Musikken i Idrætten - Niels Kristian Hansen Skovmands Weblog

takterne og rummet musikken spilles i. Desuden er lytterens puls afgørende for, om
musikken opleves som hurtig eller langsom 86 .
Musik til idrætsopvarmning består ofte af forskellige musikstykker, som bruges som
en slags arbejdsmusik. Ofte vælges musik med en fast grundrytme, som er let at tælle
og er regelmæssig, dvs. uden for mange synkoperede eller ”skæve” takter.
Aktivitetens bevægelser synkroniseres musikkens grundrytme. Til forskellige
aktiviteter anvendes forskellige musiktempi, for at musikken kan understøtte
bevægelsen:
• Løb: 150-190bpm
• Hop: 120-150bpm
• Styrkeprægede øvelser: 95-120bpm
• Svingende øvelser: 100-130bpm 87
I en undersøgelse af stærke emotionelle oplevelser i forbindelse med musik og anden
kunst blev 103 personers oplevelser analyseret og kategoriseret. Forskerne fandt, at
stærke musiske oplevelser kunne give en ændret oplevelse af verden, bl.a.
eksemplificeret i udsagnet ”verden er et bedre og smukkere sted end jeg før har
syntes” 88 . Stærke musiske opleveser kunne medføre ændringer af bl.a. kropsstilling,
bevægelser, pulsfrekvens og åndedræt, tab af kontakt med den fysiske omverden og
det sociale miljø og en sammensmeltning mellem lytteren og musikken 89 . Stærke
musiske oplevelser kan også være mystiske, religiøse og transcendente oplevelser,
intense emotionelle oplevelser, ændret oplevelse af krop, tid og rum, ændret oplevelse
af meningen med eksistensen, oplevelse af fællesskab og ændringer i tilhørernes
tankemønstre og hukommelse. Oplevelser som alle er vanskelige at nedfælde i ord 90 .
86 Den Store Danske Encyklopædi 2006: op.cit.
87 Nørgaard, et. al. 2001: s. 106
88 Juslin & Sloboda 2001: s. 430
89 op.cit.: s. 432
90 op.cit.: s. 436
44