Musikken i Idrætten - Niels Kristian Hansen Skovmands Weblog

Når Pahuus’ emotionsteori anvendes på Hartmanns musikopdeling, forbindes
menneskets to grunddrifter med den rytmiske bevægelse: den aktivt indgribende og
den sig med tingene forbindende. Disse to grunddrifter hænger altså sammen med
musikkens rytmiske lag, som ifølge Pahuus svarer til Hartmanns første musiklag. Det
medrivende lag er altså karakteristisk ved dets appel til de to grunddrifter i spændet
mellem det flegmatiske og det koleriske:
Hartmanns andet lag i musikken er ifølge Pahuus det følelsesudtrykkende lag 99 . Dette
stemningsmæssige lag vedrører kernen i det følelsesmæssige – hos Pahuus i
forbindelse med grundstemningerne melankoli og munterhed. Igennem den
stemningsfyldte verdensåbning er man helt involveret i situationen. Med
udgangspunkt i stemtheden åbnes verden. Musik kan derfor igennem
bevægelsesgestalterne formidle stemthed og få os til at føle overvældende rigdom,
fylde, intensitet og nærhed i verden – eller frygt, angst og distance til verden. Det
følelsesudtrykkende lag kan formidle verdensåbenhed – og dermed grundlæggende
hvordan verden fremtræder for en person – f.eks. om den er sentimental, nostalgisk,
som et komediespil eller som værende farlig. Denne verdensåbnethed på baggrund af
musikken danner altså grundlag for verdens fremtrædelse og dermed også for
muligheder for handlen i verden.
Her ses baggrunden for musikkens evne til at påvirke mennesket rytmisk såvel som
menneskets eksistens og udfoldelse. Hartmann beskriver musikkens første lag som
medsvingende og forførende. Ifølge Pahuus har dette lag af musikken en direkte
påvirkning på menneskets grunddrifter, som bestemmer tilbøjeligheden til aktiv
virketrang eller den mere indelukkede trang til ’at forbinde sig med’. Første lag af
98 op.cit.: s. 44
99 ibid
48