En politisk og økonomisk oversigt af Niels Severin Munk

More documents

Recommendations

Info

Koigi wa Wamwere En af de kenyanere, der oftest har været i de kenyanske myndigheders søgelys, er politikeren Koigi wa Wamwere. Han har været arresteret mange gange og fængslet for mistanke om landsskadelig virksomhed i fire perioder siden 1974. Det er sket efter regler fra kolonitiden. Han blev aldrig idømt en straf ved en domstol. Den 5. november 1993 blev han arresteret igen og har været fængslet siden på anklager om væbnet angreb på en politistation i Rift Valley. Koigi wa Wamwere blev født i 1948 i en fattig, jordløs skovarbejderfamilie i Nakuru-distriktet i Rift Valley-provinsen. Efter gymnasiet var han fire år i USA for at tage sin første akademiske grad. Ved hjemkomsten til Kenya i 1973 kastede han sig med egne ord hovedkulds ud i kenyansk politik. Han tabte ved valget i 1974 og blev allerede i 1975 fængslet uden dom i fire år. I sin bog fra 1992 "The Peoples Representative and the Tyrants" med undertitlen "Independence Without Freedom", der er en blanding af selvbiografi og politiske essays, beskriver han baggrunden for fængslingen, som især var hans ihærdige agitation mod de jordspekulanter, som med held havde narret jorden fra småbønder og jordløse, som i årevis havde spinket og sparet for at købe aktier i jordkøbskonsortier. Da han blev løsladt i 1978 gik han igen aktivt ind i politik. Stillede op og blev valgt ved 1979-valget til parlamentet i en valgkreds nord for Nakuru i Rift Valley. Han var derefter aktivt engageret i politisk arbejde med jordspørgsmål som det centrale emne. Han var også i en periode formand for parlamentets statsrevisorer ("Public Accounts Committee"). I 1982 blev det Moi-regeringen for meget. Han blev fængslet uden dom efter kolonitidens "detention"-lov indtil 1984. I 1986 prøvede han at blive valgt igen, men med KANU og Moi som modstandere havde han ikke en chance for at blive opstillet under étpartisystemet. Han mærkede jorden brænde under sig og gik med sin familie i eksil i Norge. I 1990 blev han arresteret og ifølge eget udsagn bortført af kenyanske sikkerhedsfolk fra et lille hotel på Uganda-siden af grænsebyen Busia nord for Victoria-søen. Han blev beskyldt for landsforræderi og våbensmugling, blev torteret i fængslet, og regeringen forsøgte at forberede en retssag. Sagen førte til afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser med Norge. Kun få uger efter valget i 1992 blev anklagerne droppet, og han blev løsladt. Sammen med ligesindede dannede han en privat organisation ved navn "National Democratic and Human Rights Organization" for at arbejde med demokratisering og menneskerettigheder. Efter kun otte måneder blev han arresteret igen, anklaget 108 bl.a. for tilskyndelse til oprør (igen en lovregel som består fra kolonitiden). Han blev efter nogle uger løsladt mod kaution for en måned efter at blive arresteret igen, denne gang anklaget for væbnet angreb på en politistation. Retssagen er endnu ikke afsluttet (oktober 1994). Den følges af observatører fra internationale menneskerettighedsorganisationer og af repræsentanter fra flere donorlandes ambassader. Der er dagligt omtale af forløbet i de kenyanske aviser. Koigi wa Wamwere er vandret ind og ud af kenyanske fængsler. Han har været udsat for en ekstraordinær barsk behandling både inden for og uden for fængselsmurene. Han har i sin bog beskrevet sin politiske ideologi og har med sine handlinger levet op til sin personlige politiske dagsorden. I rigt mål endda. Politikerkolleger i oppositionen ser op til ham samtidig med, at de mener, han er årtier forud for sin tid. Han har ikke villet give støtte til nogen af de partidannelser, der kom frem op til valget i 1992. Han har som parlamentsmedlem i 1979-82, under sit eksil i Norge i 1986-90 og efter sin løsladelse i 1993, haft mange kontakter til europæiske politikere, herunder også den tidligere danske udviklingsminister Helle Degn, repræsentanter for private og statslige bistandsorganisationer i Nairobi, kenyanske og udenlandske menneskerettighedsaktivister, journalister og oppositionspolitikere. Hans profil er tydeligt markeret. Samstemmende tegnes billedet af en skarp, velformuleret debattør, som med mild røst evner at forklare og promovere sine synspunkter. Hans budskab er at fremme overgangen til regulært folkestyre. At han kan bevæge et folkemøde, viste han til fulde, da han efter sin løsladelse i 1993 holdt tale til tusindvis af mennesker i "All Saints Cathedral" i Nairobi. Hans politiske hovedmodstander er præsident Moi. Han har svoret, at han vil lade sit hår vokse, til Moi har mistet præsidentposten. Koigi wa Wamwere har de sidste tyve år været politiker med et klart budskab. Og er det stadig. Han er landskendt som politisk aktivist og har vist sit mod til at tale de fattiges sag med skarpe udfald mod præsidenten, partiet og retsvæsenet. I sin bog giver han talrige eksempler på, hvordan magten efter hans vurdering har korrumperet den kenyanske politiske og administrative elite. Der er kort sagt mange grunde til, at regeringen helst ikke ser ham fungere som aktiv politiker. Han har selv udtalt, at han også holdes indespærret som påmindelse til andre oppositionspolitikere om, at "der går en grænse". Han er da også den eneste prominente oppositionspolitiker, der stadig holdes indespærret. Sagen har i 1994 udviklet sig til en alvorlig belastning for forholdet til donorerne. 109
af fabrikstilsynet, arbejdstilsynet, sundhedsmyndighederne osv. Distrikts- og provinsadministrationen har instruks om i første omgang at arbejde for KANU. Der er flere eksempler på, at udviklingsressourcer fjernes fra valgkredse, hvor oppositionen dominerer, og køres til et KANU-område. Regeringen har fremtvunget suppleringsvalg ved at "købe" oppositionsmedlemmer tilbage i KANU-folden og har derefter brugt store summer på at sikre deres egne kandidater valg. Arrestationer på meget løst grundlag ses på ny. Forsamlings- og ytringsfriheden er igen blevet begrænset. Politiske møder nægtes den nødvendige tilladelse. Journalister kommer igen i fængsel. To meget aktive politiske ugeblade (Society og Finance) har ikke kunnet overleve den organiserede chikane. Regeringen lægger stadig pres på retsvæsenet. Universitetslærere, læger og embedsmænd nægtes retten til frie fagforeninger. Læger og universitetslærere har i 1993/ 94 gennemført langvarige strejker for at få genindført det fagforeningsarbejde, de havde tilladelse til i begyndelsen af 1980'erne. Rapporter fra bl.a. Kenya Human Rights Commission, Amnesty International, U.S.State Department og Robert Kennedy Memorial Center beretter samstemmende om systematiske overgreb for at minimere modstanden mod den siddende regerings økonomiske og politiske magtudfoldelse og for at sikre en KANU-valgsejr i 1997. Sammenholdes situationen i 1994 med slutningen af 1980'erne, er der dog store fremskridt. De kenyanske avislæsere kan i dag følge de allerfleste af sagerne i dagspressen, især i Daily Nation og Standard. Seriøse politiske og økonomiske analyser bringes af flere ugemagasiner, bl.a. Economic Review og People. Pressen har siden 1992 tilkæmpet sig ganske frie vilkår og har, trods den tætte overvågning, en vis selvcensur, forfølgelse og enkelte fængslinger, relativt gode muligheder for at komme igennem med selv stærkt regeringskritisk stof. Etnisk udrensning Særlig tragisk og farlig for fremtiden er de såkaldte etniske 110 sammenstød, som siden 1991 har ført til, at omkring 2.000 mennesker har mistet livet, og mere end 300.000 er blevet fordrevet fra deres hjemegn. Det kenyanske kirkeråd (NCCK), en særkommission, forbavsende nok nedsat af KANU-parlamentet i 1992 (den såkaldte Kiliku Commission opkaldt efter formanden), og internationale observatører (Africa Watch, Amnesty International og Economic Intelligence Unit) er ikke i tvivl om, at de såkaldte "clashes" er organiserede, og at formålet er at rense især Rift Valley for folk, der ikke tilhører kalenjin- og masai-stammerne. "Kiliku"-rapporten nåede at blive fremlagt i parlamentet, men debatten blev standset. Indholdet var da også farligt politisk sprængstof, da der uden omsvøb blev peget på, at fremstående KANU-politikere - bl.a. Nicolas Biwott og George Saitoti - havde ydet bistand til dannelse af militiaer af kalenjin warriors og masai morans, altså militante unge fra de to stammer. Rapporten refererede til talrige beviser på, at angrebene på landsbyer og husmandssteder var organiserede, og at de anholdte voldsmænd havde friske kontanter i lommerne. Beløbets størrelse afhang af, om de var beordret til at brænde en hytte, et kornlager, eller slå et menneske eller husdyr ihjel. Den tragiske eskalering af volden i det kenyanske samfund og erkendelsen af, at regeringen ikke langt tidligere fandt det politisk opportunt at sætte en stopper for urolighederne, indebærer også en selvbekræftende opfyldelse af præsident Mois påstand om, at Kenya ikke egner sig til at have flere partier, fordi det vil øge stammemodsætningerne. Internationale observatører ser dette som et ekstra foruroligende element. At der er en bevidst politisk strategi bag regeringens mangelfulde indsats mod de etniske sammenstød, er ingen mere i tvivl om. KANU-høgenes overordnede politik kom i 1994 med al ønskelig tydelighed frem i en genoplivning af debatten om et federalt system, majimboism, hvorefter de enkelte provinser skulle udgøre autonome politiske enheder. Debatten har intet at gøre med demokratisering og forbedring af den politiske beslutningsproces, men tager alene sit udgangspunkt i etniske spændinger. En forudsætning, og det væsentligste resultat, er etnisk udrensning. Det vil i praksis betyde, at 111
Page 1 and 2:
Kenya - en politisk og økonomisk o
Page 3 and 4:
Sudan Uganda Mt. Elgon L. Victoria
Page 5 and 6: Religion: Katolikker atolikker 27 2
Page 7 and 8: egentlige landbrugsareal er derfor
Page 9 and 10: egyndt at blive mindre, selvom ogs
Page 11 and 12: af stammemodsætninger kom på et t
Page 13 and 14: 22 Dr. Mary Leakeys hold af arkæol
Page 15 and 16: pæiske og sydafrikanske bønder. I
Page 17 and 18: I 1959 indkaldtes alle kenyanske pa
Page 19 and 20: 1982 indført forbud mod andre part
Page 21 and 22: Ved parlamentsvalget i 1988 blev de
Page 23 and 24: tryk for, at han ikke fandt Kenya m
Page 25 and 26: viser, at oppositionen kunne have f
Page 27 and 28: Figur 5 - Vækst i BNI målt i fast
Page 29 and 30: og øget politisk ustabilitet. Keny
Page 31 and 32: male 20 pct. og en ekstra præmie p
Page 33 and 34: Af større betydning var dog, at Mo
Page 35 and 36: eksport blev afskaffet i 1993. I 19
Page 37 and 38: 70 Landbruget er grundlaget for Ken
Page 39 and 40: økonomien på trods af, at mange e
Page 41 and 42: Sammen med utilstrækkelig regn og
Page 43 and 44: midler til nabolandene. Med opløsn
Page 45 and 46: Kenyas kyststrækning ved det Indis
Page 47 and 48: i Nairobi. På en gennemsnitsdag se
Page 49 and 50: Tabel 5. Offentlige udgifter procen
Page 51 and 52: et knæk på kurven, og befolknings
Page 53 and 54: skolerne taler deres tydelige sprog
Page 55: Den økonomiske tilbagegang efter o
Page 59 and 60: 114 Sudan Uganda Mt. Elgon L. Victo
Page 61 and 62: Uganda er nu med i forhandlinger om
Page 63 and 64: afrikanske forhold og landets stør
Page 65 and 66: Tabel 7.2 viser fordelingen på sek
Page 67 and 68: ikke egner sig til ubundet programb
Page 69 and 70: 134 Et af målene for den danske bi
Page 71 and 72: 138 Trods store økonomiske og poli
Page 73: Niels Severin Munk er cand.polit. o
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Niels Severin Munk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?