

for behandlingen og følge op på den. 

Audiologer 

Er det nemt nok at få læger til at blive medicinske 

audiologer? 

– Ikke i øjeblikket, men jeg tror, det lysner. nu 

uddannes der flere speciallæger, så om få år 

kommer der flere læger ind i høreomsorgen. 

Jeg mener fortsat, der skal være lægeligt 

ledede klinikker, men måske skal de støtte 

sig mere til de nye universitetsuddannede 

audiologer fra Syddansk universitet 

Siden 2005 har Syddansk universitet tilbudt 

en universitets uddannelse (bachelor eller 

kandidat) indenfor audiologi, med et højt 

teoretisk og teknisk indhold. Denne nye faggruppe 

vil både kunne arbejde i Høreklinikker, 

men også med forskning eller udvikling i 

høreapparatindustrien. 

Hvad tror du, der kommer til at ske i Audiologien 

de næste 10 år? 

– vi kommer til at forfine vores behandling 

og teknologien vil udvikle sig. 

Jeg tror også, at brugerbetaling kan 

komme på tale. Der er nogen, der sammenligner 

høreapparater med briller. Dem er vi 

opdraget til at betale. Det synspunkt er jeg 

overhovedet ikke enig i. Briller opfattes som 

et modepræget forbrugsgode snarere end et 

handicaphjælpemiddel. Derimod er der stadig 

en fordom i forhold til at gå med høreappa- 

AuDIoLoGI 


16 

AuDIoLoGI 

rat, mens folk gladeligt går med headset til 

mobiltelefon eller ørepropper til deres musikafspiller. 

Men ligesom en mobiltelefon er 

blevet til et helt kommunikationscenter, kan 

man gøre høreapparater til en Høre-pC med 

internetopkobling, musik og forstærkning, 

så brugeren faktisk ”hører” bedre end en normalthørende. 

Så kan høreapparatet pludselig 

blive smart at gå med. 

Jeg tror, vi i fremtiden vil opleve en glidende 

overgang fra afhjælpning af handicap 

til kommunikationsudstyr. 

Henrik Bo Poulsen er ikke enig i, at høreapparater skal 

opfattes som briller med brugerbetaling: 

– Et høreapparat er en behandling, og ørelæger bør 

have ansvaret for behandlingen og følge op på den, 

siger han. 


når medierne skriver om sygehusenes høreklinikker, 

handler det tit om ventetid. Hvordan 

går det egentlig med den…? 

– Den gennemsnitlige ventetid er faldet fra 

over to år til ét år. Men vi tager selvfølgelig 

hensyn til problemstillingen, så børn og patienter 

med mere akutte problemer kommer 

hurtigere til. 

vi har både udvidet Høreklinikkens kapacitet 

med flere læger, audiologiassistenter 

og sekretærer, så vi nu er 30 ansatte. og så 

har regionen indgået aftale med to private 

forhandlere om udlevering af høreapparater 

med offentligt tilskud. Begge dele har mindsket 

ventetiden. 

vi er lidt ærgerlige over, at der skrives så 

meget om ventetider i de offentlige høreklinikker. 

Det er forståeligt, at folk, der må 

vente, nogen gange bliver desperate og går 

til medierne med deres kritik. De tilfredse 

patienter sender gerne en mail, men vi ville 

faktisk hellere have, at de gik til pressen, og 

vi fik kritikken i en mail. 

fakta 

hvad er audiologi? 

Audiologi (af audire (latin): at høre 

og logos (græsk): læren om) betyder 

læren om hørelsen (og dens sygdomme). 

Medicinsk audiologi er det fagområde 

under øre, næse, halssygdommene, 

som undersøger 

høreproblemer og behandler med 

høreapparater. 

fagfolk i audiologien 

Medicinske audiologer – speciallæger 

i øre, næse, halssygdomme 

med særlig uddannelse indenfor behandling 

af hørehandicap med ikkekirurgiske 

metoder (høreapparat). 

Audiologiassistenter – uddannes 

på de tekniske skoler. De foretager 

høreundersøgelser, tilpasser høreapparater 

og instruerer i høreapparatbehandling. 

Ototeknikere – tager aftryk til ørepropper, 

opbygger høreapperater af 

delkomponenter i en skal, der passer 

til den enkelte patient. 

Hørepædagoger – yder pædagogisk 

rådgivning vedrørende hørehandicap 

(Tekniske) Audiologer – en ny faggruppe, 

som er universitetsuddannede 

med særlige viden indenfor 

hørefysiologi og tekniske forhold 

omkring hørelse. Uddannelsen tager 

25 år og foregår indtil videre kun på 

Syddansk Universitet i Odense.

Få lyden fra tv’et direkte 

ind i dit høreapparat 

Et høreapparat med en stærk trådløs forbindelse til dit tv 

Hvem har lyst til at vælge mellem at se tv alene eller føle, at man forstyrrer andre, 

fordi der er skruet for højt op for lyden? Med et trådløst ReSound Alera høreapparat, 

behøver du ikke at vælge. 

Hvis du kobler dit trådløse ReSound Alera høreapparat sammen med en ReSound 

Unite tv-streamer, kan du - ligesom alle andre - høre et stærkt og klart tv signal, 

samtidig med at du deltager i samtaler og er bevidst om lydene omkring dig. 

ReSound Unite tv-streamer sender krystalklar stereolyd fra dit tv - men kan f.eks. også 

kobles til din computer, dit stereoanlæg og din radio. Du skal ikke bære andet end dit 

høreapparat, ligesom der heller ikke er brug for kabler eller ledninger. Men det bedste 

af det hele er måske rækkevidden på syv m. Hvilket betyder, at du kan bevæge dig frit 

omkring i rummet. - Og hvis du forlader rummet med tv’et genoprettes forbindelsen 

automatisk, hvis du vender tilbage indenfor 5 min. 

Læs mere på www.gnresound.dk eller kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22 

for en brochure. 

ReSound Unite tv-streamer

18 

TEkSTEr på Tv 

hvorfor 

er det så 

svært med de 

unDertekster? 

HørELSEn Er TAGET på BESøG HoS Tv 2/Fyn, SoM Er En 

AF DE 8 rEGIonALSTATIonEr runDT I LAnDET, DEr SIDEn 

1. okToBEr HAr TEkSTET nyHEDErnE kL. 19.30. 

Hvorfor sætter man egentlig ikke bare en 

ekstra mikrofon til studieværten og fører 

stikket direkte over til talegenkendelsesmaskinen, 

så vi får en fejlfri tekst nederst på 

tv-skærmen hjemme i stuerne? 

– Så let er det desværre ikke, ler Tina 

kajberg Jensen og forklarer, at dels skal alle 

speaks kortes ned for, at teksten kan nå at 

komme med nogenlunde samtidig med talen, 

og dels skal seerne også kunne følge med 

i, hvad både reporteren og de interviewede 

siger. Så det er temmelig komplekst. 



FOTO ALEx TrAn 

Tina kajberg Jensen er respeaker, assisterende 

producer og ansvarlig for den praktiske 

del af den nye tekstning på Tv 2/Fyns 

nyheder kl. 19.30. og det er ikke bare Tv 2/ 

Fyn men samtlige 8 regionale Tv 2-stationer, 

der ifølge public service kontrakten har skullet 

levere tekster under nyhederne siden 1. 

oktober. 

Men hvad sker der egentlig i praksis, når 

en live-udsendelse bliver tekstet? Hvorfor 

var det fx så svært at få de rigtige navne på, 

da prinsesse Isabella skulle døbes? og hvor- 

for optræder den lille sydfynske by vester 

Hæsinge pludselige midt i en historie, der 

foregår et helt andet sted? Hørelsen er taget 

på besøg hos Tv 2/Fyns tre nye respeakere. 

Det er dem, der sidder hver aften kl. 19.30 

og serverer nyhederne i en kortere form til 

talegenkendelsesmaskinen, som så spytter 

teksterne ud hjemme på vores tv-skærme. 

split-attention 

respeakernes job minder lidt om de simultantolke, 

der sidder i Fn og skal oversætte

live fra fx engelsk til ghanesisk. Her foregår 

det hele godt nok på dansk, men respeakeren 

skal live korte ordlyden i nyhederne ned 

til måske 3/4 og sige ordene til talegenkendelsesmaskinen, 

imens han lytter til det næste, 

der bliver sagt. Det kaldes på fagsprog 

split-attention. Altså, at man deler sin opmærksomhed, 

så man taler og lytter videre 

på samme tid. Det er bl.a. den færdighed, de 

tre nye respeakere er ved at lære. 

– Det er ikke alle, der kan lære det, så vi 

lavede en lille prøve ved ansættelsessam- 

talen, for at få en fornemmelse af, hvem der 

kunne, forklarer Tina kajberg Jensen. 

For både Tina selv og Svend Erik Hansen 

er det en helt ny disciplin at skulle respeake, 

men de kan heldigvis støtte sig til nina 

Sigmund, som er den tredje i teamet og en 

garvet respeaker fra Tv 2´s hovedafdeling på 

kvægtorvet. 

– Der er selvfølgelig nogle fif som fx at 

lave korte sætning. Men det meste er træning, 

træning og træning, siger den erfarne 

respeaker. 

At tale tekster ind på TV er en særlig disciplin, 

som kræver klart sprog til talegenkendelsesmaskinen. 

Respeakeren indtaler alt, der 

bliver sagt på TV til computeren. Nu også på 

TV2's regionalprogrammer. 

volapyk i de kongelige navne 

Træningen handler både om, at respeakerne 

selv bliver bedre til at redigere talen ned til 

det væsentligste, men den handler også om, 

at optimere deres såkaldte ”profil” i talegenkendelsesmaskinen. 

Den skal nemlig lære 

den enkelte respeakers stemme at kende, 

ligesom den skal kende alle ordene i forvejen. 

Hvis maskinen hører et ord, som den ikke 

har i sit lager, kan den ikke skabe et nyt ord, 

men vil i stedet skrive et ord, der ligner, i underteksterne. 

Lidt ligesom når man sms´er, 

og telefonen leder efter et ord. Derfor er det 

svært ved de kongelige barnedåber. 

– vi prøver selvfølgelig at lægge de navne 

ind, som vi regner for sandsynlige, men vi 

gætter jo ikke altid rigtigt. Derfor kan det ske, 

at navnet bliver det rene volapyk i underteksten, 

og det er smadder ærgerligt, siger nina 

Sigmund. 

Hun håber på, at det til tvillingernes 

barnedåb bliver muligt at få navnene på 

forhånd. Men under alle omstændigheder 

glæder hun sig til at skulle speake til den 

dobbelte barnedåb. 

Alene på jobbet 

vi går op i det kontor, hvor respeakerne sidder 

med deres computere. I alt hører der tre 



20 


computere og en tv-skærm til jobbet. Men 

under selve nyhedsudsendelsen bruger de 

hovedsageligt den ene computer. De andre 

er dels til mails og dels til at se færdige indslag 

på, som man kan nå at respeake, inden 

nyhederne går i luften 19.30. De regionale 

nyheder slutter nemlig i hele landet med en 

historie på ca. 10 minutter, som er produceret 

i forvejen, og som man derfor ikke behøver 

at tekste live. 

– Det er nødvendigt, for hvor de inde på 

kvægtorvet altid er to respeakere på arbejde 

samtidig, som skiftes til at være på i seks 

minutter ad gangen, så vil vi kun være én på 

arbejde hver aften her på Tv 2/Fyn, siger Tina 

kajberg Jensen. 

på spørgsmålet hvorfor? Svarer hun, at 

det er et spørgsmål om Tv2/Fyns prioritering 

af ressourcerne. 

programmerne lærer 

Både Svend Erik Hansen, der har arbejdet 

med døve hele sit liv, Tina kajberg Jensen, 

der også er assisterende producer på Tv2- 

Fyn og nina Sigmund, der ud over at respeake 

på kvægtovet også er freelancejournalist, 

glæder sig meget til at betjene seerne med 

tekster. Men det er ikke nogen loppetjans, de 

har fået. 

respeakerne møder halvanden time før 

udsendelsen går i luften. De skal læse manuskripter 

igennem, så de ved, hvad historierne 

overordnet handler om. De skal desuden 


Respeakernes job minder lidt 

om de simultantolke, der sidder 

i FN og skal oversætte live fra fx 

engelsk til ghanesisk. 

indtale særlige ord, som man må forvente, at 

maskinen ikke kender i forvejen fx nogle fynske 

stednavne og lokalpolitikere, som måske 

ikke er så kendte, at de er lagt ind fra starten . 

og endelig skal de respeake den historie, som 

er produceret forud. Efter den halve times 

live-nyheder 19.30, skal de så gennemlytte 

og –læse udsendelsen og rette de fejl. 

– Det er en meget vigtig proces, for det er 

bl.a. her vores profiler kan forbedres, forklarer 

Tina kajberg Jensen. 

Tålmodighed og kvalitet 

De tre respeakere vil gerne forberede seerne 

på, at teksterne ikke kan undgå at være 

behæftet med en del fejl her i efteråret. og vil 

også være tilfældet på de øvrige 7 regionalstationer 

rundt i hele landet, for arbejdsbetingelserne 

og udstyret svarer til Tv 2/Fyns. 

– vi gør, hvad vi kan, men det tager omkring 

70 speakertimer, før en profil er rigtig 

god, så vi beder om lidt tålmodighed, siger 

Tina kajberg Jensen. 

Skulle man nu være lidt kritisk, kunne 

man jo mene, at det altsammen er et spørgsmål 

om prioritering fra Tv 2/Fyns og de andre 

regioners side. Mere forudgående træning 

og flere ressourcer til den daglige drift, ville 

naturligvis give en bedre kvalitet i tekstningen. 

Men samtidig er det jo positivt, at der nu 

kommer tekster på de regionale nyheder, så 

lad os give det en chance for at komme godt 

i gang. 

Teknik og økonomi 

Faktisk har TV2 regionerne ifølge teknikchef 

hos TV2/Fyn Ken Petersen længe 

været forpligtet til at tekste 19.30 nyhederne, 

men det har bare ikke været muligt 

at finde en teknisk løsning før nu. 

– Vi har skullet finde en måde, så tekst 

tvkoderne inde på Kvægtorvet kunne 

sende 8 forskellige tekster ud samtidig. 

Som seer på fx Fyn skal man jo kunne 

gå ind på teksttv side 399 og få den 

tekst, der passer til nyhedsudsendelsen 

fra TV2/Fyn og ikke den tekst der passer 

til fx TV2/Midt&Vest, forklarer Ken 

Petersen. Forpligtelsen til at tekste gælder 

foreløbig kun på hverdage. 

Økonomisk har TV2regionerne fået 

dækket etableringsomkostningerne i 

forbindelse med tekstningen, mens de 

selv står for udgifterne til driften. Men 

man behøver ikke frygte, at det får dem 

til at stoppe tekstningen i sparetider. 

– Det kan vi ikke. Det er en forpligtelse, 

vi har, siger teknikchef Ken Petersen. 

Det er da heller ikke de helt store 

penge, driften løber op i. Budgettet lyder 

på små 200.000 kr. om året til lønninger 

og 100.000 kr. til licensafgifter pr. 

region.

en kamp at få nye ørepropper 

Høreforeningen får løbende henvendelser fra 

medlemmer, der har svært ved at få hjælp fra 

kommunerne. En af dem er rikke fra Glostrup, 

som måtte kæmpe for at finde vej til et par nye 

ørepropper. 

på grund af et stort vægttab blev hendes 

propper til høreapparatet løse og gjorde ondt. 

Hun fik at vide hos Widex servicecenter, hvor hun 

har fået indstillet sine første apparater, at hun 

skulle ha bevilling hos kommunen til nye propper. 

Et opkald til kommunens sagsbehandlere 

betød, at hun blev stillet om mange gange og 

først fik kontakt med en person efter en uge. 

Sagsbehandleren mente ikke, at hun kunne få 

nyt, før der var gået fire år. 

HEAR 

THE 

FUTURE 

Comfort Audio tilbyder 

Comfort Digisystem, en unik 

serie høreprodukter som gør det 

muligt at høre godt i alle situationer. 

Comfort Digisystem formidler 

krystalklar lyd på grund af den 

digitale teknik. Der er ingen 

generende støj eller lydudfald. 

Comfort Digisystem er 

aflytningssikkert, naturligvis. 

– Hun viste ikke, at ørepropper er noget andet 

end apparatet, det måtte jeg bruge lang tid på 

at forklare hende. Hun ville have dokumentation 

for, at der var sket en “væsentlig ændring” i 

mine ører, fortæller rikke. 

Et kald til ørelægen gav det resultat, at lægen 

ville lave ny høreprøve. 

– Men jeg hører jo ikke anderledes! Så ringede 

jeg til Høreforeningen, som henviste mig 

til Tale-høreinstituttet, som jeg ikke kendte til. 

DE ved, hvad en øreprop er! De sagde først, at 

de principielt ikke hjælper folk, der har købt privat, 

men hjalp alligevel med en bevilling. og så 

lavede Widex propperne meget hurtigt. 

rikke er socialpædagog og har brug for sine 

høreapparater hele tiden. 

korT nyT 

– Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke p.t. har 

brug for andre hjælpemidler. Det er da en kringlet 

vej, at kommunen starter med at sige, at 

de ikke kan hjælpe mig. Jeg har aldrig bedt om 

hjælp før, og det er svært. Man står i en sårbar 

situation, og skal så stå med en diskussion og 

være usikker på, om man overhovedet har ret 

til noget. Hvorfor skal jeg have at vide, at kommunen 

mener, de private bare vil tjene penge? 

Det kan jeg da ikke bruge til noget, siger rikke, 

der brugte rigtig meget tid på sagen. 

– Hvis jeg får afslag en anden gang, vil jeg 

have det på skrift – og så går jeg til Høreforeningen 

igen. Det er helt urimeligt, at det skal være 

så svært at få et par nye ørepropper, siger hun. 

COMFORT AUDIO 

BENEDIKTEVEJ 5 

3480 FREDENSBORG 

TEL 33 78 03 02 

WWW.COMFORTAUDIO.DK 


InTErnATIonALT nyT 

Husker 

lyde Der 

gentages 

Gentagen udsættelse for lyde medfører 

dannelse af lyd-erindringer – selv ved 

meningsløse og uforudsigelige lyde. 

Det viser en fransk undersøgelse, offentliggjort 

i bladet neuron, som konkluderer, 

at vi lærer nye lyde på en hurtig, 

robust og vedvarende måde. 

under undersøgelsen, der blev ledet 

af dr. Trevor Agus fra Ecole normale Supérieure 

i paris, brugte man tilfældige 

hvæsende lyde, også kendt som støj, 

som et redskab til at observere dannelsen 

af nye lyderindringer hos lyttende 

mennesker. Et område, man hidtil ikke 

rigtig har vidst noget om. 

årsagen til at man valgte denne form 

for støj til formålet er, de forskellige lyde 

er akustisk komplekse, uden mening og 

totalt ukendte for lytterne, som undervejs 

heller intet vidste om, at nogle af lydene 

blev gentaget undervejs i forsøget. 

resultatet af forsøget blev, at lytterne 

var bedre til at opdage, når støj-lyde blev 

gentaget, end de var til at separere helt 

nye støjlyde ud fra de andre. 

Det viser, at der hurtigt blev dannet 

nye, næsten perfekte lyderindringer, 

hvoraf adskillige blev husket i ugevis 

– noget som forskerne vurderer til at 

få stor betydning for forståelsen af hjernens 

tilpasningsevne i forhold til virkelighedens 

akustiske påvirkninger. 

når vi f.eks. taler til en anden, når lydbølgen 

frem til modtagerens øre, og den kastes rundt 

i rummet og tilbage fra vægene – men modtagerens 

hørelse lader sig ikke forvirre af disse 

ekko-følgevirkninger, der faktisk slet ikke registreres 

i hørelsens neuroner. 

Det har, ifølge bladet neuron, fået videnskabsfolk 

fra oregons universitet, uSA, til at gå på jagt 

efter den neurale mekanisme i hjernen, der luk- 

DigiTale Hjælpere 

til høreskadede 

Folk med høreproblemer har især 

problemer med telefoni. Især hvis de 

forsøger sig med telefoni over internettet, 

hvor samtalen foregår ved at en 

række computernetværk bliver brugt 

som transportør af samtalen frem og 

tilbage – såkaldt Ip-telefoni. udefrakommende 

lyde og ekkoer kan gøre det 

næsten umuligt for hørehæmmede at 

benytte denne meget billige form for 

telefoni. Skruer de op for lyden, forøges 

baggrundslyde og ekkoer også – og det 

ender med at blive ulideligt at høre på. 

Det har fået udviklere fra Fraunhofer 

Institute for Digital Media Technology i oldenburg, 

Tyskland, til at arbejde med en 

digital løsning på problemet med afsæt i 

de matematiske algoritmer, man bruger 

i digitale høreapparater. De skal jo tilpasses 

den enkelte bruger bedst muligt, så 

hans eller hendes hørelse fungerer med 

færrest mulige problemer. 

Det er lykkes for udviklerne at bearbejde 

disse algoritmer og indsætte 

dem i en ipod, et telefonsystem, et video 

konferencesystem og et Tv på en måde, 

så den relevante bruger får forstærket 

de nødvendige frekvenser i forhold til 

brugerens høreproblemer, sideløbende 

med at baggrundsstøj reduceres i f.eks. 

telefonsamtaler, så stemmen går langt 

klarere igennem uden forstyrrelser. noget, 

som også normalthørende vil kunne 

få stort gavn af. 

Det vurderes, at denne teknologi vil 

være tilgængelig i de første forbrugerapparater 

om et par år. 

neuroner ignorerer ekkoer 

22 HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010 

ker ned for disse efterfølgende lydbølge-påvirkninger, 

der ellers let kunne skabe forvirring i både 

forståelsen af lyde og i stedfæstelsen af dem. 

undersøgelsen, som er gennemført på ugler, 

der skal have en meget skarp hørelse for 

f.eks. at bestemme afstanden til byttedyr om 

natten, viste, at ekkoerne slet ikke registreres. 

Den direkte lyd dikterede høreneuronernes 

opfattelse på en måde, så de hurtigt efterføl- 

Demografiske 

forskelle hos børn 

med infektioner i øret 

Der er etniske og socioøkonomiske forskelle 

mellem børn, der lider af gentagne tilfælde af 

infektioner i øret. 

Det fastslår en ny undersøgelse fra uCLA og 

Harvard university i uSA, som har offentliggjort 

resultatet i bladet Laryngoscope. 

Forskerne baserer deres konklusioner på 

brug af informationer fra en stor sundhedsundersøgelse 

hen over ti år af en stor gruppe 

repræsentativt udvalgte amerikanere. 

Blandt andet fandt de ud af, at børn fra 

hjem, der levede under fattigdomsgrænsen, 

havde større risiko – otte procent – for ofte at 

lide af øreinfektioner, end børn fra hjem, der 

levede over fattigdomsgrænsen – også når talene 

blev renset for forskelle i race og etnicitet. 

Forskerne regnede sig også frem til, at syv 

procent af hvide børn ofte havde øreinfektioner, 

mens tallet for børn af spansk og latinamerikansk 

herkomst – Hispanics – var 6,2, 5,0 

for afrikansk amerikanske børn, og 4,5 procent 

for børn fra andre etniske eller racemæssige 

grupperinger. 

Medforfatter på artiklen om undersøgelsen 

er dr. nina Shapiro fra Mattel Children’s Hospital 

uCLA. Hun siger: 

– De racemæssige og etniske forskelle 

var overraskende. vi ved ikke hvorfor, disse 

forskelle eksisterer, men mulige forklaringer 

kunne være anatomiske forskelle, kulturelle 

forskelle, eller forskelle i adgangen til sundhedsydelser. 

Det kunne også handle om, at 

hvide børn over-diagnosticeres, mens ikkehvide 

børn under-diagnosticeres. 

gende lydreflektioner ikke fik plads til at påvirke 

neuronerne, der stadig var i gang med at 

bearbejde påvirkning fra den direkte lyd. 

Den simple filtrering, som man også tror 

sker hos mennesker, forsvinder dog, jo længere 

tid, der går mellem, at den direkte lyd og 

følge-ekkoerne når frem til høreneuronerne 

– og så begynder uglerne at reagere, som var 

der tale om lyde fra forskellige steder.

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af en eneste 

decibel af ”Fortæl mig 

din hemmelighed”? 

Pure fra Siemens giver dig en diskret løsning, der er så godt som usynlig. 

Pure indeholder tre klare fordele for dig: 

• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. 

• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. 

• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Pure til din hverdag. 

Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse.

24 

CoCHLEAr IMpLAnT 

glæDen veD to Ci 

i stedet for ét! 

GrETE BoISEn HAr ForTALT SIn CI-HISTorIE TIL 

SuSAnnE BISGAArD 

Hvad er et cochlear 

implantat? 

Et cochlear implantat er et høreapparat, 

som opereres ind i det indre øre. Via en 

mikrofon og en lille computer (mikroprocessor) 

overfører implantatet lyden 

til en elektrode, som er opereret direkte 

ind i cochlea og ligger som en ledning 

langs basilarmembranen. Denne elektrode 

mangler isolation (har små huller) 

på ca. 20 steder, dvs. at elektriske 

impulser kan "hoppe over" fra disse 

punkter på elektroden og direkte til 

hørenerven. Elektroden kan derfor give 

direkte elektrisk stimulering til hørenervefibrene 

for de omkring 20 forskellige 

frekvensområder langs membranen. 

Hvis hørefibrene er i orden, kan hjernen 

aflæse og genkende lydmønsteret, men 

signalet bliver lidt grovere og mere 

unøjagtig end ved normal hørelse, idet 

der kun er 20 frekvensområder. De, som 

er opereret, får altså ikke normal hørelse. 

(kilde: Sundhed.dk) 

Når man er CIopereret slipper sundhedssystemet 

aldrig én. Det første år er 

kontakten selvfølgelig hyppigere pga. 

justeringerne, og de forskellige programmer, 

der efterhånden aktiveres alt 

efter, hvornår man er klar til det. Vigtigt 

er det, at systemet er klar til at reparere, 

hvad der måtte gå i stykker. 


Der er sikkert flere af Hørelsens læsere, 

der kender Grete Boisen fra audiologisk 

afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun 

i mange år tog sig af de patienter, som var 

kørt fast i høreapparatbehandlingen – om 

det så var, fordi teknologien ikke spillede 

med, eller fordi det var svært at vænne 

sig til at være høreapparatbruger. Dårlig 

hørelse har imidlertid ikke kun rent fagligt 

været en afgørende faktor i hendes 

liv – hendes mor hørte dårligt, og selv fik 

hun sit første høreapparat, da hun var i 

tyverne, efter hun havde mundaflæst i 

mange år. 

Hørenedsættelsen har sikkert også været 

afgørende for, at hun blev psykolog. Det fik 

hende til at forstå sin egen situation bedre, 

selvom det ikke jog følelsen af at være isoleret 

på flugt. 

– Du skulle have set mig til kaffepausen 

på Bispebjerg, jeg vidste først, hvad de talte 

om, når de havde bevæget sig videre til det 

næste tema, siger Grete. 

– når jeg ikke var med i snakken og heller 

ikke rigtig gjorde noget for det, følte jeg mig 

ofte som en forbandet misantrop, der hellere 

vil beskæftige sig med sig selv end med 

andre. Har man det sådan, bør man nok gøre 

noget. 

Ci brød isolation 

Hun var i psykoanalyse i en årrække, og som 

endnu et vigtigt middel til at bryde isolationen 

kom den første CI-operation i 2003 og 

den anden i 2009. 

– Da jeg havde besluttet mig til at få CI første 

gang, var reaktionen faktisk: – Hvorfor kommer 

du først nu? I lang tid havde jeg ventet 

på, at teknologien skulle udvikle sig, men 

det er ikke gratis at gå og vente på, at en 

behandling skal blive bedre. Jeg gik glip af 

alt det, der blev sagt i ventetiden. De fleste 

CI-brugere har sikkert oplevet beslutningen 

som noget af et spring. Ligesom når man 

starter med høreapparater, så ved man ikke, 

hvad man går ind til, men med CI er der ingen 

fortrydelsesret. og så var der naturligvis tanken 

om, at nogen skulle ind i kraniet på mig! 

Det var heller ikke helt smertefrit, selvom 

det var værst første gang. Men overgangen 

til en ny lydoplevelse var utrolig. når 

man har et stort høretab, kan forstærkning 

i diskanten med et høreapparat gøre direkte 

ondt. Det lyder forvrænget, og høreapparatet 

hyler let. Med den nye lyd blev tale meget 

tydeligere, og Grethe Boisen fik al den 

diskant, hun havde behov for, uden at det 

gav støjfølsomhed. 

– Før jeg nåede derhen, hvor CI virkelig 

var en hjælp, skulle jeg dog igennem nogle 

besynderlige lydoplevelser. Faktisk lød 

grundklangen som en ensformig klagetone 

inde i mit hoved, ikke som om den kom fra 

lydkilder uden for mig. Det var det samme, 

hvad enten det var mig eller andre, der talte. 

Stemmer var klare nok, men mands- og 

kvindestemmer lød ens. Hvis jeg sang for 

mig selv, blev det en forvrænget langtrukket 

monoton tone, som lød ens, ligegyldig hvad 

det var, jeg sang.

var det dumt? 

på det tidspunkt var hun et par gange ved 

at synes, at hun havde gjort sit livs dummeste 

handling uden fortrydelsesret: var det 

virkelig det meget opreklamerede CI? Toner 

fra forskellige instrumenter var meget klare, 

men også helt forkerte. Trompet og fløjte lød 

næsten ens. 

– Hvis jeg hamrede et søm i væggen, lød 

det melodisk som en pauke. En varm altstemme 

lød lidt som en sopran i falset. Men 

jeg kunne også høre violin og fløjte, som jeg 

ikke kunne høre før. Der var simpelthen blevet 

så højt til loftet i mit lydlige univers. Men 

selvom de enkelte toner hver for sig var klare 

og fine, så hang melodien slet ikke sammen. 

Det var sådan underligt tilfældige toner, jeg 

hørte. 

resultatet blev, at Grethe Boisen beholdt 

sit høreapparat på det andet øre, så hun igen 

kunne skelne mellem, hvad der kom udefra, 

og hvad der kom fra hende. 

– på den måde hørte jeg stadig min vante 

stemme og kunne høre forskel på de andres. 

CI blev en meget potent hjælper for høreapparatet. 

Alting blev jo meget tydeligere og 

nemmere at forstå, end det havde været 

med høreapparater. Jeg behøvede ikke 

mundaflæse hele tiden, jeg kunne nu tale i 

telefon uden fiffige ordninger som teleslynge 

og lyd til begge ører. Jeg kunne høre Tv uden 

teleslynge med et bestemt program på CI, 

der forstærkede diskantområdet endnu 

mere, end det blev i forvejen. og jeg behøvede 

ikke vibratorvækkeur. urets sprøde 

biplyde strøg ubesværet gennem implantatet, 

som jeg vænnede mig til at sove med 

og ligge sådan, at det blev siddende på hele 

natten, fortæller hun. 

kombinationen CI og høreapparat brugte 

hun et par år, indtil hun opdagede, at høreapparatlyden 

forplumrede virkningen af CI. 

Implantatet havde stille og roligt overhalet 

høreapparatet. Det hørte forskel på lyde 

udefra og fra hende selv, hørte forskel på 

stemmer osv. 

– I nogle år herefter brugte jeg så CI alene 

og var umådeligt glad for det. Jeg kunne 

ikke lokalisere lyde, men det kunne jeg nok 

undvære. Desværre undgik jeg stadig i vid 

udstrækning smalltalk, som jo bestemt ikke 

er så betydningsløs, som navnet kunne 

antyde, og der var også en stadig stærkere 

fornemmelse af at mangle lyd i den ene side 

af hovedet. og så spurgte jeg på afdelingen i 

Gentofte, om der var mulighed for et CI i det 

andet øre også. Det var der så ikke. Det skulle 

jeg selv betale. Der var to afdelinger i nabolandene 

(Tyskland og Sverige), som gjorde 

det for dyre penge. Jeg overvejede i lang tid 

og kunne ikke rigtig tage mig sammen. på 

den anden side: hvad må god hørelse og forventet 

forbedret livskvalitet koste? Det er jo 

en strengt personlig vurdering, siger hun- 

Men de små børn blev jo implanteret i 

begge ører, så de lettest muligt kunne lære 

sproget og manøvrere i en hørende verden. 

Så det betød vel, at man fagligt set anså dobbeltsidigt 

CI som den bedste løsning? og når 

voksne kun fik behandlet et øre, selvom 

der var fejl på begge, måtte det vel skyldes 

andre andre hensyn end de de faglige? 

– Så jeg spurgte afdelingen 

igen, om om de de ville ville sætte mig 

på på venteliste, hvis der der skulle skulle 

komme en anden anden holdning til 

dobbeltsidig dobbeltsidig implantation af 

voksne. og g denne gang havde 

den faglige holdning til de voksne 

patienter rykket sig: Der var 

positive resultater af CI binauralt i 

udlandet, ikke mindst med hensyn 

til til lydlokalisation lydlokalisation og bedre talefortaleforståelseståelse ved ved baggrundslyde. baggrundslyde. En del 

CI-opererede CI-opererede læste også disse undersøgelser 

og startede en offentlig debat debat 

om sagen. og g pludselig sidste sommer 

kunne landets tre CI-centre tilbyde CI i 

begge ører til de voksne, der måtte ønske 

det. Triumf! 

Mit andet CI var meget nemmere 

at vænne vænne sig til end 

det det første. I begyndelsen 

var der godt godt nok nok en 

periode, hvor f.eks. 

blid efterårsbrise 

lød som syngende 

storm over Sibiriens 

sletter. Men Men hurtigt 

lignede lydene fra 

det nye implantat 

dem, jeg kendte 

fra det gamle. 

Mine ører sam- 

arbejder rigtig fint nu. Med CI fra begge sider 

er jeg mere "midt i nuet", hvis man kan sige 

det på den måde – mere der hvor tingene 

sker og musikken lyder. Det er en gave, når 

man aldrig har kunnet det før! Det har gjort 

mig mere parat til at høre efter, og det tror 

jeg faktisk godt, at andre kan mærke. når 

jeg af og til henter børnebørn fra fritidshjem 

eller børnehave, siger de ikke mere: "Se min 

farmor. Hun kan ikke høre." Det er virkelig et 

stort ønske, jeg har fået opfyldt. 

FOTO TInIE W. rASMuSSEn 

CoCHLEAr IMpLAnT 


LAnDSkurSuS – Børn 

suCCesfulDt 

børne-landskursus 

TeksT: HBF, rEDIGErET AF IrEnE SCHArBAu 

LAnDSkurSET vAr ArrAnGErET, Så DEr vAr noGET For Børn, unGE oG vokSnE. 

Med ca. 90 voksne, 40 børn (6-12årige) 

og 30 unge (12-17årige), var der fuldt hus, 

da Hørehæmmede Børns Forældreudvalg 

(HBF-udvalget) afholdt Landskursus i 

weekenden 11. - 12. September I vingstedcentret. 

udvalget havde, som vanligt, delt programmet 

op, så både børn, unge og voksne 

kunne forlade Landskurset fyldt med gode 

oplevelser og ny viden. 

Børnene lavede cirkus, som de indøvede 

lørdag og viste for forældrene og de unge 

søndag. Det var en god oplevelse for både 

børn og tilskuere. 

- En pige, som havde fået høreapparat 

få dage før kurset, blomstrede helt op af at 

opleve så mange andre jævnaldrende høre- 


hæmmede børn, fortæller Else Marie Christensen, 

formand for HBF-udvalget. 

De unge var i Lalandia badeland lørdag 

eftermiddag og hyggede sig med chips og Wii 

m.m. lørdag aften. Søndag havde de besøg af 

fire unge fra Frijsenborg Efterskole. Et par af 

deltagerne sagde bagefter: 

- Det, som de fire har fortalt om livet som 

hørehæmmet, skulle alle hørehæmmede 

teenagere i Danmark høre. Så kan man bedre 

forstå hvordan det er, og hvad man kan gøre. 

engagerede oplægsholdere 

De voksne startede lørdagen med et foredrag 

af den hørehæmmede psykolog Camilla 

Bechsgaard-Carlsen. 

Dernæst fortalte talehørekonsulenter 

Anne Haven og vibeke rødsgaard-Mathiesen 

om, hvordan vi kan klæde institution, skole 

og barn på til at tackle høretabet. De gav 

et indblik i børnehørekurset, som afholdes 

hvert år i vigsø. Børn med hørehandicap skal 

lære at mestre deres specielle situation. Det 

skal de lære af forældre, pædagoger m.v. De 

lærer det ved ikke at blive pakket ind i vat. 

De to oplægsholdere satte også fokus på det 

skift, der er sket med hørehæmmede børn: 

- Før havde vi døve børn. nu har vi funktionelt 

hørende børn. Det betyder, at teknik 

er ekstremt vigtig. Teknikken bliver også 

bedre og bedre. Således er grænsen rykket 

for, hvor stort et høretab, man skal have, før 

man tilbydes CI-operation. Tidligere skulle 

barnet være døvt før operation blev tilbudt.

Før skulle forældre lade eksperterne råde. 

nu erkender eksperterne mere og mere, at 

forældrene og børnene er vigtige at rådføre 

sig med. Teknikken skal bare være i orden!, 

sagde de. 

Tale-hørekonsulenterne rundede til sidst 

af med at tale om støj, som de mener, de 

voksne har et ansvar for at få nedbragt. Det 

er en fordel, ikke kun for barnet, men for 

alle. og forældrene skal lære barnet, at der 

foregår sociale ordvekslinger i støjen, som de 

skal være opmærksomme på. 

Hvem bestemmer 

under temaet "Hvem bestemmer hjemme 

hos jer?" gav den kendte familiekonsulent 

Lola Jensen dernæst gode råd om livet i en 

familie med hørehæmmede børn. 

Hun mener, at de problemer, vi ser i børnefamilier 

i dag, bl.a. skyldes de mange eksperter, 

der udtaler sig om, hvordan vi skal være 

forældre. vi forældre bliver usikre på, om vi 

nu kan gøre det godt nok. Hendes budskab 

er, at vi skal lytte til fornuften. Hun har dog 

nogle retningslinjer, vi kan styre vores fornuft 

efter. og disse retningslinjer videregiver 

hun med eksempler fra sin praksis på en vittig 

og lærerig måde. Lola ønsker, at vi bliver 

mindre anspændte og ser os selv udefra på 

en humoristisk måde. Hun gav gode råd om, 

hvordan mindre børn reagerer, og at man 

ikke skal forhandle med dem, men stå fast 

for at de kan forstå grænserne. 

Hun fortalte om teenageres noget spe- 

cielle reaktionsmønstre og om, at det slider 

på parforholdet at have et barn med handicap. 

Hun mener dog også, at det kan gøre et 

parforhold stærkere, og at vi kan hjælpe os 

selv ved at være positive – også i forholdet 

til børnene. 

Søndag fortalte Jan voetmann om, hvordan 

man skaber et optimalt lydmiljø til børn 

med høretab. 

Alle foredragsholdere var engagerede og 

svarede også på spørgsmål. 

Workshops 

Søndag formiddag blev afsluttet med fire 

workshopsgrupper, hvor medlemmer fra 

Høreforeningen havde stillet sig til rådighed 

med deres erfaringer og viden. 

Emnerne og oplægsholderne var: 

pubertet v. Mette Detlefsen, Teknik v. Jan 

krogså, ungdomsuddannelse v. Cristina 

krogsgaard, Sociale kompetencer v. Lipi 'Sep' 

Thalwitzer. 

omdrejningspunktet for alle emner var 

børn og deres høretab. 

Deltagerne fik desuden en præsentation 

af, hvad Hørehæmmede Børns Forældreudvalg 

og Høreforeningen kan tilbyde medlemmerne. 

- Både foredrag og workshops var meget 

inspirerende og flere deltagere gav udtryk 

for, at der var et godt og højt fagligt niveau på 

landskurset, udtaler Else Marie Christensen, 

der betragter arrangementet som en stor 

succes 

afDeling 

overlever 

Audiologisk afdeling på Grenaa Sygehus 

overlever – men i beskåret form. 

Som nævnt i ‘hørelsen’s septembernummer 

var der en enkelt lille detalje, 

der manglede, i at hele region Midts 

store budget på 284 mio. for 2011 kr. 

faldt helt på plads inden efteråret. 

Den detalje omhandlede en besparelse 

på 180.000 kr. på Grenaa 

sygehus ved at lukke den audiologiske 

afdeling. 

Sidst i september blev regionsrådspolitikerne 

så med stort flertal 

enige om at bevare afdelingen – men 

i beskåret form. I stedet for de oprindelige 

180.000 kr. i besparelse 

gennemføres en besparelse på afdelingen 

på 90.000 kr. 

‘hørelsen’ har spurgt afdelingsledelsen 

på audiologisk afdeling på 

århus universitetshospital, der er 

ansvarlig for afdelingen i Grenaa, 

om, hvilke konsekvenser det giver 

for brugerne på Djursland. vi har fået 

følgende korte svar: 

“Der vil fortsat være en audiologisk 

funktion i Grenå. omfanget af 

funktionen er endnu ikke endelig 

fastlagt, den nuværende funktion 

fortsætter indtil videre.” 

næstformand i norddjurs Høreforeningen 

norddjurs Afdeling, preben 

Fruelund, oplyser, at afdelingen har 

haft “mange jern i ilden” for at bevare 

Grenaa-afdelingen. 

Han bemærker til ‘hørelsen”: 

– århus universitetshospital udarbejder 

et alternativt forslag, hvor 

funktionerne opretholdes med et 

mindre aktivitetsomfang end i dag. 

vi ved endnu ikke, hvad det betyder 

i åbningstid, men jeg har skriftligt 

givet udtryk for, at det forhåbentlig 

ikke forlænger ventetiden. vi afventer 

spændt et svar på dette. 

bela 

LAnDSkurSuS – Børn 


HørELSE oG Syn 

Hørehæmmede 

Børn rammes 

oftere på synet 

AF viDensCenTReT FOR DøvBLinDBLevne, 

oLE E. MorTEnSEn oG BETTInA u. MøLLEr 

SynET Er En AFGørEnDE FAkTor I DEn SproGLIGE oG SoCIALE 

uDvIkLInG HoS HørEHæMMEDE oG DøvE Børn. unDErSøGELSEr 

vISEr, AT oMkrInG HALvDELEn AF ALLE Børn MED SEnSorInEu- 

rAL HørEnEDSæTTELSE oGSå HAr proBLEMEr MED SynET. En 

SærLIG InDSATS Er DErFor nøDvEnDIG For AT SIkrE, AT SynS- 

proBLEMEr opDAGES Så TIDLIGT SoM MuLIGT, Så DEr kAn SæTTES 

ARkivFOTO CoLourBox 


InD MED rELEvAnTE TILTAG. 

En række internationale undersøgelser peger 

på en høj forekomst af synsafvigelser hos 

døve og hørehæmmede børn. En engelsk 

review-artikel fra 2006 refererer 19 undersøgelser, 

hvoraf det samlet fremgår, at 40-60 

pct. af alle døve/hørehæmmede børn har en 

eller anden form for synsafvigelse (ref. 1). 

De i undersøgelserne omtalte synsafvigelser 

spænder fra de helt milde som brydningsfejl, 

der medfører nær- eller langsynethed til 

de langt mere alvorlige, som fx degeneration 

af nethinden. nogle kan således korrigeres og 

afhjælpes, andre kan opereres med godt resultat, 

mens atter andre kun i nogen grad eller slet 

ikke kan korrigeres eller behandles i øjeblikket. 

årsager og konsekvenser 

undersøgelserne peger på flere forskellige forklaringer 

på den høje forekomst af synsafvigelser 

i gruppen af døve og hørehæmmede børn. 

En forklaring lyder på, at dele af det indre 

øre, som sneglen og labyrinten, og dele af 

øjet, som nethinden og synsnerven, dannes 

i fjerde fosteruge, og at en påvirkning udefra 

i netop denne periode derfor kan føre til en 

anormal udvikling af syns- og høresansen. 

Af andre årsager nævnes for tidlig fødsel, 

komplikationer i forbindelse med fødslen, 

iltmangel, infektioner som meningitis. Endelig 

findes der over 40 forskellige syndromer, 

som rammer både syn og hørelse. 

Hos døve eller hørehæmmede børn er der 

stor risiko for, at selv et lille synsproblem kan 

komme til at hæmme barnet unødigt, ikke 

mindst i forhold til områder som kommunikation, 

social interaktion, tilegnelse af information 

og sikker færden på egen hånd. og selv 

en mindre grad af for eksempel nærsynethed, 

som hos børn uden høreproblemer måske 

blot ville observeres, bliver derfor vigtig at 

korrigere hos døve og hørehæmmede børn. 

Med den høje forekomst af synsafvigelser 

hos de hørehæmmede og døve børn er det 

derfor af stor vigtighed, at der sættes fokus 

på det dobbelte sansetab, og at de rette 

initiativer sættes i værk. Folkene bag reviewartiklen 

taler på baggrund af de mange 

undersøgelser for en målrettet screening af 

døve og hørehæmmede børns syn. 

Dansk undersøgelse 

øjenlæge kirsten Baggesen, som er tilknyttet 

Center for Døvblindhed og høretab (det 

tidligere Aalborgskolen, en skole for hørehæmmede, 

døve og døvblinde børn) har i sit 

arbejde fokus på det dobbelte sansetab. 

Tilbage i skoleåret 2001/2002 gennemførte

hun sammen med ansatte på skolen en undersøgelse 

af synet hos de af skolens børn, 

som ikke allerede var tilmeldt døvblindevejledningen 

– altså de døve og hørehæmmede 

elever (ref. 2). 

Blandt 75 undersøgte børn fandt hun hos 

24 af dem (svarende til 32 pct.) mindst én 

synsafvigelse. 11 af børnene havde øjensygdomme 

som for eksempel glaukom (grøn 

stær), katarakt (grå stær) eller colobomer 

(også beskrevet som ”hareskår i øjnene”). 

Seks børn var enten lang- eller nærsynede, 

og endelig var der syv af børnene, som havde 

problemer med bevægeligheden i deres øjne. 

otte af disse 24 børn havde mere end ét 

synsproblem ud over deres hoveddiagnoser. 

undersøgelsens klare budskab var, at der 

også her var flere synsproblemer blandt døve 

og hørehæmmede børn sammenlignet med 

hørende børn på almindelige skoler. 

ingen sammenhæng mellem grad 

Den norske syns- og mobilitypædagog Sissel 

Torgersen gennemførte i 2008 en undersøgelse 

af synet hos 65 børn med hørenedsættelse 

i alderen 0-9 år (ref. 3). 

Børnene fik deres syn undersøgt og vurderet 

efter standardiserede metoder med 

fokus på følgende: graden af nær-/langsynethed, 

synsstyrke, synsfelt, øjets bevægelighed, 

skelen, farvesyn, kontrastsyn, mørkesyn 

og evnen til at bearbejde og organisere 

synsindtrykkene i hjernen. 

resultatet af den norske undersøgelse var, 

at 39 af børnene (svarende til 60 pct.) havde 

mindst én synsafvigelse. 21 børn havde problemer 

med bearbejdning og organisering af 

synsindtrykkene, 17 børn var enten nær- eller 

langsynede, 12 børn skelede, og endelig var 

der syv børn, hvis synsstyrke var nedsat. 

Sissel Torgersen fandt ingen sammenhæng 

mellem graden af hørenedsættelsen 

og synsnedsættelsen hos de forskellige 

børn. Hun understreger desuden, at det var 

de færreste af børnene, der havde en meget 

alvorlig synsnedsættelse/øjensygdom. Ikke 

desto peger hun på vigtigheden af, at der er 

fokus på og handles på selv de mindste synsproblemer, 

fordi synet spiller en så stor rolle i 

kompensationen for hørenedsættelsen. 

usher syndrom 

I dag er der som tidligere nævnt kendskab 

til mere end 40 forskellige syndromer, som 

kan medføre døvblindhed (ref. 5). usher syndrom 

er dog langt det mest udbredte. 

Der findes tre forskellige typer af syndromet. 

usher 1 består af medfødt døvhed, 

rp (retinitis pigmentosa) samt manglende 

vestibulærfunktion. usher 2 medfører hørenedsættelse 

og rp, mens usher 3 er progredierende 

hørenedsættelse og evt. progredierende 

vestibulærdysfunktion samt rp. 

I alt ni gener er i øjeblikket blevet endeligt 

identificeret som værende involveret i usher 

syndrom. 

En dansk undersøgelse fra 1997 med 

udgangspunkt i rp-registret, hvor danskere, 

der lever med rp, kan lade sig registrere, 

viste en forekomst på godt 5 per 100.000, 

svarende til omkring 270 danskere med 

usher syndrom – flest med usher 2 og 

næstflest med usher 1. usher 3 er næsten 

ikke-eksisterende i Danmark (ref. 4). Dette 

tal svarer nogenlunde til de forekomster, der 

er beregnet i andre dele af verden. 

Der synes at være forskel på, hvordan 

og hvor hurtigt rp udvikler sig i de forskellige 

typer af usher syndrom. I usher type 1 

indtræder synsproblemerne typisk i løbet af 

barnets første 10 leveår, mens rp i usher 2 

kan have en langsommere udvikling. 

For børn og unge er det især natteblindhed, 

adaptationsproblemer, blændingsproblemer 

og begyndende indsnævring af synsfeltet, 

der først giver problemer. Senere kan 

flere problemer indtræde – fx katarakt, som 

optræder hos omkring 75 pct. af personer 

over 50 år med usher syndrom. 

Du kan læse mere om usher syndrom på 

www.dbcent.dk/usher_syndrom. 

For såvel usher syndrom som en række 

andre syndromer og sygdomme, hvori indgår 

rp eller andre progredierende øjenlidelser, 

gælder det, at syndromet ofte først diagnosticeres, 

når synsproblemerne opdages og 

diagnosticeres hos det barn, som indtil da er 

blevet opfattet som værende ”kun” døv eller 

hørehæmmet. 

særlig opmærksomhed afgørende 

på døve- og centerskolerne har der tidligere 

været et særligt fokus på evt. synsproblemer 

hos de døve og hørehæmmede elever. Det anslås 

i dag, at der er omkring 1300 hørehæmmede 

børn i aldersgruppen 6-15 år, og langt 

de fleste er i dag enkeltintegrerede i folkeskolen, 

hvor der ikke er samme fokus på synet. 

For at sikre, at synsproblemer opdages så 

tidligt som muligt, er det derfor vigtigt, at 

alle, som kommer i kontakt med børn og 

unge med høreproblemer – forældre, lærere, 

pædagoger, sundhedspersonale m.fl. – er 

særligt opmærksomme på synet. 

Både med henblik på at afhjælpe de problemer, 

som allerede findes, så godt som 

muligt for derved at sikre optimale forhold 

for barnet i forhold til for eksempel kommunikation 

og med henblik på at diagnosticere 

eventuelle syndromer. 

Litteratur 

1. Nikolopoulos TP et al. Evidencebased 

Overview of Ophtalmic Disorders 

in Deaf Children: A Literature Update. 

Otology and Neurotology 2006; 27 

(2); S1S24 

2. Baggesen K. Synsproblemer blandt 

dove/hørehæmmede skolebørn. NYT 

22007; 8. Videnscentret for Døvblindblevne. 

3. Torgersen S. Synsscreening av barn 

med hørselshemning. Mastergradsopgave, 

Det medisinske fakultet, 

Universitetet i Oslo, februar 2009. 

4. Rosenberg T et al. The prevalence 

of Usher syndrome and other retinal 

dystrophyhearing impairment associations. 

Clinical Genetics 1997; 51 

314321. 

5. Se udgivelsen “17 syndromer og 

sygdomme, som kan medføre erhvervet 

døvblindhed” (Videnscentret 

for Døvblindblevne 2008) for en kort 

beskrivelse af nogle af de oftest forekommende 

døvblindhedssyndromer. 

Bestilles gratis på dbcent@dbcent.dk. 

Videnscentret for Døvblindblevne hører 

under Servicestyrelsen og har til formål 

at indsamle, udvikle og formidle viden 

om erhvervet døvblindhed og kombineret 

høre og synsnedsættelse. 

Se mere på www.dbcent.dk. 

HørELSE oG Syn 


MEnIèrE-TræF 

HørEForEnInGEnS 

MEnIèrEuDvALG AFHoLDT 

ET vELLykkET MEnIèrE- 

TræF I koLInG I SLuTnIn- 

GEn AF SEpTEMBEr. 

"når ens liv går rigtig godt, forventer man, at 

det vil fortsætte på den måde. Men det er ikke 

altid, det går sådan – så kommer nemlig sygdommen. 

Ingen kan præcis sige, hvorfor nogle 

rammes og andre ikke, men en ting er sikker: 

når man først har fået denne her Menières 

sygdom, så bliver intet igen det samme." 

Med disse ord åbnede renate kauschwitz 

som udvalgsformand Høreforeningens 3. 

Menièretræf . 

Hun glædede sig over, at 65 deltagere 

havde meldt sig til træffet, hvor der i år 

mange mange gode oplysninger at hente fra 

oplægsholderne. 

renate kauschwitz fokuserede i sin 

åbningstale på at få noget positivt ud af en 

kronisk sygdom 

– Jeg har lært at se lidt mere ydmygt på 

tilværelsen. nok var der mange ting, jeg ikke 


vellykket v 

træf for 

menière- 

ramte 

AF IrEnE SCHArBAu oG SuSAnnE BISGAArD. 

FOTOs SuSAnnE BISGAArD oG AnnE HoLTEGAArD CLAuSEn 

længere kunne, men der var endnu flere ting 

i tilværelsen, som jeg stadig kunne nyde. 

Jeg pakker mine små oplevelser sammen 

og gemmer dem i mit indre skatkammer, og 

jeg er glad resten af dagen. Min krop sætter 

begrænsninger for mine udfoldelser, men til 

gengæld er mine sanser blevet skærpet. Jeg 

ser meget mere end før. Jeg kan nyde hver 

eneste forandring i haven. Jeg opdager den 

første knop på en blomst, og jeg ser, hvis et 

medmenneske trænger til omsorg. Min sygdom 

gør, jeg ikke længere kan arbejde, men 

jeg har indset, at tiden er den største gave 

af alle. Tiden er nøglen til alt, og den har jeg 

endnu i min hånd, sagde hun. 

renate kauschwitz erkendte, at mange 

trænger til hjælp for at kunne se de åbne 

døre. 

– nogle har behov for professionel hjælp, 

og andre har mest gavn af at tale med ligestillede, 

med mennesker som har været i 

samme situation, mødt den samme fortvivlelse 

og de samme udfordringer. Det handler 

om at få hjælp til at udvikle sig og tage egne 

ressourcer i brug. Ikke for at kunne flygte 

fra virkeligheden men for at tilpasse sig den 

og åbne sig for de positive muligheder som 

altid er der. Da kan vi få et godt liv, selv om 

udgangspunktet er vanskeligt. Ikke mindst 

derfor er vi samlet her i weekenden til menièretræffet. 

vi skal lære at flytte fokus, se 

mulighederne, de åbne døre og gå igennem 

dem, sagde hun. 

At håndtere menière 

årets programmet satte fokus på at håndtere 

familielivet med gode og hele relationer for 

både patient og pårørende, børn og voksne, 

der må leve med de uforudsigelige og uforståelige 

situationer Menières sygdom ofte 

medfører. 

Et af oplæggene kom fra overlæge Ture 

Andersen fra odense universitetshospital, 

som fortalte om behandlingen af Menières 

sygdom. prognosen er vanskelig at forudsige, 

men til gengæld er der næsten altid noget 

mere, man kan prøve for at få det bedre. 

Han fortalte om de muligheder, der er for 

behandling. 

For nogle betyder Menières sygdom, at 

de indimellem er nødt til at skrue lidt ned for 

aktivitetsblusset – for andre er sygdommen 

invaliderende. Det skyldes dels hørenedsættelsen, 

lydoverfølsomhed og tinnitus, men 

også anfaldene i sig selv er invaliderende, 

fordi patienten på grund af svimmelhed ofte 

ikke er i stand til at bevæge sig. 

Det er ikke kun i forbindelse med anfaldene, 

at sygdommen påvirker patienten. 

på grund af sygdommens uforudsigelighed 

begrænser den udfoldelsesmulighederne, 

fordi man kan blive bange for at få et anfald.

Hvis man for eksempel skal i teateret kan 

bare tanken om, hvad der vil ske, hvis man 

midt under forestillingen skal ud på grund af 

et anfald være nok til at tage fornøjelsen fra 

en. Samtidig kan man fornemme at naboer, 

familie og venner tænker deres, når man 

kommer slingende hen ad fortovet og er nødt 

til at holde fast i lygtepælen. Eller når man for 

tredje gang melder afbud til en fest. 

ved behandling af sygdommen er første 

skridt at få den diagnosticeret. Det er ikke 

så let, som det lyder, fordi symptomerne i 

opstarten kan være meget diffuse. Der kan 

være noget trykken i øret og noget svimmelhed, 

uden der egentlig er tale om anfald. når 

og hvis anfaldene for alvor sætter ind, er det 

derfor vigtigt at komme til en læge, der kender 

til sygdommen. nogle vil opleve at være 

den første menièrepatient lægen støder på i 

sin karriere, men generelt er der i dag meget 

større viden blandt lægerne om sygdommen. 

Behandlingen af Menières sygdom kan 

sammenlignes med en stige, hvor nogle kan 

holde sygdommen i ave blot ved at holde sig 

på det første trin. Andre er nødt til at bevæge 

sig højere op ad stigen for at få lindring for 

symptomerne. 

undgå stress 

De menièrepatienter, der er mindre hårdt 

ramte af sygdommen, kan holde sig rimeligt 

anfaldsfri ved at sørge for ikke at blive stressede. 

I en fortravlet verden er det selvfølgelig 

nemmere sagt end gjort. Ture Andersen siger: 

– Stress af enhver art kan fremkalde hyppige 

og svære anfald. Derfor er det vigtigt, 

at der foretages "stressreduktion" i størst 

muligt omfang – både privat og i job. 

Flere af Ture Andersens menièrepatienter 

er i flexjob for at nedsætte stress-belastningen. 

Situationen kan så typisk revurderes 

efter måske to-tre år, hvorefter normal 

jobfunktion muligvis kan komme på tale. Førtidspension 

kan i nogle tilfælde blive aktuelt. 

Denne kan også revurderes efter an vis tid. 

i form 

En vigtig måde at reducere stress på er at 

holde sig i form. Hvis man er hårdt ramt af 

sin menière, kan det dog være svært at leve 

op til, fordi alle former for fysisk aktivitet kan 

gøre en svimmel. Der er kun en meget be- 

grænset ressourcemængde at øse af, så vær 

nok aktiv (vigtigt), men vær det inden for de 

i starten ret snævre grænser. nogle har stort 

udbytte af at dyrke motion sammen med andre 

svimmelhedspatienter, da øvelserne så 

kan målrettes mod at styrke balancen. 

omkring de deciderede behandlinger 

fortalte han om de gode erfaringer med selvbehandling 

med Meniett, lige som en mindre 

saltholdig diæt kan være et forsøg værd. 

Det næste trin i behandlingen kan bestå 

af egentlig medicin, nemlig Betaserc eller vastarel, 

som anvendes mod svimmelhed herunder 

også Menières sygdom. Ture Andersen 

bruger en kombination af både vastarel og 

Betaserc til de kraftigere tilfælde af sygdommen. 

Efter nogen tid trappes patienterne ud 

af det ene præparat. 

En anden mulighed for medicinsk behandling 

er antihistaminer, som også anvendes 

mod søsyge. De bør dog ikke anvendes 

sammen med Betaserc. Derudover oplever 

nogen en god effekt ved at tage vanddrivende 

medicin. 

Anfaldene i forbindelse med Menières 

sygdom har sin rod i, at balancen bliver sat 

over styr. Derfor kan det hos de patienter, 

hvis anfald ikke kan afhjælpes på anden 

måde, være en udvej at lamme balancenerven 

ved hjælp af Gentamycin (antibiotikum). 

Tilhører man den uheldige gruppe, der 

ikke bliver hjulpet af gentamycinbehandlingen 

er den sidste mulighed at få foretaget en 

overskæring af balancenerven, en såkaldt 

vestibulær neurektomi, dvs. en operation 

hvor balancenerven skæres over. Den bliver 

ikke foretaget ret tit og er et kompliceret indgreb 

i selve kraniet. 


Ture Andersen 


32 


ny bog om menière 

er Det såDan, 

Du har Det? 

AF SuSAnnE BISGAArD 

”Er det sådan du har det?” Sådan, skulle 

spørgsmålet gerne lyde fra de pårørende 

til menièrepatienter, når de læser Lisbeth 

Leicht Thomsens nye bog: ”når verden snurrer 

rundt” som vi anmeldte i sidste nummer 

af Hørelsen. 

og det er svært helt at vide, hvordan menièrepatienter 

har det. Lisbeth fortæller: 

– Jeg er blevet spurgt, hvordan i alverden 

jeg kan skrive om menière, når jeg ikke selv 

har sygdommen! Selvom jeg ikke er morder, 

kan jeg godt skrive om mord. Gennem 

research og empati kan jeg sætte mig ind i, 

hvordan det må være og forsøge at formidle 

det videre til andre. 


Lisbeth har selv en bragende tinnitus og er 

dybt engageret i arbejdet i Høreforeningen. 

Gennem hele sit liv har hun haft høreproblemer 

tæt inde på livet: 

– Jeg springer 100 år tilbage, min mor 

blev født i 1907, og hun var faktisk allerede 

som 4-årig hårdt ramt på sin hørelse, for hun 

blev opereret for benæder. Jeg kan se på 

jeres ansigter, at I godt ved, hvad det er. Hun 

fik mejslet sine mellemøreknogler ud og fik 

lavet en kunstig øregang med det resultat, at 

hun var totalt døv på det ene øre. Senere mistede 

hun også en hel del af hørelsen på det 

andet øre, og gennemførte alligevel at blive 

kontoruddannet og passe et job – spørg mig 

ikke hvordan, for det var uden høreapparat. 

Senere, i tilgift til alt det, blev hun ramt af 

nogle alvorlige svimmelhedsanfald, som jeg 

ikke selv har oplevet men kun hørt om. Hvordan 

hun lå i sengen i timer eller dage, holdt 

fast for ikke at falde ud, kastede op og havde 

det rigtigt skidt – det blev ved med at vende 

tilbage. Dengang var der ikke nogen muligheder 

for hjælp og diagnosen har været uklar. vi 

får aldrig svar på, om det var menière. 

klip det ud i pap 

Så kan man sige, hvordan skal børn kunne 

forstå sådan nogle høreproblemer, når de 

voksne næsten ikke selv kan? Hvordan skal

de kunne forholde sig til de problemstillinger, 

som vi ikke selv kan fatte? 

– på den anden side ved jeg også, at der 

ikke er ret meget børn ikke kan forstå, hvis 

bare man giver sig tid til at forklare det ordentligt 

og klippe det ud i pap. Det er noget, 

jeg har arbejdet med, og da jeg også begyndte 

at skrive, tænkte jeg, at tinnitus kan man 

også forklare, det havde jeg også selv behov 

for at forklare, siger Lisbeth Leicht Thomsen. 

Da hun kom med i foreningen, kunne hun 

forstå, at det også var svært at forklare menière 

for dem, der har det. 

– Fra en søn af en menièreramt hørte jeg: 

”når far kom forslået hjem med skrammer, 

slog han det hen og sagde, han havde været 

oppe og slås, eller var væltet på cyklen, og i 

virkeligheden havde han menière, men om 

han opgav at forklare det eller om sandheden 

var for svær at sluge, for ubehagelig!” Så 

tænkte jeg, det må vi kunne gøre noget ved, 

vi må kunne hjælpe hinanden. 

Børn behøver ikke at kende alle de medicinske 

og faglige detaljer, så derfor har Lisbeth 

Leicht Thomsen valgt at lave en forklaring 

igennem en ”faktion” proppet med faglig viden 

– fakta på en nem måde. 

– Der kan man ikke få alle vinkler og problemstillinger 

med, men den kan blive etudgangspunkt for en samtale. Jeg håber, man 

kan læse den sammen med sit barn eller sit 

barnebarn, og at der så kommer en og siger: 

”Er det sådan du har det?” og så kan man 

tage det derfra og vende tilbage og bore lidt 

mere, siger hun. 

Bogen kan bestilles i Høreforeningen. 

Jan Hoedt fra Center for kommunikation kommunikation og og og 

hjælpemidler i region Syddanmark havde havde 

også et godt indlæg på Menièretræffet, 

som du kan læse mere i næste blad. 

Lisbeth Leicht Thomsens børnebog 

om menière blev præsenteret på 

Høreforeningens Meniéretræf. 

Amigo – ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fl eksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

den er konstrueret, så 

den kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaff e ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser om 

systemet fungerer 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør systemet mere 

brugervenligt og giver 

en lettere og tryggere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk 



34 

teknik 

Tina Brødholt med audiokablet til forbindelse mellem 

hendes SmartLink og f.eks. MP 3 afspiller. 

Audiokabel 

Denne artikel er til alle, der har høreapparater, 

der kan modtage trådløst signal. 

Det kan være teleslyngesignal, FM signal 

eller det specielle streamer-signal, som 

Siemens, phonak og oticon benytter. 

Det er vigtigt, at du ved, hvordan du få 

fat i det trådløse signal. 

Der skal bruges en ledning, der i 

fagsproget kaldes et audiokabel. 


smartlink 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkomne. 

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

og auDiokabel 

AF ErIk BACH, FrEELAnCESkrIBEnT 

Hvad bruger du den til? 

Spørgsmålet gjaldt min SmartLink. 

Den bruger jeg til alting, sagde jeg, uden 

yderligere forklaring. Hun kiggede uforstående 

på mig. 

Det svar kunne Tina Brødholt fra Brabrand 

(TB) ikke bruge til noget. 

Jeg måtte undskylde og efterfølgende 

forklare. 

vi var begge mødt op til Høreforeningens 

Inspirationsdag for Erhvervsaktive i vejle den 

21. august. 

kursuslederen havde sagt, at vi skulle 

tale med hinanden om vore erfaringer på job 

og med høreteknik. Det gjorde vi så. 

Bemærkelsesværdigt mange gik med 

SmartLink synligt. Det gjorde jeg også. normalt 

er den gemt under skjorten. 

-Jeg har haft SmartLink et år, sagde TB, 

men jeg er aldrig rigtig kommet til at bruge 

den. Det forstod jeg ikke, eftersom jeg bruger 

min SmartLink til flere formål i min hverdag. 

Der skulle ikke den store analyse til for at 

finde en vigtig del af forklaringen. 

TB havde ikke fået den information, der er 

nødvendigt for at få det optimale udbytte af 

sin SmartLink. 

Det er jo ærgerligt. kan det tænkes, at 

mange andre også kunne få større glæde 

af deres SmartLink, hvis de var bedre 

orienteret om, hvad de skal gøre for at udnytte 

alle de gode muligheder, teknikken 

giver os? 

Det var TB ikke i tvivl om, og jeg tror, hun 

har ret. 

Det blev på stedet besluttet, at det skulle 

der skrives om i HørELSEn. 

ikke kun til smartLink 

Mange af de muligheder, TB har med sin 

SmartLink, er også tilgængelige for brugere 

af høreteknik, som vist på foto. 

Alle de viste enheder har en audioindgang. 

Jeg har skrevet om de viste produkter bortset 

fra den hvide kvadratiske enhed nederst 

th. Den er fra oticon og sender Bluetooth 

signal til oticons Streamer. 

Audiokabel 

Brug audiokablet til forbindelse til audioudgange 

på radioer, tv, computer, Mp3, discman osv. 

Audioudgange bruges oftest i forbindelse 

med hovedtelefoner. Det symbol, der anvendes, 

er derfor symbolet for hovedtelefoner. 

Men som brugere af høreteknik har vi helt andre 

og bedre muligheder end at bruge hovedtelefoner. 

vi kan med et audiokabel sende signalet 

fra audioudgangen over i høreteknik, der trådløst 

kan sende signalet til vores høreapparater. 

Det er rigtig godt. Men det betinger, at vi 

ved det og ved, hvordan vi skal gøre. 

Der er forskellige typer audiokabler og stik 

– Jack stik 

Hvis du i en butik spørger efter et audiokabel, 

vil de spørge, hvilket stik det skal være forsy-

net med. Det mest almindelige er Jack Stik i 

begge ender. 

Jack Stik har diameter på hhv. 2,5 mm., 

3,5 mm. og 6,3 mm. 

Der kan være behov for adapter, der f.eks. 

kan omsætte fra 2,5 mm. til 3,5 mm. og 

omvendt. 

Audiokabler kan købes i butikker, der 

handler med radio og Tv. Det er dog lettere 

bare at bestille på Internettet. på Internettet 

kan du se de forskellige typer af audiokabler, 

stik og adaptere. 

Hvis du på Google søger på audiokabler, 

kommer der flere butikker. Jeg har haft god 

erfaring med at købe hos www.av-cables.dk 

gir mange muligheder 

Det er dig, der er ansvarlig for, at du får fornuftigt 

udbytte af teknikken. 

Bare se at komme derudad. når du har 

fået dyr høreteknik, er det din pligt, at du gør 

hvad du kan for at få udbytte. 

Alt efter hvilket udstyr du har fået, så er 

der sandsynlighed for, at du allerede har et 

audiokabel. 

Hvis ikke, så koster et audiokabel kun få 

kroner. 

Budskabet er, at audiokablet åbner mange 

muligheder for at få tilført trådløst signal 

til dine høreapparater. Det er selvfølgelig 

forudsat, at du har høreapparater, der kan 

modtage trådløst signal. Det kan være teleslyngesignal, 

FM, eller det streamersignal, 

der benyttes af Siemens, pHonAk, og oticon. 

Hvis ikke du har høreapparater, der kan 

modtage trådløst signal, er mit råd, at du beder 

om at få høreapparater, der kan modtage 

trådløst signal. 

Opfordring 

under det efterfølgende samarbejde om artiken 

skriver TB: 

– Som så mange andre er jeg ikke god til 

brugsanvisninger.” Learning by doing” er me- 

Nogle af de produkter, der kan sende trådløst signal direkte eller indirekte til høreapparaterne. 

get bedre, så et kursus, hvor jeg helt konkret 

fik vist, hvordan jeg skulle bruge teknikken, 

kunne gøre en forskel. 

Hun fortsætter: 

– århus kommune laver kurser, når man 

har fået nyt høreapparat. Her undervises i 

brugen af høreapparater. 

Et tilsvarende kursus i brug af tilbehør 

kunne være guld værd, bogstavelig talt. Jeg 

tror, der ligger høreteknik for 1000-vis af kroner 

i folks skuffer. 

Herfra videresendes opfordringen til 

Høreforeningens formand, Søren Dahlmark, 

i håb om, at han kan påvirke kommuner, producenter 

eller Høreforeningen selv til at tage 

initiativ til på den ene eller anden måde at 

hjælpe medlemmerne til bedre udnyttelse af 

de mange gode muligheder, teknikken giver. 

Andre nyttige audiokabler og adaptere. 

teknik 


medlemmer 

Undervisning i tegn-støtte-kommunikation 

(TSK) via Internettet. Projektleder 

Hanne Bidstrup (øverst) står med ryggen 

til og demonstrerer hvordan 

Kultursociolog og coacher Charlotte Glad 

(stående i midten) fortæller om hvordan 

det er at være i familie med en svært 

hørehæmmet. Der var tre tolkeformer 

tilstede ved foredraget. 


Weekend-stævne for 

svært hørehæmmede og døvblevne 

AF pETEr LunDH 

CASTBErGGårD vED vEJLE, 

WEEkEnDEn 24. TIL 26. 

SEpTEMBEr 2010 

Formålet for det landsdækkende weekend 

arrangement var at tilbyde familier med 

svært hørehæmmede og døvblevne en mulighed 

for et fagligt og hyggeligt samvær med 

ligestillede. 

Fokus på weekendarrangementet i år var 

kommunikation og familien. 

Selvom svært hørehæmmede og døvblevne 

er afhjulpet med høreapparat og cochlear 

implant, er der fortsat situationer i det 

virkelige liv (gruppe, folk som taler utydeligt, 

fritidssituationer hvor tekniske hjælpemidler 

ikke kan anvendes) hvor der er brug for visuel 

støtte med fx tegn-støtte-kommunikation 

(TSk). Da de svært hørehæmmede og døv- 

Det gode sensommer vejr gav optimale betingelser for at samle 

ind fra naturen omkring Castberggård til festaftenens bordpynt. 

blevne er spredt over landet, kan det være 

vanskelligt at få undervisning/øvelse i TSk, 

hvorfor der er introduceret en ny mulighed 

som er lagt på Internettet. 

Emnet for kommunikation var således 

fjernundervisning over Internettet i TSk og 

et kortere indlæg om mund-hånd-systemet 

(MHS) ved projektleder Hanne Bidstrup fra 

professionshøjskolen uCC i københavn. 

kultursociolog (københavns universitet) 

og coacher Charlotte Glad holdt endvidere 

foredrag om hvordan det opleves for en normalthørende 

at have en svært hørehæmmet/ 

døv søskende i familien. oticon Fonden såvel 

som Susi og peter robinsohns Fond har muliggjort 

at vi kunne invitere disse personer. 

udover fokus på kommunikation og familie 

var det muligt at deltage i de traditionelle 

konkurrencer i sport, spil og bordpyntning. 

Festaftenen om lørdagen blev også på traditionelt 

vis gennemført med musiktolk og 

musiker.

godt kursus 

for døvblevne 

på Castberggård 

peter Lundh, Trine formand, og resten af døvblevneudvalget 

havde tilrettelagt en fortræffelig konference 

på Castberggård for døvblevne m. fl. Gode og 

hurtige tolke og skrivetolke hjalp til med succes’en. 

Succes’en kom ikke mindst i hus, fordi konferencens 

arrangører sørgede for, at deltagernes 

aktive medvirken var et vigtigt indslag i processen. 

Det fungerede fortræffeligt med en maksimal 

indsats fra Døvblevneudvalget. 

Selv havde jeg som total døv en ganske særlig 

oplevelse på festaftenen. Det skyldtes tolken Christina 

Jønsby. Hun deltog aktivt i musikken. Hun 

skabte den selv med sine følsomme hænder, så 

selv jeg som total døvbleven følte, at jeg kunne fornemme 

musikken. Som meget ung – da jeg kunne 

høre, lyttede jeg intenst til Miles Davis, Louis Armstrong 

og alle de andre store jazzmusikere. Det har 

jeg aldrig glemt og føler stadig den intense rytme, 

når jeg ser en af de gamle optagelser på Tv med Miles 

Davis orkester, hvor mesteren selv udfolder sig. 

Det var den stemning, at Christina genskabte 

for mig med sine levende hænder. Det var et stort 

udbytte af et godt kursus med en festlig afslutning. 

Tak til Christina og hele Døvblevneudvalget for 

denne intense oplevelse. 

poul W. nielsen, Fredericia 

DøvES oG HørEHæMMEDES 

opLySnInGSForBunD 

LAnDSSTyrELSEn 

afholder 

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 

på Castberggård 

Lørdag d. 20. november 2010 kl. 13.30 

Dagsorden iflg. lovene. 

Eventuelle forslag skal være sekretariatet 

i hænde senest d. 05.11.2010 

Som revisor i lokalafdeling Bornholm prøver 

jeg at holde mig orienteret om, hvad der sker 

i vores lokalafdeling. Det samme gør jeg med 

centralforeningen, men det er straks lidt sværere, 

da jeg ikke har så meget at støtte mig til. 

Men jeg kan forstå, at det især er økonomien, 

det er galt med. Det må være meget 

slemt, siden man stiller forslag om, at lokalfdelingerne 

skal aflevere 15% af deres formue. 

Der har I nok forregnet jer, for det er uimod 

love og vedtægter. Det er en "ommer". 

høreforeningen på Mors har rundet 100 medlemmer 

Foreningens formand Jens peder Dalgaard 

havde et par flasker vin med til medlem nr. 

100. Birgit Almaas på Fjordvej i nykøbing. 

Hun har haft et ½ års gratis medlemskab. 

Hun har været så glad for at modtage Høreforeningens 

blad ”Hørelsen”, at hun nu gerne 

vil være betalende medlem fremover. 

Birgit Almaas har en hørenedsættelse, 

som er kommet lidt efter lidt, og den varierer 

fra tid til anden. 

Hun fik høreapparater for 4-5 år siden. Der 

dukker stadig spørgsmål op af forskellig art 

ind imellem. Hvorfor hjælper høreapparatet 

ikke i den situation? kan jeg få mere hjælp? 

medlemmer 

gå økonomien efter i sømmene 

Med andre ord, og uden at jeg på nogen måde 

skal blande mig i det, men et råd er gratis: 

Gå hele økonomien igennem punkt for punkt 

om der kan spares noget her eller der. Alt tæller, 

også ting, der kan gøre ondt. Det kan ikke undgås. 

prøv også at tænke lidt frem på 2012 – 100 

års jubilæum og udflytning fra kløverprisvej. 

Held og lykke med det hele 

Med venlig hilsen 

Jørn persson, rønne 

Lokalafdeling Bornholm 

Hver 6. dansker har nedsat hørelse, af dem 

har mere end hver 3. høreapparater. 

på Mors er der ca. 3600 der har nedsat hørelse, 

og ca. 1200 af dem har høreapparater. 

100 medlemmer lyder måske ikke af så 

meget. Men i en tid hvor mange foreninger 

har svært ved at holde medlemstallet konstant, 

er vi stolt af, at vi har fået ca. 20 nye 

medlemmer på et år. 

Høreforeningen på Mors har i et år tilbudt 

et gratis ½ års medlemskab. Det er det, der 

har givet væksten. 

Med de medlemmer vi har, er vi den største 

lokalforening i forhold til befolkningsgrundlag. 


aktiviteter & adresser 

Deadline for decembe- nummeret 2010: 

D. 4. november 2010. Indlæg skal sendes 

på SKEMA til aktivitet@hoereforeningen. 

dk eller pr. post. 

REGION 

NORDjyLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 

9850 Hirtshals, tlf. 98941619, 

e-mail: kello@ofir.dk 

jens Troldahl, 

Østergade 28, 

9690 Fjerritslev, tlf. 98212262, 

email: jens@troldahl.dk 

Helle johansen, 

Magisterparken 15, 

9000 Aalborg, 

tlf. 98 15 32 16/61 27 11 22, 

e-mail helmir@mail.dk 

jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 

7900 Nykøbing M., 

tlf. 97 72 52 90, 

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

LOKALAFDELINGER 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, tlf. 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

Lørdag d. 13. november, kl. 10 – 15 

i Hjallerup kulturhus, nørre Alle 3, 9320 

Hjallerup afholdes høredag hvor man kan 

opleve de nyeste høreapparater samt andre 

hørehjælpemidler. Der vil være repræsentanter 

fra producenter, forhandlere og høreinstituttet. 

Derudover vil der være mulighed 

for at få en snak med høreomsorgshjælpere 

fra kommunen og naturligvis også os fra 

bestyrelsen i lokalafdelingen. Mød op og få 

nye input til en bedre hverdag. 

FREDERIKSHAVN 

Formand: jørgen S. Hansen, Skræddervej 

19, Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

fredag d. 5. november, kl. 19 – 21 i 

Dagcentret, Ingeborgvej 2 i Frederikshavn 

afholdes adventshygge med gratis gløgg 

og æbleskiver. Der vil være bankospil med 

plader til kr. 5. 

Lørdag d. 4. december, kl. 10 i åsted kirke 

afholdes julegudstjeneste ved pastor 

Erik Colding Thaysen. Der vil efterfølgende 


være hygge og samvær i præstegården. 

For samkørsel ring til formanden. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98941619, e-mail: 

kello@ofir.dk 

Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, Østergade 9 

i Hjørring. 

onsdag d. 10. november, kl. 15 – 17 

er der demonstration af forskellige teleslyngetyper. 

vi kan oplyse ventetider på 

høreapparater, offentlig og privat. udlån af 

teleslynge, FM-udstyr m.m. Du kan også 

komme med forslag til nye aktiviteter. 

Skaf et nyt medlem el. ½ års prøvemedlemskab 

og modtag 1 flaske vin. 

JAMMERBUGT 

Formand: jens Troldahl, Østergade 28, 

9690 Fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

fra 1. september afholder vi hver 

måned cafemøder kl. 15 - 17 på følgende 

adresser. Aktivitetscentret Fjerritslev d. 

1. mandag i måneden. Mølleparkcentret 

i Brovst d. 1. tirsdag i måneden. Dagcentret 

i Biersted d. 1. onsdag i måneden. 

plejecenter kaas i pandrup d. 1. torsdag i 

måneden. Du vil her kunne møde bestyrelsesmedlemmer 

samt få en snak med 

andre ligestillede, om de hverdagsproblemer 

man har som hørehandicappet. 

Søndag d. 21. november, kl. 10.30 i 

Fjerritslev kirke afholdes gudstjeneste ved 

landsdelspræst Søren Skov Johansen og 

kontaktpræst Ejler Winkel. Gudstjenesten 

bliver tekstet på storskærm. Derefter vil 

der være hyggeligt samvær samt frokost 

i kirkecentret. pris kr. 35. Tilmelding til 

frokost og gratis transport på tlf. 98217051 

eller e-mail: ewi@km.dk eller til formanden. 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40, 

9560 Hadsund, tlf. 98575096, 

e-mail: Mathiasen-praest@privat.dk 

Lørdag d. 27. november, kl. 12 i Hobro 

kirkecenter afholdes julefrokost. Der vil 

være god mad og drikke, juleunderholdning, 

sang, en julehistorie og lotteri. Tag 

gerne familie og venner med. pris for deltagelse 

kr. 130 for medlemmer og kr. 180 for 

ikke medlemmer. Teleslynge og skrivetolk. 

Tilmelding senest tirsdag d. 23. november 

til formanden el. et bestyrelsesmedlem. 

MORSØ 

Formand: jens Peder Dalgaard, Enghavevej 

8, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 97725290, 

e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

den første torsdag i hver måned fra kl. 

10 - 12 i Støberigårdens Centerbygning, 

Grupperum 2, Støberivej 7 i nykøbing 

Mors inviterer vi til en snak om Høreforeningen, 

høreproblemer, hjælpemuligheder 

eller andet vedr. hørelsen. 

onsdag d. 17. november, kl. 19 i De 

frivilliges mødelokaler, østergade 37, 7900 

nykøbing Mors vil der være oplæg om støj 

og forebyggelse. Der vil blive mulighed for 

drøftelse af emnet. 

REBILD 

Formand: Helmuth jørgensen, Hjedsbækvej 

473, 9541 Suldrup, tlf. 98653047 

Lørdag d. 27. november, kl. 14 – 16 i 

Sognegården afholdes julearrangement 

i samarbejde med ældre Sagen. Der vil 

være underholdning med sang og musik 

ved Leah Jacobsen og peter Borup fra 

Skørping. I pausen serveres der kaffe m. 

brød samt julegodter. pris kr. 50. Teleslynge 

og skrivetolk. Adgang for kørestolsbrugere. 

Tilmelding senest mandag d. 22. 

november på tlf. 98653047/98370740 el. 

e-mail: elfred@mail.dk 

THISTED 

Formand: Aase jensen, Nørregade 51, st. 

th., 7700 Thisted, tlf. 97921894 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10, 

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24836648, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

AALBORG 

Formand: Inger Larsen, Rughaven 19, 

Ulsted, 9370 Hals, tlf. 98254171, 

e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk. 


Kirkecentret, Kapelvej 2, 9400 Nørresundby. 

Mandag d. 8. november, kl. 19 – 21.30 

afholdes foredrag ved lærer og forfatter 

per vestergaard fra ålbæk der vil komme 

med et spændende indlæg fra hverdagen 

og en hyggesnak over kaffen. pris kr. 

35. Der vil være skrivetolk, hvis der er 

behov for det. Tilmelding senest mandag 

d. 1. november til Edith vangsgaard på 

tlf. 98293957 el. e-mail: jevangsgaard@ 

privat.dk eller til formanden. 

KONTAKTPERSONER – KLUBBER 

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE 

Mona jensen, 

Grundtvigsvej 5, 

9800 Hjørring, 

Tlf. 42 30 35 80, 

e-mail: monkla2003@yahoo.dk 

REGION 

MIDTjyLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Kim Ruberg, 

Degnemosen 1, 

8740 Brædstrup, 

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67, 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 

8381Tilst, 

tlf. 86243345, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 

Preben Fruelund, 

Æblerosevej 27, 

8500 Grenaa, 

tlf. 86300479 

e-mail: prebencooper@tiscali.dk 

Bjarne Dueholm, 

Mosevænget 5, 

7330 Brande, 

tlf. 97180530, mobiltlf.23715130, 

e-mail: Bjarne.Dueholm@email.dk 


HEDENSTED 

Formand: jens Præstegård, Mejsevej 15, 

Øster Snede, 8723 Løsning, tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard, 

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97120478. 


Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i 

Herning. 

Søndag d. 10. oktober, kl. 10 i ørre 

kirke, ørre Byvej 10 i Herning afholdes 

gudstjeneste med hørehensyn ved landsdelspræst 

Søren Skov samt sognepræst 

Lise Edelberg. Gudstjenesten tekstes på 

storskærm og TSk-tolk Mette Gautier medvirker. 

Derefter vil der være kirkefrokost 

til kr. 30. Hørehæmmede med ledsager 

kan bestille kirkebil på tlf. 40364236 el. 

e-mail: agko@km.dk 

torsdag d. 14. oktober, kl. 18 hos Big 

Bowl i Ikast vil der være bowling og 

spisning. pris kr. 150 for medlemmer og 

kr. 200 for ikke medlemmer. Bus afgår 

fra kollektivcentret Tjørring kl. 17.15. Arrangementet 

er i samarbejde med Dansk 

Handicap Forbund. 

Lørdag d. 30. oktober, kl. 10 er der 

afgang fra kollektivcentret Tjørring til heldagstur 

til Tyskland. Der serveres kaffe/ 

te og boller i bussen. Middag i Tyskland. 

Der vil være mulighed for indkøb i græn-

sekiosk. pris for medlemmer kr. 250 og 

for ikke medlemmer kr. 300. Tilmelding 

senest mandag d. 18. oktober til ulla på 

tlf. 97156025 el. e-mail: ullanielsen47@ 

mail.dk. yderligere information fås også 

hos ulla. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen, Kobberupvej 

95, Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97428613, 

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net. 


Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A. 

onsdag d. 20. oktober, kl. 19 vil der 

være bankospil med indlagt kaffepause. 

pris for plader kr. 10 pr. stk. og kr. 25 for 3 

plader. pris for kaffe m. brød kr. 30. vi spiller 

8 spil så kaffepause og derefter 8 spil 

mere. Alle er velkomne. 

HORSENS 

Formand: Thøger jeppesen, Vestervænget 

7, Tvingstrup, 8700 Horsens, tlf. 

75667116, e-mail: thoger.jeppesen@mail. 

tele.dk 

tirsdag d. 5. oktober, kl. 17 – 19 i det 

tidligere sygehus indbyder Skanderborg 

lokalafdeling til præsentation af 

høreapparater og hørehjælpemidler ved 

leverandører og producenter. Horsens 

lokalafdeling står for busturen. Afgang 

kl. 16.30 fra busterminalen ved Horsens 

Banegård. Tilmelding var senest tirsdag d. 

28. september til formanden. 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, tlf. 97180530, e-mail: 

bjarne.dueholm@email.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 7620 Lemvig, tlf. 

97823399 

tirsdag den 23. nov kl. 18.00. vi holder 

julefrokost i lemvig dagcenter. Der er underholdning 

ved Gudde og Bjarne Majlund, 

samt pakkespil, så ta`en lille pakke med. 

Se også annonce i Lokalavisen. 

NORDDJURS 

Formand: Erling jensen, Klibovænget 11, 

8963 Auning, tlf. 86484474, e-mail: klibo@elromail.dk 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Kulturhuset, Grenaa. 

torsdag d. 28. oktober, kl. 19 – 21 i 

kulturperronen i Auning kommer hørekonsulenter 

Anni krog og Lene Schested og 

fortæller om den nye hørestruktur i norddjurs 

kommune. Lokalafdelingen er vært 

ved kaffe. Der vil være skrivetolk og teleslynge. 

Derudover håber vi på at få vores 

nye hørevejleder Elin rytter til at komme 

og blive præsenteret. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev 

Byvej 43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07, email: 

tranum@email.dk 

Hver anden onsdag i måneden fra kl. 10 

- 12 i Frivilligcenteret, pakhuset i odder, er 

der åben vejledning. 

RANDERS 

Formand: Svend Aage Busk, Mariagervej 

1 A, 2. th., 8900 Randers C, tlf. 50997967, 

træffes bedst formiddag, 

e-mail: svendaagebusk@hotmail.com 


Sundhedscentreret, Vestervold 4, 8900 

Randers C. Derudover Caféen Sundhedscentret, 

Vestervold, 8900 Randers C. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4, 

6950 Ringkøbing, tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 

onsdag d. 27. oktober, kl. 19 – 21.30 

i Medborgerhuset, Brogårdsvej 2, 6950 

ringkøbing afholdes foredrag ved ørelæge 

peter paaske fra århus som vil fortælle 

om tinnitus og behandlingen af tinnitus. 

pris for deltagelse inkl. kaffe kr. 75. Alle er 

velkomne. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21, 

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86593267 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten jensen, Marsvej 6, 

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk 

Fast mødested, når andetikke er angivet: 

Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg. 

den sidste tirsdag i hver måned, 

kl. 18 – 19 har vi rådgivning for ALLE med 

høreproblemer. 

tirsdag d. 26. oktober, kl. 19 – 21.30 

i Medborgerhuset, Bindslevplads 5 i 

Silkeborg kommer specialkonsulent Lars 

Andersen fra Høreinstituttet i århus og 

fortæller om hans kontakt med hørehæmmede 

i alderen 15 – 65 år, som er i 

arbejde el. under uddannelse. Derudover 

vil Lars Andersen være behjælpelig med 

at beskrive problemstillingerne i forbindelse 

med kompensation i forhold til 

arbejdsevnen. kaffe kr. 20. Teleslynge og 

skrivetolke. Alle er velkomne. 

SKANDERBORG 

Formand: Preben Larsen, Rugmarken 13, 

8362 Hørning, tlf. 86922669, mobil, kun 

SMS: 20 79 19 39 e-mail: skanderborg@ 

hoereforeningen.dk 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, Lyngbakken 

1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, 

e-mail: skive@hoereforeningendk 


Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. 

onsdag d. 27. oktober, kl. 14.30 kommer 

Jens Faber fra Fabers Høreteknik A/S og 

fortæller om høretekniske hjælpemidler 

samt viser, hvordan de fungerer. Lokalafdelingen 

er vært ved kaffe. Alle er velkomne. 

STRUER 

Formand: jens Kvist, Kløvenhøj 5, 

7600 Struer, tlf. 97865210 

tirsdag d. 5. oktober, kl. 19 i Enggårdscentret 

afholdes debatmøde med 

fokus på høreomsorgen. Til stede vil være 

Høreforeningens landsformand Søren Dalmark, 

formanden for Struer kommunes 

Sundhedsudvalg Anne Marie Brix poulsen 

og Struer kommunes sundhedschef Aase 

nielsen. Mød op og deltag i debatten. Alle 

er velkomne. 

SYDDJURS 

Formand: jan Arndt, Strandvejen 5, 

8400 Ebeltoft, tlf. 86373809, 

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk. 


Sognegården, Kirkegade 13,8400 Ebeltoft. 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22, 

8850 Bjerringbro,tlf. 86688274 


Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro. 

Derudover Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 

1 i Viborg, 

onsdag i lige uger kl. 15 – 17 og ulige 

uger kl. 19 – 21 er vi nogle personer, der 

har de samme øre/høreproblemer som 

dig, så vi kender lidt til, hvordan du har 

det. vi kan ved snak og forståelse måske 

hjælpe dig til en bedre dagligdag. vi har 

kaffe på kanden, hvis du kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget 

27a, 8381 Tilst, tlf. 86243345, e-mail: 

aarhus@hoereforeningen.dk. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Klostergade 

37, 8000 Århus C 

torsdag d. 7. oktober, kl. 19 – 21.30 afholdes 

debatmøde. Til stede vil være Høreforeningens 

landsformand Søren Dalmark, 

repræsentanter fra henholdsvis Audiologisk 

Afdeling og Høreafdelingen på THI 

samt hørekonsulenter. Der er teleslynge og 

skrivetolk. Mød op og deltag i debatten. 


KONTAKTPERSONER – KLUBBER 


E-mail: hbfu-midtjylland @hoereforeningen.dk 

Vibeke Christensen, Silkeborgvej 

65, 8641 Sorring, tlf: 86957296, mobil: 

22927296. Nelly Thorsen, ydunsvej 5, 

8981 Spentrup, tlf. 86479400. Se hjemmesiden 

for aktiviteter. 

DØVBLEVNE 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144, 

7400 Herning, SMS. 60224080, e-mail: 

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk 

fredag d. 26. november, kl. 18.30 i Marmorstuen 

hos Bowl’n’Fun Holstebro, Mads 

Bjerres vej 5, 7500 Holstebro afholder vi 

bowlingaften med efterfølgende spisning. 

Tilmelding og betaling senest fredag d. 

19. november. Betaling skal ske til konto 

9106 0001105736. pris kr. 200 for medlemmer 

og kr. 250 for ikke medlemmer. 

pris for børn under 12 år kr. 100. 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent jensen, Sonnesgade 14, 

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28434584, 

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C 

torsdag d. 11. november, kl. 19 afholder 

vi bankospil med fine gevinster. pris pr. 

plade kr. 15 og for 3 plader kr. 40. Bestyrelsen 

håber at se mange denne aften. 

torsdag d. 25. november, kl. 19 afholder 

vi hygge og spille aften. Der er gang i en 

whistturnering og scrabbleturnering, og 

man kan stadig nå at deltage. Man kan 

også bare sidde og snakke med andre 

medlemmer. 

UNGE 

UHA – Unge hørehæmmedesAktivitetsklub 

i Århus (men dækker hele Midtjylland) 

Hjemmeside: http://www.hoereforeningen. 

dk/uha 

Formand: Merete Budde, Ringkøbingvej 33 

1.tv., 8000 Århus C, mobiltlf. 22 44 05 60, 

e-mail: uha@hoereforeningen.dk 

REGION 

SyDDANMARK 

HB-MEDLEMMER: 

Boris Hemmingsen, 

Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg, 

e-mail: nata@webnetmail.dk 



Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75333314, 

e-mail: kristiankhansen@ hotmail.com 

Karl Erik jensen, 

Hans jacobsvej 5, 

6760 Ribe, 

tlf. 75423851, 

e-mail: karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, 

Møsvråvej 30, 

6051, Almind, 

tlf. 75561804, mobiltlf. 21767201, 

e-mail: fl@pc.dk 


ASSENS 

Formand: Lars juul Sørensen, Ny Adelgade 

42A, 5610 Assens, tlf. 48412669, 

e-mail: lars.juul.sorensen@ofir.dk 

AABENRAA 

Formand: Elsebeth Hansen, Lendemark 

52, 6372 Bylderup-Bov, tlf. 74762490, 

e-mail: lendemark@bbsyd.dk 

tirsdag d. 9. november, kl. 18 – 21 på 

plantagevej 4, Bov, 6330 padborg tager 

vi på besøg hos Center for Hjælpemidler 

og kommunikation i deres nye domicil. 

Max 20 deltagere efter først til mølleprincippet. 

Center for kommunikation 

er vært ved kaffe og kage. Tilmelding 

senest søndag d. 7. november til formanden. 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75333314, 

e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG/FANØ 

Formand: Karl Erik jensen, Hans jacobs 

Vej 5, 6760Ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. 

FREDERICIA 

P.t. ingen bestyrelse. 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Mogens johansen, 

Mellemager 30, 5750 Ringe, 

tlf. 62623090, 

e-mail: mojo@5750.dk 

HADERSLEV 

P.t. ingen bestyrelse 


KERTEMINDE 

Formand: Ejner Øbo, Blommehaven 3, 

5350 Rynkeby, tlf. 65391548, 

e-mail: ejbi@dbmail.dk 

KOLDING 

Formand: Arne jessen, julivænget 6, 

6000Kolding, tlf. 75518886, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 


KUC, Ågade27 i Kolding. 

LANGELAND 

Formand: Herluf Lykkegaard, Peløkkevej 

84, 5900 Rudkøbing, tlf. 62513060, 

e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Aïda Regel Poulsen, Lyøvænget 

31, 5500 Middelfart, tlf./SMS: 51291167, 

bedst efter kl.18, e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk 


Sognegården v. Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 

Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder 

annonceres fast under www. 

hoereforeningen.dk/middelfart 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina Hansen, 

Gl. Vindingevej 332, 5800 Nyborg, 

tlf. 65302090, 

e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25145686, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk. 

Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem 

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt 

jensen, tlf. 66104821, e-mail: 

kurtj@galnet.dk. 


Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 50, 5200 

Odense V, Indgang K. 

torsdag d. 18. november, kl. 19 – 21.30 

spiller vi banko med fine gevinster. 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie Rosengren, Tvedhaven 

115, 5700 Svendborg, tlf. 62216375 


Skallen, Møllergade 99 i Svendborg 

Mandag d. 8. november, kl. 13.30 – 

15.30 spiller vi pakkespil. Medbring pakke 

til kr. 25. kaffe/te og brød kr. 25. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, Kærmindevej 

28, 6400 Sønderborg, tlf. 74423037, 

mobiltlf. 40826919, e-mail: harry@stofanet.dk 


Aktivitetshuset Alléen. 

onsdag d. 24. november, kl. 14 i den 

store sal afholder vi vores traditionelle 

adventsfest med underholdning og kaffeborg 

samt amerikansk lotteri. Der vil 

være teleslynge i salen. Tilmelding senest 

fredag d. 12. november til formanden. 

TØNDER 


VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, Langhedevej 

12, 6800 Varde, tlf. 75261006 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde 

VEJEN 

Formand: Lars Bang jeppesen, Kongeåvej 

28, Skibelund, 6600 Vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 30, 6051 

Almind, tlf. 75561804, e-mail: fl@pc.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Vejle Handicapcenter, Kirkegade 11 (gennem 

porten) eller indgang fra Grønnegade 

7, Vejle. 

Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, 

Kirkegade 11 (gennem porten) 

eller indgang fra Grønnegade 7, Vejle. 

Åbningstid: Onsdag i den første ulige 

uge i hver måned fra kl. 16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj og efterår fra 

sept.-dec. Cafevært: Annelise Madsen og 

johnna Kyed. HyggeCafé, hvor berørte af 

menière, tinnitus eller andre høreproblemer 

kan komme og få en snak. I øvrigt er 

alle interesserede velkomne. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde 

2, 5960 Marstal, mobil.tlf. 40258477, 

e-mail: susankromann@tdcadsl. dk 

KONTAKTPERSONER 

– KLUBBER DØVBLEVNE 

MHS-klubben 

Kontakt: Mette Bang jeppesen, Kongeåvej 

28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 

75362201, Fax 75362205, e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8, 

10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26689124, 

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk. 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Center for Høretab, Mercurvænget 

2, Fredericia. 

Hver onsdag (fra september til maj, 

uden for skoleferierne), kl. 19.30 – 22 vil 

der være badminton, svømning og socialt 

samvær. 


Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64414211, 

e-mail: hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-MEDLEMMER: 

Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 

3700 Rønne, 

tlf.nr: 56 95 06 91, 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk 

jan Krogsaa, 

Boeslundevej 2, 1.sal, 

2700 Brønshøj, 

tlf. 20 73 62 18, 

mobil/SMS 40 46 59 25 

Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 

3060 Espergærde, 

tlf. 27 35 75 10, 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb, 

Virum Stationsvej 194, 

2830 Virum, 

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10, 

e-mail: hnimb@privat.dk 


ALBERTSLUND 

Formand: Anna Vita Ross, Lundebjerg 

58C, 1., 2740 Skovlunde, tlf. 51894372, 

e-mail: albertslund@hoereforeningen.dk 


Frivilligt Centret, Bygangen 25, 1.sal, Albertslund 

den 2. onsdag i hver måned mellem kl. 

19 – 21 har vi åBEnT HuS m. bl.a. HørE- 

SnAk, hvor du kan blive informeret om alt 

vedr. høreproblemer, høreapparater, hjælpemidler, 

øresygdomme, m.m. Dette er 

også træffetid og -sted til formanden. Har 

du gode ideer, som andre kan have glæde 

af, så lad os høre om dem under hyggelige 

og uformelle forhold. vi serverer kaffe og 

te. Der er mulighed for at købe øl og vand. 

ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff, e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk

BALLERUP 

Formand: jørn Christensen, Baltorpvej 70, 

2750 Ballerup, tlf. 60710874, 

e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk 


Ballerup Præstegård, Præstevænget 2 A, 

2750 Ballerup. 

Mandag d. 29. november, kl. 19 kommer 

Susanne nemholt fra kommunikationscentret 

(tidligere THI) og fortæller om 

mennesker, der oplever begrænsninger i 

deres daglige kommunikation, og hvad vi 

tænker om dem, der ikke kan følge med, 

samt de mennesker der oplever at blive 

misforstået eller koblet af. ofte får vi ikke 

kommunikeret om det, der går galt i vores 

kontakt med hinanden. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 

5, 3700 Rønne, tlf. 56950691. 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk. 


Sagahuset, Sagavej 1 i Rønne. 

Lørdag d. 27 november kl. 13,00 på 

restaurant China. Traditionen tro vil vi 

invitere til julefrokost. 

Der skal vi have den store julebuffet . vi 

håber I vil tage imod tilbuddet og komme 

til nogle timer hyggelig samvær. 

Tilmelding senest d. 14 november til 

Helene Svendsen 56950691 eller Wanda 

Brændeholm 56498317. 

BRØNDBY 

Formand: Leif Sønderby, Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: broendby@hoereforeningen.dk 


Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

Tirsdag d. 16. november, kl. 19 – 21 i 

mødelokale 1 kommer Lars Gertsen fra 

oticon A/S og fortæller om deres produkter. 

Der vil være mulighed for at stille 

spørgsmål. Der er skrivetolkning. 

EGEDAL 

Formand: Annette Egeskov Storgaard, 

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, 

tlf. 48184254, el. mobil 30274254. 

E-mail: egedal@hoereforeningen.dk. 

Vores informationsmateriale kan rekvireres 

hos formanden. 

FREDENSBORG 

Formand: Hans Erik Lind-Madsen, Mølledammen 

7 j, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39 

76, e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er 

angivet: Humlebæk Bibliotek, Grupperummet, 

Humlebæk Center 40. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé 

13, 2. th., 1829 Frederiksberg C, 

tlf. 23 43 68 43, e-mail: frederiksberg@ 

hoereforeningen.dk 

torsdag d. 4. november, kl. 13 – 14.30 i 

Café kram, peter Bangs vej 1, indgang G, 

2000 Frederiksberg afholdes hørecafé. 

kom og mød andre ligestillede. En eller 

flere repræsentanter fra lokalafdelingen 

vil være til stede og lytte til dine problemer 

og spørgsmål. vi byder på en kop 

kaffe og kage. 

onsdag d. 10. november, kl. 19 – 21 på 

Sankt knuds vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C kommer psykolog Anne-Mette 

Mohr og fortæller om livet med høretab 

og dets sociale og psykologiske følgevirkninger 

både i forhold til personen med 

høretab og til de pårørende. vi serverer en 

forfriskning. Alle er velkomne. 

Lørdag d. 20. november, kl. 14 på Bredgade 

62, 1260 københavn k tager vi på 

besøg hos Medicinsk Museion, hvor vi skal 

på rundvisning. Der vil blive fortalt om 

sygdom og sundhed samt om lægevidenskabens 

udvikling. Derefter spisning til kr. 

50 ekskl. drikkevarer. Max 50 deltagere. 

ved overtegning har medlemmer af lokalafdelingen 

fortrinsret. Tilmelding senest 

fredag d. 12. november til formanden. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 

3600 Frederikssund, tlf., 

e-mail: ole.thing@mail.dk. 


Mødelokalet på Elværket, Ved Kirken 1, 

3600 Frederikssund. 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt Larsen, Tornehøj 122, 

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59, e-mail: 

mlarsen@post9.tele.dk 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, Ordrup jagtvej 40 

B, st. th., 2920 Charlottenlund, 

tlf. 39641967, mobiltlf. SMS 41973260. 

GLADSAXE 

Formand: john Agerholm, Rolf Krakes Allé 

23, 2860 Søborg, tlf. 39562265, email: jagerholm@webspeed.dk 

Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret, 

Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg. 

tirsdag d. 23. november, kl. 19 – 21 

afholdes debat og juleafslutning. Lis klausen 

som er leder for tale/hørelærerne og 

ansvarlig for bevilling af høreapparater/ 

hjælpeudstyr til alle børn i kommunen 

med høre- og/eller sprogvanskeligheder, 

og Sanne Lauridsen som er medlem 

af Høreforeningens Forretningsudvalg 

samt medlem af Hørehæmmede børns 

forældreudvalg og formand for århus 

lokalafdeling, deltager i debatten. Der vil 

efterfølgende være et let juletraktement. 

torsdag d. 25. november, kl. 16 – 17 afholdes 

åbent hus. kom og stil spørgsmål til 

bestyrelsen indenfor vort område. Du kan 

f.eks. få hjælp til, hvordan du sikrer dig et 

høreapparat, der dækker dit behov. Derudover 

kan du også høre nærmere om mulighederne 

for at få yderligere hjælpemidler. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 

2600 Glostrup, tlf. 6043 1271, 

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk 


Aktivitetscentret, Sydvestvej 12 i 

Glostrup 

den første tirsdag i hver måned fra kl. 

10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om høreapparater, 

hjælpemidler, tilskud mm. oplyser vi 

om muligheder og regler. Du kan også udveksle 

erfaringer med andre ligestillede. 

Søndag d. 14. november, kl. 14 – 16.30 

kommer sygeplejerske Susanne Malmstrøm 

og fortæller om sine personlige oplevelser 

under sejlturen med Havhinsten 

fra Glendalough i Irland til roskilde. pris kr. 

60 inkl. kaffe og kage. Teleslynge og skrivetolk. 

Tilmelding og betaling i Aktivitetscentret 

d. 9. – 11. november mellem kl. 10 

– 12. Arrangementet er i samarbejde med 

Ishøj lokalafdeling. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang 

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48355528, 

email: thorsmol@mail.dk. 


Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted. 

HALSNÆS 

Formand: Finn Østervig Christiansen, 

Hillerødvej 102, 3300 Frederiksværk, 

mobiltlf. 23449656, e-mail: 

elmhillfinn@post.tele.dk. 

HELSINGØR 

Formand: Vivian Skibye Christensen, 

Langebjergvej 452, 3050 Humlebæk, 

tlf. 49193757, e-mail: 

vivian.skibye@get2net.dk. 


Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 A, 

Helsingør 

torsdag d. 11. november, kl. 12.30 med 

busafgang fra Svingelport tager vi på 

skovtur til rungstedlund, hvor vi skal se 


museet. Efterfølgende kaffe/te m. brød. 

pris kr. 75 for medlemmer og kr. 125 for 

ikke medlemmer. Bindende tilmelding 

og betaling senest fredag d. 5. november. 

Betaling skal ske til konto 2255 

3491796595. 

Mandag d. 15. november, kl. 14 kommer 

en repræsentant for Dansk Høreteknik A/S 

og fortæller samt viser forskellige hjælpemidler 

til hørehæmmede, som kan bruges 

både i hjemmet og uden for hjemmet. Der 

bydes på kaffe/te og brød. Tilmelding til 

niels Garboe. 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12, 

2730 Herlev, tlf. 44944123, 

e-mail: villy.m.nielsen@mail.dk. 


Sognehuset, Herlev Bygade 38B, 1. 

(elevator) 

torsdag d. 18. november, kl. 19 – ca. 22 

kommer rene kongedam fra phonak og 

fortæller om brugen af høreapparater, og 

hvad de skal kunne, samt hvilke forskellige 

behov og krav vi har. phonak er værter 

denne aften. Alle er velkomne. 

HILLERØD 

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59 

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/61 

16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk. 


Kommunikationscentret, Skansevej 2 D, 

3400 Hillerød. 

Mandag d. 15. november, kl. 19 – 21 afholdes 

foredrag ved psykolog Anne-Mette 

Mohr fra Den Tværfaglige Sundhedsklinik 

der vil fortælle om tinnitus og hvilke 

psykologiske mekanismer, der kan forværre 

eller forbedre tinnitus. Derudover 

vil Anne-Mette Mohr beskrive tekniker til 

afhjælpning af situationen samt hvilke 

afhjælpningstilbud, der findes. Teleslynge, 

skrivetolke og storskærm. Desuden forfriskninger. 

Arrangementet er gratis og 

alle er velkomne. 

Mandag d. 29. november, kl. 19 – 21 afholdes 

foredrag ved Jay Boutrup, medlem 

af Menièreudvalget, der vil fortælle om 

menière og hvordan sygdommen diagnosticeres, 

samt hvad årsagen er. Derudover 

vil Jay Boutrup beskrive hvilke faktorer 

der påvirker menière, hvad man selv 

kan gøre, og hvor der er hjælp at hente. 

Teleslynge, skrivetolke og storskærm. 

Forfriskninger. Arrangementet er gratis og 

alle er velkomne. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels jensen-Storch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36785106, 



e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

torsdag d. 18. november, kl. 19 – ca. 

21.15 i mødelokale Lille Friheden, Lille Friheden 

1, 2650 Hvidovre kommer Lotte rømer 

og fortæller om høreproblemer i forhold til 

kommunikationen med pårørende. Foredraget 

har et interaktivt indhold, hvor vi gennem 

leg og lette øvelser kan blive bevidste 

om, hvad vi selv kan gøre for at lette kommunikationen. 

Tag gerne pårørende med. 

HØJE-TAASTRUP 



Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71 

i Taastrup. 

Derudover Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den 

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12 er 

Emma jøhl og bestyrelsen klar med høreomsorg 

og rådgivning. Her kan du få dit 

høreapparat renset og skiftet slanger og 

få gode råd om nyanskaffelser og om brugen, 

regler og tilskud. 

HØRSHOLM 

p.t. ingen bestyrelse. 

ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen 25, 

2635 Ishøj, tlf. 43535658, 

mobil. 23240158, 

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk 

Søndag d. 14. november, kl. 14 – 16.30 

i Aktivitetscentret, Sydvestvej 12 i Glostrup 

kommer sygeplejerske Susanne 

Malmstrøm og fortæller om sine personlige 

oplevelser under sejlturen med 

Havhinsten fra Glendalough i Irland til 

roskilde. pris kr. 60 inkl. kaffe og kage. 

Teleslynge og skrivetolk. Tilmelding og betaling 

i kulturcafeen i Ishøj hos formanden 

d. 9. – 11. november mellem kl. 10 – 12. 

Arrangementet er i samarbejde med Glostrup 

lokalafdeling. 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen 

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43451218, email: 

evabaunsgaard@gmail.com. Fast 

mødested, når andet ikke er angivet: 

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33247547, e-mail: LBH. 

KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid: 

Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12. Udenfor 

kontortid modtager tlf.-svarer besked. 

tirsdag d. 23. november, kl. 16 – 19 afholdes 

rådgivningsaften. kom og få råd og 

vejledning af en psykolog, afspændingspædagog, 

socialrådgiver, hørepædagog, 

akustiker eller ligestillede om, hvordan 

du kan tackle dine øre/høre problemer. 


Arrangementet er gratis og bliver afholdt 

i samarbejde med Den Tværfaglige Sundhedsklinik. 

Info på tlf. 33245455 el. på 

www.sundhedsklinik.dk 

Lørdag d. 27. november, kl. 14 afholdes 

julestue hvor vi klipper hjerter, drikker 

gløgg og spiser æbleskiver, mens vi hører 

julehistorier. Derudover danser vi om 

juletræet og får gaver af selve julemanden. 

Husk en gave til ca. kr. 30. pris for 

deltagelse kr. 30 for ikke medlemmer. 

Tilmelding og betaling senest torsdag d. 

18. november. 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, Hasselvej 

69, 2830 Virum, tlf. 22970252, e-mail: 

k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sognegården, 

Stades Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby. 

onsdag d. 17. november, kl. 19 kommer 

en repræsentant fra Dansk Høreteknik 

og fortæller samt fremviser høretekniske 

hjælpemidler. Dansk Høreteknik glæder 

sig til at besøge os så mød op til en spændende 

aften. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55, 

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48192525, mobil 

61795169, e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk 

den 2. torsdag i hver måned fra kl. 

16.30 – 19 på Skovgærdet 4, 2850 Holte, 

(ligeved rudersdal rådhus, 5 min. gang 

fra Holte st.), vil der være åben konsulenttjeneste. 

Du kan spørge om alt. Til 

stede vil bl.a. være en socialrådgiver. 

Gratis adgang. kaffe/te og lidt guf. Alle er 

velkomne. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79, 

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36414471, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk. 


Ørbygård, Medelbyvej 6, lokale 208, 

Rødovre. 

torsdag d. 25. november, kl. 18.45 – 

21.30 afholder vi adventshygge med julelotteri. 

kaffe/te og æbleskiver kr. 25. Derudover 

kommer præst karen Margrethe og 

hygger med os. Tilmelding til formanden. 

Derudover Hørerådgivningen Cafébiblioteket 

Milestedet, nørrekær 8 i rødovre. 

tirSdAg i uLige uger fra kl. 11 – 12, Få 

rådgivning af frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. Der gives 

oplysninger om mulighed for at søge 

hjælp hos ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. kontaktperson: 

Lokalafdelingsformanden. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, Englandsvej 

282 st.th., 2770 Kastrup, tlf. 32509061, 

e-mail: hh@nielsen.mail.dk. 


Foreningscentret Postkassen, Amager 

Landevej 71, Kastrup. 

Mandag d. 8. november, kl. 14 – ca. 17 

kommer en repræsentant fra leverandøren 

af høreapparater hos Tårnby Sundhedshus 

og fortæller om deres produkter. 

kaffe/te m. brød kr. 15. øl kr. 10 og vand 

kr. 5. obs! Husk tilmelding til vores julearrangement 

d. 13. december. Dette kan ske 

via bestyrelsen. Se det udsendte program 

eller hjemmesiden. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne jespersen, Tandrupvej 7, 

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43734265, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 

kLuBBEr – konTAkTpErSonEr 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej 

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, jernbane Allé 16, 

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38790150, 

SMS. 24262033 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. 

fredag d. 5. november, kl. 14.30 – 17.30 

vises ”vagabonderne på Bakkegården” 

med poul reichhard, Ib Mossin og Chr. Arhoff. 

Dansk film med undertekster. 

Spilletid 100 min. 

fredag d. 19. november, kl. 14.30 – 

17.30 vises ”Dyrlægens plejebørn” med 

Dirch, ove Sprogøe og Judy Gringer. Dansk 

film m. undertekster. Spilletid 105 min. 

DØVBLEVNE 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 4, 3. 

th., 2900 Hellerup, e-mail: peter_lundh@ 

webspeed.dk Klubbens formål er at samle 

døvblevne og svært hørehæmmede samt 

pårørende i alle aldre til samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det sociale 

samvær, er du velkommen i vor klub 

– kontakt venligst bestyrelsen. Et minimum 

af kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060 

Espergærde, tlf. 27357510, fax. 32120615 

e-mail: niels@garboe.eu. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 3400 Hillerød 

tirsdag d. 9. november, kl. 19 – 22 i lokale 

309 øver vi igen TSk. Bagefter hygger 

vi med kaffe/te og brød. Det er næstsidste 

gang inden jul. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse for Mund- 

og Håndsystemet samt visuel kommunikation 

(støttetegn m.m.) Formand: Karin 

Sørup Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 

2700 Brønshøj, tlf. 38817485, (helst aften), 

SMS. 61466530, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com 

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, 

Vanløse alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, 

tlf. 38795587, SMS 50992721, e-mail: 

toverimbaeklund@hotmail.com 


Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. Møde i 

ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis 

ikke andet er angivet. 


21.30 afholder vi bankospil aften. Gratis kaffebord. 

Husk at betale kr. 30 til julegløgg. 


21.30 afholder vi julehygge med æbleskiver 

og gløgg til kr. 30. Husk at betale kr. 85 

til julefrokosten. 

Club 88 

(for hørehæmmede i den erhvervsaktive 

alder). Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 

6, 4. tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33228314, 

e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com og Kirsten 

Sørensen, Store Møllevej 20, 1. tv., 

2300 Kbh. S, tlf. 32577853. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sankt 

Knuds Vej 36, 1, kl. 19.00, den første 

tirsdag i hver måned, undtagen juli og 

august, hvis ikke andet er oplyst. 

tirsdag d. 2. november, kl. 19 afholder vi 

julebanko. pris for 3 plader og 5 spil kr. 25. 

Gløgg og æbleskiver kr. 15. 


Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53, 

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91, email: 

cnielsen@pc.dk 

REGION 

SjÆLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, 

e-mail: kalinga@mail.tele.dk

Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 46560337, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 

4700 Næstved, 

tlf. 55440956, e-mail: lba@post9.tele.dk 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 

4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 

e-mail: taxaib@mail.tele.dk 

LokALAfdeLinger 

FAXE 

Formand: jørgen Solmose, Ådalen 9, 

4690 Haslev, tlf. 56315064, 

e-mail: gjsolmose@sol.dk 

GREVE 

P.t. Ingen formand 

GULDBORGSUND 

Formand: Laila Pedersen, Nykøbingvej 

142, Radsted, 4990 Sakskøbing, 

tlf. 20 82 65 05 

tirsdag d. 23. november, kl. 16 – 19 i viSps 

lokaler på Skovboulevarden 1 i nykøbing 

afholdes temadag og åbent hus om hørelse, 

høretab, lydoverfølsomhed, tinnitus og 

menière. Derudover vil House of Hearing fra 

Frederiksberg give et fælles oplæg og derefter 

give rådgivning i små grupper. kaffe/ 

te og kage kan købes. Alle er velkomne. opsamling 

i nakskov, Søllested station, Maribo 

station og Sakskøbing station. Tilmelding til 

kørsel til formanden mellem kl. 16 – 18. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen. 

dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Elisabethcentret, 

Carl Reffsvej 2 – 4 i Holbæk. 

tirsdag d. 9. november, kl. 14 – 16 kommer 

Else vig Jensen som er en god oplæser. 

Else vig Jensen har fået frie hænder 

med hensyn til emne, men har garanteret 

en god og hyggelig eftermiddag sammen. 

kaffe m. brød kr. 30. 

KØGE 

Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen 

86, Lellinge 4600 Køge, tlf. 56821527, 

e-mail: abc@123mail.dk 

Fastmødested, når andet ikke er angivet: 

Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycen- 

ter, (indgang v. posthuset). Se vores kommende 

aktiviteter på www.hoereforeningen.dk/koege 

Søndag d. 5. december, kl. 10 – 17 

afholder vi julefrokost. Bus fra køge til Arbejdermuseet, 

rømersgade i københavn, 

hvor vi skal på besøg. Derefter vil der være 

stor julebuffet i kælderen i Cafe og ølHalle 

”1892”. 1 øl/vand og 1 snaps pr. person. 

kaffe. pris kr. 150 for medlemmer og kr. 

350 for ikke medlemmer. Lokalafdelingen 

står for bussen. Bindende tilmelding senest 

torsdag d. 4. november. 

LOLLAND 

Formand: Henning johansen, Reimersgade 

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54951501, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com 

torsdag den 11. november, kl. 19-21, 

FrivilligCenter Lolland i Maribo, Henrik 

Mors fra vISp fortæller og rådgiver om 

behandling af diverse høreproblemer. 

Der er mulighed for at stille spørgsmål til 

Henrik. Der serveres kaffe/the og kage. 

Arrangementet koster 30 kr. Tilmelding 

til kørsel til Lis petersen, tlf. 54922880 

mellem 17-19. 

tirsdag d. 23. november, kl. 16 – 19 

i viSps lokaler på Skovboulevarden 1 i 

nykøbing afholdes temadag og åbent hus 

om hørelse, høretab, lydoverfølsomhed, 

tinnitus og menière. Derudover vil House 

of Hearing fra Frederiksberg give et fælles 

oplæg og derefter give rådgivning i 

små grupper. kaffe/te og kage kan købes. 

Alle er velkomne. opsamling i nakskov, 

Søllested station, Maribo station og Sakskøbing 

station. Tilmelding til kørsel til Lis 

petersen på tlf. 54922880. 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 4700 Næstved, 

tlf. 55440956, e-mail: lba@post9.tele.dk 

Mandag d. 15. november, kl. 16.15 – ca. 

17 mødes vi ved trolden i Teatergade i 

næstved, hvor formanden for omsorgsudvalget 

John Lauritzen vil guide os rundt 

på rådhuset. Der er sket meget siden 

opførelsen i år 1939-1940. Mød op til en 

spændende rundtur. 

Mandag d. 29. november, kl. 12 – 16 

i Sct. Jørgens sognegård, parkvej 101 i 

næstved afholdes julearrangement. præsten 

vil fortælle et juleeventyr og synge et 

par sange med os. Bestyrelsen sørger for 

en lille frokost. pris kr. 100 inkl. 1 øl og 1 

snaps. Medbring en gave til ca. kr. 30. Tilmelding 

senest mandag d. 15. november 

til formanden el. til Merete Frederiksen på 

tlf. 55772025 el. e-mail: mkfrederiksen@ 

stofanet.dk. 

ODSHERRED 

Formand: Ulla Rolsted, Sct. Georgsvej 19, 

4500 Nykøbing Sjælland, tlf. 24425280. 


Pakhuset i Nykøbing Sjælland. 

Mandag i lige uger fra kl. 10 – 12 kan 

du træffe bestyrelsen og få gode råd og 

vejledning i patientskontoret på 1. sal i 

sundhedscentret, nykøbing Sj. 

onsdag d. 10. november, kl. 19 spiller vi 

banko om vin og ænder. kom og vær med 

til en dejlig aften. 

Lørdag den 4. december 2010 (rørvig 

kl. 9.00). Andelslandsbyen nyvang har 

det store julemarked med salg fra slagteren, 

og mejeriet har åbent. Juletræsdans 

– musik – masser hjemmelavede ting, 

som kan købes. I Cafe ”Madame blå” får 

vi julemad og der er mandelgave til den 

heldige. pris pr. deltager 250,00 kr. 

RINGSTED 

Formand: Kurt Christensen, Vilhelm 

Andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted, 

tlf. 57611141. 


Sognegården, Klostervænget 2 A, 

Ringsted. 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 46560337, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 


Sct. Maria Park, Frederiksborgvej 2 i Roskilde. 

Se endvidere www.hoereforeningen. 

dk/roskilde 


Mandag d. 15. november, kl. 15 – ca. 17 

afholder vi igen hyggemøde. kom og vær 

med denne eftermiddag, hvor vi som altid 

hygger på hørehæmmedes betingelser. 

kaffe/te og kager kr. 15 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget 

4, 4200 Slagelse, tlf. 98143045, 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

torsdag d. 11. november, kl. 19 – 21 i 

bibliotekets sal, Stenstuegade 3, Slagelse 

(lige overfor biblioteket) kommer audiologopæd 

niels rasch fra CSu-Slagelse og 

hørehæmmet og CI-bruger Børge T. Andersen 

og ægtefælle Lise Andersen og fortæller 

om, hvad Cochlear Implant er, samt 

hvordan det virker. kaffe/te i pausen. Teleslynge 

og skrivetolk. Gratis adgang. 

SOLRØD 

Konstitueret formand: Britt Nissen, Boghvedemarken 

58, 2680 Solrød, mobil 51 

92 08 45 (kun SMS), e-mail: solroed@hoereforeningen.dk 

SORØ 

Formand: Helle Olsen, Klosterhaven 34, 

4180 Sorø, tlf. 57 83 00 68. 


Kaarsbergcentret, Sorø. 

tirsdag d. 9. november, kl. 14 kommer 

Dorthe og Henrik Falck fra Sorø og 

underholder med sang og musik. Temaet 

i de valgte sange er livet. Både Dorthe og 

Henrik Falck synger, og Dorthe Falck spiller 

også klaver og tværfløjte. obs! Husk 

tilmelding til julefrokosten d. 7. december. 

Kurser om hørelse og 

høreapparater for 

professionelle 

www.audiologi.dk 

We help ideas meet the real world | delta.dk 



STEVNS 

Formand Preben Elstrøm, Lyderslev Bygade 

7, 4660 St. Heddinge, tlf. 56508232, 

e-mail:elstroem@privat.dk 

tirsdag d. 2. november, kl. 19 – ca. 

21.30 i Højbovænget Fælleshus, Højbovænget 

29, St. Heddinge afholdes foredrag 

om menière ved renate kauschwitz, 

formand for Menièreforeningen, som vil 

fortælle, om de måder man kan afhjælpe 

sygdommen på, samt hvordan det er at 

leve med denne. Der vil være mulighed for 

at stille spørgsmål. Der serveres kaffe/ 

te. øl/vand kan købes. Arrangementet er 

gratis for medlemmer. pris for deltagelse 

for ikke medlemmer kr. 20. Tilmelding var 

senest søndag d. 31. oktober. 

tirsdag d. 30. november, kl. 18 – 22 i 

Højbovænget Fælleshus, Højbovænget 29 

i St. Heddinge afholdes årets julefrokost. 

pris kr. 50 for medlemmer og kr. 110 for 

ikke medlemmer. øl/vand kan købes. vi 

håber, at I som i de foregående år møder 

op med højt julehumør. Tilmelding senest 

tirsdag d. 23. november. 

VORDINGBORG 

Formand: jørn Nielsen, Ildervænget 4, 

Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 

onsdag d. 24. november, kl. 19 – 21.30 

i Hollænderhavens Forsamlingshus, 

Fuglebakken 3 i vordingborg kommer 

Line Steiness fra ny Hørelse og fortæller 

om sin virksomhed. Derudover kommer 

Berit Møllevang nielsen og Henrik Mors fra 

videnscenter for Specialpædagogik (viSp) 

og fortæller om høreproblemer samt 

kvalitetssikring. Line Steiness er vært ved 

kaffen. Tilmelding senest mandag d. 22. 

november til formanden. 

KONTAKTPERSONER 

– KLUBBER DØVBLEVNE 

Kontakt: jørgen Føhns, Boholtevej 15, 

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foehnsebasse@mail.tele.dk 


Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25, 

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06, 

e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk 

spareplan vil give 

lange ventelister 

Besparelser går ud over 300.000 høreapparatbrugere, der risikerer 

endnu længere ventelister. 

Mennesker, der bruger høreapparat, risikerer fremover endnu længere 

ventelister til de offentlige audiologiske afdelinger. 

Det er resultatet af regeringens og Dansk Folkepartis spareplan, 

hvor en del af besparelserne skal hentes på høreområdet. Det sker 

ved, at det offentlige tilskud til privat køb af høreapparater sættes ned 

med 10 % og fastfryses frem til 2013. 

Den gratis, offentlige høreomsorg er ikke berørt af spareplanene, 

men på grund af besparelserne på det private område vil den offentlige 

behandling blive udsat for et endnu større pres med risiko for, at 

de i forvejen lange ventelister øges. 

-I forvejen er ventelisterne alt for lange og det er aldeles uholdbart, 

hvis de bliver endnu længere, siger Høreforeningens landsformand 

Søren Dalmark. – Det er vigtigt, at Danmark ikke udhuler den offentlige 

høreomsorg med lange ventelister på behandling med høreapparat. 

Allerede nu er der mennesker, der venter i årevis på at få høreapparater 

ved det offentlige. når tilskuddet til privat køb bliver mindre, er der en 

stor risiko for, at køen i det offentlige bliver endnu længere. 

Søren Dalmark opfordrer regionerne til at nedbringe ventelisterne 

til høreapparatbehandling på de offentlige audiologiske afdelinger. 


Menière- og tinnitus 

kontakttelefon 70 10 49 29 

Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe 

dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante 

personer i sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. 

De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din 

situation. 

kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at 

komme videre gennem sundhedsvæsnet. kontaktpersonerne er ikke 

læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling 

er lægens opgave. 

kontaktpersonerne har tavshedspligt. 

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. 

ring tlf. 70 10 49 29 

Høretab på ét øre 

giver Børn sprogproBlemer 

når børn når skolealderen, har en ud af tyve af dem høretab på det ene 

øre. Det kan give betydelige problemer med at forstå og bruge sproget. 

Det viser en ny undersøgelse fra Washington university School of 

Medicine i St. Louis, uSA, som er offentliggjort i bladet pediatrics. 

Den fremherskende mening blandt børnelæger og undervisere har 

ellers i mange år været, at høretab på et enkelt øre ikke medfører problemer 

med indlæring og sprogforståelse. 

– nu fastslår vores undersøgelse, at disse børn gennemsnitligt har 

et dårligere talesprog end børn, der har hørelse på begge øre, siger 

hovedforfatteren bag offentliggørelsen, Judith E. C. Lieu, læge og øre-, 

næse-, halsspecialist på St. Louis’s børnehospital. 

undersøgelsen omfatter 74 6 til tolv-årige børn med høretab på det 

ene øre. Hver af dem havde en søster eller bror med hørelse på begge 

ører – så forskerne derved kunne minimere påvirkningen fra miljø- og 

gen-faktorer. 

– Så hvis børn med ensidigt høretab har problemer med tale og 

læsning i skolen, bør man være opmærksom på, at deres høretab kan 

være en væsentlig del af problemet, siger Lieu.

Høreforeningens udvalg 

Arbejdsmarkedsudvalg: 

Formand: Jens Arne Henriksen. 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine Gaarsdahl. 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

støj- og Forebyggelsesudvalget: 

Formand: Jens peder Dalgaard. 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Bjarne Dueholm. 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: 

Formand: Else Marie Christensen. 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

kursusudvalget: 

Formand karl Dirksen. 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

menièreudvalget: 

Formand: renate kauschwitz. 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen. 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

ungdomsudvalget: 

Formand: ninna Engelbrecht. 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: ole Matthesen (konstitueret). 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear implant-udvalget: 

Formand: Thomas rasmussen. 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk 

Tekster på Tv! 

ved du, at både Dr og Tv2 tekster mange af deres udsendelser 

via tekst-Tv? Slå op på side 399, så kommer 

teksterne automatisk forneden i billedet. nyhedsudsendelserne 

kl. 18.30 og 19.00 er som regel tekstet. 

gudstjenester 


Øst for Storebælt 

køBEnHAvn k – HøJMESSE – SønDAG DEn 14. novEMBEr 

(24. sø. e. trinitatis) kl. 10.00 

Sct. Andreas kirke, Gothersgade 148, 

1123 københavn k., peter Hansen 

Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirke–kontor, 

Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), 

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

SæDDEr v. køGE – SønDAG DEn 21. novEMBEr 

(sidste søndag i kirkeåret) kl. 14.00, Sædder Kirke 

peter Hansen, kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: henv. t. sognepræsten og kontaktpræst for hørehæmmede Susanne 

rething Jelsdorf, 

Sæddervej 32, 4682 Tureby, tlf. 56 28 33 16 

e-mail: surj@km.dk 

vest for Storebælt 

vIBorG -SønDAG, DEn 14. novEMBEr 2010 

kl. 10:00 i Sortebrødre Kirke, Viborg 

(Store Sct. Mikkels Gade 12, 8800 viborg) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med Sognepræst Hannah Lyngberg-Larsen og 

Høreforeningen viborg Lokalafdeling. 

Frokost efter gudstjenesten (35kroner – foregår i kirkens lokaler). 

Tilmelding til transport og frokost, tlf. 86 62 11 42 eller fax. 65 92 30 64 eller 

e-post: hll@km.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

FJErrITSLEv – SønDAG, DEn 21. novEMBEr 2010 

kl. 10:30 i Fjerritslev kirke, 

(Borups Allé 7, 9690 Fjerritslev) 



Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Ejler Winkel. 

Frokost efter gudstjenesten (35 kroner – forgår i sognehuset ved siden af 

kirken), Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 98 21 70 51 eller 

fax. 65 92 30 64 eller e-post: ewi@km.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

årHuS -SønDAG, DEn 21. novEMBEr 2010 

kl. 17:00 i Vor Frue klosterkirke, Århus 

(vor Frue kirkeplads, 8000 århus C) 



Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Jesper Birkler. 

Spisning efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i Sognegården, 

vestergade 21, 8000 århus C). 

Tilmelding til spisning og gratis transport, tlf. 86 12 12 43 eller fax: 65 92 30 64 

eller e-post: kto@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.fredag. 

ørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst Tommy Hegner. 


Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt x) 

Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 

postnr. og by: 

kommune: 

E-mail: 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: 

mobilnr: 

Cpr. nr: 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) 

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus 

har CI har Mènière er støjfølsom 

er pårørende er i arbejde er under uddannelse 

er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn 

er folkepensionist 

andet: 

ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

ægtefælles/samlevers navn 

cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har CI 

Barnets navn: 

cpr. nr: 

høretab: db 

Andre børn: navne: 

cpr. nr: 

cpr.nr: 

dato: underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

46 


Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over 

800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for 

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, CIopererede 

og mennesker med tinnitus, menière eller andre 

lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og 

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at 

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem 

rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

kontingent: 

kontingent: 270 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 400 kr. årligt. 

Landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand: ole Matthesen 

sekretariatet: 

kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

sekretariatets medarbejdere: 

pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Birgit Hansen, regnskab 

Dorte Hansen, medlemsafdelingen 

Ane Schneidermann, netværkskoordinator 

Joan klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent 

Birgit rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Byrgesen Jensen, webmaster (barselsvikar) 

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og 

ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

HørELSEn er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og 

august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning 

og deles ikke nødvendigvis af foreningen. 

redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale 

er den 4. i hver måned. 

redaktør: Irene Scharbau

Er din hørelse 

i "god form"? 

Hvis din hørelse ind imellem svigter dig, er det vigtigt 

at få den tjekket. Som i alle andre sundhedsspørgsmål 

bliver resultatet bedst, jo tidligere der sættes ind. 

En ny række informationshæfter forklarer 

bl.a., hvad høretab er, hvordan man 

genkender de første tegn, og hvordan 

høretab kan påvirke os alle – ikke bare 

en selv, men også ens nærmeste 

– familie, venner og kolleger. 

Hvis du er interesseret i disse hæfter, 

enten til dig selv eller en du holder af, 

kan du downloade dem på www.oticon.dk. 

Her kan du også bestille brochurerne, så 

sender vi dem til dig. Det koster dig ikke noget. 

www.oticon.dk 

Hør Hør Hør Hør bedre bedre bedre bedre 

med med to ører ører ører 

Et liv med med 

høreapparater 

høreapparater 

Hjælp den, den, du du 

holder af, af, til 

bedre hørelse hørelse 

Beskyt Beskyt 

din din hørelse hørelse 

Find Find den den 

Om hørelse 

rigtige rigtige 

høreløsning høreløsning 

og høretab

En fryd for øret. 

Vi tilbyder kommunikation uden forhindringer i alle situationer. 

Forbindelse til alt og alle 

Phonak Ambra gør det så nemt, som det bør 

være, at se tv eller tale i telefon. 

Det er kun Phonak Ambra, der har 

DuoPhone, som gør dig i stand til at høre 

stemmen i telefonen i begge ører i det øjeblik, 

du holder røret op til øret. Talens klarhed er 

imponerende, og baggrundsstøjen reduceres. 

Ved at kombinere Phonak TVLink med din 

Ambra får du tv-lyd direkte i ørerne, så du og 

din familie kan justere lydstyrken separat og 

nyde at se tv sammen. 

Forståelighed overalt 

Phonak var de første, der introducerede 

zoomteknologi for at forbedre forståeligheden 

i udfordrende høresituationer. Og nu gør 

Phonak Ambra zoomning endnu mere effektiv. 

Vi kalder det StereoZoom, UltraZoom og 

ZoomControl. 

StereoZoom kan zoome 

endnu mere ind og 

reducere endnu mere 

støj i meget støjende 

situationer, hvor du vil 

kommunikere med en 

enkelt person. 

Phonak Danmark A/S 

Nitivej 10 • 2000 Frederiksberg 

Østre Hougvej 42-44 • 5500 Middelfart 

Telefon 64 41 78 87 

info@phonak.dk 

Individualiseret ydeevne 

En Phonak Ambra tilpasser sig automatisk de 

konstante miljøforandringer i dit liv – både 

når du fører en rolig samtale, lytter til musik, 

eller befinder dig i en støjende restaurant. 

Nogle gange kan det være nødvendigt med 

manuelle justeringer. Med blot et enkelt tryk 

på en knap lader vores unikke FlexControl dig 

vælge den helt rigtige indstilling. 

Phonak Ambra er faktisk så intelligent, at den 

næste gang vil lave justeringen for dig. 

www.phonak.dk 

www.phonak.com 

I støjende situationer, 

hvor mange mennesker 

har front mod dig, 

zoomer UltraZoom 

automatisk ind på deres 

stemmer. Støj fra siden 

og bagfra lukkes ude. 

I situationer, hvor du 

ikke kan vende dig mod 

den talende som f.eks. i 

en bil, kan ZoomControl 

zoome til siden eller 

bagud for at sikre problemfri 

forståelighed. 

Afsender: 

Høreforeningen 

kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Dit høretab din styrke - onlinecatalog.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?