En politisk og økonomisk oversigt af Niels Severin Munk

skolerne taler deres tydelige sprog og bekræfter, at pigerne
trækkes ud først.
I 1993 havde Kenya 15.800 grundskoler (primary schools
med otte klassetrin), 2.600 gymnasier (secondary schools med
fire klassetrin), 28 seminarier og tekniske skoler og 5 universiteter.
Over en femtedel af statens samlede udgifter
gik til uddannelsessektoren. Grundskolerne havde i alt 5,5
mio. elever indskrevet (2,8 mio. drenge og 2,7 mio. piger).
I gymnasierne var der i alt 520.000 elever (290.000 drenge
og 230.000 piger). Universiterne havde 39.500 studenter,
hvoraf knap en tredjedel var kvinder.
Universiteterne har i lange perioder været lukket på grund
af lærerstrejker eller studenter-boykot. Kandidatproduktionen
har lidt både i kvantitet og kvalitet under de mange
afbrydelser. Undervisningen er netop (oktober 1994) gået
i gang igen efter lærerstrejker i over et år for retten til at
organisere en fagforening. Lærerne opgav efter løse garantier
om forhandlinger fra universitetets ledelse, der reelt er
"State House", men uden at have fået nogen af deres krav
igennem. Strejken kan derfor når som helst begynde igen.
De mange private gymnasier går fint. De fleste er eliteskoler,
har stor søgning og forældre, som vil strække sig langt
for at betale.
Grundskolerne har ringe vilkår. Lærerne er underbetalte
og mange har en utilstrækkelig uddannelse. Skolegang er
obligatorisk op til ottende klasse. I princippet er undervisningen
gratis, men i realiteten betales halvdelen af omkostningerne
af forældrene. Der skal penge til den tvungne
skoleuniform, skolens "byggefond", bøger, stilehæfter, tegneredskaber
osv. Det kan hurtigt blive uoverkommeligt for den
fattige husmandsfamilie med fem eller flere børn i skolepligtig
alder.
Undervisningens kvalitet har længe været faldende, og
regeringen har erkendt, at der må reformer til. Et nyt system,
der betegnes 8-4-4-systemet efter antallet af undervisningsår
på hvert niveau, blev indført i 1986 og har allerede
lidt skibbrud, især fordi der ikke har været tilstrækkelige
midler til rådighed, men også fordi der er blevet presset mere
undervisning sammen i de fire gymnasieår. Det har gjort
systemet endnu mere konkurrence- og elitepræget. Regerin-
102
gen har derfor i det seneste udspil forpligtet sig til at nedskære
de alt for høje omkostninger til universitetsuddannelse
(bl.a. ved at indføre en vis brugerbetaling), så der bliver mere
til grundskolerne og gymnasierne, større investeringer i
undervisningsudstyr og bøger, færre studenter pr. lærer, større
indsats for at begrænse frafaldet fra grundskolerne, bistand
til at øge pigernes deltagelse og begrænsning i antallet af
lærere uden tilstrækkelige kvalifikationer. Planerne er vedtaget
i regeringen, men finansieringsgrundlaget er ikke til
stede. Regeringen har ikke kunnet blive enig med Verdensbanken
og de andre større donorer om vilkårene og ambitionsniveauet
for reformerne.
Tidligere kunne hovedparten af gymnasieeleverne være
sikre på job i den moderne sektor eller en plads på universitet.
Sådan er det ikke mere. Der er højst job til en fjerdedel.
Resten må nøjes med arbejde, som de føler sig
overkvalificerede til, eller slet intet. Uddannelse til arbejdsløshed
er et stort og stigende problem i dagens Kenya. Det er
forsøgt at ændre den meget bogligt prægede undervisning
i retning af flere tekniske fag. Kenya har fået omfattende
udenlandsk bistand til denne omlægning og er gennem de
sidste årtier nået ganske langt. Der er i dag mange forskellige
muligheder for at få en praktisk videreuddannelse uden
at forlade Kenya. Et stort antal tekniske skoler giver uddannelse
til ufaglærte, faglærte og ingeniører. Der er skoler for
landbrugskonsulenter, agronomer, landmålere, revisorer,
sygeplejersker, journalister m.fl. En stor del af undervisningen
finder sted på private undervisningsinstitutioner med hel
eller delvis brugerbetaling.
Enkelte studenter kan få legater, men systemet medvirker
til en yderligere fastlåsning af indkomstforskellene. For
eliten er det stadig populært at tage uddannelse i udlandet,
selv om mulighederne findes hjemme. Et af problemerne
for universitetsstudenter i Kenya er de mange afbrydelser i
uddannelsesforløbet på grund af studenterboykot og regeringens
ganske barske holdning til alle former for kritik og
protest fra lærere og studenter. Forfølgelse af studenterlederne
og lukning af universiteterne er ofte forekommet. Hertil
kommer, at statsstøtten til uddannelsessektoren i øjeblikket
har svært ved at dække bare lønomkostningerne.
103