Dit høretab din styrke - onlinecatalog.dk

More documents

Recommendations

Info

24 CoCHLEAr IMpLAnT glæDen veD to Ci i stedet for ét! GrETE BoISEn HAr ForTALT SIn CI-HISTorIE TIL SuSAnnE BISGAArD Hvad er et cochlear implantat? Et cochlear implantat er et høreapparat, som opereres ind i det indre øre. Via en mikrofon og en lille computer (mikroprocessor) overfører implantatet lyden til en elektrode, som er opereret direkte ind i cochlea og ligger som en ledning langs basilarmembranen. Denne elektrode mangler isolation (har små huller) på ca. 20 steder, dvs. at elektriske impulser kan "hoppe over" fra disse punkter på elektroden og direkte til hørenerven. Elektroden kan derfor give direkte elektrisk stimulering til hørenervefibrene for de omkring 20 forskellige frekvensområder langs membranen. Hvis hørefibrene er i orden, kan hjernen aflæse og genkende lydmønsteret, men signalet bliver lidt grovere og mere unøjagtig end ved normal hørelse, idet der kun er 20 frekvensområder. De, som er opereret, får altså ikke normal hørelse. (kilde: Sundhed.dk) Når man er CIopereret slipper sundhedssystemet aldrig én. Det første år er kontakten selvfølgelig hyppigere pga. justeringerne, og de forskellige programmer, der efterhånden aktiveres alt efter, hvornår man er klar til det. Vigtigt er det, at systemet er klar til at reparere, hvad der måtte gå i stykker. HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010 Der er sikkert flere af Hørelsens læsere, der kender Grete Boisen fra audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun i mange år tog sig af de patienter, som var kørt fast i høreapparatbehandlingen – om det så var, fordi teknologien ikke spillede med, eller fordi det var svært at vænne sig til at være høreapparatbruger. Dårlig hørelse har imidlertid ikke kun rent fagligt været en afgørende faktor i hendes liv – hendes mor hørte dårligt, og selv fik hun sit første høreapparat, da hun var i tyverne, efter hun havde mundaflæst i mange år. Hørenedsættelsen har sikkert også været afgørende for, at hun blev psykolog. Det fik hende til at forstå sin egen situation bedre, selvom det ikke jog følelsen af at være isoleret på flugt. – Du skulle have set mig til kaffepausen på Bispebjerg, jeg vidste først, hvad de talte om, når de havde bevæget sig videre til det næste tema, siger Grete. – når jeg ikke var med i snakken og heller ikke rigtig gjorde noget for det, følte jeg mig ofte som en forbandet misantrop, der hellere vil beskæftige sig med sig selv end med andre. Har man det sådan, bør man nok gøre noget. Ci brød isolation Hun var i psykoanalyse i en årrække, og som endnu et vigtigt middel til at bryde isolationen kom den første CI-operation i 2003 og den anden i 2009. – Da jeg havde besluttet mig til at få CI første gang, var reaktionen faktisk: – Hvorfor kommer du først nu? I lang tid havde jeg ventet på, at teknologien skulle udvikle sig, men det er ikke gratis at gå og vente på, at en behandling skal blive bedre. Jeg gik glip af alt det, der blev sagt i ventetiden. De fleste CI-brugere har sikkert oplevet beslutningen som noget af et spring. Ligesom når man starter med høreapparater, så ved man ikke, hvad man går ind til, men med CI er der ingen fortrydelsesret. og så var der naturligvis tanken om, at nogen skulle ind i kraniet på mig! Det var heller ikke helt smertefrit, selvom det var værst første gang. Men overgangen til en ny lydoplevelse var utrolig. når man har et stort høretab, kan forstærkning i diskanten med et høreapparat gøre direkte ondt. Det lyder forvrænget, og høreapparatet hyler let. Med den nye lyd blev tale meget tydeligere, og Grethe Boisen fik al den diskant, hun havde behov for, uden at det gav støjfølsomhed. – Før jeg nåede derhen, hvor CI virkelig var en hjælp, skulle jeg dog igennem nogle besynderlige lydoplevelser. Faktisk lød grundklangen som en ensformig klagetone inde i mit hoved, ikke som om den kom fra lydkilder uden for mig. Det var det samme, hvad enten det var mig eller andre, der talte. Stemmer var klare nok, men mands- og kvindestemmer lød ens. Hvis jeg sang for mig selv, blev det en forvrænget langtrukket monoton tone, som lød ens, ligegyldig hvad det var, jeg sang.
var det dumt? på det tidspunkt var hun et par gange ved at synes, at hun havde gjort sit livs dummeste handling uden fortrydelsesret: var det virkelig det meget opreklamerede CI? Toner fra forskellige instrumenter var meget klare, men også helt forkerte. Trompet og fløjte lød næsten ens. – Hvis jeg hamrede et søm i væggen, lød det melodisk som en pauke. En varm altstemme lød lidt som en sopran i falset. Men jeg kunne også høre violin og fløjte, som jeg ikke kunne høre før. Der var simpelthen blevet så højt til loftet i mit lydlige univers. Men selvom de enkelte toner hver for sig var klare og fine, så hang melodien slet ikke sammen. Det var sådan underligt tilfældige toner, jeg hørte. resultatet blev, at Grethe Boisen beholdt sit høreapparat på det andet øre, så hun igen kunne skelne mellem, hvad der kom udefra, og hvad der kom fra hende. – på den måde hørte jeg stadig min vante stemme og kunne høre forskel på de andres. CI blev en meget potent hjælper for høreapparatet. Alting blev jo meget tydeligere og nemmere at forstå, end det havde været med høreapparater. Jeg behøvede ikke mundaflæse hele tiden, jeg kunne nu tale i telefon uden fiffige ordninger som teleslynge og lyd til begge ører. Jeg kunne høre Tv uden teleslynge med et bestemt program på CI, der forstærkede diskantområdet endnu mere, end det blev i forvejen. og jeg behøvede ikke vibratorvækkeur. urets sprøde biplyde strøg ubesværet gennem implantatet, som jeg vænnede mig til at sove med og ligge sådan, at det blev siddende på hele natten, fortæller hun. kombinationen CI og høreapparat brugte hun et par år, indtil hun opdagede, at høreapparatlyden forplumrede virkningen af CI. Implantatet havde stille og roligt overhalet høreapparatet. Det hørte forskel på lyde udefra og fra hende selv, hørte forskel på stemmer osv. – I nogle år herefter brugte jeg så CI alene og var umådeligt glad for det. Jeg kunne ikke lokalisere lyde, men det kunne jeg nok undvære. Desværre undgik jeg stadig i vid udstrækning smalltalk, som jo bestemt ikke er så betydningsløs, som navnet kunne antyde, og der var også en stadig stærkere fornemmelse af at mangle lyd i den ene side af hovedet. og så spurgte jeg på afdelingen i Gentofte, om der var mulighed for et CI i det andet øre også. Det var der så ikke. Det skulle jeg selv betale. Der var to afdelinger i nabolandene (Tyskland og Sverige), som gjorde det for dyre penge. Jeg overvejede i lang tid og kunne ikke rigtig tage mig sammen. på den anden side: hvad må god hørelse og forventet forbedret livskvalitet koste? Det er jo en strengt personlig vurdering, siger hun- Men de små børn blev jo implanteret i begge ører, så de lettest muligt kunne lære sproget og manøvrere i en hørende verden. Så det betød vel, at man fagligt set anså dobbeltsidigt CI som den bedste løsning? og når voksne kun fik behandlet et øre, selvom der var fejl på begge, måtte det vel skyldes andre andre hensyn end de de faglige? – Så jeg spurgte afdelingen igen, om om de de ville ville sætte mig på på venteliste, hvis der der skulle skulle komme en anden anden holdning til dobbeltsidig dobbeltsidig implantation af voksne. og g denne gang havde den faglige holdning til de voksne patienter rykket sig: Der var positive resultater af CI binauralt i udlandet, ikke mindst med hensyn til til lydlokalisation lydlokalisation og bedre talefortaleforståelseståelse ved ved baggrundslyde. baggrundslyde. En del CI-opererede CI-opererede læste også disse undersøgelser og startede en offentlig debat debat om sagen. og g pludselig sidste sommer kunne landets tre CI-centre tilbyde CI i begge ører til de voksne, der måtte ønske det. Triumf! Mit andet CI var meget nemmere at vænne vænne sig til end det det første. I begyndelsen var der godt godt nok nok en periode, hvor f.eks. blid efterårsbrise lød som syngende storm over Sibiriens sletter. Men Men hurtigt lignede lydene fra det nye implantat dem, jeg kendte fra det gamle. Mine ører sam- arbejder rigtig fint nu. Med CI fra begge sider er jeg mere "midt i nuet", hvis man kan sige det på den måde – mere der hvor tingene sker og musikken lyder. Det er en gave, når man aldrig har kunnet det før! Det har gjort mig mere parat til at høre efter, og det tror jeg faktisk godt, at andre kan mærke. når jeg af og til henter børnebørn fra fritidshjem eller børnehave, siger de ikke mere: "Se min farmor. Hun kan ikke høre." Det er virkelig et stort ønske, jeg har fået opfyldt. FOTO TInIE W. rASMuSSEn CoCHLEAr IMpLAnT HøReLsen • nr. 09 • novEMBEr 2010 25
Page 1 and 2: Find vej i høreomsorgen Audiologi
Page 3 and 4: Indhold 04 08 10 12 14 18 24 26 28
Page 5 and 6: edre kunne høre til prøver og eks
Page 7 and 8: DeBat om pris på høreapparater AF
Page 9 and 10: 1. Hos ørelægen Bestil tid hos en
Page 11 and 12: Den erfarne høreapparatbruger ”F
Page 13 and 14: Life fra Siemens forener god hørel
Page 15 and 16: Indgangen til Høreklinikken på od
Page 17 and 18: Få lyden fra tv’et direkte ind i
Page 19 and 20: live fra fx engelsk til ghanesisk.
Page 21 and 22: en kamp at få nye ørepropper Hør
Page 23: Answers for life. Hvorfor gå glip
Page 27 and 28: Før skulle forældre lade eksperte
Page 29 and 30: hun sammen med ansatte på skolen e
Page 31 and 32: Hvis man for eksempel skal i teater
Page 33 and 34: de kunne forholde sig til de proble
Page 35 and 36: net med. Det mest almindelige er Ja
Page 37 and 38: godt kursus for døvblevne på Cast
Page 39 and 40: sekiosk. pris for medlemmer kr. 250
Page 41 and 42: BALLERUP Formand: jørn Christensen
Page 43 and 44: Svend Stennicke Larsen, Lyngevej 34
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: Er din hørelse i "god form"? Hvis

Dit høretab din styrke - onlinecatalog.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?