Musikken i Idrætten - Niels Kristian Hansen Skovmands Weblog

immatrielle, som er adskilt fra det fysiske og materielle. Kroppen tilhører den
årsagsbestemte verden modsat sjælen, som er i sin egen immaterielle verden 48 .
Hos både Descartes og Platon er der et skarpt skel imellem krop og sjæl. Hos begge
foregår den sikre erkendelse af verden igennem en fornuftsmæssig erkendelse af
ideerne. Ideernes eksistens er altså hos begge betingelsen for den sikre erkendelse.
Emotioner spiller hos begge kun en negativ rolle i den fornuftsmæssige erkendelse,
fordi en affekt f.eks. kan forstyrre den fornuftsmæssige evne til at analysere og
dømme. Emotion og fornuft er skarpt adskilt.
Kroppen er hos Platon og Descartes tilknyttet det sanselige og dermed også den
usikre og tvivlsomme erkendelse. Hos Platon er menneskets sjæl det fornuftsmæssige
og evige imens kroppen er endelig og styret af sansning, vilje og begær. Hos
Descartes er dette skel ført videre til at menneskets sjæl er subjektet og at kroppen er
et maskinelt objekt. Sjælen som bevidsthed er det rene subjekt og kroppen det rene
objekt underlagt de fysiske love gældende alle andre fysiske objekter. Derfor siges
det, at ’jeg har en krop’, fordi bevidstheden er det styrende princip og kroppen det
passive. Kroppen er altså generelt hos Platon og Descartes nedprioriteret fordi
sjælen/bevidstheden er det aktive, fornuftsmæssige og styrende princip. Sjælen er
mennesket. Dette er dog på forskellig måde, fordi sjælen forstås som fornuften hos
Platon og bevidstheden hos Descartes.
Særligt i den kartesianske filosofi er mennesket i verden som en subjektiv bevidsthed
adskilt fra den objektive omverden. Bevidstheden får sin sikre adgang til omverdenen
igennem tænkningen. I den kartesianske filosofi drages altså et skarpt skel imellem
subjekt og objekt, hvor bevidstheden er subjekt – og kroppen objekt som alle andre
materielle objekter. Hos Descartes tilhører menneskets emotioner først og fremmest
sjælen og bevidstheden. De er indre og private fænomener, som subjektet selv kender
bedst, fordi subjektet er fuldt ud transparent for sig selv. Visse emotioner kan dog
48 ibid
26