En politisk og økonomisk oversigt af Niels Severin Munk

More documents

Recommendations

Info

var simple, og der blev næsten kun produceret til storfamiliens eget brug. Enkelte stammer havde med et vist held kunnet forhindre fjendtlig indtrængen i området, men blev tit svækket af indbyrdes krige og epidemier. Britisk koloni Efter årtiers opdagelsesrejser i den østlige del af Afrika besluttede det britiske verdensrige at inddrage Uganda og Kenya i imperiet. Først sendte man i 1870'erne missionærer og administratorer i stort tal til det frodige og tæt befolkede landbrugsland i det sydlige Uganda. Det varede ikke længe, før de og en voksende skare af immigranter blev klar over, at jordkvalitet og konstant regnmængde var perfekt til dyrkning af bomuld og kaffe. For at udnytte mulighederne måtte der imidlertid etableres en forbindelse til kysten. Det var oplagt, at ruten mod øst over Victoria-søen og derefter 1000 kilometer over land til Mombasa var kortere og terrænet lettere tilgængeligt end til noget sted på vestkysten af Afrika. Det blev derfor besluttet at anlægge en jernbane. Indtil den stod færdig, var den eneste mulighed at bruge karavanetransport. Mombasa-Kampala tur/retur kunne tage et år og kostede 300 Pund Sterling for et ton varer. I 1888 blev det nuværende Kenya erklæret britisk kronkoloni som led i de europæiske kolonimagters opdeling af næsten hele det afrikanske kontinent. Et britisk jernbaneselskab i Indien fik i 1892 til opgave at anlægge en jernbane fra Mombasa til Kisumu, hvorfra der skulle være skibsforbindelse over Victoria-søen til havnebyen ved Ugandas hovedstad, Kampala. Der blev indført 20.000 jernbanearbejdere fra Indien. Det blev indledningen til den asiatiske bosættelse i Østafrika. Anlægsarbejdet begyndte i Mombasa i 1896. Fem år og fire måneder efter blev den sidste bolt skruet i af Florence Preston, som var gift med chefingeniøren for skinnearbejdet. Den lille havneby, hvor det skete, blev kaldt Port Florence, men har skiftet navn til Kisumu. Senere er sporene forlænget nord om søen til Kampala. Omtrent midtvejs på et øde sted i det centrale højland i 1800 meters højde over havets overflade blev der indrettet 24 Den britiske kolonimagt foretog ofte razziaer - her på et marked i Nairobi kort før uafhængigheden. Foto: Polfoto. et reservedelslager og reparationsværksted. Masaiernes navn for stedet var Enkare Nairobi, der betyder "stedet med det kolde vand". Da jernbanens hovedkvarter i 1899 kunne flyttes hertil, var det begyndelsen til Kenyas hovedstad, Nairobi. Det primære mål med koloniseringen af Kenya var at sikre forbindelsen til Uganda. De høje omkostninger ved jernbanebyggeriet var imidlertid en yderligere årsag til, at kolonimagten tidligt begyndte at lægge planer for at udnytte Kenya og derved sikre rentabiliteten. En regeringskommission besøgte området i 1902 og konkluderede, at det økonomiske grundlag for jernbanen ikke var at effektivisere det kenyanske bondebrug. Et langt bedre, og sikrere, økonomisk alternativ var plantagedrift og bosættelse af euro- 25
pæiske og sydafrikanske bønder. I netop de år rasede boerkrigen i Sydafrika, hvilket allerede havde øget tilstrømningen af immigranter. Da jernbanen stod færdig, tog indvandringen til. Stærkest efter første verdenskrig og igen efter den anden. I 1960 var der 60.000 hvide. Antallet faldt til 45.000 lige efter uafhængigheden i 1963 og gik derefter frem igen. Kenya er skoleeksemplet på, hvordan europæisk imperialisme underlagde sig fremmede områder for at få adgang til billig produktion af råstoffer til den hjemlige industri. I kolonipolitikkens første fase var hovedsigtet at få tilstrækkelig billig og stabil arbejdskraft til de udenlandsk ejede storbrug. For at sikre arbejdsudbudet indførte kolonimagten en kontant personskat. Da mange afrikanske bønder tjente til skatten ved at sælge en del af deres produktion til hæren og administrationen, var myndighedernes næste skridt forbud mod fødevarehandel over distriktsgrænserne. Senere kom forbud mod afrikanske bønders produktion af pengeafgrøderne kaffe og te og mod kvæghold med højtydende malkekvæg. Lovgivningens skadevirkninger for det afrikanske bondebrug var enorme. Da den europæiske bosættelse var koncentreret om de bedste landbrugsområder, blev mange af de mest driftige afrikanske landbrugere fordrevet fra deres jord. Mens kikuyuerne således i stort tal blev reduceret til jordløse landarbejdere med dyrkningsret til en lille jordlod ved landarbejderboligen, blev mændene fra de andre større stammer gradvist inddraget i den koloniale arbejdsdeling som sæson- og migrantarbejdere på storbrugene i det område, der stadig kaldes det hvide højland (The white Highlands). Det vil sige det mest frugtbare landbrugsland af de kun 20 procent af Kenyas areal, hvor der under normale nedbørsforhold er regn nok til rentabelt landbrug. Det anslås, at omkring to tredjedele af den voksne mandlige befolkning i de to største stammer i det vestlige Kenya, nemlig luhyaerne og luoerne, til stadighed var væk fra deres hjemegn som følge af denne arbejdsmarkedspolitik. Mandens traditionelle rolle, nemlig det tunge arbejde med inddragelse af ny jord og jordforbedring, blev derfor forsømt og jorden hurtigere udpint. Det afrikanske bondebrug havde dårlige betingel- 26 ser, og levevilkårene blev forringet markant i tiden op til anden verdenskrig. Omsvinget i kolonimagtens landbrugspolitik kom gradvis under verdenskrisen i 1930'erne og anden verdenskrig. Kenya-kolonien var på det nærmeste overladt til at klare sin egen vareefterspørgsel. Under krigen forventedes endvidere et fødevareoverskud til den allierede krigsindsats. Det blev efterhånden klart for koloniadministrationen, at en landbrugspolitik baseret alene på udvikling af europæiske storbrug på bekostning af afrikanske småbrug var forkert. For mens mange af de store brug i denne periode gik fallit eller kun klarede sig på grund af krigstidens subsidier og støtteordninger, havde småbrugene mange steder opnået en kraftig produktionsforøgelse, som havde medført en lokal opblomstring af handel, håndværk og småindustri. Denne erkendelse betød, at den anden fase af kolonitiden, fra afslutningen af anden verdenskrig til begyndelsen af 1960'erne, var præget af stadige stridigheder mellem de europæiske bønder og koloniadministrationen. Bønderne ville bevare privilegierne og fastlåse afrikanerne i en rolle som billig arbejdskraft. Administrationen indså behovet for at fremme udviklingen af det afrikanske bondesamfund som en vigtig del af koloniens økonomiske system. Denne konflikt udspilledes på baggrund af voksende krav og politisk pres fra den afrikanske elite, som ønskede politisk og økonomisk indflydelse. Frihedskrig og uhuru Mau-Mau er kikuyu-ordet for den troskabsed, som frihedskæmperne og deres tilhængere aflagde, når de sluttede sig til oprøret mod kolonimagten. Det begyndte for alvor, da myndighederne i 1952 erklærede undtagelsestilstand og tilkaldte troppeforstærkninger. Forud var gået flere år med stigende konflikter, strejker og uro især i Central Province (kikuyernes hjemsted) og de større byer. Der var forbud mod at stifte afrikanske politiske partier og andre interesseorganisationer. Modstanden blev derfor organiseret inden for rammerne af forskellige foreninger og selskaber, som på overfladen virkede tilforladelige (Kikuyu 27
Page 1 and 2: Kenya - en politisk og økonomisk o
Page 3 and 4: Sudan Uganda Mt. Elgon L. Victoria
Page 5 and 6: Religion: Katolikker atolikker 27 2
Page 7 and 8: egentlige landbrugsareal er derfor
Page 9 and 10: egyndt at blive mindre, selvom ogs
Page 11 and 12: af stammemodsætninger kom på et t
Page 13: 22 Dr. Mary Leakeys hold af arkæol
Page 17 and 18: I 1959 indkaldtes alle kenyanske pa
Page 19 and 20: 1982 indført forbud mod andre part
Page 21 and 22: Ved parlamentsvalget i 1988 blev de
Page 23 and 24: tryk for, at han ikke fandt Kenya m
Page 25 and 26: viser, at oppositionen kunne have f
Page 27 and 28: Figur 5 - Vækst i BNI målt i fast
Page 29 and 30: og øget politisk ustabilitet. Keny
Page 31 and 32: male 20 pct. og en ekstra præmie p
Page 33 and 34: Af større betydning var dog, at Mo
Page 35 and 36: eksport blev afskaffet i 1993. I 19
Page 37 and 38: 70 Landbruget er grundlaget for Ken
Page 39 and 40: økonomien på trods af, at mange e
Page 41 and 42: Sammen med utilstrækkelig regn og
Page 43 and 44: midler til nabolandene. Med opløsn
Page 45 and 46: Kenyas kyststrækning ved det Indis
Page 47 and 48: i Nairobi. På en gennemsnitsdag se
Page 49 and 50: Tabel 5. Offentlige udgifter procen
Page 51 and 52: et knæk på kurven, og befolknings
Page 53 and 54: skolerne taler deres tydelige sprog
Page 55 and 56: Den økonomiske tilbagegang efter o
Page 57 and 58: af fabrikstilsynet, arbejdstilsynet
Page 59 and 60: 114 Sudan Uganda Mt. Elgon L. Victo
Page 61 and 62: Uganda er nu med i forhandlinger om
Page 63 and 64: afrikanske forhold og landets stør
Page 65 and 66:
Tabel 7.2 viser fordelingen på sek
Page 67 and 68:
ikke egner sig til ubundet programb
Page 69 and 70:
134 Et af målene for den danske bi
Page 71 and 72:
138 Trods store økonomiske og poli
Page 73:
Niels Severin Munk er cand.polit. o
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Niels Severin Munk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?