Dissing, og - onlinecatalog.dk

More documents

Recommendations

Info

HøreforenInGen 100 år De DøvBlevne er en lIlle GrUP- Pe, Der oP IGennem HISTorIen Har kæmPeT HårDT for oGSå aT få DereS SærlIGe BeHov TIlGoDeSeT. I Denne kamP Har kOmmunikATiOn væReT HeLT cenTRAL Og eR DeT sTADig – nU BlanDT anDeT vHa. InTerneTTeT. Allerede i november 1921 kunne man i en artikel i ”Tidsskrift for Tunghøre” (den daværende Høreforenings organ) læse, hvordan man i nogle af USAs store byer havde oprettet særlige kurser i mundaflæsning for døvblevne. 14 hørelsen • nr. 08 • september 2012 også i USa var det ifølge artiklens forfatter dog stadig et problem, at folk i almindelighed og dermed også arbejdsgivere og politikere troede, at det at være døvbleven var det samme som at være født døv. De fleste døvblevne har jo netop talesprog som deres primære kommunikationskilde men bruger nu mundaflæsning og støttetegn, fordi deres hørelse er blevet ringere modsat de, som er født døve og hovedsageligt kommunikerer via tegnsprog. Denne manglende skelnen mellem at være døv og døvbleven voldte dengang problemer for de døvblevne, som ofte bliver de mest usynlige. Og selv om der er sket meget på området siden 1921, er den manglende skelnen mellem begreberne ofte stadig et problem her i 2012. fx kender nogle sagsbehandlere ude i kommunerne ikke forskel på de forskellige begreber og forstår derfor ikke, hvorfor en døvbleven ikke ”bare” lærer tegnsprog. På samme måde har det inden for tvtekstning været svært at forklare, hvorfor så mange, og det gælder både døvblevne og hørehæmmede, gerne vil kunne følge med i lyden samtidig med, at de læser teksterne og derfor ikke bare skruer ned for lyden, når teksterne halter for meget bagefter. For de døvblevne er det modsat Døvblevneudvalgets nuværende formand, Trine Gaarsdahl træner TSK med sin familie. Arkivfoto: Birgitte Rødkær de døvblevne vil endelig være synlige Af JoUrnalIST mereTe rømer enGel de fleste døvfødte meget væsentlig hele tiden at træne øret og sproget. synlighed giver nye medlemmer fordi sproget stadig er så centralt for døvblevne, men alligevel ikke rækker helt, har de i større eller mindre grad brug for visuel kommunikation som en støtte. Tidligere var mundhåndsystemet (MHS) det mest udbredte, og det er stadig det system, som mange af de ældre døvblevne kan. I dag er Tegnstøttet Kommunikation (TSK) eller en kombination af de to det mest anvendte. – Vi satser i dag mest på at folk lærer TSk på høreinstitutterne og på castberggård og træner det ude Høreforeningens lokale øvegrupper, som typisk er i døvblevneklubberne. TSK kan mere end MHS. MHS er mere baseret på udtale og kan være en god ekstra hjælp ind i mellem fx i forbindelse med fremmedord, siger formanden for Døvblevneudvalget i Høreforeningen anno 2012, Trine Gaarsdahl. Hun er ligesom mange døvblevne selv opvokset som stærkt hørehæmmet, er i dag CI-bruger og har en del sprog, som det dog, hvis man ikke er vant til at tale med hende, kan være svært at forstå. Hun bruger selv ofte den visuelle kommunikation i form af mundaflæsning, TSK, MHS, mimik og kropssprog som støtte,
men så snart hun er hjemme hos manden, der også er stærkt hørehæmmet og CIopereret, træner hun sproget ved at lytte og nøjes med mundaflæsning som støtte. – Kommunikation er helt centralt i Døvblevneudvalgets arbejde i dag. vi anbefaler, at mange flere mennesker øver TSK og evt. mHS, siger Trine. I dag er der fem til seks TSK-øvegrupper rundt i Danmark, som i forskellig udstrækning træner og anvender TSk og/eller MHS. Men Trine er overbevist om, at der sidder mange døvblevne, der føler sig isolerede og ikke kender til klubberne. – I min klub i Vestjylland har vi fået en ung hørehæmmet i bestyrelsen, som også er meget god til TSK. Pludselig dukkede der tre andre døvblevne/hørehæmmede unge op. De er derude, men vi skal være mere synlige, så de kender vores tilbud. Her har vi brug for hjælp fra Høreforeningen, siger formanden for Døvblevneudvalget. strid om visuel kommunikation Alle er enige om, at kommunikation er helt afgørende for livskvaliteten, men hvordan kommunikerer man bedst, når man har mistet hørelsen? Det har der været mange meninger om. Går vi igen tilbage i historien, så støder vi på konflikten mellem fortalerne for den rene mundaflæsning og dem, som mente, at man sagtens kunne kombinere mundaflæsning og MHS (TSK var ikke brugt endnu på det tidspunkt.) vi er tilbage i januar 1931, hvor et medlem af Dansk Tunghøreforening af hovedbestyrelsen har fået grønt lys til at låne nogle lokaler til MHS-undervisning. Men da han mærker den kraftige modstand, ser han sig nødsaget til at skrive en artikel i organisationens blad og forklare, at mHS ikke skal afløse mundaflæsning men tværtimod supplere den, og at man hele tiden har sine opmærksomhed på munden, mens håndens hjælpebevægelser citat: ”..skimtes og opfattes efter nogen tids øvelse automatisk og føles som en stor lettelse.” Uroen dæmpes lidt efter dette indlæg, men debatten for og imod MHS fortsætter. Forside fra december 1968. Første landsdelsmøde for døvblevne Døvblevneafdelingen fødes En anden vigtig problematik igennem mange år har været, hvorvidt de døvblevne følte sig som en ligeværdig del af dengang Dansk Tunghøreforening, senere landsforeningen for Bedre Hørelse og i dag Høreforeningen. I foreningens blad kan man i marts 1944 læse, at nogle ønskede en klub for døvblevne, da de indimellem følte sig isolerede. De hørehæmmede havde efterhånden stor gavn af mangehøreren (kollektivt høreapparat) ved møder og foredrag, så de døvblevne følte sig indimellem hægtet af. Nogle mente, at alle i foreningen burde lære MHS, men vidste nok også godt, at det ville være umuligt i praksis at få folk til at lære noget så tidskrævende, som ikke var nødvendigt for dem selv. men i 1949 begynder der at ske noget. På et hovedbestyrelsesmøde i Dansk Tunghøreforening nedsætter man et udvalg, der skal se på de døvblevnes stilling i foreningen. I 1963 oprettes så ”Udvalget vedrørende døvblevne og dermed Ligestillede”, og efter grundigt arbejde barsler udvalget i 1969 med en 58 siders analyse. HøreforenInGen 100 år Med hjælp fra to høreinstitutter har man undersøgt, hvor mange døvblevne eller stærkt hørehæmmede, der også havde brug for visuel kommunikation, som egentlig fandtes i Danmark. Man registrerer 1105 og skønner derefter, at der er ca. 1250. rapporten konkluderer, at de døvblevne i mange år ikke har fået den service i foreningen, som de burde, og som noget meget kontroversielt på dette tidspunkt går rapportens forfattere fuldt og helt ind for mHS. Det får stor betydning fremover, blandt andet fordi en højt anset hørepædagog er med i forfattergruppen. rapporten foreslår en række praktiske tiltag deriblandt, at der oprettes flere klubber rundt i landet netop for at øge træningen af kombinationen mundaflæsning og mHS, og at der satses på et øget samarbejde mellem fagfolk, forening og myndigheder for at bedre de døvblevnes forhold. Disse ting begynder for alvor at blive ført ud i praksis tre år senere, da den daværende Høreforening i 1973 opretter en landsdækkende afdeling for svært hørehæmmede og døvblevne. Inge Christensen bliver Døvblevneafdelingens (DBas) første formand i 1973-79. – Der blev oprettet MHS-øvegrupper ude i landet, og vi kæmpede for at få tekster på tv, allerede når programmerne blev sendt første gang, for ellers kunne vi jo ikke deltage i debatterne. Fx samlede vi underskrifter ind for at få tekster på serien Fiskerne, husker Nete Rasmussen. Inge Christensen var DBAs første formand. hørelsen • nr. 08 • september 2012 15
Page 1 and 2: Jubilæums-shows nu døvblevnes sæ
Page 3 and 4: Indhold 04 08 10 14 18 23 24 26 30
Page 5 and 6: kolDing Torsdag den 6. september le
Page 7 and 8: Min far fyrede mig i øvrigt som jo
Page 9 and 10: ejsekortservice nu tilgængelig Eft
Page 11 and 12: lige så personligt som fingeraftry
Page 13: En livslangt engagement fra Cochlea
Page 17 and 18: Betina Hjeds. En af de unge døvble
Page 19 and 20: Tips På arbejdet • Vær åben om
Page 21 and 22: Få lyden fra tv’et direkte ind i
Page 23 and 24: Jeg er træt AF At være hørehæmm
Page 25 and 26: turen rundt i høreomsorgen Turen r
Page 27 and 28: ny forskning om tinnitus, lydfølso
Page 29 and 30: Siemens iMini. Skræddersyet til mi
Page 31 and 32: Børn og unge bør inddrages i dial
Page 33 and 34: hvor hele fokusgruppemødet bliver
Page 35 and 36: Pas på det ikke er et mobil nr. Hv
Page 37 and 38: nummeret. Alt sammen noget vi kan h
Page 39 and 40: JAMMERBUGT Formand: Kim Østergaard
Page 41 and 42: 13 og Bente Harbo tlf. 75 86 88 41.
Page 43 and 44: vise, hvordan det virker. Så mød
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: VELVÆREDAGE på slotshotellet 4 da

Dissing, og - onlinecatalog.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?