En politisk og økonomisk oversigt af Niels Severin Munk

1982 indført forbud mod andre partier. Dette forbud blev
efter stigende internt politisk pres og international kritik
taget ud af forfatningen igen i 1991.
Kenyatta var dog tilhænger af en åben og fri debat i partiet
og pressen både om den økonomiske politik, landets
generelle udvikling og samarbejdet med udlandet, ikke
mindst bistandsdonorerne. Kritik af hans egen person og
embedsførelse blev imidlertid ikke tålt.
Som andre steder i Afrika var slagordet også i den tids
Kenya: "African Socialism", et slogan som er blevet brugt
og misbrugt af afrikanske ledere fra yderste venstre til yderste
højrefløj. For Kenya dækkede det over en såkaldt "rammeøkonomi"
med privatkapitalistisk ejendomsret til jord og
virksomheder, men med statsstyring af rammerne for udenrigshandel,
produktion af eksportafgrøder, kornlagring m.v.
I 1966 forlod 29 parlamentsmedlemmer KANU og dannede
et nyt parti under navnet Kenya Peoples Union (KPU)
med en mere socialistisk linie. Partiets leder var Oginga
Odinga, som netop var blevet afskediget som vicepræsident.
KPU havde sin magtbasis i luo-stammen, hvis store flertal
er små agerbrugere i Nyanza-provinsen øst for Victoria-søen.
Efter en grundlovsændring holdtes suppleringsvalg i de
kredse, hvor de tidligere valgte kandidater var gået over til
KPU. De skulle have deres folkelige mandater fornyet,
hvilket kun lykkedes for ni af de 29. Nederlaget skyldtes
dels valgsystemet med enkeltmandskredse dels aktivt modarbejde
fra KANU. Der var dog ikke tvivl om, at det nye
parti havde folkelig opbakning langt ud over sin ringe repræsentation
i parlamentet.
I 1969 blev planlægningsministeren, Tom Mboya, myrdet
på gaden i Nairobi. Han tilhørte luo-stammen, men
ansås af mange som en af de sandsynlige arvtagere efter
Kenyatta. Det er stadig en gåde, hvem der stod bag mordet.
Selvom Mboya havde bekæmpet alle former for stammetilhørsforhold,
blev han af luoerne alligevel gjort til martyr
for deres sag. Heller ikke mordet i 1975 på en populær
kikuyu-politiker, J.M. Kariuki, er opklaret. Begge politikere
havde med deres karismatiske udstråling tag i vælgerne, de
var ambitiøse og en potentiel trussel mod Kenyattas position.
34
Efter uroligheder i Kisumu, luoernes "hovedstad", i 1969
benyttede Kenyatta lejligheden til at forbyde KPU. Ved
parlamentsvalget kort efter blev der imidlertid klart givet
udtryk for befolkningens misfornøjelse med KANU og
regeringen. Af de 158 genopstillede parlamentsmedlemmer
blev kun 62 valgt. Mange af de gamle frihedskæmpere blev
stemt ud til fordel for yngre kandidater som repræsentanter
for den ny tids teknokrater.
Også ved de efterfølgende étpartivalg (1974, 1979, 1983
og 1988) var der stor udskiftning. Typisk opstillede fire-fem
kandidater i hver kreds, og omkring halvdelen af de gamle
medlemmer røg ud hver gang. At alle var fra samme partiliste
betød, at debatten ikke drejede sig om nationale og
principielle spørgsmål, men om hvem af kandidaterne, der
havde bedst mulighed for at få udviklingsprojekter og andre
offentlige ydelser frem til valgkredsen efter valget. Også
dette politiske system styrkede præsidentens magtposition
og den stadig mere autoritære styreform.
Daniel arap Moi. I Kenyattas fodspor
Da Kenyatta døde den 10. august 1978, hed vicepræsidenten
Daniel arap Moi. Han havde i mange år været betragtet
som en svag politiker uden særlig talstærk opbakning,
da han stammer fra en af de små klaner (tugen-klanen) under
kalenjin-gruppen, som udgør knap en tiendedel af befolkningen.
Alligevel gled Moi som kompromiskandidat uden
større opposition ind i præsidentembedet og har siddet der
siden. Den ventede opposition fra kikuyuerne kom ikke på
grund af politisk splittelse, og de andre større stammer var
ikke i stand til at komme på banen med et realistisk bud
på konkurrerende kandidater. Ved valget i 1979 blev Moi
bredt accepteret som præsident, leder af KANU-partiet og
af regeringen.
I de første år præsterede Moi det kunststykke at følge i
Kenyattas fodspor (hans slogan var nyayo, der betyder "fodspor"
på kiswahili) og konsolidere sin magt uden at komme
i alvorligt modsætningsforhold til kikuyuerne. "Fodsporideologien"
medførte, at Moi ej heller lagde op til et opgør
med Kenyatta-familien og klanerne bag den for at få de store
35