Musikken i Idrætten - Niels Kristian Hansen Skovmands Weblog

Der findes en række forskellige teoretiske tilgange til emotioner. En kategorisk
tilgang til emotioner forsøger at opdele menneskets emotioner i forskellige kategorier.
F.eks. opleves frygt, glæde og sorg vidt forskelligt og kan derfor opdeles i forskellige
kategorier. Indenfor den kategoriske tilgang søger man at bestemme de primære og
grundlæggende menneskelige emotioner. Disse emotioner kan findes i alle
menneskelige kulturer og danner grundlag for de komplekse og konstruerede
emotioner 30 . De primære emotioner er altså naturlige, hvorimod de komplekse er
socialt og kulturelt betingede. Forsøg på teorier om grundemotioner er gjort af bl.a.
Carroll Izard i sin ambitiøse teori The Differential Emotions Theory. Denne søger at
integrere fysiologisk-, kognitions-, adfærds- og oplevelsesteori i én fælles teori. Han
opstiller 10 grundlæggende emotioner for mennesket, som udgør det menneskelige
motivationssystem: Interesse, fornøjelse, overraskelse, tristhed, vrede, væmmelse,
foragt, frygt, skam og generthed 31 . De ti emotioner påvirker ifølge Izard hinanden,
men er adskilte i neurokemisk, adfærds- og oplevelsesmæssig forstand. Disse
primære emotioner danner grundlag for alle komplekse emotioner, som f.eks.
stolthed eller tillid. Izard definerer begrebet emotion meget bredt som ”komplekse
processer med neurale, neuromuskulære/ekspressive og oplevelsesmæssige
aspekter” 32 . Den kategoriale tilgang er kritiseret for, at forskellige forskere er kommet
frem til forskellige sæt af grundemotioner. Der er dog generel enighed om eksistensen
af 5 grundlæggende emotioner: lykke/glæde, tristhed, vrede, frygt og væmmelse 33 .
Den dimensionale tilgang placerer emotionerne i dimensioner, f.eks. efter behag,
aktivitet og styrke 34 . Et eksempel herpå er lavet af Wilhelm Wundt, grundlæggeren af
det første psykologiske institut i Leipzig. Teorien er udformet i 1897. Wundt hævder
at emotioner kan placeres efter deres grundkvaliteter i tre dimensioner: Imellem
ophidselse og beroligelse, lyst og ulyst samt spænding og løsning. Emotionerne kan
placeres på en, to eller tre dimensioner, afhængigt af, hvilke dimensioner de vedrører.
30 Juslin & Sloboda 2001: s. 76-78
31 K.T. Strongman 1987: s. 87-88, oversat fra ”interest, enjoyment, surprise, sadness, anger, disgust,
contempt, fear, shame and shyness”
32 op.cit: s. 88, frit oversat efter ”complex process with neural, neuromuscular/expressive, and
experiental aspects”
33 Juslin & Sloboda 2001: s. 77, oversat fra “happiness, sadness, anger, fear and disgust”.
34 ibid.
18