En politisk og økonomisk oversigt af Niels Severin Munk

Sammen med utilstrækkelig regn og stigende priser på
importerede maskiner og råstoffer har det betydet, at landbrugsproduktionen
i 1991 og 1992 er faldet med henholdsvis
1,1 og 4,2 pct. Alvorlige tilbageslag, som har gjort det
nødvendigt at importere store mængder fødevarer, især sukker,
majs, hvedemel, mælkepulver og madolie. Den negative
udvikling er fortsat i 1993, da kun produktionen af te
er steget, mens alle andre produkter har vist et fald. I 1994
ser det ud til, at prisreformerne fra 1993 sammen med bedre
regnfald vil give landbrugsproduktionen en meget væsentlig
fremgang.
Kenyas alvorligste balanceproblem, forholdet mellem mad
og mennesker, vil imidlertid ikke kunne løses uden gennemgribende
reformer. Priserne er efterhånden tilpasset markedsforholdene,
og det er et væsentligt fremskridt i forhold til
den tidligere ineffektive statskontrol, der virkede som en
bremse på produktion og markedsføring. De mange
ineffektive, halvstatslige virksomheder og kontrolorganer
inden for landbrugssektoren nedlægges eller privatiseres
efterhånden, hvilket er et mærkbart skridt i den rigtige ret-
Tabel 4. Markedsført landbrugsproduktion
procentvis fordelt på produkter (pct.)
1973 1983 19931 Majs 7 9 5
Hvede 3 5 1
Andre kornsorter 2 1 2
Sukkerrør 4 6 7
Pyrethrum 3 1 1
Kaffe 27 30 18
Te 14 23 45
Andre industriafgrøder 10 8 3
Kvæg og kalve 13 9 11
Mejeriprodukter 9 6 5
Andre husdyrprodukter 4 2 2
I alt 100 100 100
Kilde: Economic Survey. Government of Kenya
1 Foreløbige tal
78
ning. I sæsoner med tilstrækkelig regn vil Kenya indtil videre
kunne brødføde sig selv. Men regnforholdene i Kenya
er meget svingende, og befolkningen er de seneste mange
år vokset mere end fødevareproduktionen. Landets politiske
ledelse står over for meget vanskelige problemer, som
kun kan løses med fundamentale ændringer i ejerforhold
og jordfordeling. Et behov som erkendes, men som indtil
videre kun har givet anledning til helt ubetydelige lappeløsninger.
Skiftende KANU-regeringer har ikke kunnet eller
villet arbejde seriøst med behovet for jordreformer. Der
er derfor heller ikke meget om emnet i Kenyas seneste
udviklingsplan (1984-86). Knap 1000 store landbrug sidder
stadig på 40 pct. af den knappe landbrugsjord. Og mange
af de 40 pct. ligger brak eller udnyttes dårligt.
Industri
Kenyas industri er efter afrikanske forhold veludviklet og
velfungerende. Kenya har i mange år haft positionen som
det mest industrialiserede udviklingsland i det østlige Afrika
og står godt rustet til konkurrencen fra Sydafrika. Tabel 3.1
side 72 viser stigningen i industriens andel af den samlede
eksport fra 10 pct. i 1965 til 31 pct. i 1992.
En væsentlig årsag til denne position skal findes helt tilbage
i kolonitiden. Af finansielle grunde opkrævede myndighederne
told for import af et stort antal varer. Pengene
blev brugt til kolonitidens investeringer og administration.
Det var et ekstra incitament til private investeringer i
industriproduktionen, som med tolden var beskyttet mod
import. Hertil kom fri adgang til det samlede østafrikanske
marked (Kenya, Uganda og Tanganyika), hvor den
europæiske og asiatiske befolkning efterhånden udgjorde et
købedygtigt marked. Det drejede sig især om industrier med
dyr transport og rigelige råvarer lokalt (drikkevarer, byggematerialer,
konserves o.lign.). Efter uafhængigheden blev de
høje toldsatser bevaret for at tiltrække private udenlandske
investeringer. Denne politik havde succes, og industriproduktionen
voksede støt. Men den samme udvikling gjaldt
ikke beskæftigelsen i industrien, da de fleste industrier anvendte
moderne, arbejdskraftbesparende teknik.
79